Atuagagdliutit - 11.10.1962, Blaðsíða 16

(Fortsat fra forrige side).
HAR FØRT EN OMSKIFTENDE
TILVÆRELSE
— Er hele Grønland repræsenteret
i samlingen?
— Der er ting både fra øst- og vest-
kysten, og også de fleste kulturperio-
der er repræsenteret, sarKaK, dorset
o. s. v. Der er enkelte ting fra nord-
botiden og en del fra kolonisationsti-
den, men der er ikke plads til at have
det hele fremme.
Oprindelig havde samlingen plads
på det såkaldte landsarkivs loft, det
var det oprindelige sygehus, men det
måtte vige for det nu gamle butiks-
kompleks. Nu er samlingen indrettet
i staldbygningen ved den gamle
Herrnhut-bygning, der fungerer som
et midlertidigt museum, men det er
langtfra altsammen, der er udstillet,
for der er ikke plads til det. Resten
ligger opmagasineret på loftet.
PLANERNE FREMOVER
— Hvilke planer har man fremover?
— Museet er vokset, så det ikke
længere kan drives som fritidsjob. Der
må være en fast mand, der har det
som sit arbejde at tage sig af samlin-
gen. Dernæst må der mere plads til,
så samlingen kan ses af offentlighe-
den, og endelig er der en meget vigtig
ting: Det må bygges op efter mere
videnskabelige metoder. Vi er kun
samlere og ikke fagmænd. Tiden er
inde til, at der må gøres noget alvor-
ligt.
fremme, herunder opførelsen af en
helt ny museumsbygning i Godthåb,
og der har i den forbindelse været
nævnt store beløb, men det er frem-
tidsplaner, som ikke er aktuelle i dag.
Det, vi i første omgang kunne tæn-
ke os, er at få hele Herrnhut-kom-
plekset til at indgå i samlingen med
arkiver, foredragssal, bibliotek og
konserveringsrum, og dertil behøves
ikke nogen svimlende sum. Ad åre vil
der så blive tale om en udvidelse. Der
har været foreslået at flytte en kolo-
nitidsbygning hertil, men der kan na-
turligvis ikke blive tale om at flytte
en bygning, som i dag udgør en væ-
sentlig del af bybilledet et eller andet
sted i Grønland. Der har også været
nævnt en helt ny museumsbygning,
og blandt forslagene her er nogle
kuppelformede bygninger, som kan
minde om store snehytter. Det er dog
ikke for faconens skyld, de er fore-
slået, men de er særligt velegnede som
museumsbygninger.
NY HENVENDELSE TIL
NATIONALMUSEET
— Men nu er planerne altså skrin-
lagt med landsrådets udsættelse af sa-
gen. Vil man forelægge sagen for
landsrådet næste år igen?
— Der har allerede været nævnt
mange grunde til, at sagen haster,
og derfor vil jeg nu i første om-
gang kontakte Nationalmuseet for
om muligt at finde en anden ud-
vej ud af det dødvande, vi i øje-
blikket befinder os i.' Før denne
forhandling har fundet sted, kan
jeg ikke sige noget om, hvad der
vil ske..
BÅDE BEHOV OG MULIGHED FOR
ET LANDSDELSMUSEUM
Nationalmuseet har i en skrivelse
til landsrådet redegjort for planerne
om oprettelse af et museum i Godthåb
med status som landsdelsmuseum. —
Dertil kræves en høj museumsteknisk
kvalitet og et fagligt uddannet perso-
nale, ligesom der er fastsat særlige
bestemmelser for museets ejendoms-
forhold, bestyrelsens sammensætning,
museets virke, oplysningsarbejde og
tilknytning til skoleundervisning o.s.v.
Og — betones det fra Nationalmu-
seets side — der synes i Grønland at
være både behov og mulighed for et
museum af et sådant omfang.
I Nationalmuseets skrivelse hedder
det videre bl. a.:
Et kulturhistorisk museum vil altid
have en dobbelt opgave: at udføre vi-
denskabelig forskning samt at oplyse.
Betingelsen er dog, at museet formår
at opbevare sine genstande og øvrige
materiale. Det må sikres for fremti-
den ved konservering, og det må ud-
stilles eller opmagasineres betryg-
gende.
SELVE UDSTILLINGEN KUN EN
ENKELT SIDE
Forskningen har som mål at frem-
skaffe materialet til belysning af livet
i fortiden og at behandle det, så det
får betydning for forståelsen af men-
neskets stilling i nutiden. Arbejds-
marken er omfattende i Grønland.
Overalt langs kysterne ligger gamle
grave og bopladser, hvor historien
kan graves frem. Fra den svindende
grønlandske fangstkultur kan der
endnu indsamles genstande og andre
minder, og mange kan berette om vil-
kårene og synet på tilværelsen i gam-
mel tid. Med notesbog, båndoptager
og filmsapparat kan endnu en stor del
af det grønlandske folks traditioner,
sagn og sange reddes fra glemsel.
Opgaven at oplyse om, hvad museet
opbevarer, og hvad der er opnået ved
dets forskning, vil kun kunne løses
ved en indsats på mange felter. Ud-
stillingen af museumsgenstande, det,
der umiddelbart tænkes på med or-
det „museum", bør blot være et en-
kelt — omend et centralt og meget
væsentligt — træk i museets ansigt
udadtil.
ET MUSEUM FOR HELE
GRØNLAND
Det betones også stærkt fra Natio-
nalmuseets side, at museet må være
et museum for hele Grønland, og når
Landsmuseet lider i allerhøjeste grad
af pladsmangel, så tingene må stuves
sammen, hvor der er plads. Den en-
kelte ting kommer slet ikke til sin ret.
forholdene i Grønland hindrer, at den
store del af befolkningen kan „gå på
museum" i Godthåb, må vandreud-
stillinger være en første og naturlig
løsning. En betydelig del af museets
samlinger kan arrangeres som in-
struktive udstillinger, der let lader sig
pakke i specielt fremstillede kasser, og
som ledsages af fotografier, tegninger,
forklarende tekster samt om muligt
lydbånd og film. Disse vandreudstil-
linger vil kunne gå fra by til by langs
kysten, men desuden skal enhver sko-
le eller forening kunne rekvirere en
katerssugausivingme inigssaileKineKa-
uaoK, katerssugautit Kaleriåginame-
Karsimavdlutik, ilaitdlunit sussut
iluamik påsineKarsinaunatik.
„standard-udstilling" i forbindelse
med f. eks. emneundervisning eller
studiekredsarbejde. Også skoleunder-
visningen må blive en del af museets
virke.
Samtidig gav Nationalmuseet en
oversigt over, hvorledes alle de prak-
tiske arrangementer i forbindelse
med forberedelserne til og oprettelsen
af et landsdelsmuseum vil kunne
gennemføres. Alt ligger således klart
og venter kun på et igangsættelses-
tegn — som altså kan komme for
sent.
— Hvordan vil man skaffe mere
plads?
— Der har været mange planer
LÆKKERTØRSTIG ?
VAIAIU
FRISKER OG IÆSKER...
Kilalivigkuvit! VALASH aitsåt tåssa
inumarigsinardlunilo tumånguernartoK . . .
Borde
peKutmut påsissutigssat
peKutit inflnivtine pingårtorujugssuput
— inuvdluatårfigssauginaratik ininigtaoK
alianaitdlisitsissarput.
peirutit pitsaussfiginaratik atoruminar-
tusåputaoK kussanartfivdlutigdlo, tåssalu-
me danskit peicusiarpagssuisa pissutsit
taimåitut pissuserivdluinarpait, tamatu-
mungalo ugpernarsautigssatut taineKar-
sinauvoK nunane avdlane piumaneKar-
torujugssungmata. peKutit ukiut inger-
dlanerine avdlångorartorujugssusimåput,
avdlångorarnerinutdlo pissutaussarsimå-
put inussautsip avdlångorarnera tekni-
kivdlo inerikiartomera.
Møbelorientering
Møbler spiller en stor rolle i vor til-
værelse — de er ikke alene nødvendige
for vor bekvemmelighed, de er også med-
virkende til at skabe hygge i vore stuer.
Det krav, man må stille til møbler, er,
ved siden af kvalitetskravet, at det prak-
tiske og det smukke er forenet, og dette
sinigfit
uvane peirutit åssigingitsut navsuiåsa-
vavut, sujugdliutdlugulo sangmeriartigo
sinigfik. tåuna tamavtinut pingårtorujug-
ssOvok inflnerput pingasungordlugo avgo-
ruvtigo avgomeK atauseic sinigfingmita-
ravta.
KangagoK igdlune inigssakitdliomarta-
ratdlarmat encardleringne ilaussortat ar-
dlagdlit sinigfik atauseic avigtariaicartar-
påt, taimatutaoic igdlunik kiagsaiuminåi-
neic taimatut sinigfeicartarsimanermut
pfssutausimavoic.
igdlut nutåliaussut, kiagsardluagaussut,
inerssuagdlit, sinigtarfigdlit amerdlaner-
tigutdlo inéraKartutaoK ajomarungnaer-
sisimavåt pencingnarnerussumik inftsi-
naunigssaK, taimalo pissoicarnera peicati-
galugo sinigfik pitsångoriartuårsimavoK.
sinigfik KanoK. itusavar siningnerup
nalåne Kasuersåmardluåsagune encigsisi-
manarnerpåjusagunilo? madrase spring-
Senge
Vi vil her bringe en gennemgang af de
forskellige kategorier af møbler og som
en begyndelse beskæftige os med sengen,
der jo er af stor betydning for os, idet vi
tilbringer ca. en trediedel af vor tilvæ-
relse i den.
I gamle dage tjente den samme seng
eller alkove ofte som sovested for flere
familiemedlemmer som følge af datidens
er jo i høj grad tilfældet med mange
danske møbler, hvilket vor betydelige
møbeleksport også er et bevis på. Møbler
har igennem tiderne undergået store for-
andringer, dels dikteret af ændret leve-
form og dels af den tekniske udvikling.
madrasiusinaussoK imalunit krøluldinik
avdlanigdlunit kivfiagausinaussoK ma-
nigsusaoic, nåmåutumik mångissuseicar-
dlune timip tamåkivigdlune ttingavigsså-
nik. springmadrasinut atdleicutagssatut
inåssutigineicarsinåuput listit Kissuit,
krøluldinik avdlanigdlunit kivfiagkat at-
dleicutagssåtut inåssutigineicarpoic sani-
mut ajoringujuitsulik (nozagbund). ilua-
KutaussorujugssusaoK simigssiamik åssi-
gissainigdlunit ajoringujuitsut madrassilo
akuneicuseråine, taimailiormikut madrasse
nungutdla j aitdlisineicartarpoK.
ericardleringne Kitornarpagssualingne
sinigfigssakitdliortitsissartune sinigfit
Kuleriårtarissat agsut iluaicutåusåput,
taimåitumik mémcat inåine sinigfigtår-
titsinigssame encarsautigissariaicarpoK
kingoma iculeriågkatut atorneicarsmau-
ssariaicarmat. méricat mikissut nåkar-
niartarmata sinigfit, pingårtumik Kut-
dleK, talulertariaicarput.
trange boligforhold, ligesom de dårlige
opvarmningsmuligheder også tilskyndede
til at „klumpe" sig sammen.
De nye, moderne og godt opvarmede
boliger med opholdsstue, soveværelse og
i mange tilfælde også med kamre, har
muliggjort en mere hygiejnisk og sunde-
re leveform, og samtidig har sengelejet
også gradvis forbedret sig.
Borde til hjemmet kan opdeles i to ho-
vedgrupper:
1. Spiseborde.
2. Sofaborde.
Inden for spisebordsgruppen adskiller
de enkelte bordtyper sig væsentligst ved
den måde, hvorpå man kan forøge pla-
dens størrelse.
Som eksempler kan nævnes:
Bord med klapper.
Bord med rigleudtræk.
Bord med dobbelt vendeplade.
Bord med hollandsk udtræk.
Bord med klapper er den enkleste må-
de at gøre et bord større på, men det har
den ulempe, at man ikke kan sidde ved
bordenden, når klappen er slået ned.
Bord med rigleudtræk og mellemlægs-
plade fungerer på den måde, at bordpla-
den er delt på midten, således at de to
bordhalvdele kan trækkes fra hinanden
og løse plader lægges imellem. Denne
bordtype giver mulighed for den største
forøgelse af bordpladens areal.
den. Disse plader er hængslede langs den
ene kant, så man kan vende den øverste
plade rundt og dreje pladerne på tværs
af understellet, hvorved bordet bliver
dobbelt så stort.
Bord med hollandsk udtræk er den
mest almindelige og også den mest fore-
trukne bordtype, fordi udtrækspladerne
bare er skubbet ind under bordpladen,
når de ikke benyttes. Udtrækspladerne
er monterede på skråtstillede rigler, hvil-
ket bevirker, at pladerne, når de er fuldt
udtrukket, har hævet sig et stykke, sva-
rende til bordpladens tykkelse, således at
de kommer til at ligge plant med denne.
Sofaborde anvendes som bord i forbin-
delse med lave siddemøbler, og man gør
klogt i at vælge et bord, der ikke er for
lavt, især hvis man vil benytte bordet til
servering af kaffe o. 1. Man bør også
overveje, om det er hensigtsmæssigt med
en hylde under bordet. Det kan være en
ulempe, da det hindrer en i at strække
benene ud. Der findes borde, der er ud-
Bord med dobbelte vendeplader, er,
som det fremgår af betegnelsen, et bord
med to plader, der ligger oven på hinan-
styret med en høj kant langs siderne,
dette må siges at være upraktisk, hvis
man vil dække med dug, da denne ikke
kan komme til at ligge fast på bordpla-
den, hvilket øger risikoen for at vælte
f. eks. en fyldt kaffekop.
I
ilissivit tomorsivitdlo
igdluliane nutåliaussune atorneicalera-
lugtuinarpoK skåvigpagssuarnik sanarér-
tardlune, skåvitdlo taimåitut peicutim-
ngarnit pitsaunerugamik toricorsivigssat
pivdlugit aperKutaussut nåmagsissarpait.
encarsautiginarsiuk skåvik atissausivik
sinigtarfingme Kanox initutigissartoK,
tåussumalo icåva atorneicarsinaunane.
Kanorme iliusagaluarpugut iggavik pe-
Kutaerniarfingmit pissunik skåvilersusa-
galuaruvtigo?
åssersutiginiardlugit taissat tåuko mar-
dluk takutipåt KanoK pissariaicartigissoK
atavigsunik skåveicåsavdlune. skåvitdle
taimåitut atorfigssaKartineicarfme inig-
ssineicåsåput atoruminartungordlugit.
skåvit atavigsut sinigtarfingmitut oko-
rutit Kalinik, iluatigut atissanik atissa-
nigdlo avdlanik imaKarsinåusåput.
skåvit atavigsut iggavingmitut imari-
sinåusavait:
iganermut atortut, nerinerme såkut,
nerinermut atortut, imertarfit, nioncutig-
ssat iggavingme atorneKartugssat il. il.
skåvit atavigsut torssussame inigssine-
Karsimassut imarisavait:
ipertaiainermut atortut (støvsugere il.
il.), kamigpait Kåtigutdlo.
taimåitunik skåveKaråine inime ilissi-
vit måko kisimik pissariaKalisåput: atua-
gausivit skåvérardlo nerrivit Kalinut,
marrarnut pitsaunerussunut, agdlangner-
mut atortunut, agssagssugkanut, natdlu-
kåtanut åssigissåinutdlo toncorsivigssaK.
igdlutdle pisoKaunerussut atavigsunik
skåvilersorneKarsimångitsut KanoK pisat-
sersorneKåsåpat?
igdlunut taimåitunut nalernututut issi-
gåvut peKutit katitertarissat. peKutit tai-
måitut imåitunik ingmikortortagdlit,
skåvingnik, amussartunik atuagausiving-
nigdlo, sananeKarsimåput modulsysteme
tungavigalugo. modulsysteme tåssauvoK
peKutit atausiåkåt sanileriårdlugit inig-
ssineKarsinausust imalunit Kaleriårdlugit
ikussorneKarsinaussut. taimailiornikut
igaK atausinaK peicutinut toncorsivigssa-
nut atorneKartarpoK, sujornatigut atua-
10
15