Atuagagdliutit - 02.08.1962, Side 18

Halvdelen af kriminalovertrædelserne
i Grønland begås af de ugifte mænd
-------------------——-----------
Af en rapport, der skal danne grundlag for en revision af den grønland-
ske kriminallov, fremgår det, at kriminaliteten er meget udbredt, omend
den med hensyn til farlighed knap kan måle sig med kriminaliteten i
industrisamfundet. — Voldsforbrydelser begås i 92 pct. af tilfældene
under påvirkning af spiritus
--—--------—--------------------
I 1954 fik Grønland sin første kriminallov, der på adskillige punkter adskiller
sig fra den danske borgerlige straffelov, fordi man anså det for yderst vigtigt at
bygge på den bestående tradition, som i høj grad var tilpasset de særlige grøn-
landske geografiske og samfundsmæssige forhold. Under hensyn til, at man
ikke tidligere i Grønland havde haft en kriminallov, betragtede man den fore-
liggende lov som et „socialt eksperiment“ “og indsatte en særlig bestemmelse i
loven om, at den skulle følges op gennem videnskabelige undersøgelser. Det
fremgår klart af kriminalloven og særligt af dens foranstaltningsbestemmelser,
at den har som mål gennem en individualiserende behandling af lovovertræ-
dere at resocialisere dem og dermed forebygge, at de på ny forbryder sig. I for-
hold hertil indtager de generalpræventive mål en mindre fremtrædende plads.
Der lægges i loven en særlig vægt
på, at man i videst mulige omfang
undgår den isolation af domfældte
lovovertrædere, som i det øvrige
Danmark finder sted i form af fæng-
selsstraf og anbringelse i forskellige
typer af anstalter og institutioner.
Straks ved lovens vedtagelse blev det
bestemt, at loven skulle optages til
revision 5 år efter. Det blev senere
ændret til 8 år, og nu foreligger en
rapport, der er udarbejdet af Udval-
get for Samfundsforskning i Grøn-
land.
Knagende stærk med god plads fil
tæerne — den helt rigtige børnesko,
xajangnaiisorujugssuif inussanut inig-
ssaxardluartut — aitsåt tåssa mérxanut
kamigpait.
SVÆRT AT BEDØMME
RESULTATERNE
Det fremgår af rapporten, at man
ikke til fulde nåede alle mål, man sat-
te sig med loven, og at ikke alle an-
strengelserne svarede til de faktiske
forhold.
Det hedder således i udvalgets be-
tragtninger: Med hensyn til special-
præventionen og resocialisering har
man formentlig i det store og hele
nået de stillede mål, omend de
manglende muligheder for at fuldbyr-
til herrer og damer — elegant
og slidstærkt — skoen De straks
er dus med.
angutinuf arnanufdlo — iluserig-
suf Kajangnaifsutdlo — kamigpait
iluarilingitsorsméungisatit.
de de mere indgribende foranstaltnin-
ger har tvunget de retshåndhævende
instanser til at anvende bøder med en
vis tendens til taksering uden hensyn
til special-præventionens krav.
Det har ikke været muligt på det
foreliggende grundlag og med de me-
toder, der står til rådighed, at kon-
statere, hvorvidt kriminallovens for-
anstaltninger i højere grad end an-
dre sanktionstyper har været egnet til
at forebygge kriminalitet og resocia-
lisere de domfældte. I denne hense-
ende er man imidlertid hverken vær-
re eller bedre stillet for Grønlands
end for andre samfunds vedkommen-
de, idet analyser af denne type end-
nu ikke er praktisk gennemførlige.
KRIMINALITETEN ER MEGET
UDBEDT
Der er næppe tvivl om, at krimina-
liteten i Grønland, om end den med
hensyn til farlighed knap kan måle
sig med kriminaliteten i industrisam-
fundet, er meget udbredt, og sags-
antallet har en stigende tendens. Det
er imidlertid ikke muligt at påvise,
hvorvidt årsagerne hertil er at søge i
retshåndhævelsen eller i de sociale,
kulturelle forandringer, som har fun-
det sted i Grønland i de seneste år-
tier. Det er sandsynligt, at årsagerne
må søges på begge områder, men det
er ikke muligt at udskille kriminal-
loven og dens anvendelse som en
selvstændig faktor og at veje denne
faktors betydning.
HAR UNDGÅET BRUD PA
TRADITION OG PRAKSIS
Det må anses for godtgjort, at rets-
anvendelsen ikke har svaret til de
mål, man havde stillet. Nok har lo-
ven givet retningslinier for myndig-
hederne, men man har ikke samtidig
givet disse midler i hænde til gen-
nemførelse af de i loven hjemlede
foranstaltninger. På den anden side
er der grund til at antage, at krimi-
nallovens gennemførelse har indebå-
ret, at man har undgået et brud på
Grønlands tradition og praksis, som
gennem lovens foranstaltningsregler
har fået mulighed for fortsat at ud-
vikle sig under den øgede indflydelse
udefra.
På grundlag af den udvikling, der
er sket i Grønland siden 1951, kan
man sige, at de indstillinger med hen-
syn til kriminelle og deres behand-
ling, som var karakteristiske i tiden
før kriminallovens gennemførelse, har
været under ændring i et tempo og
i et omfang, der ikke var forudset
ved kriminallovens praktiske gennem-
førelse.
Sammenholder man de sociale og
kulturelle forandringer med den om-
stændighed, at kriminalitets-proble-
met har fået en mere central plads
i det grønlandske samfundsliv, er det
nærliggende at spørge, hvorvidt kri-
minalloven og dens særlige forudsæt-
ningssystem er tidssvarende, eller om
tiden er inde til at gennemføre dan-
ske strafferetslige regler i Grønland.
FOR OG IMOD EN ÆNDRING
AF LOVEN
I rapporten, der skal danne grund-
laget for en revision af den grønland-
ske kriminallov i det kommende fol-
ketingsår, opstilles en række punkter,
der taler både for og imod , at loven
tilnærmes de danske forhold. Det
hedder således:
For en sådan ændring taler det al-
mindeligt voksende ønske om retsen-
hed mellem Grønland og det øvrige
Danmark, som har fundet udtryk på
adskillige andre retsområder. I samme
retning vejer også den omstændighed,
at kontingentet af danske i den grøn-
landske befolkning er vokset betyde-
ligt siden kriminallovens gennemfø-
relse. Også det forhold, at efterforsk-
ning, anklagemyndighed og foran-
staltnings-fuldbyrdelse varetages af
retsorganer, rekrutteret blandt rets-
håndhævelsens repræsentanter i det
øvrige Danmark, taler for at lade
danske regler træde i stedet for kri-
minalloven.
For en bevarelse af kriminalloven
taler, at man endnu ikke i Grønland
har opført institutioner af den type,
som den danske straffelov forudsæt-
ter, samt at behovet for at uddybe det
grønlandske samfund i første række
industrielt næppe gør det økonomisk
forsvarligt endnu at bevilge større
midler til opførelse af sådanne insti-
tutioner. Det er også et spørgsmål,
hvorvidt det vil være muligt, på nu-
værende tidspunkt at give institutio-
nerne en sådan kapacitet, at de kan
drives blot nogenlunde rationelt.
Dertil kommer, at der hverken
fra retsmyndighedernes eller be-
folkningens side har været udtrykt
ønske om, at den danske straffelov
indføres i Grønland. Tværtimod
har man fra så godt som alle sider
givet udtryk for tilfredshed med
kriminallovens principper og sy-
stem.
Da det ikke er muligt at godtgøre,
hvorvidt den ene eller den anden
lovtype er mest virkningsfuld med
hensyn til kriminalitetsforebyggelse
og resocialisering af lovovertrædere,
ligger afgørelsen af dette spørgsmål
i første række i det politiske plan.
STÆRK STIGNING I
KRIMINALITETEN
Den stigende kriminalitet fremgår
klart af en række tabeller i rappor-
ten. Således var antallet af kriminelle
forhold, behandlet af sysselretterne,
kommunerådene m. fl. i 1938 101. Tal-
let var i 1944 steget til 215, i 1947 pas-
serde det 300 og kom op på 317, i 1955
1030 og i 1959 1651, hvoraf de 1154
blev afgjort ved retten. Det årlige an-
tal anmeldte sager i perioden 1955 til
59 er således steget med over 50 pro-
cent.
Ifølge en statistik fra 1955 over de
kriminelles fordeling efter køn og al-
der fremgår det, at godt en fjerdedel
det gælder både mænd og kvinder,
var i 16—20 års alderen, og mere end
to trediedele var under 30 år. Der var
i denne aldersklasse gennemsnitlig 2
forhold pr. person.
DET ER DE UNGE, DER STJÆLER
Det mest påfaldende træk indenfor
de enkelte overtrædelser er, bedømt
over en periode fra 1954 til 1957, at
registrerede tyveriers hyppighed er
stærkt faldende med alderen. For
mændenes vedkommende udgjorde
tyverier godt 40 procent af de over-
trædelser, som var begået af de 15—
20-årige, men kun godt 25 procent af
de 21—25-åriges, ca. 12 procent af de
26—35-åriges og omkring 9 procent af
de ældre menneskers overtrædelser.
Omvendt udgjorde voldsforbrydel-
serne mindre end en tiendedel af de
15—20-årige mænds overtrædelser,
men omkring en fjerdedel for hver af
aldersgrupperne over 20 år. For de
øvrige overtrædelsers vedkommende
synes der ikke at være tale om væ-
sentlige forskelle i hyppighed for de
forskellige aldersklasser. Noget lig-
nende gælder, når man betragter for-
holdet mellem personernes ægteska-
belige stilling og overtrædelsens art.
DE UGIFTE MÆND HAR MEST PÅ
SAMVITTIGHEDEN
Det ser dog ud til, at henved
halvdelen af alle konstaterede kri-
minalovertrædelser begås af ugif-
te mænd. For tyveriernes ved-
kommende endog ca. to trediedele.
Her må man dog tage de yngre
aldersklassers store andel i tyve-
rierne i betragtning. Ligeledes er
langt de fleste tilfælde af kønsligt
forhold til børn begået af ugifte
mænd.
Gifte mænd har begået ca. en tre-
r------------------—>
kungikunut niorKuteuartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
LUXUS&
SALAMI EXTRA
— bedre spegepølse er aldrig lavet.
Rent kød, og spæk fra ende til
anden.
LUXUS åma SALAMI EKSTRA
spegepølse tåukunånga pitsauneK
sananeKarsimångisåinarpoK
neice orssutdlo akuitsut
--------——-------------------->
- den kysægte
læbestift...
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut tarnutip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kdngitsut.

Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. A/S
Amaliegade 6 - København K.
AKTIESELSKABET
DAN ISC O
8.KRISTIANIAGADE, KØBENHAVN
18