Atuagagdliutit - 03.01.1963, Blaðsíða 7

»jakat« Exalungne
sigssuinerne ilånguneKarsimangmata,
taimailiortoKarpordlo méritat kigu-
terKåvinik katerssuinikut. ukiut ar-
dlaKalersut Danmarkime taimailiorto-
KarsimavoK årcdgssussinerdle tamåna
ingerdlaneKalerdlunisaoK igdloKar-
fingne Angmagssalingme, K’eKertar-
ssuarme, Nungme K’aKortumilo.
tamåna pissaritsumik ingerdlåne-
KarpoK, kigutitik katagkångata mér-
Kat iliniartitsissunut tuniutardlugit,
kigut atauseK 50 ørisissutigissardlugo.
kigutit tauva Risømut nagsiuneKar-
tarput tåssanilo misigssuivfigineKar-
tardlune strontium 90-imik akoKå-
ssusiat. OKautigineKarérsutut stoffe
tåuna timimut ajonutaungmat pingar-
dluinarpoK pivfigssaugatdlartitdlugo
misigssuissoKarnigsså, mingnerpåkut-
dlunit sumik ardlånik ulorianauteKar-
toKalersoK påsinarsisagaluarpat aku-
liutoKarsinaorKuvdlugo.
ukiut 14 migss. matuma sujornati-
gut Kavdlunåt angalassut ilånit Kø-
benhavnime umassusivigssuarmut ti-
kiuneKarput umingmaussarssuit piar-
Kat mardluk Yakoksenik taineKartar-
tut pavanerssuaK Asiap Katsigsortuane
Tibetimingånérsut. pigineKarfing-
mingne umassutigissaussunit pingår-
nerssaussut nerssussuartut imuiarta-
gauvdlutik angalanernilo nangmagti-
gineKardlutik KimugserfigineKartar-
dlutigdlo agsutdlugoK Kanimajaitsuv-
dlutik. taimaeriarmata erninaK piuku-
neKalersimåput nunavta kujasigsuane
umassuteKarfingmut nagsiuniardlugit,
tamåne pigineKardlutik umassutausi-
naunere misilingniardlugit. akornutit-
sen isumerpoK sujomatigut isumausi-
massoK nåmagsiniarumavdlugo, tåssa
misiligumik mardluk nunavtinut nag-
siuniardlugit; tamånalo 1961-ime
landsrådimut sågfigingningnikut a-
kuerssårneuariarmat upernån-måna
1962 aprile autdlartilårtOK Køben-
havniliarpunga maunga nagsiuneKå-
ngineråne tagpavane KanoK inusausiat
påsiniautigalugo umiarssuåkut angat-
dlåneKarnigssåne pårssagssaralugit.
majeKalinartOK m/s „NanoK S“imut
ilautitdlugit autdlaruneKarput katit-
dlutik sisamat, tåssa angutikuloK mar-
dlungnik ukiulik atauseK, arnaviaK
piarKissugssaK åma arnavissat sujor-
nalitsat mardluk. angatdlåneKarnerat
imeK imugdlo
salingneKarsmaussut
— sitdlimaniardlune åridgssussinig-
ssamut atortugssaKartoKarpa?
— såriarfigssat mardluput, tåssa
nerissat avdlångortineKarnigssåt ima-
lunit inussutigssat pingårnerussut sa-
lingneKartarsinaunigssåt.
inussutigssat salingneKartarnigssåta
tungåtigut måna såriarfigssaKarto-
KalersimavoK. uvdlumikut ajorna-
rungnaersimavoK imup salingneitar-
nigsså, imungme kalkimik akoKaKaoK
taimaingmatdlo ilimanardlunisaoK
strontium 90-imik akoKalersimanigsså.
åmåtaordle såkutinik Kalåtdlit-nu-
nåne imermut imerineKartumut sali-
ssutigssanik sanassoKarsinaulersima-
vok, tamåko' imeKarfingne ikussorne-
Karsinauvdlutik. imeKarfeKångitsune
nilak augtitaK imerineKarajugtarpoK,
nilagdlo sermimingånérsoK ima.piso-
KautigissarpoK, Kåva erKåisångikåine
radioaktivitetimik akoKarnigsså ili-
manauteKarane.
Kalåtdlit-nunåne nunauarfeKarpoK
årrngssussinerit taineKartut atordlugit
ikiorsiniarfiusinåungitsunik. tai-
maingmatdlo oKartariaKarpoK imeK i-
merineKartoK ulorianauteKalisaga-
luarpat ajornartordluinarneKartug-
ssaussoK avdlatut ajornartumik sd-
kortunik årKigssussissariaKdsavdlune,
sårdlo nunaKarfiup inuisa tamdker-
dlutik avdlamut nungneKarneratigut
imalunit imermik pajungneKartaler-
neratigut.
misigssuinerit pissariussut
— imåikunarpordle sule ulorianar-
torsiortoKarKajarane?
— åp, Kujanartumik taimåipoic. på-
siniaivdlune misigssuissoKåinaratdlar-
poic, sitdlimanigssaic erKarsautigalugo
pivfigssaugatdlartitdlugo åridgssussi-
ssoKarsinaorKuvdlugo.
månåkut perningnigssåkut Kutdler-
saKarfingmit tusardlerneKarsimavu-
gut Kalåtdlit-nunåne ingmikut misig-
ssuinernik, tamatumane OKautigine-
Kartutut pineKardlutik silåinaK, sia-
luk imerdlo imerissaK. inussutigssa-
nik misigssuinerit sivisoKissumik i-
ngerdlåneKartugssåuput pissarioKalu-
tigdlo, tamåkulo pivdlugit sule OKau-
seKartoKalersinausimångilaK.
misigssuineritdle inerneirarsima-
ssut tungavigalugit perKingnigsså-
kut KutdlersaKarfingmit oKause-
KartoKarpoK månåkut periringnig-
ssap tungånit issigalugo pissutig-
ssaKångitsoK sitdlimanigssaK isu-
magalugo årKigssussinigssamut, tå-
ssa radioaktivitete ugtorneKarsi-
massoK angnertusimångingmat a-
joKusisinåungitsup kigdligssåtut
takordlorneKartartumit mingnero-
Kalune.
— tamåna KanoK påsissariaKarpa?
— tåssa -Kingornerit angnertussusiat
inuit sivisumik åtåsinaussåt sumig-
dlunit navianartorsivfigssarinago.
tikerKåramik
uvdlut sujug-
dlit taimatut
pårineKarput
De første da-
ge blev dyre-
ne passet.
atautsimut issigalugo ajorissagssåu-
ngilait. majip 24-åne nunagssaming-
nut apuput. uvdlut sujugdlit ungalu-
ssame isersimatinarneKarput, kingor-
na anisitdlugit pårineiiartarput unu-
kut iserterKigtardlugit; sungiussing-
mata aitsåt anisineKarput taimåitor-
dle ungavarnigssåt nåkutiginardlugit.
aussap uvdluine amerdlanertigut ner-
ssutit ilagalugit angaiaorput. avdlana-
Kutaisa ilagåt nerssutit ilagitinagit
autdlapatdlangniartarnere amerdla-
nertigutdlo KåKamut Kagfarterniartar-
dlutik, taimåikångata erninaK anger-
dlåuneKartarput. åma sila kiagdlua-
riarångat takunialisavavut sigssame
imåne kinigtut, ilånikut natdlardlu-
tik. ajoraluarpoK julip 30-ånut unuå-
kut arnaviaK ernigaluarmat tOKunga-
ssulivdlune, agsut pianrane asagaluar-
på. måna apul nagdliutinarmat nang-
minérsinaujungnaertutut nerissagssa-
mingnik tuneKutsinalerput, unuitdlo
tamaisa isersimalerdlutik. — nangmi-
nérdlutik umasinaunersut takusavdlu-
go pisanganartuvoK, tamånalo ukioro
takusavarput.
Abel Kristiansen
EKaluit
die åssigingitsut patsisigalugit taima
piukornerugaluaK maungåinartitausi-
mavoK.
umassusivigssuarminermingne ki-
nguågssiorsimariaramik ardlalialuka-
singoriarmatalo umassusivigssup di-
rektøria inugsiarneKalunilo tamanit
nuånarissauvdluartOK Svend Ander-
angutikulut
mardluk —
nerssut jå-
kagdlo —
sangmeru-
jortut
To tyre prø-
ver kræfter.
CHR. CHRISTENSENS
MASKINFABRIK
SV. AA. LARSEN og O. RATHJE
„Lille Skagen" „Lille Skagen"
ilevKårnartOK Økonomisk
isumangnaitsoK Driftsikker
akikitsoK Billig
7 — 25 HK Fra 7 til 25 HK.
SKAGEN
atomip nukinganik maskinat inger-
dlatigdlit pivdlugit ajornartorsiutau-
ssartoK tåssauvoK atomip ikumanikue
sumut erKåsavdlugit, tåssame radio-
aktiveKartuåinartarmata. uvane er-
ssersineKarsimavoK cementimik unga-
luliugarssuaK taimåitunut ernaivigi-
neKartartoK isumapgnångitdluinartoK.
sulissartut matorssup angmangajag-
tup kigdlinganitut erKagagssat tai-
måitut Kimugtuitsussanik igikiartu-
lerpait.
Det er et problem ved atomreaktorer
at komme af med de affaldsproduk-
ter, der stadig indeholder en vis
mængde radioaktivitet. Her gemmes
sådanne affaldsprodukter af vejen
bag en massiv betonport, som yder
fuldstændig beskyttelse. Atom-arbej-
derne foran den halvåbne port er ved
at dirigere en jernbanevogn med
atomspildstof på plads.
iNordiskBrown Boveri
Vester Farimagsgade 7, Kbh. V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonianlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorfingni-
lo atortugssanik niorKutilik.
Tekst og foto:
Abel
Kristiansen
arnaviaK i-
nersimassoK.
malugikit
merKorssue.
En kvie. Læg
mærke til dy-
rets tykke
pels.
Yakokser i EKaluit
For ca. 14 år siden blev et par yak-
okse-unger indført til Danmark fra
Tibet af en dansk opdagelsesrejsende.
Straks opstod den tanke, at okserne
ville være glimrende egnet til indfø-
relse i det sydlige Grønland, men på
grund af en række vanskeligheder
blev tanken herom ikke til noget.
Okserne befandt sig godt i zoologisk
have og formerede sig i årenes løb.
Så fik zoologisk haves populære di-
rektør Svend Andersen den ide at gø-
re alvor af tanken om at indføre nogle
okser til Sydgrønland. Der blev rettet
en henvendelse herom til landsrådet
på mødet i 1961 og den blev støttet af
rådsmedlemmerne. I foråret 1962 rej-
ste jeg så til København for at stifto
bekendtskab med okserne, og det blev
min opgave at holde øje med dyrene
under transporten til Grønland.
I maj måned blev okserne sendt
herop med „NanoK S“. Der var fire
ialt: En to-årig tyr og tre kvier.
Transporten gik fint, og dyrene an-
kom til EKaluit den 24. maj. De første
dage holdt man dyrene i et inde-
lukke. Senere blev de sluppet løs, men
kom i stald om aftenen. Så fik de lov
til at være ude i det fri og var ude
på marken sammen med køerne det
meste af sommeren.
Når de ikke var sammen med køer-
ne, gik de op i fjeldene, men blev
straks hentet hjem. På varme dage gik
de ned til stranden og tog bad for at
køle sig.
En af kvierne kælvede den 30. juli,
men ungen var desværre dødfødt. Mo-
deren var ellers så glad for ungen. Da
den første sne kom, holdt de op med
at søge føde, men ventede kun på, at
man gav dem foder. Samtidig blev de
lukket ind i stalden om aftenen.
Nu bliver det spændende at se, om
dyrene kan klare sig på egen hånd i
den grønlandske vinter.
FORHANDLERE
OVERALT I GRØNLAND
pitsaunermit pitsauneK
MODEL 543
nålungiarssup kjolia
atortugssai:
250 gr Babysilk KaKortoK
imalunit 200 gr Baby imalt. Trøjegarn
nuerssautit nr. 2
åtatit 6
KaléraK
nuerssautérKat amitsut
imalQnit amlnerulårtut silingnerulårtut-
dlunSt
nuerssarnigsså maligdlugo
tasissartOK
nuerssarnigssåta sukangåssusigsså:
Kilariarnerit 18-it 5 cm naligåt.
kussanarKugåine sukangåssusigsså maler-
KigsårtariaKarpoK.
sågsså:
atånit autdlartisaoK 242-nik autdlartitse-
riardlutit nuerssautit 10-t silåmuinaK nuer-
ssariardlugit tauva:
nuerssarnigsså:
nuerssaut 1: (silåmut 20-t, ilungmut 2,
silåmut 2-t atautsikut, nuerssagagssaic Ki-
lariåinardlugo, silåmut 7, ilungmut 2, silå-
mut 2-t atautsikut, nuerssagagssaK Kilariåi-
nardlugo, silåmut 2) ungalusigaK nangeKå-
tåruk silåmutdlo 20-nik nåvdlugo.
nuerssaut 2: (ilungmut 20-t, silåmut 2, a-
tautsikut, Kilariåinardlugo, ilungmut 7, si-
låmut 2, silåmut 2 atautsikut Kilariåinar-
dlugo, ilungmut 2) ungaltisigaK nangenåtå-
ruk ilungmukånigdlo 20-nik nåvdlugo.
nuerssaut 3: (silåmut 20-t, ilungmut 2, a-
tautsikut, Kilariåinardlugo, silåmut 2, si-
låmut 2-t atautsikut, Kilariåinardlugo, si-
låmut 1, Kilariåinardlugo, 1 tiguinardlugo,
silåmut 1, tiguinagaK Kulåtigut, ilungmut
2, silåmut 2-t atautsikut, Kilariåinardlugo,
silåmut 2) ungalOsigaK nangeKåtåruk silå-
mukånigdlo 20-nik nåvdlugo.
nuerssaut 4: (ilungmut 20, silåmut 2, si-
låmut 2-t atautsikut, Kilariåinardlugo, i-
lungmut 7, silåmut 2, silåmut 2-t atautsi-
kut, Kilariåinardlugo, ilungmut 2) unga-
IflsigaK nangeKåtåruk ilungmuinagkanigdlo
20-nik nåvdlugo.
agdlalersordlugo 2 cm nuerssarérpat ma-
nigsuinarmik nuerssamerisigut ilångarti-
saoK: agdlalersornerata sujornatigut 2-t a-
tautsikårtitardlugit kingornanilor1 silåmut 1
tiguinariardlugo tugdlia silåmut 1 tiguina-
riardlugo tåssunga Kulautsitdlugo. ilå-
ngarternere 2 cm-imik akugtussuseKåsåput
agdlalersornerata akornine manigsuinar-
mik nuerssagkat mardluinångomerånut. 2
cm-imigdlo nuerssaerKeriardlutik tåuko ki-
ngugdlit atautsikut (1 tiguinardlugo. silå-
mut 1 tiguinagaK Kulautsitdlugo). 23 cm-
ingorpat maminganit ilångartisaoK 85-i-
ngortitdlugit. nuerssautérKanik nuerssau-
tit 2-t manlesuinarmik nuerssariardlugit
agdlalersorKilisaoK:
nuerssaut lr ilungmut 2, silåmut 2-t a-
tautsikut, Kilariåinardlugo. silåmut 2, silå-
mut 2-t atautsikut, Kilariåinardlugo, silå-
mut 1, Kilariåinardlugo. 1 tiguinardlugo, si-
låmut 1, tiguinagaK Kulautsiguk, ilungmut
2. silåmut 2-t atautsfkut. Kilariåinardlugo,
silåmut 2, nangeKåtårdlugo nuerssaut nå-
juk.
nuerssaut 2- silåmut 2. silåmut 2-t ataut-
sikut. Kilariåinardlugo, ilungmut 7. silå-
mut 2, silåmut 2-t atautsikut, Kilariåinar-
dlugo. ilungmut 2.
nuerssaut 3: ilungmut 2, silåmut 2-t a-
tautsikut. Kilariåinardlugo. silåmut 7. i-
lungmut 2, silåmut 2-t atautsikut, Kilariåi-
nardlugo, silåmut 2.
nuerssaut 4: silåmut 2, silåmut 2-t ataut-
sikut, Kilariåinardlugo, ilungmut 7, silåmut
2, silåmut 2-t atautsikut, Kilariåinardlugo.
ilungmut 2.
26 cm-ingorpat igdlugtut sujugdlermik 5-
inik kingulinilo 1-imik pingasoriardlugo i-
nårsivfigisaoK. unigsså 7 cm-ingorpat Ki-
lariarnerit Kiterdlit 15-it inåsåput såvilo
ingmikut nuerssardlugit nuilåta nalåne 2-t
atautsikdrtitardlugit pingasoriardlugit. Ki-
lariarnerit 24-ngorpata tuvia 8-nik pinga-
soriardlugo inåsaoK.
tunugsså:
239-nik autdlartitsigit såvatutdlo nuer-
ssardlugo kisiåne autdlarKautå naggatålo
agdlalersorneratut nuerssardlugit. nuer-
ssautérKanik nuerssagkat inerpata KerKati-
gut sipinigssånut avisaoK såvatutdlo ag-
dlalersordlugo. såvatut takitigilerpat tuvé
såvatut inåriardlugit sivnere atautsikut i-
nåsåput.
igdluatungåne Kilariarnermik 1-imik ilå-
såput igdluatutdlo nuerssardlugo.
taligssai:
53-inik autdlartitseriardlutit nuerssautit
4-t manigsuinarmik nuerssariardlugit tau-
va tugdlia ima: silåmut 1 (Kilariåinardlugo,
2-t silåmut atautsikut) ungaldsigaK nange-
Kåtåruk. ilungmuinartumik nuerssaeriar-
dlutit nuerssautit 4-t manigsuinarmik
nuerssautit 4-t manigsuinarmik nuerssar-
Keriardlugit agdlalersordlugo autdlartiguk:
nuerssautit 9-t Koruårtumik silåmut 1, i-
lungmut 1 nuerssarKårdlugit nuerssautit
Kuligssåne Kilariarnerit ilaortukit 61-ingor-
dlugit. tauva silåmut 5 timitatutdlo agdla-
lersordlugo pingasunik silåmutdlo 5-inik
nåvdlugo. nuerssautit 8-gssåne igdlugtut 1-
imik ilassardlugit 69-ingornerånut 18 cm-
imik takissuseKalerpat ilångartilisaoK: ig-
dlugtut 4-nik tauvalo 2-t atautsikårtitardlu-
git igdlugtut 40-ngornerinut. 2-t atautsikér-
titardlugit nuerssaut nåjuk inårdlugulo.
nuilåta sinigsså:
75-inik nuioraigit nuerssautitdlo 6-it ma-
nigsuinarmik nuerssardlugit. tauva putu-
lersugkamik: (Kilariåinardlugo, 2-t ataut-
sikut) tåussumap kingornane nuerssautit
6-it manigsuinarmik, inårdlugulo.
katiternigsså:
tuvé sanerailo merssukit talilo ikutdlu-
git tunuata sipinerata sinå nigsikutdlag-
taivfigiuk arfinilingnik åtaserfilerdlugo å-
tasersordlugulo. talisa nuilåtalo sinai i-
lungmut peKeriardlugit merssåtikit. nuilå
KalérKamik nuissivfigiuk. tasissartumik
KerKa nuioraivfigiuk nuerssautérKanik
nuerssarnerata nalåne maminganit.
7