Atuagagdliutit - 03.01.1963, Blaðsíða 3

X
Al mulig grund til...
(Fortsat fra forsiden).
Der bygges også andet. Bl. a. sker
der et stort ryk i skolebyggeriet i
Sukkertoppen, ligesom der bygges for
mange penge i Godthåb, Egedesminde
og Jakobshavn i det kommende år.
Permanente skolehjem, som er
noget meget ønskeligt, har måttet
træde i baggrunden til fordel for
klasseværelser. Men her er også
landsrådet trådt til, så at der med
udgangen af det nye år i næsten
alle byer vil findes små skolehjem
af foreløbig art til skolebørn fra de
mindre steder.
I 1962 nedsattes uddannelsesrådet
med minister Garn som formand, og
rådets virksomhed har allerede sat sig
spor heroppe. Fagskolen i Godthåb
er startet i slutningen af november
med 3 klasser, 1. februar kommer den
fjerde til, og flere kurser er planlagt
for den kommende vintersæson. Na-
vigationskursuset kører på 4. vinter,
denne gang i Egedesminde.
OPLYSNINGSVIRKSOMHEDEN
Arbejdet inden for oplysnings-
virksomheden har i året 1962 væ-
ret præget af nydannelser. På bag-
grund af landsrådets beslutninger
er der i løbet af efteråret i byerne
nedsat kommunale oplysningsud-
valg og fritidsudvalg. Mottoet her
er: Giv ungdommen en håndsræk-
ning. Hvad der opbygges i skoler-
ne, må ikke nedbrydes, så snart
de unge slippes ud. Det har været
opmuntrende for oplysningsrådet
og for oplysningskonsulent Marius
Abeisen og hans medarbejdere at
mærke den interesse, der har væ-
ret for rådets kontaktkursus på
Knud Rasmussens Højskole for
medlemmer af de nævnte udvalg.
Rådet har i øvrigt på det lokale
oplysningsudvalgs udmærkede ini-
tiativ planlagt et foreningsleder-
kursus i Angmagssalik i 1963. Det
er glædeligt, at også østkysten er
med.
DE SOCIALE FORHOLD
Gennem de sidste måneder har de
sociale forhold i Grønland været til
livlig debat i radio og presse på begge
sider af Atlanterhavet, og en — fore-
kommer det mig — måske lovlig
skarp kritik af forholdene er fremsat.
Når udviklingen her i landet bedøm-
mes kritisk, bør det erindres, at lands-
rådet og de statslige myndigheder til
stadighed skal vælge, om de penge-
midler, der er til rådighed, skal bru-
ges i den ene eller den anden gren af
samfundslivet. Udviklingen kan ikke
altid foregå i samme takt på alle om-
råder.
Under landsrådssamlingen i 1962
blev der forelagt udarbejdede forslag
til fire nye sociale landsrådsvedtæg-
ter: om almindelig offentlig understøt-
telse, om børne- og ungdomsforsorg,
om alders- og invaliderente og ende-
lig om pension og hjælp til enker
med flere.
Vedtægterne foreslår retsprincippet
indført. Herved forstås, at borgerne
har et retsligt krav på de fastsatte
ydelser, når bestemte betingelser er
opfyldt. Efter de nugældende regler
ydes hjælpen derimod efter myndig-
hedernes skøn og ud fra en bedøm-
melse af trangen i hvert enkelt til-
fælde. Forslagene medfører i øvrigt
en forhøjelse af samtlige ydelser på
40 pct., og socialinspektør Kaj V. Pe-
tersen, som har udarbejdet dem, skøn-
ner, at landskassens merudgift vil
blive på omkring l1/« mili. kr. om
året. De samlede udgifter til sociale
ydelser vil da komme op på ca. 4Va
miil. kr. om året.
Som nævnt i radioavisen forhøjes
aldersrenten midlertidigt med 30 pct.
fra den 1. januar i år. Dermed er der
kompenseret for prisstigningerne si-
den sidste forhøjelse i 1955.
sundhedsvæsenet
Sundhedsvæsenets arbejde i 1962
har været præget af den store mas-
lingeepidemi, som begyndte i april og
kulminerede i juni og juli måned. Alle
distrikter undtagen Scoresbysund har
været omfattet af epidemien. Der
havde ikke tidligere været mæslinger
i Umanak og Angmagssalik læge-
distrikter, hvorfor epidemien blev
særlig omfattende og mærkbar disse
steder.
I alt har over 10.500 mennesker haft
sygdommen i år, d. v. s. ca. % af hele
befolkningen.
Der har desværre været 50 døds-
fald som følge af mæslingerne, d. v. s
at dødeligheden af sygdommen bliver
ca. 5 pr. 1000 angrebne. Under den
store epidemi i Sydgrønland i 1951
var dødeligheden 18 pr. 1000. Dette
betydelige fald skyldes formentlig de
forbedrede behandlingsmuligheder
over for sygdommens komplikationer
og befolkningens forbedrede sociale
kår.
Den sygdom, som giver de fleste
problemer, og som volder de største
bekymringer i Grønland i dag, ei
gonorrhoe. Det er kedeligt at måtte
begynde det nye år med at konstatere,
at der påny i 1962 er sket en betyde-
lig stigning i antallet af registrerede
tilfælde. I de 11 første måneder af
1961 var dette tal 2515, medens det i
samme tidsrum i 1962 var steget til
3609 tilfælde.
Efter Misigssut-runden i 1961 blev
der indlagt 145 patienter med lunge-
tuberkulose på Dronning Ingrids
Hospital. Efter runden i 1962 var an-
tallet af indlagte 126. Der er altså
her lykkeligvis stadig tale om en ned-
gang.
Foranlediget af de omfattende
atombombesprængninger forskellige
steder i verden er der i årets løb ble-
vet nedsendt prøver fra Grønland til
undersøgelse i København for even-
tuelt indhold af radioaktive stoffer.
Det drejer sig bl. a. om prøver af luft,
nedbør og drikkevand. På grundlag
af de hidtil foreliggende undersøgel-
sesresultater har Sundhedsstyrelsen
meddelt, at der ikke fra et sundheds-
mæssigt synspunkt er anledning til
forholdsregler.
PRODUKTIONEN
Vi kommer så til de produktive er-
hverv, det, som gerne skulle bære det
hele.
Den offentlige produktion udviser
påny en stigning, omend ikke så stor
som ventet, hvilket bl. a. skyldes den
netop omtalte mæslingeepidemi, som
ramte '/s af befolkningen.
Torskeindhandlingen forventes at
ville udvise en stigning på 3—4 pct.
fra ca. 22.500 tons i 1961 til ca. 23.000
tons i 1962.
Den samlede rejeindhandling for-
ventes at ville stige fra ca. 2500 tons
i 1961 til ca. 3300 tons i 1962, og skæl-
laksindhandlingen fra 100 tons til ca.
250 tons.
Industrialiseringen skrider frem.
Moderne fryserianlæg har været i
gang i Jakobshavn i hele 1962 med
forarbejdning af både rejer og helle-
fisk.
„Sværdfisken" er blevet ombygget
til rejefabrik for at kunne imøde-
komme den forøgede produktion fra
de nye rejekuttere. Den har i sommer
ligget i Godhavn, og er i vinter basis
for et forsøgsfiskeri efter rejer i Suk-
kertoppen.
Man har påbegyndt industrianlæg-
get i Godthåb, der bliver klar til pro-
duktion i løbet af 1963.
I Holsteinsborg har en privat eks-
portproduktion af rejer set dagens
lys i 1962, og i efteråret 1963 påbegyn-
des indretningen af et offentligt fiske-
fryseri i denne by.
Atlantkajen i Frederikshåb bliver
færdig i 1963, så at industrianlægget,
der er baseret på torskefiskeri, her-
efter skulle kunne påbegyndes i 1964.
En vigtig nydannelse er ordningen
med højere vinterpriser på torsk til
Den kgl. grønlandske Handels fryse-
rier i Sukkertoppen og Narssait.
Julianehåb-skibet „K’aKortoic", som
tilhører A/S Greenlandiafish, fisker
på det grundlag til fabrikken i Nar-
ssau i vinter, og det kan allerede nu
siges, at ordningen har forøget in-
teressen for vinterfiskeriet.
LÅN OG TILSKUD
Erhvervsstøtteudvalget har i 1962
bevilget lån og tilskud til erhvervs-
formål for over 6 mili. kr., herunder
lån til 39 større fiskekuttere på 10
BRT og derover; det er kuttere til en
pris fra ca. 100.000 kr. pr. stk. til
over 300.000 kr. Udvalget har for
1963 allerede afsat midler til anskaf-
felse af 25 nye store fiskekuttere,
hvortil der vil blive bevilget lån til
kvalificerede ansøgere. Bådene for-
ventes at ankomme hertil omkring
juni 1963.
Statskassen og landskassen har i
1962 til lån og tilskud til boligformål
bevilget i alt næsten 14 miil. kr., og
der er for disse penge opført eller
under opførelse i alt 274 boliger. Det
er glædeligt, at man har kunnet op-
føre disse boliger, men det er kede-
ligt, at vi ikke har kunnet lave flere,
behovet er jo langt større.
Om anlægsarbejderne i øvrigt i 1963
skal jeg sige, at med de af regeringen
i 1962 indførte sparebestræbelser som
baggrund, sparebestræbelser, der i
Danmark har forårsaget bl. a. bygge-
stop og besparelser af usædvanlig
karakter, og under hensyn til, at disse
sparebestræbelser også vil blive vi-
dereført i 1963, er det ganske natur-
ligt, at nogen, ængstelse kan opstå
for, i hvor høj grad de vil gribe ind
i anlægsvirksomheden i Grønland i
1963,
Da finansloven først vedtages af
folketinget omkring 1. april 1963, er
det naturligvis på nuværende tids-
punkt meget begrænset, hvad der
kan siges herom, men som der fra
ansvarlig side er givet udtryk for, vil
det grønlandske samfund formentlig
få stort set det samme beløb til an-
lægsarbejder i 1963 som anvendt i
1962.
DET NYE ÅR ER ET VALGÅR
1963 er et valgår. Der skal ske ny-
valg til landsrådet og kommunal-
bestyrelserne, og valgdagen bliver
antagelig som sædvanlig i slutningen
af juni.
For Øst- og Nordgrønland er der i
dag sket en særlig begivenhed: Den
af landsrådet i 1962 vedtagne og for-
leden dag af Kongen underskrevne
anordning om indførelse af kommu-
nalbestyrelser i stedet for distrikts-
råd og fangerråd, er trådt i kraft i
dag. Der er grund til at lykønske
Thule, Scoresbysund og Angmagssa-
lik kommuner med denne vigtige be-
givenhed. Indtil videre fungerer fan-
gerrådet og de to distriktsråd som
kommunalbestyrelser, men valget til
sommer bliver et kommunalbestyrel-
sesvalg.
Mange ændringer forestår endnu,
før disse 3 kommuners administrative
og politiske forhold, og ikke mindst
retsplejesystemet, er bragt endeligt
i orden, mep det nu iødføptø er gj
yigtjgt skridt, og vi påregnør, at åløf
1963 vil bringe os yderligere frem
mod målej.: den fuldstændige inddra-
gelse i det øvrige grønlandske system-
GRØNLANDSUDVALGET AF 1960
Tilbage står for mig nu at nævne
to brændende spørgsmål: Grønlands-
udvalget af 1960 og fællesmarkeds-
problemerne. Grønlandsudvalgets ar-
bejde følges med stor interesse her i
landet, og det er ingen hemmelighed,
at en vis utålmodighed gør sig gæl-
dende.
Imidlertid er der nu udsigt til, at
meget væsentlige dele af udvalgets
arbejde kan tilendebringes i 1963. Af-
gørende forhandlinger forestår for-
mentlig i det kommende forår, og de
grønlandske repræsentanter vil blive
stillet over for særdeles vanskelige
opgaver, vel de vanskeligste som
grønlandske politiske og organisati-
onsrepræsentanter nogensinde har
mødt. Forhandlerne har behov for al
mulig støtte af deres vælgere — også
på dem ligger der et ansvar. Lad os
derfor sende repræsentanterne i G-60
ekstra gode ønsker for det nye år.
FÆLLESMARKEDET
Den korte tid, jeg har været her,
har givet mig et levende indtryk af,
at det er gået op for den grønlandske
befolkning, at spørgsmålet om Dan-
marks tilslutning til fællesmarkedet
er en sag af yderste vigtighed også
for Grønland. Der er i radio og pres-
se i det forløbne år givet forskellig
orientering om spørgsmålet, i den se-
nere tid navnlig i radioen i form af
Citater øg kommentarer til artikler
og udfalelsør i danske aviser.
Jeg tror imidlertid, at en samlet,
saglig og nøgtern redegørelse om fæl-
lesmarkedsproblemerne i relation til
Grønland nu er ganske nødvendig.
Hvis manglende eller ufuldstændig
orientering af den grønlandske offent-
lighed om disse vigtige spørgsmål
medfører tvivl og usikkerhed over
for fremtiden, hvor optimisme og
frisk mod snarere ville være på sin
plads, vil det være beklageligt. Der
vil derfor nu blive sat ind på at til-
vejebringe sådan saglig oplysning
igennem radio og presse.
Jeg synes, jeg må have lov at
tilføje, at når man, som jeg,
nøje har kunnet følge udviklingen i
Grønland siden krigens ophør, når
man har set den måde, hvorpå grøn-
lænderne har forstået i løbet af gan-
ske få år at tage et effektivt fiskeri
med moderne redskaber op, når man
ser den vågne og dygtige ungdom fra
hele Grønland, som befolker ung-
domsskolerne her i Godthåb, ja, når
man betænker hele den fantastiske
udvikling, som har fundet sted under
de vanskeligste naturforhold inden
for et ganske kort åremål, og som slet
ikke kunne være sket uden den grøn-
landske befolknings aktive medvir-
ken, så synes jeg, man må være im-
poneret.
Der mangler meget endnu, og der
er ingen anledning til at lægge sig til
hvile; men der er al mulig grund til
at se fremtiden i møde med optimis-
me, også hvis den bringer større krav
til grønlændernes mod, initiativ og
virkelyst.
Og dermed vil jeg ønske alle i
Grønland et godt og lykkeligt nytår.
pissutigssaKardluarpoK sujunigssaic...
Ocup. 1-mit nangitan)
Abelsenimut tåussumalo suleicatainut
kajumigsautausimavoK rådip atåssu-
teKarfigissagssaminik udvalgit taine-
Kartut ilaussortåinik Knud Rasmus-
senip Højskoliane sungiusartitsinera-
nut soKutigingningneK Kanos agtigi-
ssok malugisimavdlugo. rådip åma
nunaKarfingmut ingmikortumik Kåu-
marsainerme udvalgip suliniardluar-
neratigut pilerssårutigerérpå 1963-me
Angmagssalingme foreningit sujuler-
ssuissuinik sungiusartitsinigssaic. nuå-
neKaoK Tuno ama ilaulermat.
inuniarnerme atortorissat
Kalåtdlit-nunåne inuniarnerme a-
tortOKarnikut pissutsit Kåumatine ki-
ngugdlerne Atlanterhav igdlugigdlu-
go radiukut avisitigutdlo oKatdlisau-
simåput, imåisoråralo pissutsit såkor-
tuvatdlåtsiarunartumik is sornartor-
siorneKartut. måne Kalåtdlit-nunåne
ingerdlauseK issornartorsiorfiginiåsa-
gdine erKaimassariaKarpoK landsrådip
nålagauvfingmilo pissortaussut uja-
gagssariuåinartåsagåt aningaussat a-
tugagssångortitaussut inuiaKatigigtut
inunerup ilånut sordlermut tugtine-
Kåsanersut. ingerdlauseK sutigut ta-
matigut sukaKatigiginarmik ingerdla-
j uarsinåungilaK.
landsrådip 1962-ime atautsiminerane
ikiortarialingnut ikiuteKartarnermik,
mérganik inusugtunigdlo isumaging-
ningnermik, utorKalinersiuteKarner-
mik iloKiagsiuteKamermigdlo kisalo
uvigdlarnernut il. il. pissartagagssanik
ikiutigssanigdlo landsrådip ikiuissar-
nerme ilerKorerKussångortitagssainut
nutånut sisamanut sujunersutit su-
liausimassut sarKiimiuneKarput.
ilerKorerKussagssatigut tåukununa
inatsiseKarnerup atulersitaunigsså su-
junersutigineKarpoK. tamåna ima på-
sissariaKarpoK patsisigssautitaussut
aulajangigkat nåmagsineKarsimagpata
inugtaussut ikiutaussartunik inatsisi-
tigut piumassaicartugssaussut. male-
ruaricussatdle måna atorneicartut ma-
ligdlugit ikiuineKartarpoK pissortat
isumåt najorKutaralugo pissartutdlo
tamaisa atausiåkårdlugit ikiortaria-
Karnerup KanoK OKautigine-Karsinau-
nera tungavigalugo. sujunersutigine-
Kartut åma kingunerisavåt ikiutau-
ssartut tamarmik 40 %-mik Kagfag-
titaunigssåt. socialinspektørilo Kaj V.
Petersen tamåkuninga sujunersusior-
toK isumaKarpoK landskassip ani-
ngaussartutiginerussagssaisa ukiumut
1 V4 miil. kronit migssiliortarumårait.
tauva ikiuissarnerme aningaussartu-
taussut tamåkerdlutik ukiumut 4 V2
miil. kronit migssiliortalisavait.
radioavisime oKautigineicartutut u-
toi'Kalinersiutit KagfagtineKaratdlar-
put januarip autdlarKautånit. tama-
tumunåkut ilåssuteKarfigineicarput
1955-ime kingugdlermik Kagfainerup
kingorna niorKutigssat akitsortarsi-
manere.
pendngnigssamut tungassut
perKingnigssap tungåtigut sulineK
1962-ime mæslingertorpagssuaKarne-
ranik aprilime autdlartisimassumik
Kåumatinilo junime julimilo perugtu-
lersimassunik malungnauteKarsima-
vok. distriktit tamarmik Scoresby-
sund ikisime ipinane mæslingerfiusi-
måput. matuma sujornagut Umånap
Angmagssagdlivdlo nakorsaKarfé
mæslingerfiusimångitdlat, taimaing-
mat nunaKarfingne tamåkunane nå-
paut atugauvatdlårsimavoK malugine-
KarsimaKalunilo.
katitdlugit inuit 10.500 tåssa kalåt-
dlit %-é migssiliordlugit ukioK måna
tamatuminga nåparsimasimåput.
nåpaut inungnut amerdlanerpånut
ajornartorsiortitsissussoK amalo Ka-
låtdlit-nunåne uvdlume angnerpåmik
isumanerdlutaussoK tåssa akulågdlut.
ajoraluaKaoK ukiumut nutåmut aut-
dlarniutigalugo takusimåsavdlugo ta-
matuminga nåpautigdlit agdlangne-
Karsimassut 1962-ime kingumut åma
amerdleriarujugssuarsimassut. 1961-ip
Kåumataine sujugdlerne aritanilingne
kisitsisit tåuko 2.515-ussut 1962-ime
Kåumatine tåukunanerpia« 3.609-nut
amerdlisimåput.
Misigssutip 1961-ime angalaorérne-
ratigut inuit 145 puangmikut sakiag-
dlutigdlit Dronning Ingrids Hospitali-
me unigtineKarput. 1962-ime angalao-
rérnerme unigtitaussut 126-uput. ku-
janartumik tåssa tamatumane ikiliar-
torneKartuarpoK.
silarssuarme nunane åssigingitsune
atomimik Kaertitsissarnerssuit pissu-
tigssaKartitsineratigut ukiup inger-
dlanerane Kalåtdlit-nunånit misiligu-
tigssat nagsiuneKarsimåput radioakti-
vilingnik imaKarsinaunigssåinik Kø-
benhavnime misigssugagssat. tamåko
ilåtigut tåssåuput' silåinarmik, sia-
lungmik imermigdlo misiligutigssat.
misigssuisimanerit tamåkua månamut
kingunerissait tungavigalugit peraing-
nigssame pissortaunerpåt nalunaerput
perKingnigssap tungånit issigalugo
mianerssutigissagssanik sulissuteKar-
nigssamut pissutigssaxångitsoK.
tunissagssiorneK
tauva tunissagssiornikut inutigssar-
siutit, tamanik napatitsiniartugssau-
ssut, tikipavut.
tunissagssiorneK tamarmiussoK ili-
magissatut angnertutigingikaluartu-
mik kalåtdlit %-isa nalåuneKautigisi-
massånik mæslingeKarsimanera ilåti-
gut pissutausimangmat, kingumut
KagfariarKigsimavoK.
sårugdlit tunissat 3—4 °/o-mik kag-
fariarumårnigssåt UimagineKarpoK
1961-ime 22.500 tonsit migssåinit 1962-
me 23.000 tonsit migssåinut.
rejet tunissat 1961-ime 2.500 tonsit
migssåinit 1962-me 3.300 tonsit mig-
ssåinut Kagfariarnigssåt ilimagineuar-
poK, kapisigdlitdlo tunissat 100 tonsi-
nit 250 tonsit migssåinut.
sulivfigssualersorneK sujumut inger-
dlavoK. Kerititsivit nutåliat 1962 ta-
måt Ilulissane ingerdlasimåput rejenik
Kaleralingnigdlo pissaritdlisainermik
suliaKarfiuvdlutik.
„Sværdfisken" rejenut fabrikingor-
dlugo sanancingneKarsimavoK tuni-
ssagssiornerup angnertusinera nutånik
råjarniutitårtornikut pilersoK inger-
dlåsinaujumavdlugo. umiarssuaK tåu-
na aussaK måna K’eKertarssuarmisi-
mavoK rnånalo ukiunerane Manitsume
rejerniarnermut misiliviusavdlune.
Nungme sulivfigssuagssaK sanane-
KalersimavoK 1963-ip ingerdlanerane
tunissagssiorfiulernigssaminut piarér-
simassugssaK.
Sisimiune nangminerssortut rejenik
autdlakåtitagssamingnik tunissag-
ssiornerat 1962-ime autdlarnerneKar-
poK, ukiagssamutdlo 1963-ime igdlo-
Karfingme tåssane aulisagkanik xeri-
titsivigssaK nålagauvfingmérsoK su-
liarineKalisaoK.
Påmiune umiarssuarnut talitarfig-
ssaK 1963-ime inisaoK taimalo suliv-
figssuagssaK sårugdlingniarnermik
den bedste
appelsindrik
KAST
MED ET SEEFAB
STÅLSPYD
Det aerodynamiske, strømlinede
SEEFAB spyd når De længst med.
600 — 700 — 800 gr.
Godkendt for olympiaden
i Rom 1960.
naullgaic sisak SEEFAB naullgauflgiuk
En gros: BTR Industries A/S, Toldbodgade 30—32, København K.
3