Atuagagdliutit - 03.01.1963, Blaðsíða 8

Vintersejlads og -flyvning i år
Årets første skib afgår fra København den 11. januar. Vinterpassager-
flyvning gennemføres også i år på strækningen Godthåb—Egedesminde.
Vintersejladsen begynder i år en uge
tidligere end i fjor. Årets første skib
bliver „Nanon S“, som afgår fra Kø-
benhavn den 11. januar til Godthåb,
Holsteinsborg og Sukkertoppen. Ski-
bet kommer til Godthåb den 19. ja-
nuar og afgår nordpå den 23. til Hol-
steinsborg, hvor det bliver i et par
dage fra den 24—26. Besøget i Suk-
kertoppen varer også et par dage fra
den 27. til 29., og skibet returnerer
til København den 7. februar.
Det næste skib bliver „Erika Dan“,
som afgår fra København den 19. ja-
nuar til Julianehåb, NarssaK, Frede-
rikshåb, Grønnedal og Ivigtut. Planen
ser således ud: Julianehåb 26.—29. ja-
nuar, NarssaK 30. januar til 1. februar,
Frederikshåb 3.—5. februar, Grønne-
dal 6. februar og Ivigtut 7. februar.
Skibet ventes tilbage til København
den 14. februar.
Det er første gang i år, at de to
skibe skal være med straks fra
vintersejladsens begyndelse.
„NanoK S“ afsejler fra København
den 14. februar på sin anden tur og
anløber Julianehåb og NarssaK. „Uma-
nak“ afgår på sin første tur den 16.
februar til Frederikshåb og Sukker-
toppen.
ALT AFHÆNGER AF VEJRET
Vinterflyvningen begyndte lige før
jul med en otter. Om onsdagen afgår
flyveren fra Søndre Strømfjord til
Godthåb og tilbage til Søndre Strøm-
fjord. Vejrforholdene vil være afgø-
rende om turen til Godthåb bliver
gennemført. Hvis vejret ikke tillader
flyvning sydpå, afgår otteren til Ege-
desminde i stedet for Godthåb. Om
torsdagen er der flyvning enten til
Godthåb eller Egedesminde, alt efter
vejrforholdene. Om fredagen går
otteren til Holsteinsborg. Hvis vejr-
forholdene nødvendiggør det, ændres
denne flyvning til postdrop ved Hol-
steinsborg og Sukkertoppen. Om lør-
dagen afgår otteren atter til Godthåb
og returnerer samme dag til Søndre
Strømfjord.
Også i år gennemføres vinterpassa-
gerflyvning, og i løbet af januar kom-
mer der en otter til, så man har to
maskiner til disposition.
Bliver de grønlandske
pengesedler afskaffet?
Direktør Hans C. Christiansen skriver i tidsskriftet „Grønland", af det vil
hverken gavne eller skade at opgive de særlige grønlandske penge.
Haslev Orgel Harmoniums-Fabrik
Leo Rechnagel
Skriv efter
katalog —
Dansk arbejde
Billige priser
Gode afbeta-
lingsvilkår
Gode
PIANOER
til billige priser altid på lager
Det kan tænkes, at de særlige grøn-
landske pengesedler forsvinder i en
ikke for fjern fremtid. Denne spådom
fremsættes af direktør Hans C. Chri-
stiansen, der er den øverste chef for
det grønlandske pengevæsen.
I en artikel i tidsskriftet „Grøn-
land” skriver handelsdirektøren bl. a.:
„Det vil ikke gøre gavn, men
heller ikke gøre større og uover-
skuelig skade at opgive de særlige
grønlandske penge. Derfor bliver
- søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...
lHatalizas
Hundested Motor
10—300 HK
Fortrinlig egnet
til
fiskeribrug
aulisartut pujortuléråinut
atugagssarKigdluartoK
Kraftig — Driftsikker — Økonomisk
såkortoK — aserujaitsoK — uliatungingajagtoK
Hundested Motorfabrik
Hundested
Telegramadresse: Propelmotor
friskhed - renhed
... De mærker det straks -
på MACS rene,
forfriskende smag
... De ser det straks -
på det rene,
friske MACS smil!
Macs
gør gule tænder hvide
pengevæsenet nok en af de ting,
man vil ofre til ære for dem, som
kræver ensretning og såkaldt nor-
malisering i et samfund, hvor næ-
sten alt er anderledes og meget
unormalt
Det er hævdet, at KGH’s seddelud-
stedelsesret giver statshandelen et lil-
le fortrin fremfor den private handel
i Grønland, idet handelen ikke skal
forrente sin egen kassebeholdning på
de mange handelssteder. Dette ind-
rømmer direktør Christiansen og gør
fordelen op til 350.000 kr. om året.
Disse penge sparer handelen ved eget
seddelsystem. Ellers skulle handelen
forrente pengene til Nationalbanken,
hvilket i realiteten kun ville betyde,
at pengene til forretning gik ud af
een statskasse og ind i en anden.
N0RDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit
1/10-mut angmassarpoK perKumautig-
ssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat
tamaisa niorKUtigissardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluarsarneKarsi-
nåuput. imap itlssusianut ugtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
telegramemiaråine:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
3-delt
"■sar..
: BRØDR BRAUNJyl
S
sukulugssaK pitsaoKateKångitsoK
Kivdlalugtumik pulik
avdlanit mardloriåumik ivseKarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik
si^ungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulugssaliorfit angnersåt
inuit arKinik nalunaerssuivfik
januarip autdlarKautånif 1963 inuit arKinik nalunaerssuineK nunavline
atulerpoK, nunaKarfingmut avdlamut nungneK pingitsorane nalunaeru-
tigineKarfartugssangordlune.
ministeriaKarfiup decemberip 7-iåne atortugssångortisimavå landsrå-
dip 1962-ime atautsiminermine isumaKatigissutigisimasså „utarKisaugat-
dlartumik landsrådip ilerKorerKussaliå Kalåtdlit-nunåne inuit arKinut
agdlagtuivfeKalernigssamik”.
ilerKorerKussaK atortugssångorpoK 1. januar 1963 autdlarnerfigalugo,
tamatumalo kingunerissånik kommuneKarfingne tamane taimatutdlo
Avangnåne Tunumiio åmalo distrikteuarfingne Thulime, Scoresbysund-
ime Angmagssalingmilo inuit arne nalunaerssorneKartalisåput.
inuit aririsa nalunaerssorneKarnigssåt kæmnerinit inspektørinitdlunit
ingerdlåneKåsåput åmalo asimionarfingne ingmikut torKarneKardlutik
tamåkulerissugssångortitausimassunit.
uvdloK taineuartoK 1. januar 1963 autdlarnerfigalugo inuk kinalunit
kommuneKarfingmit distriktimitdlunit najugkaminit nungnine kommu-
neKarfingme distriktimilunit najugkamine nalunaerssorneuarfingmut
kalerriutfsavå.
taimatutaoK kommuneKarfiup distriktivdlunit iluane nunaKarfingmut
avdlamut nungnerit nalunaerssuissarfingmut kalerriuneKartåsåput, ki-
siåne igdlOKarfiup asimioKarfiuvdlunit iluane avdlamut nungnerit na-
lunaerutigineKartåsångitdlat.
inåssutigineKarpoK inungnut tamanut inonatigissutsime pissugssauv-
figtut issigalugo taimatut nungnerit inuit arxisa nalunaerssorneKartar-
finut nalunaerutigissarnuvdlugit.
taimaisiulernigssaK 1. januar 1963 autdlarnerfigalugo atortugssauler-
POK pingitsoranilo ingerdlåneKåsaoK.
taimåitumik nugkangavit nalunaerutigissarnigssa erKaimåsavat!
ukiunerane umiarssuit
tingmissar tutdlo
ukioK måna umiarssuit sujugdlersagssåt Københavnimit aut-
dlåsaoK januarip 11-åne. tamatumunåkut ama ukiunerane ilau-
ssunik tingmissartumik angatdlåssineKåsaoK Nup Ausiaitdlo
akornåne
ukiunerane imarpikortarneic ukioK
måna autdlarnisaoK sujornarnit sapå-
tip akxlneranik sujusingnerussumik.
ukiunerane umiarssuit sujugdlersag-
ssåt „NanoK S“ Københavnimit aut-
dlåsaoK januarip 11-åne, Nungmut,
Sisimiunut Manitsumutdlo. umiar-
ssuau Nungmut pisaoK januarip 19-i-
dne Sisimiunutdlo autdlåsavdlune 23-
dne Sisimiunisavdlune 24-ånit 26-a-
nut. ManitsumisaoK 27-ånit 29-ånut,
Københavnimutdlo utersimåsavdlune
februarip 7-iåne.
umiarssuaK tugdligssaK tåssa „Erika
Dan“, Københavnimit autdlartugssaK
januarip 19-iåne, K’aKortumut, Nar-
ssamut, Påmiunut, Grønnedalimut I-
vigtunutdlo. ingerdlavigssfi ima årKig-
ssuneKarsimavoK: K’aKortume 26—29,
Narssame januarip 30-anit februarip
autdlarKautånut, Påmiune februarip
pingajuånit tatdlimånut, Grønnedali-
me arferngåne, Ivigtunilo arfineK åi-
pane. umiarssuaK Københavnimut u-
tersimassugssauvoK februarip 14-iåne.
ukioK måna umiarssuit tåuko
mardluk ukiunerane umiartortitsi-
■nerme autdlarKautånit peKatåuså-
put.
„NanoK S“ åipagssånérdlune Kø-
benhavnimit autdlåsaoK februarip 14-
iåne K’aKortumut Narssamutdlo. „U-
manaK“ sujugdlermérdlune autdlåsaoK
februarip 16-iåne Påmiunut Manitsu-
mutdlo.
sila aperKutåusaoK
ukiunerane tingmissartortitsineK
autdlarnerpoK jutdlingitsiartoK otte-
rimik. pingasungornikut tingmissartoK
Kangerdlugssuarmit Nungmukartå-
saoK uterdlunilo. tingmissartuvdle Nu-
liarnigssånut sila aperKutaussartug-
ssauvoK. kujåmukarnigssaK silamik
per.KuteKardlune ajornarpat tingmi-
ssartoK pingasungornikut Ausialiartå-
saoK. sisamångornikut Nungmut Au-
siangnutdlunit ingerdlassoKartåsaoK
silap KanoK issusia nåpertordlugo.
tatdlimångornikut tingmissartoK Sisi-
miuliartåsaoK. silale pissutausimag-
pat uvdloK tåuna agdlagkanik Sisi-
miunut Manitsumutdlo nåkartitsisso-
KartåsaoK. arfiningornikut tingmi-
ssartoK NuliarKigtåsaoK Kangerdlug-
ssuarmutdlo uterdlune.
ukioK måna åma ukiunerane ilau-
ssunik tingmissartumik angatdlåssine-
KåsaoK, januarivdlo ingerdlanerane
ottere avdla atorneKalisaoK tingmi-
ssartut mardluk sitdlimatigineKalisav-
dlutik.
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Solsorfvej 49 — København F
Tlgr.adr.: BYGHANS
nunavtine aningaussat
taimaitmeKåsanerput?
direktør Hans C. Christiansen atuagagssiame „Grønland“ime
agdlagpoK iluaKutaunaviaranilo ajoKutaunaviångitsoK nunavti-
ne aningaussat ingmikut itut taimaitineKarpata Danmarkime
aningaussat atulerdlutik
maitineKåsagpata. taimaingmat a-
ningaussat åssigit Danmarkime
Kalåtdlit-nunanilo atorneKalernig-
ssåt nåmagsiniagagssat ilagssarisa-
gunarpåt Kalåtdlit-nunåne pissut-
sit åssigigsineKalernigssåt pissusig-
ssamisoriartornigssåtdlo isumaga-
lugo, Kalåtdlit-nunanime -sut ta-
marmik Danmarkimit avdlaoiring-
mata pissusigssamisungeKalutig-
dlo“.
oKautigineKartarpoK handelip nang-
minérdlune aningaussanik nunavtine
atugagssanik sanatitsissarnine iluaKU-
tigilårå, tåssa handelip niuvertarfig-
pagssuine aningaussat uningassut er-
niaKartineKartångingmata. tamåna di-
rektør Christiansenip misenratigingilå
OKardlune tamatumunåkut ukiut
350.000 kr. sipårneKartartut, nunavti-
ne ingmikut aningaussaKångikaluar-
pat nålagauvfiup aningausserivigssua-
ne emianut tåuko atorneKartartug-
ssaugaluarmata. taimåikaluartordle
sipårneKartartut tåuko angnerussumik
suniuteKångitdlat, tåssa nålagauvfiup
aningaussivianit avdlamit tiguneKar-
dlutik avdlamut ilineKåinartarmata.
ilimanarsinauvoK nunavtine ani-
ngaussat pdpiarat ingmikut itut unga-
sigsorssungitsiikut taimaitineKaru-
mårtut danskit aningaussait kisimik
atorneKalerdlutik. taimatut ilimasåri-
vok direktør Hans C. Christiansen,
nunavtine aningaussanut kaujalukår-
tinenartunut tilngatitdlugo uutdler-
saussoK.
atuagagssiame „Grønland“ime han-
delsdirektøre ilåtigut agdlagpoK:
„iluaKutaunaviångilaK angnertu-
migdlunit ajoKUsinaviarane kalåt-
dlit aningaussait ingmikut itut tai-
8