Atuagagdliutit - 11.10.1962, Blaðsíða 10

Fra
LÆSERNE
Fiskerne må oprette deres eget fond
Da jeg er vidende om, at det for-
slag, jeg fremsatte under KNAPP’s
kongres i sommer, har været gen-
stand for interesse og tilslutning
blandt alle tilstedeværende kongres-
medlemmer, og selv om hovedbesty-
relsen har kompetence til at virkelig-
gøre det fremsatte forslag, føler jeg
mig forpligtet til at offentliggøre tan-
ken. Forslaget gik ud på, at samtlige
lokale fiskeriforeninger står sammen
om en pengeindsamling i forbindelse
med KNAPP’s 10-års jubilæum, der
som bekendt finder sted den 10. juni
1963.
Jeg foreslog, at de indsamlede pen-
ge skulle indsættes på en sparekasse
som en særlig fond — kaldet Carl
Egedes Mindefond. Alle lokale for-
eninger skulle så herefter arrangere
basarer og lign. hvert år på samme
dag, altså den 10. juni. Det er tanken,
at fondens pengemidler skal bruges til
hjælp til efterladte efter ulykker til
søs og til belønning af fiskere og fan-
gere, der gennem flid og dygtighed
har udvist en forbilledlig indsats for
erhvervet.
Vi står ofte over for situationer,
hvor vi absolut har brug for kontante
pengemidler, uden at vi er i stand til
at skaffe dem. Derfor synes det på-
krævet, at vi fra nu af tænker på op-
rettelse af en fond af den nævnte art,
således at vi i fremtiden har rede
penge til dækning af de i forslaget
skitserede udgifter, uden at vi først
skal løbe myndighederne på dørene.
Den foreslåede fond skal ledes og ad-
ministreres af en bestyrelse, som skal
have bemyndigelse til at anvende fon-
dens pengemidler efter skøn.
Gerth Petrussen.
ja, man taler om GOLF - den »tore kvalitetscerut til 42 øre. Det betaler sig at købe GOLF • den mest solgte cerut
bedst til bedste venner!
ikmgutiginerpaussanut pitsaunersiussissariaKarpoK!
Et fryseri i området
Forsyningen af grønlandsk proviant
er ikke altid ideel i Egedesminde,
særlig ikke om foråret, men situatio-
nen er ikke altid den samme i hele di-
striktet. Distriktets mange beboede
steder har let adgang til grønlandsk
proviapt og må ofte begrænse fang-
sten på grund af afsætningsvanske-
ligheder. Med hensyn til en eventuel
udbygning af visse steder i Egedes-
minde distrikt kan Kangåtsias og
NiaKornårssuk efter min mening ikke
anbefales med god samvittighed, bl. a.
fordi disse steder kun ligger en dags
slædekørsel fra byen. Men billedet er
noget helt andet, når talen drejer sig
om Agto. Stedet er et af de rigeste
med hensyn til fuglevildt i hele Ege-
desminde distrikt, hvor man den dag
i dag kan drive fangst uden brug af
skydevåben, blot med garn. Fugle-
rigdommen skyldes sikkert, at stedet
og farvandene omkring dette kun
sjældent islægges som følge af strøm-
forholdene. Indtil januar , og februar
er farvandene omkring Agto som re-
gel isfrie.
I vinteren 1958 var jeg i Agto på
besøg med hundeslæde. På det tids-
punkt var tilførslen af grønlandsk
proviant til Egedesminde fuldstændig
standset, men hvor var der mange
fugle og andet vildt i Agto den vin-
ter. Under mit besøg kom en fanger
ved navn David Rasmussen hjem fra
fangststedet, som lå kun ca. 5 km fra
udstedet, og hvor han havde to garn
liggende. Selv om han havde to med-
hjælpere med, da han tog ud til gar-
nene, måtte han spænde hundene for
slæden for at bringe hele fangsten
hjem. Den vinter var det ikke første
gang, jeg oplevede stedets fangstmu-
ligheder, for jeg er selv opvokset der
og ved, at dette er normalt for Agto.
Agto ligger ganske vist på en ø,
og dog er forbindelsen til fastlandet
bagved øen farbar til langt ud på
foråret med hundeslæde. Stedets be-
liggenhed med hensyn til forbindelse
udefra er noget af det bedste, man
kan tænke sig. Mange fartøjsførere
på offentlige togtef artøj er kan kun
have gode tanker om havnen i Agto,
idet de tit må søge nødhavn der lang-
vejs fra.
Jeg mindes tit, hvad overkateket
og forhenv. landsrådsmedlem Peter
Street engang sagde til os skoledren-
ge: — Agto-området er altfor tyndt
befolket. Når I bliver store, må I
overbevise myndighederne om, at ste-
det og dets område kan brødføde
mange flere mennesker. Peter Street
understregede sine iagttagelser ved at
tilkalde sine slægtninge i Såtut ved
Umanak, for at de skulle bosætte sig
i Agto.
En af mine bekendte, Niels An-
gubesen, der i sine unge dage har sej-
let de grønlandske farvande tynde,
fortalte mig engang, at faren for kol-
lision med andre skibe i tæt tåge al-
tid var overhængende ud for Agto.
Så mange fremmede fiskerskibe pleje-
de der at ligge der. Peter Freuchen
foreslog engang, at man skulle an-
lægge en fiskericentral på Umanak-
øen ved Agto. Peter var en fremsynet
mand. Vor dygtige præst (nu emeri-
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — Arhus
Grønlandsk
vejr er
GA-IOL
vejr
Del ei i disse
måneder, De mere
end nogensinde har brug
lor en pakke Ga-Jol.
Den lindrer halsen
og giver omgående en
frisk og behagelig ånde
A S GALLE & JESSEN
Lev. til del ktfl. danske hof
Sunde, smukke tænder skal
"lyse” i mørke! Prøv den nye
Binaca, som indeholder ca-
milie og har en vidunderlig
frisk pebermynte-smag.
kigutit pitsaii kussanartutdlo tårtume
"KaumassariaKarput”! okåtåriaruk
kigutinut Kakorsaut nutåk Binaca,
tåussuma akugå camille asulo
mamardluinartumik
anernerigsautisungnlalåritdlune.
ved Agto
tus) Otto Rosing spurgte jeg ligeledes
engang, hvad han mente om Agto.
Jeg var begejstret for hans resolutte
svar: Stedet med en nødvendig ud-
bygning bliver uden tvivl Grønlands
Lofoten. Hvad sagde så vor dygtige
talsmand for bl. a. fiskerierhvervet,
Augo Lynge. Hans svar var karakte-
ristisk for hans skarpe og humørfyld-
te hjerne: — Det er der, vi skal hente
vore manglende skillinger. Andet be-
vismateriale behøver man vist ikke
at remse op.
Hans Alaufesen.
Åbent brev
Hr. missionær Mogens Voss!
Kære ukendte ven! Selv om jeg
kalder Dem for en ven, skal De ikke
tro, at jeg ønsker at blive optaget i
Deres samfund. De må vente lidt
endnu.
Atuagagdliutit er altid et velkom-
ment blad. Vi har gennem dette blad
fået mange ting at vide. Den artikel-
serie i A/G om Deres lære, som denne
ukendte I. L. har forfattet, har altid
for mig været kærkommen og inter-
essant læsestof. Selv om jeg ikke har
med direkte kirkeligt arbejde at gøre,
forstår jeg dog at værdsætte den slags
artikler. Jeg er jo trods alt medlem af
den grønlandske menighed.
Grunden til, at jeg nu sætter mig
ned og skriver dette lille indlæg, er
den, at De i Deres artikel har nævnt
tallet 144.000. Man får uvilkårligt lyst
til at spørge: Hvad så med os stak-
kels grønlændere. Ganske vist står
der i kapitel 7, at 144.000 skulle kro-
nes, men fra vers 9 og fremover står
der, at han „derefter så en stor skare,
som ingen kunne tælle, af alle folke-
slag og stammer og folk og tungemål,
som stod for tronen ...“.
Vi grønlændere kunne måske gøre
os håb om at komme med ud fra den
beskrivelse af en „stor skare, som in-
gen kunne tælle ...“. Derfor synes det
mig, at tallet 144.000 er temmelig
uholdbart.
Jeg vil være Dem taknemmelig,
dersom De kan hjælpe mig med for-
tolkning af den del af kapitlet.
Med venlig hilsen
Hans Kanuthzen,
Julianehåb.
Skal der være
fest?
— så skriv til os!
Vi kan levere alt, om
det er forenings-, havne-
eller anden fest. De
kan købe næsten, hvad
De har lyst til.
F. eks. har vi alle slags
varer til TOMBOLAER.
Disse kan bestilles
efter vore specielle tom-
bolalister.
Yderligere har vi ROU-
LET, LYKKEHJUL,
SKYDEBANE, RING-
SPIL, PILEKAST og
FISKEDAM og dertil
hørende varer.
Ligeledes ANDESPIL,
LEGETØJ til juletræs-
fester, HUER, HATTE,
SPØG og SKÆMT til
nytårsfester.
Skål De have basar i
vinter?
Bestil varerne til basa-
ren i god tid,
inden isen lægger til.
Afregning efter
afholdelse af basaren.
For foreninger afreg-
ning efter festen.
SKRIV EFTER
BROCHURE!
Leverandør til
Set. Georgs Gilderne
Ballin & Co.
BADSTUESTRÆDE 15
KØBENHAVN K
10