Atuagagdliutit - 04.07.1963, Síða 10

Stadig lønmæssig forskelsbehandling
Hvorfor grønlandsk udtale?
I A/G’s kirkeside var der en artikel
underskrevet af S.E.R. (denne under-
skrift ses jo ofte), om det hedder
Klaus, Kilåse eller Kalåse. Artiklen
interesserede mig, og jeg begyndte at
spekulere over indholdet.
S.E.R. og jeg har haft lejlighed til
at tale om navngivning af børn, og
hvis mine tanker kan blive nedfældet
på en kvart side i A/G, vil jeg gerne
sige følgende: Ja, S.E.R., De har ret!
Vi grønlændere vil hellere have et
dansk navn, men udtale det på grøn-
landsk (således er det i hvert fald for
det meste). Selv ved dåben benyttes
denne fremgangsmåde, f. eks.: Johan-
Juåt, Mathias-Matiarse, Ole-Ole,
Charlotte-Sikålugta, Amalie-Amålia,
Dorthe-Dorte.
Jeg synes ikke, at denne udtalemåde
er forkert, selv om navnene står på
dansk i kirkebogen.
Under selve dåbshandlingen spør-
ges der: „Hvad skal barnet hedde?“
Navnet udtales ved denne lejlighed
næsten udelukkende på grønlandsk,
især på udstederne. Hvis et barn øn-
skes døbt Anders, siges der som regel
Ånåse, fordi den forespurgte som re-
gel finder det sværere at udtale det
på anden måde. Det samme er tilfæl-
det med pigenavne som f. eks. før
nævnt Charlotte-Sikålugta.
Navne fra Bibelen, f. eks. Markus,
Marie, David, Martha m. fl. har vi
brugt meget længe og finder dem ikke
fremmede.
Det har sin vigtighed, hvor godt et
navn lyder, og betydningen af et navn
må heller ikke glemmes. Er det da
forkert at skrive et nyt grønlandsk
navn i kirkebogen?
Det vil sikkert være S.E.R. bekendt,
at vi har givet vores lille søn navnet
SikunguaK. Denne navngivning har en
speciel betydning. Vi gav ham det
navn, fordi han er født på isen. Selv
om sådanne begivenheder er ret
sjældne, skulle det ikke være forkert
at give et navn, der har en vis rela-
tion til fødestedet eller med hentyd-
ning til en bestemt ting.
, Selv om mit dåbsnavn er Knud,
kaldes jeg „OsarKak". Dette øgenavn
kan jeg bedre lide og benytter det
hellere end mit dåbsnavn.
Det er i sin orden, at de, der arbej-
der med den slags ting, skriver i avi-
sen om ting, der interesserer dem.
Enhver vil jo med glæde fremkom-
me med noget vedrørende sit arbejde,
men vil det blive nødvendigt, at me-
nighedens øverste får mere indflydelse
på forældres navngivning af deres
børn?
Tak, S.E.R., De har ret i, at det er et
spørgsmål, hvad vi skal gøre ved ind-
førte navne, om vi skal benytte dem,
sætte dem i baggrunden, eller om vi
skal bytte de grønlandske navne, vi
benytter.
tJsarKak.
EINAR STORR
Trikotage en gros
Nørregade 26 — København K.
Alt i trikotage
til damer, herrer, børn og baby
Import — Eksport
Telegramadresse: ESTORR
Columbus Emballage als
Holmbladsgade 126 København S Telefon *SU. 9700
Bølgepapkasser
i alle størrelser til alle formål
Jeg synes, at Kaj Narup i sin arti-
kel i A/G nr. 8 bør støttes på det
punkt, hvor han angriber en fortsat
lønforskel.
Desuden er jeg ikke tilfreds med
den måde, hvorpå fiskere og fangere
er blevet behandlet.
Både de grønlandske og danske
medlemmer af G-60 har i spørgsmålet
vedrørende lønninger bevidst søgt at
komme overens med først og frem-
mest de 66, således at lønningerne til
denne gruppe kun bliver 7Vc procent
mindre end andre tjenestemænd. Det
er kun godt, at de er blevet behandlet
således, men endvidere må man tæn-
ke på, at de 66 også har ret til pen-
sion, der er så stor, at en ufaglært ar-
bejder, selv om han arbejder et helt
år, ikke kan nå den løn. En arbejder
må nøjes med den løn, han får, og
når han holder op, har han end ikke
ret til pension.
Fiskerne får ved indhandling til
Handelen 60 procent mindre end an-
dre fiskere (generelt set). Og dette til
trods for, at fartøjer på 30 fod og
derover, der købes gennem KGH, ved
ankomsten hertil er langt dyrere, end
ved leveringen fra danske værfter. —
Som eksempel kan jeg nævne en ny
36 fods kutter, som værftet leverede
til KGH for 160.000 kr. Ved ankom-
sten til Grønland kostede den 244.000
kr. — en fordyrelse på 84.000 kr. Men
hæve de grønlandske indhandlings-
priser vil man ikke. Det er derfor
nødvendigt, at staten forhøjer sit til-
skud på 20 procent til 40 procent, el-
ler også må den betale alle udgifter i
forbindelse med transporten.
En del danske fiskere, der grundet
isvanskeligheder i vinter ikke kunne
fiske i nogle måneder, henvendte sig
til myndighederne om tilskud. Hvor
meget ville disse fiskere mon ikke
have klaget, hvis de befandt sig i
Grønland og især i distrikter, hvor
isen ligger fast om vinteren.
Handelen tjener godt på sælskind,
men den største fortjeneste har den
nok på rejer. I 1962 lå denne fortjene-
ste på 7—8 millioner kr. — efter at
alle udgifter var trukket fra. Denne
Ungdommen og spiritus
Thor Kristoffersens (Neria) indlæg i
A/G nr. 10 af 9. maj 1963 er fuldt ud
korrekt. Vi er mange unge mennesker
langs hele kysten, der misbruger spi-
ritus. Hvad er spiritus godt for? For-
handles den over den ganske klode
for at ødelægge folk? Eller er den her
i landet kun til gavn for landskassen?
Hvorledes vil folk holde festlige lej-
ligheder uden spiritus? Er den et mid-
del til indgåelse af venskaber, og er
det nødvendigt at nyde spiritus for at
stifte nye bekendtskaber? Er det nød-
vendigt at genopfriske et gammelt
venskab med spiritus?
Selve varen spiritus er der intet i
vejen med, det er blot mennesket
over hele verden, der ødelægger dens
renommé. Hvis spiritus blev afskaffet
overalt, ville det have en dårlig ind-
flydelse på manges levemåde og være
årsag til mange kuldsej linger.
Inden jeg kommer alt for langt væk
fra overskriften skal lige bemærkes,
at der er skrevet mangt og meget —
også gode ting — om spiritus og ung-
dommen. Hvis der ikke foreligger på-
bud, er det ethvert menneskes ret at
nyde spiritus — således også for et-
hvert ungt menneske. Jeg har endog
set forældre, der gav deres børn spi-
ritus. Har em ung pige og en ung mand
samme ret til at nyde spiritus? Mange
steder har jeg set berusede unge pi-
ger, og man hører om det heroppe.
Man sætter piger og spiritus i forbin-
delse med børn født uden for ægte-
skab, med kønssygdomme og med
havnepiger. Hvorledes skal man se på
den slags ting? Kan man nægte spiri-
tus til en ung pige, der ikke er fyldt
21 år. Hvad siger landsrådet til dette
spørgsmål? Ifølge den nye lov af 1961
har enhver, der er fyldt 21 år, stem-
meret. Kan man ikke behandle disse
2 ting analogt, således at en ung pige
ikke må nyde spiritus, før hun er fyldt
21 år? Jeg har ofte set unge piger, der
har drukket uden deres forældres vi-
dende — og det er først og fremmest
den slags ting, der giver kysten et
dårligt ry.
Jakob Poulsen, Godthåb.
Hvad er formålet med GAS?,
GAS og dens medlemmer dækker
nu hele kysten. Selv om det er godt
at være medlem, indeholder det des-
værre alt for lidt. Dette må der tæn-
kes på i fremtiden, og det er nødven-
digt, at sammenslutningen informerer
sine medlemmer om foreningernes
formål. Siden jeg blev medlem, har
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
VOLVO
PENTA
Fiskeridiesel betyder mindre brændstof- og smøreolieforbrug
samt større lastevne
diesel aulisariut orssugssamik Qliamigdlo atuinikineruvoK åmalo
angnerussumik usisinauvdlune.
VOLVO
PENTA

Tænker De på udskift-
ning af Deres motor, bør
De tage disse fakta med
i overvejelserne. VOLVO
PENTA’s fiskeridiesel-
motorer er installeret i
alle størrelser og typer
af fiskekuttere. De kan
vælge mellem 71, 95,
127 og 200 HK, med eller
uden vendbar skrue og
remskive for spil.
Skriv efter brochure og
nærmere oplysninger.
motorit taorsernialerugko piviu-
ssut tåuko ilångutdlugit ernarsau-
tigissariaKarpatit. VOLVO PEN-
TAp dieselmotoré aulisariutinut
atortut pujortulérarssuit aulisa-
riutit åssiglngitsut åssiglngitsu-
nigdlo angissusigdlit tamarmik
atortarpait. Kinersinauvatit 71, 95,
127 åma 200 HK, sarpisa ulung-
nait ulugtitertagkat imalunit u-
lugtitertagåungitsut åma amoru-
tinut ungersaussartagdlit.
akisa agdlagartait navsuiautit-
dlo ersserningnerussut piniarsi-
nauvatit.
Generalrepræsentant for Danmark:
S
SPECIALFIRMAET I BADMOTORER
JOHS. THOjRNAM
INDUSTRIHUSET — KALVEBOD BRYGGE 20
Telegramadresse: „Thornam“
KØBENHAVN V.
jeg også tænkt på, at unge mennesker
venter for længe med at blive med-
lemmer.
Jeg tror ikke, det er forkert af mig
at sige, at der ikke er fart nok over
foreningerne. Vi kan roligt sige, at vi
ud over generalforsamlingen ikke har
lejlighed til at deltage i nogen dis-
kussion. Når vi mødes, er det for det
meste kun til fest.
Hvis det fortsætter som hidtil, kan
jeg ikke se, det er til nogen nytte at
være medlem af GAS. Hvis vi virkelig
skal opnå noget, er der ingen grund
til blot at vente på bestyrelsesmed-
lemmerne. Et medlemsskab er ikke al-
ene at betale kontingent, og vi kan
ikke blive ved med at betale uden at
vide, hvad foreningens formål er. Det
må være formanden for sammenslut-
ningens pligt at hjælpe dem, der
trænger dertil og forklare os, hvorfor
vi er medlemmer.
Selv om jeg måske skulle have
misforstået GAS’ formål, er det mit
håb, at sammenslutningen må arbejde
for arbejdernes vel. Det ville også
være ønskeligt, om medlemmerne i
fremtiden ville være med til virkeligt
samarbejde.
Da vort medlemsskab ikke alene
må måles i penge, må vi ønske, at ho-
vedbestyrelsen skal bestå af folk med
initiativ. Det skulle gerne være så-
dan, at også arbejderne her i Grøn-
land bliver beragtet som landets egne
børn.
Da foranstående ikke er de eneste
problemer, håber jeg, at hovedbesty-
relsen vil give os ordentlig besked.
Hans Eliassen, Godthåb.
kendsgerning til trods har Handelen
det sidste årti nøjedes med at betale
en pris, der er ganske utidssvarende
og som til dato af og til endog er ble-
vet sat ned. Når man tænker på, hvor
stor fortjenesten er på rejer, er det
utroligt, at rejefiskerne ikke har
fremsat klager.
Vi ved, at ingen selvstændig vil
have underskud. Det er også forståe-
ligt, at Handelen af al magt forsøger
at undgå dette. Imidlertid ved vi, at
alle danske statsvirksomheder med
undtagelse af postvæsenet har under-
skud på flere millioner kr. Disse dæk-
kes hvert år ved tillægsbevillinger.
Men derudover gav staten i 1962 et
tilskud til landbruget på 700 millio-
ner kroner — og nu vil man også søge
at give tilskud til fiskeriet i Danmark.
I Grønland har de frie erhververe
aldrig fået tilskud af nogen art. Over-
skud hensættes i K-fonden og even-
tuelt tab betales deraf. Men måske
ville overskuddet være større — selv
om fiskeres og fangeres indhandlings-
takster blev forhøjet — hvis de 200
millioner kr., der er anvendt som løn-
ninger eller honorarer til den faste
stab i Grønland og København, havde
været mindre.
Der er aldrig gjort noget effektivt
for at forhøje indhandlingspriserne
heroppe og det samme med lønninger
til dem, der er aflønnet efter GAS-
overenskomsten. Det er blevet nævnt,
at disse kategorier først kan hæves,
når produktionen kan svare sig. Men
hvornår? Det er åbenbart G-60’ øn-
ske, at kun de 66 skal leve godt og
nøjes med at springe over de andre.
Faktisk kan man derfor sige, at G-60
arbejde for den menige mand ikke er
acceptabelt.
Tidspunktet er nu kommet til at
gøre noget ved dette. Lad folk forstå,
hvorledes de er blevet behandlet, og
mon de vil lade disse tilstande bestå?
Der er gået 242 år, siden vi kom ind
under Danmark, men endnu hersker
der forhold fra dengang, der er uæn-
drede. Man kunne nok spørge, hvem
der er skyld i dette? Det vil jeg ikke
svare på endnu. Hvis I imidlertid selv
vil tænke over det, forstår I det sik-
kert udmærket.
Takket være de amerikanske baser
i Grønland slipper Danmark for at
betale en masse penge til sit medlems-
skab i Nato. Det må forstås således,
at Grønland betaler Danmarks med-
lemsskab. Og disse mange penge, som
skulle have været til gavn for Grøn-
land, går en helt anden vej.
Seth Lennert, Godthåb.
Tillæg til de
dobbeltsprogede
I G-60 forslaget vedrørende lønnin-
ger, der bragtes i radioen i foråret,
blev det nævnt, at „de dobbeltspro-
gede“ skal have et vist procenttillæg.
Tillægget må bruges korrekt — ikke
ensidigt — idet følgende også må ta-
ges i betragtning:
Der findes folk, der taler og skriver
udmærket dansk, men som ikke er så
stive i at oversætte til grønlandsk
som til dansk.
Der findes flere, som måske ikke
taler så godt dansk, men som alligevel
taler og skriver noget dansk, f. eks. i
forbindelse med tolkning.
Da vore ledere næsten alle er dan-
skere (her tænker jeg på kontorfolk),
er det temmelig sikkert, at tillægget
vil blive givet til personer, der taler
godt dansk.
Men til hvilken nytte er det, hvis
man næsten ikke kan forstå vedkom-
mendes grønlandsk — både skriftligt
og mundtligt?
Hvis tillægget skal gives korrekt,
vil det spørgsmål opstå, om det ikke
vil være nødvendigt at udpege cen-
sorer?
Hvorledes skal baggrunden for det-
te G-60 forslag forstås?
Skal udtrykket „de dobbeltsproge-
de“ forstås således: at kunne anvende
dansk og grønlandsk i skrift og tale
samt ved tolkning eller helt at undgå
de, der misforstår på et af sprogene?
Assistent Karl Møller, Godhavn.
10