Atuagagdliutit - 28.03.1963, Side 17

Et forårste 211
Til de usvigelige forårstegn i det
boderne Grønlands byer hører, for-
uden snespurvens komme, intonerin-
gen af en larmende orkestersuite:
sinfonia tecnica, opus 1, af Gunnar
Rosendahl. Komponisten betjener sig
mindre af blide strygere — som Beet-
hoven gør det i sin forårssonate —
mere af trykluftbor, skingre si-
rener, dynamit, drønende lastbiler og
vedholdende rambukke. Morgenmusik,
middagskoncert, musik til spisetid, af-
tenkoncert, godnatmusik, det hele går
ud i et: sinfonia tecnica perpetua. End
skal høres danskens sang og mejsel-
slag, hverdag som søndag. Man kal-
der det effektivitetslinien.
Det synes i Grønland at være svært
at slå til lyd for, at søndagen i følge
sin høje bestemmelse dels er en hvile-
dag, dels en helligdag. Vi ville være
sa forfærdelig taknemmelige, om man
ville unde os lidt fred om søndagen,
1 det mindste i gudstjenestetiden. Der
skulle sådan set ikke være grund til
større taknemmelighed, for så vidt
som der ganske enkelt kun er tale om
at overholde det af ministeriet ud-
sendte cirkulære for, i hvilket omfang
statsarbejder m.m. i Grønland kan
t°regå på søn- og helligdage. I dette
cirkulære hedder det bl. a.: „Som ho-
vedregel gælder, at al virksomhed i
statens institutioner af enhver art og
alt arbejde, der udføres for statens
regning, indstilles på søn- og hellig-
dage, for så vidt standsningen ikke er
til væsentlig ulempe for virksomhe-
dens formål." Uden mulighed }or dis-
pensation gælder det, at „spræng-
uiugsarbejde og andet støjende uden-
dørs arbejde på eller i nærheden af
beboede pladser, herunder støjende
lastbilkørsel og lignende, er forbudt
1 tiden fra 1 time før til 1 time efter
gudstjenesten."
Vi har adskillige erfaringer for, at
ikke engang dette overholdes. Det kan
fUan dårligt være bekendt. Det ville
være rart, om enhver institutionsleder
■nden for sit forretningsområde ville
vedkende sig sit ansvar for cirkulæ-
rets rette gennemførelse (jvf. cirkulæ-
rets afsnit E — kundg. 21-9-1).
Hvad jeg i øvrigt gerne ville gøre
rede for med denne artikel, er den
livlige diskussion, der i denne tid fo-
regår i Danmark omkring helligdags-
lovgivnings-spørgsmålet. Uanset at de
ovennævnte retningslinier for be-
grænsningen i statsarbejderne om
søndagen ikke vil berøres af indførel-
sen af en egentlig helligdagslov for
Grønland, mener jeg, det må kunne
have interesse at høre om, hvorledes
man har tænkt sig udformningen af
den helligdagslov, som altså evt. også
vil komme til at omfatte Grønland.
Justitsminister Hækkerup har i
folketinget fremsat et forslag til en ny
helligdagslov, idet han har fundet den
nuværende lov, som stammer fra 1936,
forældet i flere henseender. Justits-
ministerens lovforslag er moderat.
Dg han har sikkert gjort klogt i at
være moderat. Hans tidligere kollega
H- K. Steincke har således erklæret
Hækkerup for en modig mand, at han
overhovedet tør gå i gang med hellig-
dagsloven. Der er vel heller ikke man-
Se kirkelige emner, der i den grad
kan fylde bladenes læserbrevs-spal-
^er som et forslag til en ny hellig-
dagslov.
regel i en helligdagslov, siger Hække-
rif£>.
På den anden side foreslås forly-
stelsesforbudet på almindelige søn- og
helligdage begrænset til kun at gælde
indtil kl. 2 om eftermiddagen, og ikke
som nu indtil kl. 4. Efter den nugæl-
dende lov er der jo lukket for offent-
lige forlystelser, herunder også spille-
film indtil kl. 4 søndag eftermiddag,
og nu hævder justitsministeren, at
denne bestemmelse er unødig streng,
idet han bl. a. henviser til, at disse
„forbudte" offentlige forlystelser hø-
rer også så væsentlige kulturgoder
som film, teater og koncerter, og at
befolkningen, netop på en fridag, bør
have adgang til at udnytte sådanne
kulturgoder på et tidligere tidspunkt
af søndagen end fra kl. 4. Film, tea-
ter og koncerter kan ikke virke stø-
dende mod helligdagens fred, hedder
det.
Det fuldstændige forbud mod forly-
stelser omfatter efter den nugældende
helligdagslov følgende dage: 1. jule-
dag, skærtorsdag, langfredag, påske-
lørdag, 1. påskedag og 1. pinsedag. På
disse „højhelligdage" gælder altså for-
budet mod offentlige forlystelser ikke
blot til kl. 4, men hele dagen. Dette
forbud foreslås nu begrænset til kun
at omfatte 1. juledag, langfredag og
1. påskedag, således at de øvrige dage,
der i øjeblikket er „forbudsdage",
nemlig skærtorsdag, påskelørdag og
1. pinsedag kun bliver at opfatte som
almindelige søn- og helligdage med
forlystelsesforbud indtil kl. 14. For-
budsreglerne vil også komme til at
omfatte optog med musik, underhold-
ning på offentlige beværtninger, mo-
torløb og professionel sport og idræt.
Forslaget har affødt megen diskus-
sion. I sin forelæggelsestale sagde mi-
nisteren bl. a.: „At der bør lægges
megen vægt på, hvorledes man fra
kirkelig side bedømmer spørgsmålet,
er en selvfølge. Det har derfor også
haft væsentlig betydning for min stil-
lingtagen, at næsten alle landets bis-
kopper i hovedsagen har kunnet til-
træde lovforslaget i den foreliggende
form." Der er dog ét punkt, hvor alle
biskopperne har været enige om at gå
imod forslaget, nemlig med hensyn til
1. pinsedag, 1. pinsedag bør — siger
biskopperne — anses for at være lige
så betydelig en helligdag som 1. jule-
dag og 1. påskedag. Derfor bør der
også 1. pinsedag være totalforbud mod
offentlige forlystelser.
Fra mange kredse, og ikke mindst
fra menighedsrådenes side, har der
været protesteret stærkt imod, at de
offentlige forlystelser foreslås at kun-
ne begynde kl. 14 og ikke først kl. 16,
idet det understreges, at man netop
kl. 14 har gudstjeneste i en masse
kirker, og også børnegudstjenester og
søndagsskoler. Ligeledes protesteres
der imod, at der bliver adgang til at
lade afholde offentlige forlystelser
skærtorsdag efter kl. 14 samt påske-
lørdag, idet disse dage altid har været
betragtet som „stille dage" af det dan-
ske folk.
Som sagt: Den nye hellidagslov vil
evt. komme til at gælde også for
Grønland. Det er i hvert fald foreslået.
Jeg har via landshøvdingeembedet
haft forslaget til udtalelse og bl. a.
gjort gældende, at uanset at juleaf-
ten, altså den 24. december, ikke er
helligdag i Danmark, betragtes den
Hå den ene side vil en vedtagelse
det nye forslag bevirke, at roen
omkring- selve søndags-gudstjenesten
sikres i højere grad end tidligere, og
har været justitsministeren magt-
påliggende, at dette sker. Denne be-
stemmelse, der generelt forbyder for-
styrrelse af gudstjenesten, forekom-
mer mig at burde være en central
som helligdag i Grønland, hvilket lov-
giverne bør tage hensyn til. Jeg har
også understreget, at 1. pinsedag i li-
ge så høj grad som 1. juledag og 1.
påskedag er „høj helligdag".
Det hele er endnu på forslagets
plan. Det bliver spændende at se re-
sultatet. ser.
upernåp nalunaerKUtå
Kalåtdlit-nunåne igdloKarfingne
moderniussune upernåp nalunaeruu-
tainut Kularnaitsunut ilauvoK unåi-
nåungitsoK Kupalorarssuit tikinerat
åmåtaordle „nipiliorpalårssup" aut-
dlartinera. nipiliorpalårssuardlo eri-
niarineKarpoK Gunnar Rosendahli-
mit. „eriniortuata" „eriniaminut" a-
gissap nipå tusarnersoK atungilå, ni-
piliutigisavdlugitdle nuånarineruvdlu-
git siggartarpalårssuit KOKernartut,
Kaertitserpatdlagtarnerssuit, lastbilit
ingerdlarpalårssue, Kaersunik Kivdle-
rerpalårnerit, il. il. uvdloK unuardlo
tamangajåt nipilerssutit tamåko ator-
neKartarput; uvdlårsiumit, uvdloKer-
Kanut nipilerssornermut, nerinerup
nalåne nipilerssornermut, unukut ni-
pilerssornermut, sinigdluarKussissuti-
nutdlo. tamarmilo påsigssaujungnaer-
dlune åssigiginarmik nipeicalersardlu-
ne, uvdluinaugpat sapåtaugpatdlunit!
tamåna taineicartarpoK pivfigssaK asi-
utinago angussaKarniarnermik.
Kalåtdlit-nunåne erssendgsarneK a-
jornarsiartunguatsiarpoK sapåt pi-
ssutse nåpertordlugo ilåtigut Kasuer-
sårfiussoK, ilåtigutdlo uvdlussoK iv-
Def kan undertiden knibe for kirkens
klokker at overdøve sinfonia tecnica,
skønt alt støjende arbejde er forbudt
fra 1 time før til 1 time efter gudstje-
nesten.
OKalugfif sujarnisa ilane teknikerit sa-
påme „nipiliorpaluat" KangersfnauneK
saperfarpåt nauk suliat nipiliortitsissut
inerterKutaugaluartut nålagiarneK na-
lunaerKutap akuneranik sujorKutdlugo
kingorKutdlugulo.
dlernartitaK. KujanartésagaluarpoK
sapåme erKigsisimatineKalårtarsinau-
guvta mingnerpåmik nålagiatdlunit
nalåne. taimailivdlunilunit ministe-
riap agdlagå erKortineicartåsagaluar-
mat Kalåtdlit-nunåne sapåtine nag-
dliutunilo nålagauvfiup suliagssautai-
sa KanoK angnertutigissumik inger-
dlåneicarsmaunerånut agdlagaussoK.
kaujatdlaisitame tåssane imåitunik
agdlagsimassoKarpoK: „pingårneru-
ssutut imåitésaoK nålagauvfiup ator-
feitarfisa ingerdlatitsinerat tamarme
suliardlo sugaluardlunit nålagauvfiup
akiligagssåtut suliarineKartOK tamar-
me sapåme nagdliutunilo unigtineKar-
tåsaoK, unigtitsineK ingerdlatitap su-
junertarissånut akornutauvatdlåså-
ngikångat". — atorungnaersitagssar-
taKdngitsumigdlo måko atorKussåuput
„Kaertiterinerit avdlatdlo silame su-
liat pissorpalugtut nunaitarfingne i-
nulingne erKåinilunit, taimatutaoK
lastbilerpalungnerit åssigissaitdlo i-
nerterKutåuput nålagiarnigssaK nalu-
naerKutap akuneranik atautsimik su-
jorKutdlugo kingorKutdlugulo".
acavsinik misigissaKartarpugut tåu-
nalunit erKortineKarneK ajortoK. tai-
maiginarneK ajornaKaoK. nuånerKa-
jarpoK atorfeKarfingne pissortaussut
kikutdlunit sulisitsivingmingne ag-
dlagkap kaujatdlaisitap tåussuma
erKortumik namagsineKarnigssånut a-
kissugssåusertik ilisarisinaugaluarpå-
ssuk. agdlagkavkutdlo tamatumuna
navsuialårniarpara sapåme nagdliu-
tunilo inatsisigssaK pivdlugo månå-
kut Danmarkime agssortuneK, inat-
sisigssarme tåuna Kalåtdlit-nunånu-
taoK tungangmat.
nagdliutut sapåtitdlo
pivdlugit inatsisigssaK
Danmarkime tamatuma nalerpiå-
gut nagdliutut sapåtitdlo pivdlugit i-
natsit agsut agssortussutauvdlune o-
KatdllssutauvoK erKartussinermut tu-
ngassunut ministere Hækkerup inat-
sissartune sarKumiussaKarsimangmat
nagdliutut sapåtitdlo pivdlugit inatsi-
sip avdlångutigssainik, tamatumalo
agssortunerujugssuaK pilersisimav-
dlugo.
igdluatungågut inatsisigssamut su-
junersutip nutåp kingunerissugssau-
galuarpå nålagiarfiup nalåne erKig-
sisimanigssap månåkornit pitsaune-
russumik isumangnaitdlisaivfigine-
Karnigsså. aulajangersagaK pilersine-
Kåsangmat nålagiarnerit akornusigau-
nerinik tamalånik inerterissoK unior-
Kutitsinerit akilisitsinertaKartåsav-
dlutik. åipåtigutdle ilimanauteKarpoK
nuånårniartarfit atortussut sapåme
månåkornit angmarneKajårtarneKar-
nerulisassut. inatsit måna atortussoK
nåpertordlugo sapåtåinarne tamane
nuånårniartarfingninigssaK inerter-
KutaugaluarpoK, tåssungåtaoK atatit-
dlugo uvalikut nalunaerKutaK 4 su-
jorKutdlugo filmertoKånginigsså. ju-
stitsministerimit erssersmiarneKar-
Pok inatsit måna atortussoK 1936-me
atulersimassoK pisoKalissorsimassoK,
sujunersutigineKardlunilo nuånårni-
artarfit sapåme uvalikut nalunaerKu-
taK mardluningånit angmarneKarta-
lerKuvdlugit. justitsministerivdlo i-
natsissartune sujunersune sarKumiu-
kamiuk erssersiniarpå „nuånårniar-
tarfingnik" taineKartut ilait Kavsit
sordlo filmit, issigingnårtitsivit (tea-
terit), tusarnårtitsineritdlo kulturip
tungågut issigalugit taima pingårute-
Kartigissut nagdliutut sapåtitdlo er-
Kigsisimanerånut akornutaussutut na-
lerKutingitsututdlo issigineKarsinåu-
ngingmata. åmalo inuit uvdlune su-
lingivfiussune 'kulturikut iluaKutausi-
naussut tamåko nuånårsautigilersi-
nauniåsagaluarmatigik uvalikut mar-
dluningånit autdlarnersumik.
inatsit måna atortoK najorKutara-
lugo Danmarkime nuånårniartarfit
angmanigssait inerterKutauvdluinar-
put nagdliutorssuit angnerssåine uku-
nane: sisamångornerme ivdlernartu-
me, tatdlimångornerme tangnårtume,
porskivdlo uvdluane, pinsime, jutdle-
rujugssuarmilo, åmalo porskip arfi-
ningutåne. nuånårniartarfingnut tåu-
kununga ilåuputaoK, filmertitsinerit,
palaseKarfit åssigingitsut nalunae-
rutåinit erKarsautigissat OKauseKarfi-
gissatdlo tamalåt tigornalårdlugit na-
lunaerutigåvut palaseKarfingnit sunit
ipissussusiat tainago:
— sapåtåinarne pingårtumigdlume
nagdliutune nålagiartarnerit pivdlu-
git påsiartuinarpara nunaKarfik må-
na .palasiuvfigisavdlugo kajungernar-
tussoK. (nålagiarnerinait erKarsauti-
gåka). aulisar.nerup iperugtulersarfia-
ta .nalå imåne kangerdlungnilo piv-
dluarKussutisiagssat OKalugfingmitu-
mit pingårnerutitdlugit aineKartarfia-
ta nalå issigingikåine nålagiarumatu-
neKaKaoK. tamatumungalo ilauvoK i-
lagit nålagiarumatut igdloKarfingml-
tut ilungersortuvdlutigdlo soKutiging-
nigtuvdlutigdlo erKigsisimassuvdlu-
tigdlo perKigsårtungmata Kularnå-
ngitsumik Kalåtdlit-nunåne nunaKar-
fingne Kavsine nåpitagssaussartutut-
dle. tåssane nålagiartoKartitdlugo
mérKat Kiarpalungnerat, milugtitsi-
neK, KitserarneK, arnatorKatdlo OKat-
dlipalugtarnerat pérutdluinangajavig-
simåput. ilagit nålagiarajugtut tåuko
atarKinartut taimåitordle umarpalug-
tut nuånariartuinarsimavåka. —
— upernåK måna blåkorsime peKa-
tigit sulisimåput imigagssap niorKU-
taussarnera aussaunerane unigtine-
KartarKuvdlugo kigsautigissardlo ta-
måna landshøvdingimingånit akueri-
neKarsimavoK, tåssa imigagssarsisaer-
neiiåsavdlune junip autdlarKautånit
30. september ilångutdlugo. —
— misingnarpoK pissariaKaKissoK
atuagagssaKartitsissariaKardlune kri-
stumiorpalugtunik imalingnik. nåpar-
simavingne, umiarssuårKane (umiar-
ssuarne) sinerssortautine, aulisariuti-
nilo aulisångivfingme uningåinarfing-
milo atuagagssaK sapernartaKaoK. au-
lisariutit ilaine takugssaussarput a-
tuagkat atoraluarnermit nungutdlåi-
nartut. tupingnångilaK inuit oKartut
tusarssaussarmata kia atuagkat imåi-
tut atuagkiarisinauvai naKitertitdlu-
git? —
— inusugtut katerssuvfigisinaussait
nipilerssordlune ingerdlaornerit, neri-
niartarfingne alikusersuinerit, moto-
rilingnik ingerdlaniunerit, timerssor-
tartutdlo unangminere. inatsisigssa-
mut sujunersutaussukut inerterKU-
tauvdluinarnigssåt ukuinarnut kigdli-
lerniarneKarpoK: tatdlimångornermut
tangnårtumut, porskimut jutdlerujug-
ssuarmutdlo. taimailivdlutik nagdliu-
tut avdlat tåssa sisamångorneK iv-
dlernartOK, pinsilo, porskivdlo arfi-
ningornera, sapåtåinartut tåssa mar-
dluk tungåinånut inerterKuteKarfiu-
sinaussutut issigineKalerniardlutik.
sordlo autdlarKautåne taerériga i-
natsisigssaK pivdlugo agsut oKatdli-
neKarpoK. justitsministere inatsissar-
tune ilåtigut ima OKarpoK: „soruname
pingårtitariaKarpoK aperKut KanoK i-
lagit tungånit isumaKarfigineKåsa-
ssok. taimåitumik uvanga KanoK i-
liorniarnivnut pingåruteKarpoK nunap
biskorpisa tamangajangmik pingår-
nertigut sujunersut tapersersorsi-
naungmåssuk". ilångusinauvarale ing-
mikortukut atautsikut biskorpit ta-
måkerdlutik sujunersumut isumaKa-
tåungingmata tåssa pinse pivdlugo.
biskorpit oKarput pinse issigissaria-
KartoK nagdliutorssuartut jutdleru-
jugssuartut porskitutdlo pingårute-
Kartigissutut, taimåitumik åmåtaoK
pinse nuånårniarfingnut tamanut i-
nerterKutitaKartariaKartoK.
ilagingnut tungåssuteKartut tungå-
nit Kavsinit, mingnerungitsumik ila-
git sivnersaisa (menighedsrådit) tu-
ngfinit, nuånårniartarfit sapåme uva-
likut sisamanut aitsåt pinatik mar-
dluningånitdle angmarneKartalernig-
ssåt akerdliuvfigineKaKaoK. erssersi-
niarneKardlune OKalugfigpagssuarne
aitsåt mardlunut nålagiarneKalersar-
toK, taimatutdlo mérKat nålagiarnere
tamatuma inalåne aitsåt pissardlutik.
åmåtaoK akerdlerineKarput sisamå-
ngortume ivdlernartume porskivdlo
arfiningortuane nuånårniartarfit mar-
dlunut autdlarterérnigssait, uvdlut
tåukua danskine inuiangne nipaer-
sårfigtutaoK issigiineKartuarmata.
nagdliutut sapåtitdlo pivdlugit inat-
sisitågssaK Kalåtdlit-nunåne atortug-
ssatutaoK sujunersutigineKarpoK.
landshøvdingip atorfeKarfiagordlu-
nga ilisimatipara jutdliaraK 24. de-
cember nauk Danmarkime nagdliutu-
tineKångikaluaK Kalåtdlit-nunåne
nagdliututut issigineKarmat, tamåna
inatsisiliortunut nautsorssutigineKar-
Kuvdlugo. uvangåtaoK pingårtipara
pinse inagdliutussoK jutdlerujugssuar-
tut porskitutdlo pingårtigissoK. suju-
nersut sule inatsisingungilaK. KanoK
inernigsså soKutiginaKaoK.
soKutigissamingnigdlo autdlussivigisi-
naussait amigautigåvut. —
— palaseKarfik kristumiuiarsima-
gatdlarpoK bundgarnerssornerssup
nalåne. „imarssuaK" patdlorfigineKa-
ratdlarpoK. —
Dagbogspluk
Fra' forskellige præstegælds indbe-
retninger plukker vi følgende spredte
overvejelser og bemærkninger, uden
i øvrigt at anføre, hvilke præstegæld
der er tale om:
----— både hvad de almindelige
søndagsgudstjenester og især jo høj-
tidsgudstjenesterne angår, bliver jeg
mere og mere klar over, at stedet her
er et misundelsesværdigt sted at være
præst. (Jeg taler her udelukkende om
gudstjenesterne). Bortset lige fra den
mest hektiske fisketid, da man fore-
trækker at hente sin velsignelse på
havet og i fjordene fremfor i kirken,
er der stor trofasthed mod gudstjene-
sten. Hertil kommer, at der her i byen
er én alvor, en opmærksomhed og en
ro og orden over gudstjenestemenig-
heden, som man sikkert ikke træffer
ret mange steder i Grønland. Her er
barnevræl, diegivning, spytning og
gamle koners tungetale under guds-
tjenesten virkelig indskrænket til et
minimum. Jeg holder mere og mere
af denne værdige og dog så levende
gudstjenestemenighed.----
--------i dette forår har Blå Kors-
foreningen arbejdet for at få spiritus-
salget standset i sommertiden, og fra
landshøvdingen bevilgedes denne an-
modning, altså fra 1. juni til og med
30. september.----
--------vi savner steder, hvor ung-
dommen kan samles og dyrke deres
interesser--—
— — — præstegældet midlertidigt
afkristnet som følge af bundgarnssæ-
sonen. Man dyrker „Havets store
Moder"------
uvdlorsiutinit tigorKapigkat
17