Atuagagdliutit - 11.10.1962, Blaðsíða 15

Landsdommer Simony fotograferet i Herm-
hut-bygningernes stald, der er indrettet
som midlertidigt museum. Landsdomme-
ren står med en vandspand, der er forsy-
net med et sugerør af træ, så man kunne
drikke af vandet, selv om der var is for-
oven i vandspanden.
landsdommer Simony åssilineKarsimassoK
Nårdlerne savaussausivingme katerssugau-
sivigtut atorneKaratdlartume. landsdom-
merip tigumiarpå KåtauvaK Kissungmik
suvdlulingmik mitdluaivfilerneKarsima-
ssok, Kåva sikusimagaluartOK imerfigine-
Karslnauvdlune.
Oprettelsen af et landsdelsmuseum i
Grønland også et spørgsmål om tid
— Det må bero på en misforståelse, når man har fået den opfattelse, af
vi har bedt om penge fil et nyt museum, udtaler landsdommer C. F. Si-
mony. Vi bad landsrådet om dets principielle tilslutning fil planerne om
et landsdelsmuseum, mens tanken om en ny museumsbygning ligger ude
i fremtiden
Tanken om et landsdelsmuseum i Grønland har været fremme adskillige
gange og har inden for de sidste år været til behandling i landsrådet tre gan-
ge. Sagen bliver mere og mere presserende for hvert år, der går, dels fordi det
tilløb til museet, der er gjort i Godthåb, er ved at sprænge sine rammer, dels
fordi der må foretages en effektiv indsamling af gamle ting langs Grønlands
kyster, mens tid er, og dels fordi muligheden for oprettelsen af et landsdelsmu-
seum ikke til stadighed står åben, men er begrænset af en lovbestemmelse om,
at der i Danmark kun må være 17 landsdelsmuseer. I det øjeblik, der i selve
Danmark er 17 lokalmuseer, der opfylder kravene for landsdelsmuseer, vil det
ikke længere være muligt at få et grønlandsk museum gjort til et landsdels-
museum.
Der har mange gange været arbej-
det på at få oprettet et egentligt mu-
seum i Godthåb, og sidste gang pro-
blemet blev taget op, var midt i 50-
erne, da landsdommer C. F. Simony,
fiskeribiolog Jens Kreutzmann, folke-
tingsmand Nikolaj Rosing og fiskeri-
leder Peter Egede tog sig af sagen.
PRINCIPIEL TILSLUTNING
— I den netop afsluttede landsråds-
samling var museumsspørgsmålet til
behandling, men der faldt ingen af-
gørelse. Hvordan ligger hele problem-
stillingen i dag, landsdommer Simony,
det synes jo at være en sag, der kan
forpasses?
— Landsrådet har altid udtrykt in-
teresse for sagen og har også ydet til-
skud til køb af ting, men jeg havde
håbet, at vi denne gang kunne være
kommet i gang med de egentlige pla-
ner. Det haster faktisk, og derfor er
det noget skuffende, især fordi jeg har
det indtryk, at landsrådsmedlemmer-
ne tildels har misforstået vor henstil-
ling.
Det er vist den almindelige opfat-
telse, at vi ønskede penge til oprettel-
sen af et nyt museum, men det er ikke
tilfældet. Vi ønskede kun landsrådets
principielle tilslutning til sagen samt
tilsagn om, at det vil være tilskuds-
givende fremover. Der var endnu ikke
tale om noget bestemt beløb, men
denne principielle tilslutning ville
have givet os mulighed for at ned-
sætte en museumsbestyrelse, der kan
etablere museet som en selvejende
institution, „Det grønlandske Lands-
museum“, samt udarbejde forslag til
museets vedtægter og arbejdsplan.
Vi ville så have chance for at
kunne få status som landsdelsmu-
seum, hvilket igen vil sige, at vi
kan få betydeligt større tilskud end
gennem tilskudsordningen for lo-
kalmuseer. Og her står vi altså i
den situation, at tiden kan forpas-
ses, da der kun må være 17 lands-
delsmuseer i landet.
Nationalmuseet er meget interesse-
ret i sagen og har i en skrivelse til
landsrådet redegjort for planerne
•samtidig med, at det lover at støtte
museumsplanerne på alle områder,
hvor det har mulighed for at række
en hjælpende hånd.
ALLEREDE BETYDELIG SAMLING
— Hvornår opstod tanken om et
grønlandsk museum, og hvad har
man i dag at bygge på?
— Tanken har været der fra „tider-
nes morgen". Adskillige gange er den
dukket op, og selv om den endnu ikke
har ført til noget egentligt museum,
så er den dog resulteret i en samling
på flere tusinde genstande.
Siden midt i 50’erne har der været
adskillige aktioner for at få gjort be-
folkningen interesseret i sagen, og
det har medført, at vi har fået til-
sendt en lang række værdifulde grøn-
landske ting enten som gaver, eller vi
har købt dem for et beskedent be-
løb. Landsrådet har flere gange ydet
5.000 kr. til dette formål, og vi vil
stadig gerne betale for tingene, men
desværre er vi også nået derhen, at
der er nogle, der søger at slå mønt på
sagen, og der må vi sige stop.
Den enkelte ting er sjældent
ret meget værd, men opnår først
sin sande værdi, når den bliver
anbragt på den rigtige plads i sam-
lingen.
(Fortsættes næste side).
Klip langs de fuldt optrukne streger, fold derefter langs alle punkterede streger og
læg arkene ind i hinanden, så sidernes fal passer. Nu har De det første hefte om
bollglndrefning.
titarfarnerif ersserxigsut sinerdlugit xiortåkit tauvalo fitarnerit kigtorartifårfut famaisa
sinårdlugif, péplarat Kiorfagkafit iliorékit saneréine kisifsisifaif naliglgsårdlugit. tauva
inlgissap årKigssunexarnigsså pivdlugo afuagaussat sujugdlit plgilfsavatit.
gausiviup atautsimut, skåviup avdlamut
amussarissavdlo sule åma avdlamut inig-
ssineKartarnerånit piuminameruvdlui-
nartumik.
naggatårutigalugo pemitinik pisissug-
ssat sujunersfiteKarfigilårniarpagut.
soruname peKutit issikue erKarsautigi-
savase, ingmikutdle ericarsautigisavarse
pissariaKartitase tamåkersimanerait.
manigsut sangujorårpatdlångitsut Kat-
sunarsineK ajorput pisoKalisanatigdlo —
sianigisiuk Kiperorpatdlågkat kussanar-
sagaussårpatdlårtarmata pujoralangmig-
dlo katerssuissuvdluartardlutik.
Opbevaringsmøbler
I moderne byggeri spores en tendens
til at indrette boligerne med mange ind-
byggede skabe,' da disse, bedre end en-
keltmøbler, løser vort behov for opbeva-
ringsplads.
Tænk f. eks. på hvor meget et løst
garderobeskab fylder i et soveværelse, og
hvor megen plads der går til spilde oven
over skabet. Eller hvad mener De om at
skulle indrette Deres køkken med skabe,
købt hos en møbelhandler.
Dette er eksempler nok på indbyggede
skabes berettigelse, men disse skal an-
bringes i de rum, hvor der er behov for
dem, og indrettes hensigtsmæssigt.
Indbyggede skabe i soveværelset skal
kunne rumme linned, undertøj og gang-
tøj.
Indbyggede skabe i køkkenet skal
kunne rumme: Køkkenredskaber, service,
bestik, glas, kolonialvarer og lign.
Indbyggede skabe i forstue eller gang
skal kunne rumme: Rengøringsrekvisit-
ter (støvsuger m.v.), fodtøj og overtøj.
Hvis ovennævnte muligheder er til
stede, kan opbevaringsmøbler i stuen
indskrænkes til at omfatte bogreoler
samt et mindre skab til duge, finere por-
celæn, skriverekvisitter, håndarbejder,
spillekort og lignende småting.
Men hvad så med alle de ældre bolig-
typer, hvor problemet ikke er løst med
indbyggede skabe eller i hvert fald ikke
i tilstrækkeligt antal?
Her har de såkaldte „byggemøbler"
deres berettigelse. Disse møbler, der om-
fatter både skabs-, skuffemøbel- og bog-
reolelementer, er fremstillet over et mo-
dulsystem, hvilket vil sige, at de enkelte
elementer kan stilles sammen og, som
det fremgår af illustrationen, også an-
bringes oven på hinanden. På den måde
kan man nøjes med at benytte én af
væggene i stuen til opbevaringsmøbler
og ikke, som tidligere, være henvist til
at have bogreolen stående ved én, ska-
bet ved en anden og skuffemøblet ved
en tredie væg.
Til slut et par råd til den, der står for
at anskaffe nye møbler:
Selvfølgelig skal De tænke på møbler-
nes udseende, men De skal også tænke
på, om de dækker Deres behov.
Enkle, klare, rene linier bliver aldrig
kedelige eller gammeldags — pas på de
alt for udskårne ting, de virker tit for
pyntede, og de samler en masse støv.
Kupernerit uko arfinex pingasut té-
sséuput igdlumik pisatsersuinlgssamlk
agdlagkat ingmfkdrtuisa éipåf. unga-
sigpatdlångitsukuf ingmikortut plnga-
juat nagdliukumårpoK. unale xioruk
— tauva klngorna maxaissisångilaf.
Disse 8 sider er BOLIGSERIENS 2det
afsnit. Vi kommer igen om kort tid
med et tredie afsnit — men klip dette
ud med det samme, så er det gjort.
16