Atuagagdliutit - 11.10.1962, Blaðsíða 24

Rejemængden er den samme
Felterne ved Christianshåb er meget store, og hver sæson opdager man
nye felter, udtaler fisker Nikolaj Geisler
En af pionererne ved rejefiskeriet i
Christianshåb er i dag kun 32 år. Han
hedder Nikolaj Geisler og stammer
fra Egedesminde. I 1949 kom han til
Danmark sammen med Venøs fiske-
Nikolaj Geisler
re og begyndte på fiskerhøjskolen. På
det tidspunkt var man i gang med
forsøgsfiskeriet ved Christianshåb. —
Nikolaj Geisler fik tilbud fra ministe-
riet om en båd. Ministeriet ville nøjes
med et lille indskud, da det skulle
dreje sig om forsøg. Nikolaj Geisler
betalte 3.000 kr. i indskud og rejste
med den nye 36 fods kutter til reje-
felterne ved Christianshåb.
— Det var i 1951, jeg første gang
deltog i rejefiskeriet, fortæller Niko-
laj Geisler. Der var fire private både
og fire KGH-både. Efter en uges for-
løb fandt vi ud af, hvor der var rejer,
og det gik godt med fiskeriet. Allerede
dengang var der rationering, og de
store både fik større ration, men nu
er rationerne ens for alle både.
Den første sæson varede fra 1.
juli til 1. oktober, og jeg fangede
7 tons rejer. De følgende år er
fangsten steget jævnt. Sidste års
udbytte var således 80 tons rejer,
og i år regner jeg med rekord-
fangst.
42 FODS KUTTERE FOR STORE
— Man taler om rovfangst, efter at
der er kommet så mange nye kuttere.
— Jeg synes, rejemængden er den
samme. Nye felter opdages hvert år.
De nye både har gode tekniske hjæl-
pemidler, men det var ikke tilfældet
med de første både. Felterne ved
Christianshåb er meget store, og de
nye både med ekkolod finder hver
sæson nye felter.
Der er ganske vist mange både, men
der er ingen trængsel på felterne.
Strømforholdene forårsager somme ti-
der mindre forekomster midt i den
bedste sæson, men det viser sig gang
på gang at der er tale om en forbi-
gående nedgang. Så snart forholdene
bliver normale igen, kommer rejerne
i store mængder. Jeg tror, man skal
være varsom med at tale om over-
fiskning.
— Hvordan er bundforholdene på
felterne?
— De er gennemgående gode. I star-
ten fik vi mange trawl ødelagt, fordi
vi ingen ekkolod havde, og fordi vi
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit kissarssufif igavfit
Nykøbing Mors København
Skomagerværktøj tiljsalg
Nedenstående skomagerværktøj tilhørende skomagermester Karl Enok-
sen. tidligere Godthåb, er til salg for højeste acceptable bud, som det er
og forefindes i Godthåb. Salgsværdien er af GTO skønsmæssigt anslået
således:
1 trædesymaskine .................................... ca. kr. 500
1 presse ................................................ — — 150
1 el. børste- og pudsemaskine ........................... — — 800
Diverse håndværktøj ..................................... — — 50
I alt ca. kr. 1500
Alt taget med forbehold, idet maskinerne ikke er afprøvet.
Eventuelle tilbud må være landshøvdingen i hænde — eventuelt tele-
grafisk — senest den 1. november 1962.
kamigpaliornerme såkutit tuniniagkat
kamigpaliornerme såkutit atåne tainenartut skomagermester Karl
Enoksenip, sujornatigut Nungmlsimassup pigissai Nungmitut nalerKutu-
mik akilerdlugit tuniniarneKarput.
GTO-mit nalilersorneicaramik imatut naleKartineicarput:
1 merssorfik tukartagan .............................. kr. 500 migss.
1 presse .............■................................ — 150 —
1 børste- og pudsemaskina ingnåtdlagissamortoK ....... — 800 —
såkutit tamalåt ...................................... — 50 —
katitdlugit kr. 1500 migss.
ilisimatitsissutigineKåsaoK maskinat taineuartut imunga uninganikung-
mata.
pisiumassut landshøvdingimut nalunaerKuneKarput — telegramikut-
dlunit — kingusingnerpåmik den 1. november 1962.
ikke var kendt med bundforholdene.
Somme tider mistede vi hele trawlet.
Vi brugte mange penge til redskaber,
men nu går det bedre. Prisen på traw-
let stiger i øvrigt. Der er tre størrel-
ser. Det mindste koster 1300 kr., det
mellemste 1.400 kr. og det største 1700
kroner.
— Hvor meget gav De for Deres
båd?
— For elleve år siden var rejekut-
terne forholdsvis billige. Min båd ko-
stede dengang 72.000 kr., men året ef-
ter steg den til 82.000 kr. Bådene hav-
de heller ingen tekniske hjælpemid-
ler dengang. I dag koster nye både
mange penge, assurancen er stor, og
det samme er tilfældet med afdrage-
ne. Min båd fik jeg betalt i 1959. Jeg
tænker så småt på at anskaffe mig en
ny båd, men jeg mangler mandskab
til to både. Jeg synes en 36 fods båd
egner sig glimrende til rejefiskeriet.
De nye 42 fods kuttere er næsten for
store.
EN REJEFISKERS ÅRSINDTÆGT
— Hvor meget tjener en rejefisker
årligt?
— Når alt er betalt, bliver det årlige
udbytte ca. 25.000 kr. Det er nok gen-
nemsnittet for de større både. Men fi-
skerne er ikke tilfredse med de for-
skellige priser på rejer. Ved sæsonens
start er prisen ens på alle rejer, en
krone kiloet. I højsæsonen får man 80
øre for de store og 50 øre for de små
rejer kiloet. I løbet af efteråret stiger
prisen til henholdsvis 90 og 60 øre, og
ved sæsonens slutning får man ens
pris for alle rejer, en krone kiloet.
Jeg har også i adskillige sæsoner fi-
sket ved NarssaK. Prisen ved Nar-
ssaK er på 1,15 kr. for alle rejer. Men
forekomsterne dernede er ikke så
store i forhold til felterne ved Chri-
stianshåb. Sidste vinter var fiskeriet
ved NarssaK nærmest elendigt.
— Beskæftiger De Dem udelukken-
de med rejefiskeriet?
— Nej, det gør jeg ikke. Om vinte-
ren fisker jeg med hundeslæde efter
hellefisk inde i Jakobshavnsfjorden.
Når isen begynder at gå i stykker, ta-
ger jeg på fangst efter sæler og hvid-
fisk. På en enkelt tur fangede jeg nu
i foråret fire hvidfisk, tre hvalrosser
og ti sæler. Det var det udbytte, jeg
fik, da jeg tog ud for at skaffe lidt
proviant. Jeg går også på sildepisker-
fangst, når vejret er til det. Min båd
fik monteret en kanon i 1957, og si-
den den tid har jeg fanget over 40
sildepiskere. Men det kniber med at
få afsat kødet.
— Deres båd er på bedding i øje-
blikket.
■— Ja, jeg har købt et radioanlæg
og nogle motordele. De bliver påmon-
teret nu. Nyanskaffelserne står mig i
over 11.000 kr., og jeg har betalt hele
beløbet kontant.
GRØNLANDS INDKØBSRING Vi
CHR. CHRISTENSENS
MASKINFABRIK
SV. AA. LARSEN og O. RATHJE
„Dine Skagen"
ilevKårnartOK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7 — 25 HK
„uiiue QKagen
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7 til 25 H
SKAGEN
Sparekniven i Grønland
„Politiken“ har i en leder be-
handlet sparebestemmelsernes be-
tydning for Grønland og skriver
blandt andet:
Siden daværende statsminister Hans
Hedtoft „opdagede" Grønland og blev
forfærdet over, hvad han så, har den
danske stat ydet den ene store års-
bevilling efter den anden til ophjælp-
ning af den grønlandske befolknings
sundheds- og eksistensvilkår. Uanset
ebbe og flod i statskassen har Grøn-
land fået, hvad man hernede fra men-
te var nødvendigt, og ikke blot hvad
man tilfældigvis mente at kunne und-
være.
Det første brud på denne linie er
indtruffet nu, idet man under somme-
Kommunikations-
forbindelserne
Kommunikationsforbindelserne
mellem Danmark og Grønland er
et tilbagevendende problem. Det
danske post- og telegrafvæsens
generaldirektør, Gunnar Peder-
sen, har besøgt de amerikanske
kommunikationscentre. I den for-
bindelse skriver „Berlingske Ti-
dende":
Den amerikanske rumadministra-
tion er ved at forberede opsendelsen
af en ny fjernsyns-drabant, og med
denne drabant som flyvende mellem-
station vil man prøve at føre telefon-
samtaler med en transportabel mod-
tager, der skal opstilles i Rio de Ja-
neiro i Brasilien. Mens permamente
hovedstationer af de typer, der findes
i USA, Storbritannien og Frankrig er
uhyre kostbare og komplicerede an-
læg, der næppe kan bygges for min-
dre end 30 miil. kr., vil den transpor-
table modtager i seriefremstillet form
formentlig kun komme til at koste et
par millioner kroner.
Den er foreløbig udviklet med hen-
blik på det amerikanske forsvars be-
hov, men generaldirektør Gunnar Pe-
dersen var straks opmærksom på, at
et anlæg af denne type måske vil vise
sig at indeholde en rationel og økono-
misk overkommelig løsning af Grøn-
lands påtrængende kommunikations-
problemer.
Stationen kan ikke bruges til fjern-
syn, men kan klare 12 telefonsamtaler
på samme tid. Opstillingen tager kun
16 timer, og den kan pakkes sammen
på en 5 tons lastbil.
Har skrevet novellesamling fra
sin tid som kaptajn i Grønland
„Aarhuus Stiftstidende“ har bragt
et interview med kaptajn Niels
Fenger, Viborg, der har været i
Grønland i syv år, og som er be-
kymret for grønlænderne. Han
udtaler bl. a.:
Jeg vover ikke at fremføre nogen
kritik over grønlænderne, og jeg er
nænsom med kritikken mod de myn-
digheder, der har ansvaret for Grøn-
land og grønlænderne. Det er nemlig
et umenneskeligt forlangende, at grøn-
lænderne i en generation skal leve op
til, hvad vi andre har været flere hun-
drede år om, og det er forhastet alle-
rede nu at fælde dom over dem, der
fastlægger rammerne for denne eks-
plosivt ændrede tilværelse.
Niels Fenger røber i interviewet
at han netop har færdigarbejdet
manuskriptet til en novellesam-
ling fra Grønland. På spørgsmå-
let, hvad novellerne handler om,
svarer han:
Om grønlænderne som de er. Ikke
den side, der glimrer, men den hver-
dagsgrå, om deres tanker og væsen.
— Jeg håber, at jeg med novellesam-
lingen har haft held til på min facon
at give en slags kvittering for den til-
lid og åbenhed, jeg selv har modtaget
blandt landsmændene deroppe. De er
nemlig gode allesammen, også dem,
man ikke så, hele det grønlandske
folk.
Når jeg fremover følger dem i tan-
kerne, er jeg lidt ængstelig og beklemt
som en storkemor, der puffer sine før-
stefødte ud over redekanten og spændt
følger de kluntede vingeslag, der fø-
rer til fald eller fri og stolt flugt.
Grønlændernes omskoling kræver
vilje, oplysning og opdragelse, og fra
vor side forståelse og ikke mindst
kærlighed. Grønlænderne er umiddel-
bare, glade og tillidsfulde og har de
bedste menneskelige forudsætninger
for at klare omskolingen og vejen vi-
dere frem.
Kun er man dybt bekymret, for det
er slet ikke de egenskaber, der spør-
ges efter i vor kyniske verden af i dag.
rens politiske forlig indførte stopfor-
bud for alle nye statsudgifter ud over
en vis grænse, hvilket også vil ramme
udviklingsprogrammet for Grønland.
Mens bevillingsstoppet sagtens bliver
til at bære i „det sydlige Danmark"
(sådan ynder grønlænderne at udtryk-
ke det), fordi det her kun vil betyde
en midlertidig opbremsning i en
fremskreden samfundsudvikling, kan
et bevillingsstop i „det nordlige Dan-
mark" betyde en smertelig afbrydelse
i et grundlæggende opbygningsar-
bejde.
Det er ikke hensigten med disse ord
at opfordre til en omgåelse af spare-
aftalen. Kommer der først brud på
sluseporten ét sted, må man forudse,
at vandmasserne bliver svære at sty-
re. Men det må være nærliggende at
ønske, at vore politikere ved eventuelt
kommende lejligheder, hvor der . skal
foretages pludselige og håndfaste be-
villingsbegrænsninger, vil huske på,
at det endnu primitive grønlandske
samfund vil lide særlig hårdt under
at blive lagt på is.
Den ellers så flittigt brugte sætning
om, at „denne bestemmelse gælder
ikke for Grønland", kunne man pas-
sende have i tankerne også ved den
slags lejligheder.
Grønlandsudvalget
- en syltekrukke?
Radiofonichef Frederik Nielsen,
Grønlands Radio, har sendt „Politi-
ken“ et læserbrev, hvori han behand-
ler sociallovgivningen i Grønland og
„Grønlandsudvalget af 1960“s arbejde.
Frederik Nielsen skriver:
— I „Politiken" har det været om-
talt, at den grønlandske landskasse
ikke har midler nok til at dække so-
cialudgifterne efter forhøjelsen af
satserne af sociale ydelser, som dog
må betegnes som meget lave i forhold
til de tilsvarende danske. Det nævn-
tes også, at der trænges til en social-
reform. Ved forelæggelsen af disse
spørgsmål til minister Mikael Garn
udtalte ministeren, at man indtil vi-
dere må afvente „Grønlandsudvalget
af 1960“s udspil.
Den modstand, der var rettet imod
„Grønlandsudvalget af 1960“ synes at
være berettiget, idet — som man har
været bange for — grønlandsudvalget
er blevet en „syltekrukke". Mange
forslag, der berører lovgivningen så-
vel som administrationen, er blevet
nedlagt i krukken, og nu til sidst so-
cialreformen. Det må dog indrømmes,
at der er visse sager, lønspørgsmålet
f. eks., der bør drøftes og forberedes
i udvalget, men der må dog være
grænser for, hvor meget man kan
overlade til det, ikke mindst da det
har vist sig, at udvalget ingenlunde
forhaster sig. Man skulle tro, at man-
ge af sagerne, der har politisk og so-
cial karakter, kunne behandles i fol-
ketinget, forelagt af de grønlandske
folketingsmedlemmer. Det er jo bl. a.
derfor, at grønlænderne er repræsen-
teret i folketinget. Der er også andre
sager, der burde kunne ordnes rent
administrativt.
Ved den nye ordning, der indførtes
i 1951, blev det pålagt landsrådet at
dække socialudgifterne af de ved in-
direkte skatter indkomne midler. Der
blev dengang gjort opmærksom på,
at den ordning burde være rent mid-
lertidig, da landsrådet ikke i længden
kunne klare opgaven alene, og da det
ikke kunne være meningen, at lands-
kassen udelukkende skulle være en
socialkasse. Nu har landsrådet taget
spørgsmålet op igen, og vi håber, at
sagen vil blive bragt frem i folketin-
get uden først at blive nedlagt i syl-
tekrukken.
Om de mange udgifter ved social-
lovgivningen skriver Tikili i „Ber-
lingske Tidende" bl. a.: — Der er no-
get skævt i den grønlandske social-
forsorg. En udsendt socialinspektør
har foreslået ændringer i takster for
alders-, invalide- og børneforsorgen.
Men man finder i ladsrådet, at ingen
kan leve af tilskuddene. Beløbene
svarer til en trediedel af det, der ud-
betales i det øvrige Danmark. Imid-
lertid, der er ikke penge til mere, og
så viser det sig formentlig, at det alli-
gevel går, indtil noget fastere er ble-
vet besluttet. Det, som landsrådet øn-
sker, er delvis statsdækning af disse
udgifter, som landskassen med 10 miil.
kr. årligt ikke kan dække tilstrække-
ligt. Og så vil man have en statstje-
nestemandsstilling som socialinspek-
tør og vejleder for de grønlandske
kommuner. Det koster også penge.
24