Atuagagdliutit - 11.10.1962, Blaðsíða 22

någgårneK igtukulungnartoK
Et pinligt nej
Den danske Sømandsmission har
fået en hilsen fra Ministeriet for
Grønland, nemlig en hilsen i form af
et nej. Det er et nej til et andragen-
de om tilskud og lån til opførelse af
det første danske sømandshjem i
Grønland. Ifølge „Kristeligt Dagblad"
modtog ledelsen af Den danske Sø-
mandsmission det ministerielle nej,
netop da man på sømandsmissionens
årsmøde skulle til at glæde deltagerne
med meddelelsen om, at man omsider
kunne gå i gang med at realisere den
plan om opførelsen af et sømands-
og fritidshjem i Holsteinsborg, som i
snart mange år har været en hjerte-
sag for sømandsmissionen.
Og at dette med „hjertesagen" ikke
bare har været tomme ord, viser det
simple faktum, at sømandsmissionen
selv har samlet ikke færre end 200.000
(to hundrede tusinde) kroner sammen
til formålet. At der er andre end sø-
mandsmissionen selv, der har forstået
nødvendigheden af at få bygget et
sådant hjem, der altså foruden at
skulle tjene som sømandshjem for
danske og fremmede sømænd og fi-
skere, også skulle stilles til disposition
som fritidshjem for de unge i Hol-
steinsborg, har bl. a. givet sig udtryk
deri, at det grønlandske landsråd har
lovet at ville støtte sagen med et til-
skud på 100.000 kr., ligesom også tips-
midlerne vil bidrage med 90.000 kr.
Men Hausergade har altså sagt nej til
at ville hjælpe med et tilskud og lån
til rejsningen af et sømandshjem, der
er budgetteret til ca. 2 miil. kr. Selv
om nej’et utvivlsomt har været pak-
ket ind i diverse beklagelser, er det
særdeles forståeligt at ministeriets
afslag har fremkaldt stor skuffelse på
årsmødet. Uden at staten træder
hjælpende til, kan sømandshjemmet
ikke bygges, og nu spørger sømands-
missionen med rette, om giverne af
de 200.000 kr. skal have givet deres
gaver forgæves.
Disse linier skulle bl. a. være en
hilsen til Den danske Sømandsmission
for at fortælle, at har ministeriets
afslag fremkaldt skuffelse derhjemme,
da er skuffelsen ikke mindre heroppe.
Vi ved, hvor påkrævet et sådant hjem
er i Grønland, både med tanke på at
skaffe et tillokkende sted for sømænd
og fiskere og for at skaffe gode ram-
mer om et arbejde for de unge i Hol-
steinsborg. Sagen er ikke ny, ca. 10—
12 år gammel, og den havde i starten
sapåt 30. september itivdlermiunut
Sisimiut pigissåne niuvertoruseKar-
fingme kujatdlermiunut nagdliutor-
siorfigssuvoK nunaKarfiup OKalugfig-
tåva atorKårtineKarmat.
OKalugfiup angnersså ThuletorKame
OKalugfitorKap Kissugtainit sanauvoK,
måne Itivdlime nåparKingneKartumik
nutåmik kussanaKissumigdlo issiku-
lerdlugo. arkitekt Clod Svenssonip
ThuletorKame OKalugfitorKamik isate-
rinermik Itivdlimilo nåpandngneranik
suliaKartup pilersisinausimavå OKa-
lugfiup initå Kaumavdlunilo initut
nuånertigissoK taimåitordle ilutsimini-
lo Kalipautiminilo tamalikagtorssu-
ngitsoK.
suliaK suliarineKarpoK Sisimiune
GTO-mit byggelederassistent Arne
Christensen nåkutigdlissoralugo. ag-
ssagssugkanut isseKardluaråine malu-
gissariaKarpoK OKalugfiup sånamigut
issornartorsiorneKarsinaunine åtåsi-
nauvdluarå pingårtumik altariata tu-
ngåta mångertuminiussup. altarip ku-
låne nivingavoK imaKa Kalåtdlit-nu-
nåne altarit åssiliartaisa pinernerssåt,
iliniartitsissup Otto Laufip Kalipagå
„Guterput" ilagit itivdlermiut oKalug-
fingmut tunissutigisimassåt.
alles, tilsyneladende også ministeriets,
bevågenhed. Den blev imidlertid lige-
som trængt i baggrunden af højskole-
tanken. Det var, som om det var „fi-
nere" at bakke op bag planerne om
opførelse af en grønlandsk højskole —
i øvrigt også i Holsteinsborg — end at
interessere sig for et sømandshjem.
Og højskolen tog føringen og står der
nu som et smukt tilbud til Grønlands
unge. Men sømandshjemmet er dog
ikke blevet mindre påkrævet af den
grund.
Vi ved alle, at „riget fattes penge",
men vi ved dog også, at staten stadig-
væk kan afse betydeligt mere end 100
mili. kr. årligt til sine anlægsprogram-
mer i Grønland, og vi kan godt blive
en lille smule trætte af at høre på de
mange smukke ord — både fra høje
og fra mindre høje grønlandsautori-
teters side — om, at vi ved siden af
den tekniske udbygning af Grønland
skam da ikke må glemme den men-
neskelige side af sagen. Det er ud-
mærket med kajanlæg og pakhuse,
fjernskrivere og filetfabrikker. Men
det ville være velkomment, om de
bevilgende myndigheder samtidig vil-
le tænke på, at der går flere hundrede,
danske og udenlandske fiskere og
sømænd omkring i Grønland, som
ikke ved, hvortil de skal hælde deres
hoved, når de er i land, og som derfor
drikker sig fulde, laver ballade, av-
ler børn uden for ægteskab o.s.v., alt
det, vi kun kender alt for godt. Hvad
skal de ellers tage sig til, fristes man
til at spørge.
Jeg er overbevist om, at et sø-
mandshjem af samme høje kvalitet
som dem, der findes i andre store
havnebyer, drevet af Dansk Sømands-
mission, ville kunne råde bod på me-
get.
Til hvilke andre formål i Grønland
er der stillet et beløb på 200.000 „pri-
vate" kroner til rådighed? Og nu kan
man ikke få lov til at anvende penge-
ne, fordi staten ikke vil vedgå sin del
af forpligtelsen.
Er man bange for at hjælpe danske
og udenlandske sømænd og fiskere i
Grønland, så kunne man dog have
skævet til, at sømandsmissionen til-
byder, at hjemmet også skulle bruges
som fritidshjem for Grønlands unge.
Sømandsmissionens arbejde i frem-
mede havne er almindeligt anerkendt.
Ministeriets nej virker pinligt.
ser.
provst Svend Erik Rasmussen alta-
rimingånit OKalussivoK najorKutaralu-
go: „NålagaK igdlut asavara, najugaK
nålangnarssutsivit inå“ (tugs. 26) ki-
ngornagut OKalugfik atorKårtineKar-
nigssåtut atorKårtipå. kingornagut pa-
laseKarfiup palasia Jens Chr. Chem-
nitz sapåtip najorKutagssartå atordlu-
go OKalussivoK naggatågutdlo OKalug-
fiup pilersitaunigssånut ikiusimassu-
nut Kujavdlune.
uvdloKerKata sujomagut atorKårtit-
sinerme uvalikutdlo kuisitsinerme
nerdliviliarnermilo palasit ajoKitdlo
åssigingitsut nagdliutorsiornermut pe-
KataorKuvdlugit KaerKuneKarsimassut
nunaKarfiuvdlo nangmineK ajoKiunera
Jairus Lyberth nålagiarnerme suleKa-
taussarput.
uvalikut katerssortarfingme kavfi-
soKatigingneKarpoK kommunalbesty-
relsep KaerKussissutånik. tåssanilo o-
Kalugtunit Kavsinit itivdlermiut OKa-
lugfigsårnertik pivdlugo kigsautdluar-
neKaKaut. OKalugtut tåukua ilåta oKa-
luså kirkesiderne naKitugssauvoK.
/ lum.
danskit umiarssuarmiunut suleKati-
gigfiat (den danske sømandsmission)
Kalåtdlit-nunånut ministeriaKarfing-
mit ' inuvdluarKussutisisimavoK
någgårneKarnermik. tåssa danskit u-
miarssuarmiut Kalåtdlit-nunåne a-
ngerdlarsimassarfigssånik sujugdler-
mik sanatitsinigssamut nålagauvfing-
mit tapérKussivdlunilo taorsigagssarsi-
niaraluarnermut någgårnermik. avise
„Kristeligt Dagblad" najorKutaralugo
danskit umiarssuarmiunut suliniaKati-
gigfiata sujulerssuissuisa ministeria-
Karfiup någgårnera pisimavå umiar-
ssuarmiunut suliniaKatigigfiup ukiu-
mut atautsiminermine ilaussussut na-
lunaerfigilisariånguarai kisame Sisi-
miune umiarssuarmiut angerdlarsi-
massarfigssånik Sisimiune inusugtut
sungivfingmingne najortagaritigissag-
ssånik sananigssamik pilerssårutip pi-
viussungortinigsså autdlarnilerunar-
toK, tamånalo umiarssuarmiunut su-
liniaKatigigfiup ukiune Kavsine „ilu-
ngersutarisimagå". OKauserdlo „ilu-
ngersutigisimagå" OKausinaviungilaK
imaKångitsoK, imåitup takutingmago:
umiarssuarmiunut suliniaKatigigfiup
nangmineK sujunertamut korunit
200.000-nit ikingnerungitsut kater-
ssorsimangmagit. umiarssuarmiunut
suliniaKatigigfiup kisime pinane av-
dlåtaoK angerdlarsimavfiup taimåitup
sananeKåsavdlune pissariaKåssusianik
påsingnigtut, umiarssuarmiunut auli-
sartunutdlo danskinut avdlamiunutdlo
ornigtagagssiåinaunane åmåtaordle
Sisimiune inusugtut sungivfingmingne
najortagagssåtut atorneKarnigssånik
påsingnigtut påsingningnertik takuti-
påt. landsrådit neriorssuisimåput ta-
måna tapersersorumavdlugo 100.000
kr.-nik ilassinermikut. åmåtaoK erKui-
niartitsissartut (tipsertitsissartut)
90.000 kr.-nik ilassiumasimåput. Hau-
sergadile (ministeriaKarfiup najugå)
någgårsimavoK ilassinigssamut taorsi-
gagssarsisitsinigssamutdlo ikiunigssa-
mut umiarssuarmiunut angerdlarsi-
mavfigssamut 2 mili. kr-nik akeKåsa-
ssutut nautsorssussamut. någgårnerat-
dlo ajussårnernik portordluarsimaga-
luartoK påsingitsugagssåungilaK ataut-
simitunut pakatsina-Kingmat. nåla-
gauvfik ikiuniartinago umiarssuarmiut
angerdlarsimavfigssåt sananeKarsi-
nåungilaK. umiarssuarmiunutdlo suli-
niaKatigit erKortumik måna aperissa-
riaKalerput 200.000 kr.-nik tunississut
tunissutait asulinåsanersut.
agdlagaK måna danskit umiarssuar-
BIBELSK HEDENSKAB 6.
T egnene
For at kunne holde fast ved på-
standen om, at Jesus usynligt er ble-
vet „nærværende" i 1914, er det nød-
vendigt for JV at påvise, at der siden
1914 har fundet mindst 39 begivenhe-
der sted, der må være opfyldelse af
Bibelens profetier om de sidste tider,
— vi vil her kommentere et par af de
begivenheder, som JV fremholder som
opfyldeiser:
Tegn nr. 1: „Mange falske kristne
religioner", opfyldelse af Matth. 24,5,
11. — De fleste „kristne" sekter opstod
inden 1914.
Tegn nr. 2: „Verdenskrige", opfyl-
delse af Matth. 24, 6—7 og Åbenb.
6,4,8. — Rigtigt, at verdenskrigene var
større end nogen tidligere krig. Lad
gå med, at de måske kunne opfattes
som opfyldelse af forudsigelsen, selv
om der måske mere er tale om alles
krig mod alle og ikke to blokkes krig
mod hinanden i Matth. 24, 6—7.
Tegn nr. 4: „Usædvanlig mange
jordskælv", opfyldelse af Matth. 24, 7
—8. Man kunne nævne et utal af jord-
skælv, der fandt sted før 1914.
Tegn nr. 11: „Verdensvid forkyn-
delse af den gode nyhed om det op-
rettede rige", opfyldelse af Matth. 24,
14. — Her tænker JV på deres egen
virksomhed. Den kan med lidt god
vilje kaldes verdensvid, men tegnet
kan kun godtages af dem, der på for-
hånd siger ja til JV.
Tegn nr. 30: „Hård pest og svære
sygdomme", opfyldelse af Luk. 21,11
og Åbenb. 6,8. — JV tænker her bl. a.
på den spanske syge, der fulgte efter
1. verdenskrig, men mener i det hele
taget, at flere og flere mennesker
hærges af sygdomme efter 1914. Det
er ikke rigtigt. Tænk på, at mellem
en trediedel og halvdelen af mange
landes befolkninger blev udryddet un-
der den sorte døds hærgen i middel-
alderen; og tænk på, hvor mange
miunut suliniaKatigingnerånut inuv-
dluarKussutåusaoK oKalugtutdlugit
ministeriap någgårnera tagpavane pa-
katsissutausimagpat måne pakatsineK
sule mingnerungitsoK. nalungilarput
angerdlarsimavfik taimåitoK Kalåt-
dlit-nunane KanoK pissariaKartigissoK,
umiartortunut aulisartunutdlo najug-
kap orniginartup pilersinigsså erKar-
sautigalugo åipåtigutdlo Sisimiut inu-
sugtortainut sulinerme periarfigssaK
ajungitsoK pilersisavdlugo. ingerdlå-
niagaK nutåjungilaK ukiut 10—12 pi-
soKåussuseKardlune, autdlarterKårner-
mine tamanit åmåtaoK ministeriamiu-
gunartoK soKutigineKardlune. højsko-
lertårnigssamigdle isumamit tunuarti-
neKardlune. sordlume „ajungitsorpa-
lungnerusimassoK" Kalåtdlit-nunåne
højskolip sananeKarnigssånut piler-
ssårutinut — SisimiunitugssamutaoK
— pingårtitsinerugåine umiarssuar-
miut angerdlarsimavfigssånik soKuti-
gingningnermit. højskolertårnigssaK
sujuarpoK månalo napavdlune kalåt-
dlit inusugtortéinut tunissuteKarniar-
tutut kussanartutut. taimåitordle u-
miarssuarmiunut angerdlarsimavfe-
KarnigssaK tamåna pivdlugo mingne-
rulersimanane.
tamavta nalungilarput „nålagauvfik
aningaussagssaileKissoK". nalungilar-
putaordle nålagauvfiup 100 miil. kro-
ninit amerdlaneroKissut ukiumut sa-
naortortitaminut akigitisinaussarai.
taimåikavtalo Kalåtdlit-nunånut o-
Kartugssåussusigdlit Kutdlerpåt tug-
dlerissartagaisalo OKauserigsåruter-
pagssue Katsuterujulålersinauvdlugit
imåitut: Kalåtdlit-nunåne teknikikut
inerikiartornerup saniatigut puiguså-
ngikigput inuit sulivfigineKarnerata
inerikiartortineKarnigsså. pitsaoKaoK
talitarfigtårtorneK, pakhusitårtorneK,
fjernskriveritårtorneK, nerpiliorfigtår-
tornerdlo. KujanarKajaKaordle nålag-
kersuissut aningaussanik akuerssissar-
tut måna ilångutdlugo entarsautigiga-
luarpåssuk Kalåtdlit-nunåta erKånitut
Kavdlunåt nunanilo avdlamiut aulisar-
tue umiarssuarmiutdlo (umiartortut)
katitdlutik Kavsinik untritigdlit nuna-
liarångamik niarKumingnut igarfig-
ssaKångitsutdlusoK, taimåitumigdlo
imerniartartut nakorKalersartut pe-
rugdluliorsinauvdlutik mérKissardlu-
tigdlo uverssagkanik il. il. nalungit-
dluagkavtinik. apererKajånarpordlo
Kanorme avdlatut iliusagamik (su-
mungnarfigssaKångikunik). Kularingi-
lara umiarssuarmiunut angerdlarsi-
mennesker, der tidligere i øvrigt døde
af pest, kolera, tuberkulose og andre
sygdomme, som nu er kommet under
kontrol.
Tegn nr. 36: „Der opstilles urette
begrænsninger med hensyn til gifter-
mål og nydelse af visse spiser", op-
fyldelse af 1. Tim. 4, 1—3. — Hvilke
begrænsninger er der sket af den
slags siden 1914?? JV tænker måske
på den katolske kirkes regler om æg-
teskab og faste, men de er dog af
langt ældre dato.
Tegn nr. 38: „Mange vil spotte teg-
net, skønt beviserne er tydelige", op-
fyldelse af 2. Peter 3, 3—4. — Det er
ikke et tegn, Peter giver; men han
taler tværtimod om dem, der er ble-
vet utålmodige efter at få tegnene at
se. Når JV regner dette skriftsted
blandt de profeterede tegn, kan det
kun være for at være helgarderet over
for enhver indvending fra modstan-
dere. Nu behøver de ikke give et for-
nuftigt svar på indvendingerne, men
kan nøjes med et fromt suk og nogle
ord om, at de tænkte nok, at man ikke
ville høre på dem, for det er blevet
profeteret, at mange ville spotte og
sige „sådan har det altid været". Det
forekommer mig, at denne anvendel-
se af et skriftsted vidner mere om
interesse for taktik end om forståelse
af Bibelens ord.
De har sikkert allerede fået et vist
indtryk af JV’s bibelbrug. Lad mig
tilføje endnu ét eksempel: I en hånd-
bog, der er udgivet på dansk i 1955,
forstås nogle ord i Matth. 24, 29
(„ ... skal Solen formørkes og Månen
ikke skinne...“) som hhv. tegn nr. 16
og nr. 17: „Menneskets velstands „sol"
formørkes af økonomiske vanskelig-
heder" og „Det oplyste menneskesty-
re, „Månen", bliver et diktatorisk,
undertrykkende styre". — I et num-
mer af „Vagttårnet", der udkom 15/4-
62, omtales samme skriftsted stadig
som et af tegnene. Men nu med den
tolkning, at det drejer sig om forskel-
lige naturfænomener, der skal have
fundet sted siden 1918! Skal vi forstå
det sådan, at JV antager begge tolk-
ninger? Så vil det jo være muligt at
udbasunere ethvert skriftsted i Bibe-
len som profeti om en hvilken som
helst begivenhed hvor som helst i ver-
den når som helst i historien.
J. L.
mavfik igdloKarfingne umiarssualiviu-
ssune angnerne avdlanisut pitsautigi-
ssok danskit umiarssuarmiunut suli-
niaKatigigfiånit ingerdlåssaussoK ang-
nertumik iluaKutaorKajartoK.
Kalåtdlit-nunåne anguniagkanut av-
dlanut sunut aningaussat 200.000 kr.
„privatiussut" ilånguneKarsimåpat?
aningaussatdle måna atorneKarsinåu-
ngitdlat nålagauvfiup pissugssaoKa-
taunine miserratigingmago.
Kavdlunåt nunatdlo avdlamiut umi-
arssuarmiue aulisartuilo Kalåtdlit-nu-
nånitut ikiusavdlugit årdlerigåine u-
nåtaoK issigissariaKaraluarpoK, anger-
dlarsimavfik umiarssuarmiunut suli-
niaKatigigfiup atugkiuniarå kalåtdlit
inusugtortaisa unukut sungivfingmi-
kut najortagagssåtut.
umiarssuarmiunut suliniaKatigig-
fiup umiarssualivingne nunane avdla-
nitune suliå pitsåussutsimigut nalune-
KångilaK. ministeriap någgårnera ig-
tukulungnartumik suniuteKarpoK.
ser.
Vi har brug
for kirker
(Kommunalbestyrelsesmedlem
Gerth Dahis tale i forbindelse med
kirkeindvielse ved ItivdleK d. 30.
sept. 1962 under kaffetraktemen-
tet).
— Med længsel havde stedets be-
boere ventet kirkeindvielsesdagen.
Derfor kan jeg ikke undlade at takke
fra kommunens side og på mine
landsmænds vegne. Enhver, der tæn-
ker over forholdene i sit land, kan
mærke, at et af de vigtigste behov i
vor tids udbygning i Grønland — hele
Grønland betragtet — er at have kir-
ker, der kan rumme stedernes befolk-
ning. Vi ved også, at man har kritise-
ret de bevilgende myndigheders en-
sidige sparsommelighed over for kir-
kelig udbygning i Grønland. Så er det
så meget mere bemærkelsesværdigt,
at den kirkelige øvrighed har været
opmærksom på, at ItivdleK er et af de
steder, der trænger mest til en kirke
og bliver hjulpet, uanset at stedet
kun er et udsted. Derfor glæder be-
folkningen her sig og takker for deres
nye kirke, der er indviet i dag. Og vi
vil betragte den som en af de største
gaver til os i vort udsteds historie. Vi
håber, at den ikke bliver udelukkende
til stedets pynt, men vil være til gavn
for den herværende menigheds samt
for udenbys gæsters trang til guds-
tjenester samt til fremgang for alt
godt.
Kirkeindvielsen i dag giver os et
nyt håb om, at vi også kan overstå
vore andre vanskeligheder. For i sam-
fundets liv er det ønskeligt og nød-
vendigt, at det timelige og åndelige
liv bliver afbalanceret. Jeg takker
kirkens folk, der har arbejdet i årenes
løb. Og at deres arbejde ikke har væ-
ret forgæves, bliver nu ligesom for-
seglet ved opførelsen af denne meget
smukke kirke.
Jeg takker på mine landsmænds
vegne alle de udenbys festdeltagere
uden forskel på rang og titel, og øn-
sker, at vor glæde og taknemmelig-
hed, som de nu har set og deltaget i,
vil blive dem et kært minde.
Til slut en inderlig tak til alle dem,
der har deltaget i arbejdet for vor ny
kirkes flytning fra det høje nord til
genopførelsen her.
Rettelse
I J. L.s artikel på kirkesiden i sid-
ste nummer af „Grønlandsposten" om
Bibelsk Hedenskab „De sidste tiders
tegn" havde der indsneget sig et par
meningsforstyrrende fejl.
I afsnittet om forskellige skriftste-
der, der omhandler samme emne,
skulle der stå:
Også selve rækkefølgen kan være af-
vigende fra den ene evangelist til den
anden, f. eks. er verset om, at evan-
geliet skal forkyndes i hele verden,
anbragt lidt forskelligt hos Markus og
Matthæus (Mark. 13,10 og Matth. 24,
14); og billedet bliver endnu mere
broget, hvis man skal forsøge at få
alle de udsagn, der findes i Johannes’
Åbenbaring, til at passe ind i en tegn-
tabel. Sammenlign f. eks. Luk. 21 med
Åbenb. 6.
I næstsidste afsnit var der faldet et
årstal ud:
— Men det er ikke bare galt med
tabellens overensstemmelse med Bi-
belen. Det kniber også med at få den
til at passe med de historiske begiven-
heder siden 1914. Således bliver dan-
nelsen af Folkeforbundet i 1920 be-
tragtet som begivenhed nr. 12, medens
JV’s skæbne i Amerika 1918 sættes
som begivenhed nr. 37.
OKalugfik napamtaK
22