Atuagagdliutit - 11.10.1962, Blaðsíða 28

KaumåmérKartunut
ilisimatut ilausaput
l'maKa geologe imalunit geofysikere, tåssåusagame Kåumåme
nunasiartornigssamik piarersauteKarsinaussoK
rusit silåinaup avatåtigortitsiner-
mingne iluagtitsivcLluarnerisa inung-
mik sujugdlermérutaussumik Kåumå-
mukartoKarnigsså Kåumaterpagssuar-
nik kanigdlisipåt. taimatut pissoKar-
nerata rusit kdumåmut pemårtunig-
ssamingnik ilimasungnerat angneru-
lersipåt, saniatigutdlo Amerikamiut
tamaviårnerulersitdlugit teknikip ili-
simatussutsivdlo tungåtigut rusinik a-
nguniaivdlutigdlo Kånginiardlutik si-
låinaup avatånukarnigssamik piarér-
sautip „Apollo“p inerniarnerane.
KåumåmukarnigssaK ivsåinaK Ame-
rikamiut ilisimatut atorfigdlitdlo ang-
nerit NASA-mérsut (national aerona-
tics and space, tingmissartornermut
silåinauvdlo avatåtigornermut peKati-
gigfik) angnertumik OKaluserisimavåt.
sujunersutigineKarmatdlo Kéumåmu-
kartugssat pingåjuat ilisimatusassoK
tamåna isumaKatigineKardluarpoK.
ilisimatut atautsiméKataussut — ge-
ologit (ujaragsiut), geofysikerit (nu-
kingnik nunarssuarme erKånilo itunik
ilisimatut), astronomit (uvdloriarsior-
tut) astrofysikeritdlo (uvdloriarsior-
nermut tungassumik fysikerit) isuma-
Katigigdluinarput silåinaup avatåti-
gortartut ilisimatutut suliagssanik nå-
magsissaKarsinaugpata — sordlo rusit
Amerikamiutdlo taimailiorérsimassut
— tauva åma ilisimatut åma silåinaup
avatåtigortartugssatut ilikarsinaussut.
isumaKatigingnerdle påtsivérupoK a-
perKutaulermat sunik ilisimatoK ilåu-
sanersoK. ikigtunguit kisimik pinatik
ilisimatussutsimingnik sagdliutitsini-
arssariput ardlagdlitdlo silåinaup ava-
tåtigortartugssatut sungiusartugsså-
ngorumavdlutik.
ilisimatut sordliusanersut aulajangi-
neKångilaK ilisimatussuserdlo sordles
åma pingårnerutitariaKarnersoK er-
KaineKarane. isumaKatigingneitarpor-
dlo ilisimatut åssigingitsunik suliag-
dlit ardlagdlit pissugssångortineKåsa-
ssut, tauvalo tamatuma kingorna au-
la jangerneicåsavdlune sordleK sujug-
dliuvdlune autdlartitåusassoK.
ilisimatut avativtinukartugssat
pissugssautineKartugssaugunartutdlo
tåssa dr. John A. O’Keefe, NASA-p
uvdloriarsiortuisa ilåt, dr. Robert
Jastrow geofysikere NASA-p siléi-
naup avatåtigornermik ilisimatusarfi-
ane Columbia universtitetimilo direk-
tøre, geofysikere dr. Gordon MacDo-
nald, geologe dr. Harry H. Hess, uv-
26/31 hk v. 1500/1800 o/m:
Pris k-r 15 195___
40/46 hk V. 1500/1800 o/m:
Pris kr. 15.015,—
Priserne er incl. iriktlonskobling
og reduktionsgear, komplet skrue-
tøj med vendbar 2-bladet skrue —
skrueaksel af rustfrit stål, kom-
plet 12 V elstart med akkumula-
tor og termostart, lænsepumpe og
installationstilbehør.
Ab. fabrik.
agssakåssup 1500/1800-riardlune
kaujatdlagtarnerane 26/31 hk-lik
12.125 kr-lik.
agssakåssup 1500/1800-riardlune
kaujatdlagtarnerane 40/46 hk-lik
15.015 kr-lik.
akinut ilåuput sarpisa Ikutautåt
kigaitsumigdlo sarpigssortaut, sar-
pé mardlungnik ulungnagdlit, sar-
pisa akseliat sisangmit månger-
tornineK ajortumit sanåK, ingnåt-
dlagissamik 12 voltimik autdlarti-
taut akkumulatorertalik, kissar-
itårnago autdlartitaut. imaersaut
Ikussuinigssamilo atortugssat.
NY OG STÆRKERE
Større trækkraft
■fr 10 •/• lavere brændstofforbrug
■fr Tryksmøring overalt 1 motoren
■j$c Større dynamo
nutåK nukigtunerdlo
☆ nukigtuneK
ir 10 pctimik solaritiinginerussoK
ir motore pumperdlugo oliatigaic
ir angnerussumik dynamolik
MOTORFABRIKEN BUKH A/S ■ KALUNDBORG
dloriarsiortoK dr. Thomas Gold no-
belimitdlo nersornausigaK dr. Harold
Urey.
inuit tåuko nalungnikut, sisorarni-
kut avdlatigutdlo ima angussaKarsi-
matigiput Kåumåmukarnigssap ilu-
ngersunartue åtåsinåusavdlugit.
uvdloriarsiornermik ilisimatup i-
låusagune misigssugagssaisa ilagisa-
vait Kilaup ersserKarissusia, dyre-
kredsime KaumaneK seKernuvdlo ava-
tåtungåne Kaumanerssuit, tamåkume
nunarssup silåinartå pissutigalugo nu-
namingånit iluamik misigssorneK a-
jornaKingmata.
imaKa Kaumarngit putsutut issikug-
dlit (tåger) takusinaulisavai nauk nu-
narssuarmit Kingussuit atordlugit ta-
kuneKarsinåungikaluartut. ilaussug-
ssaK pitdlagunartuvdlune 170 cm
migss. angissusekarpat pualananilo
sordlo O’Keefetut itdlune, Kingumik
nagsarnigssamut inigssaKåsaoK. Kåu-
måmut perérune ivertiteriardlugo tå-
ssångånit atorsinåusavå.
geofysikere Kingornernik ugtortaisi-
nåusaok, Kåumåmérérunile aitsåt su-
liagssavine autdlartisavdlugo. Kingor-
nernut ulorianartunut (radioaktive)
misigssuinermut atortut påsissutausi-
nåusåput Kåumatip ukiune kångiutu-
ne 4 milliardine påsissagssartainik, se-
Kernup KanoK sunissarneranik, inu-
nerup pingorneranik Kåumativdlo se-
»Jeg ser i dine øjne«
Og konstaterer, at patienten lider
af sygdomme, som ingen vidste,
han havde
Øjnene er ikke blot „sjælens spejl".
Rutineundersøgelser af patienternes
øjne hos den almindelige huslæge
kan give oplysninger om forskellige
sygdomme, som patienterne overho-
vedet ikke har vidst, at de havde.
En nylig udgivet amerikansk liste vi-
ser, at de sygdomme, der kan konsta-
Café »Vajgat«
K'UTDLIGSSAT TIL SALG
Grønlands mest moderne cafe og
restaurant bestående af restau-
rationslokale ca. 95 kvadratme-
ter, stort opvarmet lager, stort
køkken, kontor, god garderobe-
plads, 3 wc’er og stor moderne
kiosk. Alt i moderne inventar og
service plus et ældre beboelses-
hus, som medfølger. Nærmere
oplysninger kan fås ved henven-
delse til
IVAN SIMONSEN
K’utdligssat
L
erdenskcndte danske specialost
Forlana HONG i butikken
ugssuåt silarssuarme
tusåmassak
iarfingme okåinarit
HØNG piniardlugo
KineKarfingme pingornerminitdle på-
sissagssartainik avdlanik.
Kåumatip nunasiarineKarnigsså
astrofysikere Kåumåmut tungmar-
niariarpat ukiorpagssuarne agssortu-
ssutigineKartartoK Kåumatip Kå pujo-
ralåinaunersoK ivssusoK imalunit
KaersunersoK pujoralangmik ivssuvat-
dlångitsumik KagdligaK, erninaK påsi-
neKarumårpoK.
ujaragsioK Kåumigpat Kåumatip
k& påsiniarneKarsinaulisaoK nuki-
ngitdlo tamatuma pissusianik pi-
lersitsissut navsuiarneKarsinangu-
savdlutik. tamatumunga tungatit-
dlugo geologe Kåumatip nunasiari-
neKalernigssånut tapertaussumik
påsiniagaKåsaoK takutisinauguniuk
imek KanoK ilivdlune pigssarsiari-
neKarsinaussoK. ilimagineKartar-
poK Kåumatip Kaersortaine ime-
KartoK.
påsineKarérsut najorKutaralugit ili-
manardluinarpoK ilisimatoK silåinaup
avatåtigorKårtoK geologiusassoK tai-
måitunigsså pissutigssaKarnerpaung-
mat. åmale geofysikerimik sujugdliu-
ssoKaratarsinauvoK, uvdloriarsiortut-
dle sujugdliusangatineKaratik misig-
ssuisagunik nunarssuaK Kimangårna-
go misigssugagssatik nåmagsisinauga-
mikik.
teres i øjnene, rækker fra mæslinger
til sukkersyge.
Udpræget blinken med øjnene er
ikke ualmindelig og skyldes normalt
nervøsitet, og når denne er til stede,
bør lægen undersøge grunden hertil.
Fremstående øjenæbler leder mis-
tanken hen på den basedowske syg-
dom, men kan også vise sig at være
myasteni, som er en kronisk og skæb-
nesvanger sygdom, der kendetegnes
ved en progressiv muskelsvaghed.
Andre forhold, som kan afsløres ved
en øjenundersøgelse, omfatter svan-
gerskabsforgiftning, arterieforkalk-
ning, højt blodtryk, sklerose, gulsot
og syfilis i rygmarvscentret.
Selv når en kropsundersøgelse har
vist sig negativ, kan en patient be-
skrive momentane synsforstyrrelser
på det ene øje, og det kan enten be-
tyde en tidlig sklerose eller en bloke-
ring af en arterie, som forsyner syns-
centret, der ligger i den bageste del
af hjernen, med blod. Der kan også
være tale om, at patienten har haft
et hjertetilfælde.
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
torneKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
'isfennens
VAADBINDERI %
SKAGEN • TELE 4 14 77 • ETABI 1879
V • , j m 1
ar te [ 4 (TI r- TIr
D JlU UL wLI\. agdlagtoH HERMAN MELVILLE
L J
(nangitat)
„ivdliunerputit Pequodip nålagå?"
aperåra tupeK tikisitigalugo.
„tauvalo aperissat Pequodip nålaga-
rigpago -sumik piumassaKarfigaiuk?"
aperKutiga akivdlugo akivånga.
„isumaliutigigaluarigauna umiar-
ssuarmut kivfångorumavdlunga".
„sunauvfa taima kigsauteKarpu-
tit, sunauvfa taimåitungorniarputit.
takusinauvara Nantucketimiungitsutit
— umiatsiåme arfermit seKumitau-
ssume igssimanikuvit?"
„någga, atandnartutit taimaisiorsi-
mångisåinarpunga".
„tauvame tåssa arfangniarnermik
påsisimassaKangitdluinarputit? “
„tåssame, kisiåne Kularingitdluinar-
para erninaK sivisungitsumigdlo ili-
karsinaugiga. ardlaleriaKalunga niuv-
fagiutine angalassarnikuvunga, isu-
maKarpungalo..“
„tamåko niuvfagiutit susångitdlui-
narpåka, Kinuvigisavavkitdlo tusåtit-
dlunga erKartorKerKunagit. una sau-
neK takusinauviuk, niuvfagiutit er-
KartorKingniaruvkit tåssånga ånåusa-
vavkit umiarssup aKuanut tangmisit-
dlutit. niuvfagiut! åp, tåssa måniputit
niuvfagiutinisimaneritdlo agsut isu-
mavdlutigalugo! kisiåne OKarfigilå-
nga, sunauvfa pissutigerpiagkat må-
nåkut arfangniarusugdlutit isumersi-
magavit? sordluna pasinapilugtorta-
KartoK? piaissunikungikaluarnerpit,
umiarssuarme kingugdlermik nålaga-
rissat ujajaivfigisimångikaluarner-
piuk? umiarssuavnut ikiguvit piler-
ssårutiginginerpåme umiarssuarme a-
Kumiut tamaisa toKorarniardlugit?"
taima OKarmat agsut ilungersordlu-
nga agssortorpara OKautigissaisa ar-
dlåinainigdlunit pilerssåruteKångitsu-
mik unerdlunga. nalungilarame L\na
umiartortutoKaK taima Kuiasårtussåff-
dlune OKalugkaluardlune OKautsine
KeKertarmiut avdlat tamaisa åssigalu-
git tunuleKartitdlugit OKalugtoK, na-
lungilaralo Nantucketimiut tamaisa
åssigalugit nunavingmiunut tamanut
misigssortorujugssussut.
„kisiånime suna pivdlugo arfangni-
artungorumavit. tamatumunga pissu-
taussoK ilisimarKårtariaKarpara kiv-
farisavdlutit tigunialersinak".
„tåssamiuna påsiniarnialeraluariga
arfangniarneK sunersoK. silarssuaK-
una agsut takorusugkaluariga".
„sunauvfa tåssa silarssuaK takoru-
sugkaluarpat? arfangniarusugputit. u-
miarssup nålagå Akab takusima-
viuk?“
„kinauna tåuna Akab?“
tåunaKalume. tåunaKa taimåisana-
sugalugo. umiarssup nålagå Akab u-
miarssuarme måna KeKarfingne nå-
lagauvoK".
„tauvame kukusimavunga. isuma-
Karaluartungauna umiarssup nålagå
nangminerpiaK måna OKalukiga".
„månåkut OKalussat tåssauvoK kap-
tain Peleg. tåssauvunga kaptain Bil-
dad peKatigalugo umiarssup måssuma
angalanigssaminut atortugssainik pi-
ssariaKartitainigdlo tamanik isuma-
gingnigtoK, kisalo tamatuma saniati-
gut umiarssup inugtagssaKarnigsså i-
sumagissugssauvarput. uvagut umiar-
ssuarmik pigingneKatauvugut umiar-
ssuautiliuvdlutalo. kisiåne sordlo o-
Karfiginialeraluarigkit: arfangniarneK
sussok ilisimassaKarfigiumagugko —
sordlume OKartutit taimatut kigsaute-
Karnerardlutit — tauva ilisimatitdlu-
arsinauvavkit takorKuvdlugo arfang-
niarneK sunersoK kingusinårdlutit
perKigsiminialersinak, tåssalo umiar-
ssup nålagå Akab takusarniariuk, i-
nusugtoK-å, Akab takuniarniaruk ta-
kuvdlugulo igdluinarmik nioKartoK".
„KanoK isumaKarpit, umiarssup nå-
lagå? arfermut igdluanik niuersiniku-
game?“
„arfermut niuersinikugame? inu-
sugtoK-å Kaiumeriarit: Akabip niuata
igdlua arferujugssup takuneKartartu-
nit tamanit amilårnarnerungårtup u-
miatsiaK igssimavigisså aserortersi-
nardlugo kingmarsimavå, nerivdlugo
seKumitdlugulo. ilumut alianaK!
OKalugtuå tupåtdlautigingitsungila-
ra imaKalo nåkigingajagdlugo oKalug-
tuarissane misigeKatigerKalungårma-
go, tauva erKigsisimaniavigdlunga o-
Karfigåra: „umiarssup nålagå, oKalug-
tuarissat Kularnångitdluinartumik i-
lumorpoK, kisiåne KanoK iliordlunga
ugperisinauvara arfeK tåuna erKar-
tugkat taima amilårnartigisimåsassoK.
taima aperånga nauk pisimassumit
takussutigssaulersut takuinardlugit i-
maKa ugpernarsisinaugaluardlugo".
„inusugtOK-å: agsut nipikitsumik o-
Kalugputit, agsut sagdlåiputit, imaKa-
me malugåt. Kularnångilarme erKoru-
narpoK OKaravit sujornatigut umiar-
torérnikuvdlutit, ilumorputit?"
„tåssame umiarssup nålagå", oKar-
punga, „isumaKarpunga OKalugtute-
rérdlutit sisamariardlunga ungasig-
sorssuarmut umiartortarérnikuvdlu-
nga niuverniutinit ..“
„tåuko nipangiuniåkit. puiusångilat
niuvfagiutit pivdlugit aitsånguaK Ka-
noK OKartunga! piåralutit puvfagsaså-
ngilarma. kisiåne misiligdlugo ing-
mivtinut påseKatigingniaraluariarta.
arfangniarneK KanoK nåpitsiviusinau-
ssok oKalugtuterérpagit, aperiniarpav-
kitdlo taimåitungorumavdlutit isu-
mersimanerit sule aulajangiunerit?"
„ åp, umiarssup nålagå".
„ajungilaK. tauvame OKarfiginiånga
angutaunersutit unåK arferup uma-
ssup Kungasianut någkiusinauvdlugo
pissariaKalerpatdlo pigsigfigisinaune-
rit. akiniånga piårtumik!"
„taimåipoK, umiarssup nålagå, tai-
maisiorumavunga tamåna avdlatut a-
jornartumik pissariaKalersimåsagpat
—- tåssa isumaKarpunga avdlatut ili-
oriarfigssaKåsångigpat taimaisioruma-
sinauvunga, neriugpungale tamåna pi-
ssariaKalernaviångitsoK".
„tauvame ajungilaK. tåssa arfang-
niarusuinångilatit åmale oKarputit si-
larssuaK avatingnitoK misigssuatåru-
sugkaluarit? ilå taimatut oKarputit?
tauva uvguna agssumut itsualåriåsa-
ssutit. tauva itsuartoréruvit uterfigi-
savarma sunigdlo takussangnik OKa-
lugtutdlunga".
taima OKarmat sivisuatsiåmik Ke-
Kéinarpunga sunarpiardlo taima piu-
massaKarame tungavigigå påtsivéru-
ssutigitsiaraluardlugo. påsilertungilara
asule icuiasårdlune taima OKarnersoK
ilumutdlunit ilumuvigdlune taima pi-
umassaKarnersoK. uningalertortungale
umiarssup nålagåta Pelegip merser-
narpalugdlune issikuserpånga issiger-
nanitdlume påsivara ilumordlune tai-
matut perKugånga.
tauva sujuarterpunga agssumutdlo
Kinilerdlunga. umiarssuaK agssumut
sangmivoK kitsane ulimukarneranit
noKarssartitdlugit imåinarssuaK taku-
ssagssaKarnångitsoK piarérsimavfigi-
ssutut sangmivdlugo. issikivikårujug-
ssuvok åssigiåginardlunilo takujumi-
narssuseKarpatdlårane. uvangame su-
na pivdlugo issigisagiga påsissutigssa-
Kångilanga.
„tauva suna takuvdlugo OKåsavit?"
Peleg isertungalo pilerpoK iserfiger-
Kigkivnilo. „sut takuvigit?"
„takussaKarpatdlångilanga", akiva-
ra, „avdlamik takussaKångilanga tai-
mågdlåt imaK takusinauvara, use å-
ma kigdlingussåK tamåt issigisinauva-
ra isumaKarpungalo nivtangeKåtåle-
rumårtOK".
„tauvame KanoK isumaKarpit OKara-
vit silarssuaK takujumagaluardlugo.
Amerikap kujatdliup kujémut Isua
Kap Horn takussaKarfiginerujumav-
dlugo uiarusugpat? silarssuaK månå-
kut KeKarfingningånit takuslnåungi-
nagko?"
(nangitagssan)
28