Atuagagdliutit - 11.10.1962, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 102-at
sisamångorneK oktoberip 11 -at 1962
Nr. 21
K’asigiånguane pisiniarfigtåK
uvdlurmkut atorKårtineKartoK
pisiniarfigtåK niornutigssanik nangminerdlune tigoraissarfiu-
vok, igdlorssup nangmineK ilå niorKutigssausiviuvdlune
handelip K’asigidnguane pisiniarfig-
tåva uvdlume atorKårtineKarpoK. pisi-
niarfiup tdussuma handelip pisiniar-
fiutainit avdldussutigå igdlorssuarme
nangminerme dma pisiagssat uninga-
titat torKortarineKarmata. pisiniarfig-
tåK nutåliaussumik årKigssuneuarsi-
mavoK pisiagssanik nangminerdlune
tigoraissarfiuvdlune.
pisiniarfigtåK 250 kvadratmeter
migssiliordlugo angissuseKarpoK, ta-
malånik nioncutigssauteKardlune åma
angingikaluamik igfiorfigtaKardlune.
imaKa nunavtine pisiniarfingme ator-
nigsså isumagalugo iluarsartutdlua-
gautigissumik sanassoKarpoK, hande-
livdlo tungånit neriutigineKarpoK tai-
matut årnigssussineK ingminut. akiler-
sinauvdluarumårtoK.
atautsimortut
pisiniarfigtånut tungatitdlugo han-
delip sulissutigisimavå niorKutigssat
sutdlunit atautsikut pisiniarfingmiti-
neKarnigssåt taimaiiiorneK pisissartu-
mut pissarinerussugssaungmat, K’asi-
giånguanilo pisiniarfigtåp pitsaoKuti-
gå pissariaKartitsineK nåpertordlugo
pisiniarfigtå agdlineKartarsinaugame.
ilitsivit igkanltut ilissivitdlo ingmi-
kortut ilissivigtait nungneKarsinåuput,
Kaperrangassumik inigssineKarsinauv-
dlutik pérneKarsinauvdlutigdlunit,
niorKutigssat pilerinarsårdlugit ilior-
KarneKarnigssåne nangmineK kigsau-
tigissaK nåpertordlugo. nerriviussat
niorKutigssanik sarKumersitsivit åssi-
gingitsorparujugssuarnik inigssine-
Karsinåuput, niorKutigssap nåpertune-
russumik sarKumersineKarnigsså su-
junertaralugo. taimaingmat pisiniar-
fiup iluata issikua avdlångorartuarsi-
nauvoK avångunartungorsinaunane.
inussutigssat asiunavérsarneKångitsut
KerititsivingnitineKarput.
tigoraissarfik
K’asigiånguane pisiniarfigtåp neri-
ssagssaerniarfigtå nangminérdlune
tigoraissarfiuvoK åma tåssanitdlutik
KaKorsautit åssigissaitdlo. nerissagssa-
nut tungassungitsut nangminérdlune
misigssuatårneKarsinåuput ingmikor-
toKarfit tåuko akilersuivfigtaine aki-
ligagssauvdlutik.
ingmikortoKarfingne tåukunane
tamane nangminérdlune pisiniarto-
KartugssauvoK, pisiniartitsissutdle
taimågdlåt ilitsersuissartugssauv-
dlutigdlo sujunersuissartugssauv-
dlutik, pisiniap kigsautigisså nå-
pertordlugo.
niorKutigssat tamarmik aké agdlag-
tugéuput, niorKutigssame nangminer-
me niorKutigssap inåne, pisiniap
me imalunit ilissivingme niorKutig-
ssap inåne, pisiniap nangminerdluinaK
aulajangersinauvdlugo KanoK akiling-
mik pisiniarnine.
pisiniarfingne Kangatut åruigssussa-
ne pisiniat ilane igtortarput niorKutig-
ssat aké aperKutigerusugkgluardlugit,
akikitsunigdlo piserusugkaluardlutik.
månile niorKutigssat agdlagartaine a-
ké nangmineK takuneKarsinduput isu-
mamutdlo nåpertunerussoK pisiarine-
Karsinauvdlune, niorKutigssarpagssu-
putdlume erKigsivdlune k inertuatå-
gagssat.
pisiniarfigtåp avdlanit ingmikoruU-
gå niorKutigssausivingmut atåinartu-
game niorKutigssat sutdlunit pisiari-
niarneKartut Kuerssuarmut aerKårta-
riaKaratik. pisiniarfik angeKingmat
niorKutigssat sarKumitineKartut imå-
narssuaK pisiniaKartinago nåmagtug-
ssåuput, taimåisångikaluarpatdle nior-
Kutigssausiviup pisiniarfiup ilånitine-
Karnera iluaKutauvdluartugssauvoK
pisiniartoK erninaK kalerrineKarsi-
naungmat inigssaK pissutigalugo nior-
Kutigssat sut niorKutigssausivingme
torKortarineKartut.
pisiniarfing.nut aU.iaa rtunik
niorKUtigssausivilingnik pisiniar-
filiorneK nunane avdlane, nunavti-
nut erxainartunik pissusexarfiu-
ssune iluagtitsissumik atornexar-
tarsimavoK, KularissariaKarunångi-
lardlo K’asigidnguane pisiniarfig-
tåK pisissartut nåmagisimårdluaru-
måråt.
Den nye lagerbufik i Christianshåb.
K'asigiånguane pisiniarfigtåK niorKufigssausivigtalik.
indvies
i dag den nye lagerbutik
Butik og lager under samme tag i den nye selvbetjeningsbutik
i Christianshåb
I Christianshåb indvies i dag KGH’s
nye butik, der adskiller fra de ordi-
nære KGH-butikker ved at være en
såkaldt lagerbutik, hvor man har
flyttet butikken ud på lageret, eller
omvendt om man vil — flyttet lageret
ind i butikken. Naturligvis er den ind-
rettet efter moderne principper med
selvbetjening.
Butikkens areal er ved åbningen ca.
250 kvadratmeter, og alle brancher er
repræsenteret, selv et mindre bageri.
Man kan dårligt tænke sig en butik
mere rationelt indrettet, ligesom man
inden for KGH håber, at det også vil
vise sig at være en økonomisk fordel.
Grønlands første brugsforening
åbnes måske allerede næste år
Planerne om brugsforeningerne i Sukkertoppen og Nanortalik
skrider hurtigt frem
Man vil nu for alvor gøre noget ud
af brugsforeningstanken. Om alt går
vel, håber man meget snart at kunne
stifte Grønlands første brugsforenin-
ger i Sukkertoppen og Nanortalik.
Hvis en brugsforening bliver stiftet i
Sukkertoppen nu i vinter, regner FDB
med at åbne Grønlands første brugs-
forening i 1963. Butikkerne vil få
samme økonomiske betingelser som
andre steder i Danmark med hensyn
til leje og kredit. For Sukkertoppens
Torskefiskeriet
Ifølge rapporter fra handelssteder-
ne er der til KGH indtil den 1. okto-
ber i år indhandlet 19.869 tons flæk-
ket torsk, hvilket er en fremgang på
990 tons sammenlignet med samme
tidspunkt i fjor.
Til saltning er der indhandlet 13.821
tons, en fremgang på 747 tons, til
tørring 1.813 tons, en fremgang på 353
tons, og til filettering 4.235 tons, en
tilbagegang på 110 tons.
For de enkelte distrikter ser tal-
lene således ud:
Nanortalik 1.323 ( + li 8>
Julianehåb 3.765 ( + 709)
NarssaK 1.020 ( + 279)
Frederikshåb 3.167 (-h 150)
Godthåb 1.879 (H- 246)
Sukkertoppen 3.725 (H- 130)
Holsteinsborg 2.603 ( + 388)
Egedesminde 1.891 ( + 371)
Christianshåb 42 ( + 26)
Jakobshavn 40 (~h 139)
Godhavn 89 (~H 39)
Angmagssalik 325 (-h 197)
vedkommende bliver der tale om op-
førelse af en såkaldt stafetbrugs. Byg-
ningen kommer til at bestå af ele-
menter på 120 kvadratmeter. Den bli-
ver fuldt moderne og kan nemt flyt-
tes. Man undersøger i øjeblikket, om
den kan tåle at blive opstillet i Suk-
kertoppen.
Mens den påtænkte butik i Sukker-
toppen skal være en konkurrent til
KGH’s butik, er det meningen, at hele
forsyningstjenesten i Nanortalik by
overtages af Nanortalik brugsfor-
ening, når den engang bliver stiftet.
Det var direktør H. C. Christiansen,
der fremkom med forslaget om be-
folkningens overtagelse af KGH’s bu-
tik i Nanortalik. En mand fra FDB
har været i Nanortalik i august må-
ned og set på forholdene. Han mener,
at butikken i Nanortalik vil kræve en
ændring, hvis overtagelsen bliver en
realitet. Han fandt ikke butikken hen-
sigtsmæssigt og rationelt indrettet. Nu
tumler FDB med planer om opførelse
af ny butik i Nanortalik, som for-
mentlig bliver bygget i 1964.
En repræsentant for Andelsbevæ-
gensens Kontaktudvalg for Grønland,
oplysningskonsulent for Fællesfor-
eningen af Danmarks Brugsforenin-
ger, Sven Thomsen er i øjeblikket på
orienteringsrejse i byerne på vest-
kysten.
— Det hele kommer an på, om be-
folkningen virkelig er interesseret, ud-
taler Sven Thomsen. Initiativet skal.
komme fra befolkningen selv. Det er
det vigtigste. Vi kommer ikke i
gang, uden at vi bliver opfordret.
Vi opfatter en brugsforening som
at være lige så privat som en een
mands butik, og derfor håber vi på
erhvervsstøttelån til finansieringen,
ligesom vi forventer KGH’s støtte og
positive indstilling.
Vi håber, folk vil komme med deres
meninger om brugsforeningstanken,
vi er også interesseret i at høre kritik
i den forbindelse.
Hvis 50—60 familier i Sukker-
(Fortsættes side 3).
UNDER SAMME TAG
KGH arbejder ved de nyoprettede
butikker på at få alle varer under
samme tag, idet man finder, det er
den bedste løsning for forbrugerne,
men butikken i Christianshåb har end-
videre den fordel, at selve butiks-
arealet er fleksibelt — d. v. s. kan
gøres større efter behov, når en ud-
videlse af butiksområdet engang med
tiden bliver påkrævet.
Vægreolerne og de fritstående gon-
dolers hylder kan flyttes, skråtstilles
eller fjernes, eftersom vareudstillin-
gen gør det ønskeligt. Udstillings-
bordene kan sammenstilles i mange
variationer, alt eftersom de fremlagte
varer kræver det, og således at vare-
udstillingerne kan medvirke til, at
butiken stadig kan skifte ansigt og
derved undgå at blive kedelig. De
letfordærvelige varer er anbragt i
køle- og frysegondoler.
SELVBETJENING
I den nye butik i Christianshåb er
hele fødevareafdelingen, der som
sædvanlig også omfatter vaskemidler
og rengøringsmidler, indrettet som en
selvbetjeningsbutik, mens ikke-føde-
vareafdelingen er indrettet efter det
såkaldte sendi-selvbetjeningssystem,
hvor kunderne kan gå frit mellem
varerne, men hvor disse betales ved
de enkelte afdelingers kasser.
I begge afdelinger overlades kø-
beinitiativet helt til kunden, mens
personalets indsats bliver vejle-
dende og rådgivende i det omfang,
kunderne ønsker det.
Af hensyn til kunderne er der åbne
priser på alle varer. Enten findes
prisen på selve varen, eller på den
hylde, hvorpå varen står, så kunden
har mulighed for at bedømme, om
forholdet mellem varen og dens pris
er rimelig.
For den økonomisk betonede kunde
er spørgsmålet om, hvad en vare ko-
ster, nødvendigt og naturligt at stille
i den traditionelt udformede butik,
men mange kunder generer sig for
det. Her besvarer varerne selv spørgs-
målet, og kunder føler sig ikke pres.yt
til køb, men kan i ro og mag vælge
de varer og mængder, der passer til
vedkommendes pengepung.
BUTIK — LAGER
Den direkte forbindelse med butiks-
lageret, der er det mest karakteri-
stiske træk i den nye butiksform, gi-
ver kunderne mulighed for at komme
i direkte forbindelse med alle buti-
kens varer. Butikken har i sig selv en
sådan størrelse, at de fremlagte varer
skulle kunne tilfredsstille det normale
behov, men hvor dette af en eller
anden grund ikke er tilfældet, mulig-
gør den direkte forbindelse med lage-
ret og dettes overskuelighed, at kun-
den let kan blive orienteret om, hvad
der af pladshensyn ikke er fremlagt
i butikken.
Systemet med butik og lager i
direkte forbindelse med hinanden
er med held blevet praktiseret i
andre lande med tilsvarende for-
hold, og der er næppe tvivl om, at
forbrugerne i Christianshåb vil
blive tilfredse med den nye butik.
nunavtine brugsforeningit sujugdlit
åipågumut angmarneKåsagunartut
Manitsume Nanortalingmilo brugsf or eningeKalernigssamik er-
Karsautit mana piårtumik piviussungortiniarneKalersut
brugsforeningimut tungassut måna
pimorutdlugit autdluniarneKalerput.
iluagtitsissoKåsagpat neriutigineKar-
poK erninaK pilersitsissoKarsinauju-
mårtoK nunavtine brugsforeningit su-
jugdlersåinik Manitsume Nanortaling-
milo. ukioK måna Manitsume brugs-
foreningimik autdlarnissoKåsagpat
brugsforeningit katuvfiata FDB-ip
nautsorssutigå nunavtine brugsfore-
ningit sujugdlersåt Manitsume ang-
marneKarsinaujumårtoK 1963-ime. pi-
siniarfit pilersineKartugssat åtartor-
nigssap taorsigagssarsinigssavdlo tu-
ngåtigut Danmarkimisut pisinautitau-
ssugssduput. pisiniarfik Manitsume
nåparneKartugssaK katitigkanik sana-
nexartugssauvoK 120 kvadratmeterisut
angitigisavdlune, nutåliauvdluinartu-
mik årKigssussauvdlune nungneKarsi-
nåusavdlunilo. månåkut misigssorne-
KarpoK pisiniarfiup taimåitup Manit-
sume nåparneKåsagune åtåsinåusane-
rå.
pisiniarfik Manitsume erKarsautigi-
neKartOK handelip pisiniarfiutånut
nagdlersuniartugssauvoK, isumalior-
KutigineKarpordle Nanortalingme pi-
lersuineK tamarme brugsforeningig-
ssamit tiguneKarumårtoK, taimåitumik
autdlarnissoKarpat. direktør H. C.
Christiansen sujunersuteKarsimavoK
Nanortalingme pisiniarfiup inungnit
tigumineKalernigssånik FDB-mit aut-
dlartitaK august Kåumat Nanortaling-
misimavoK pissutsit misigssoriartor-
dlugit. tåuna OKarsimavoK Nanorta-
lingme pisiniarfik avdlångortitariaKa-
rumårtoK inungnit tiguneKåsagune,
pisiniarfiup årKigssuneKarnera ingmi-
nut akilersinaussumik ingerdlånigsså-
nut nåpertutmgingmat. FDB mana pi-
lerssårutenarpoK Nanortalingme pisi-
niarfiliornigssamik, tåuna inersimåsa-
gunardlune 1964-ime.
taorsigagssårsisinaunigssaK
andelsbevægelsip nunavtinut tu-
ngatitdlugo udvalgianingånérsoK,
FDB-ime oplysningskonsulente Sven
Thomsen mana Kitåne igdloKarfing-
ne angalaorpoK påsiniaivdlune brugs-
foreningeKalernigssaK pivdlugo inuit
isumåinik.
— soruname aperKutauvoK taimåi-
toKalernigssaK inuit soKutigineråt,
Sven Thomsen OKarpoK. inuit nang-
, mingnérdlutik autdlarniniarKårtug-
ssåuput. tåssa pingårneK. kåmagtorne-
Kartinata uvagut soriarsinåungilagut.
brugsforeningeKarneK inup kisermåu-
ssånik pisiniarfeKarnertutdle privatiu-
tigissutut issigårput, taimaingmatdlo
neriutigårput aningaussalinigssamut
erhvervstøttimit atugkineKarnigssar-
put, åmale ilimagalugo handelip a-
kuerssårnigsså tapersersuinigssålo.
(Kup. 3-me nangisaoK).