Atuagagdliutit - 10.10.1963, Blaðsíða 12

Nanortalingme atuartut nangmingneK
asiar t arf ig s s ar tik år Kig s s uniar på t
Narssarssuarmit baråke Nanortalingme mérKat asiartarfigssa-
migtut Tasermiune inigssiniarpåt ★ Nanortalingme skolehjem
amigautaussoK -jr ukioK atuarfiusson mérKat ånaissaråt anga-
jornåtik natserssuarniartarmata
ukiup atuarfiussup nånerane ukioK
måna Nanortalingme atuartut 157-iu-
put. ukiut tamaisa 20-t migssane a-
perssortitarput ukiune kingugdlerne,
kisiåne iliniarfingnut nangemigfiu-
ssartunut pissoKartarsimdngilaK. mar-
dluk pingasutdlunit atuarfingmit ani-
gångamik aulajangersumik sulivfetai-
ler sarput, taima onarpoic Nanorta-
lingme atuarfiup pissortå amok Han-
ne Wilken. ajornartorsiutigeKårput
mérKat iliniarfingnut avdlanut aut-
dlartinigssåt, efterskolenut, Dan-
markimut avdlanutdlunit iliniarfiusi-
naussunut, atuarfiup pissortå OKar-
POK.
skolehjem pissariaKartinenartoK
— KanoK sivisutigissumik Nanor-
talingmlpit?
— februarime" 1956 maunga pivu-
nga. ineriartorneK malingnauvfigisi-
mavdlugo, mérKat atuartut ukiut ta-
maisa amerdliartornerat malugisi-
mavdlugo. ajoraluartumigdle malugi-
sinauvarput inusugtut tamåko atuar-
fingmingånit anigångata inutigssar-
.siutinut ikutiniarnigssait ajornar-
siartuinartoK.
— ininik atuarfiussunik iliniartitsi-
ssunigdlo amigauteKarpit?
— åp, klit atuarfiussut iliniartitsi-
ssutdlo amigautigåvut, kisiåne 1964-
imut baråkimik sisamanik atuarfiu-
ssugssanik initalingmik pisårtugssau-
vugut. sule sapissuserutingilagut,
nauk narKup ilua atissaiartarfigdlo
atuarfigtut atoraluardlugit.
—• pilerssårutigineKanpa atuarfing-
mik angerdlarsimavfiutigissumik Na-
nortalingme sanassoKarnigsså?
— taimdipoK, atorfigssanartineKa-
Kaorme, niuvertorusetcarfit matuma
eruaine amerdlatcigamik. pingårtu-
mik asimiotcarfit ingassagdluinardlu-
tik, ukiune kingugdlerne nugtertine-
Kalersut. kingunerålo Igdlorpangne
K’uvnermiunilo mårtcnt atuartut iki-
livdluinarmata. afornardluinaramime
iliniartitsissut iliniagaKarsimassut a-
simioKarférKanut tamåkununga aut-
dlartisavdlugit. avdlatut iliomex a-
jomatcaoK kisiåne tuaviomerpåmik
atuarfingmik angerdlarsimavfigta-
lingmik sanavdlune, manåkutdlo a-
tortugatdlartumik atuartunut anger-
dlarsimavfiuteKarpugut asimioKar-
fingmiut mérartaisa inigssåinik.
— nunairarfit inugdlit kommunime
måne 18-iuput savautilingnigdlo ila-
Kardlutik. savautigdlit mérartait tå-
ssane angerdlarsimavfingme najuga-
KartineKåsavdlutik?
— åp, pingårnerutitdlugit savautig-
dlit mérartait angerdlarsimavfingme
tigdle Kalipautit åssigingitsut mar-
dluinait taineKartåsassut.
— igalåt såvine naussutesarpuse.
— dp, ukioK sujugdleK maunga pi-
gama mérKatdlo isumanatigigkavta i-
galåt såvine nautitsissarniardluta. u-
kiut tamaisa nautitsissarpugut. init a-
tuarfiussut tamarmik mardlungnik i-
galånarput, tamarmik igalåt såve iv-
ssunik 10 centimeterisut ivssutigissu-
mik KagdlerneKardlutik. ajugauni-
uneKartarpoK kikut naussuta it pu-
tuterKåsanersut angnerpåjuvdlutig-
dlo.
Nanortalingme atuarfiup ilå.
tåssane najugaicartineKåsåput ku-
janartumik savautigdlit ardlagdlit
mérKatik måne inuinarne najugag-
ssarsissarsimavait. kisiånile amerdla-
Kissut sule taimatut iliorniarsimångit-
dlat. kigsautigineruvdlugo atuarfing-
mik ineKarfigitigalugo nerissarfiu-
ssumik sanassoKarKuvdlugo piårner-
påmik.
mernat naussutait atuarfiup
igalåvine
— atuarfik mikigissagssåungeKaoK.
— agfå 1949-me sanåjuvoK, siv-
neralo 1958-ime inerneKardlune, Ka-
liparKåmernikugame-una nutåtut i-
ssikulik. ukioK kingugdlex xalipåni-
kugame. mérKat nangmingneK atuar-
fiup initaisa Kalipautigssait aulaja-
ngertarpåt. atuartut angajugdlit ape-
rigavtigik atuarfiat KanoK iturnik Ka-
lipauteKåsanersoK, Kalipautit arKanig-
dlit taigoraluarpait OKarfigineKardlu-
Den gode
kaffeduft
breder sig...
-stadig flere nyder ARABA
inuit nuånårsaKatigtgkumavdlutik katerssutarångata kavfe pingitsugagssaussångilaK.
ARABA kivdlertQssanut silåinaKångitsunut portuga« kavfinit mamarnerpaugmarnit
sanauvoK. ARABA KaerKussaKarångavit kisirmtitdlutitdlume atortarniaruk ... kissåt-
dlangnaK, mamaK inumarigsinaK.
V
Der findes
\. \
intet) bedre end
en kop ARABA!
Ar./gr. 4
kommuneKarfingme måne piuku-
nardluinarmat.
— KaKugumut mérKat sujugdler-
mérdlutik tangmårsimåriartornigssåt
nautsorssutigaiuk?
— pisinaussat sivnerdlugit nerior-
ssuissoKarsinåungilaK. kisiåne ne-
riugpugut ukiut mardlugdlunit Kå-
ngiugpata inersinåusassoK. KujanaKi-
ssumik Danmarkimit ardlalingnit tu-
nissuteKarfigineKarpugut. tunissuti-
siavta ilagåt påpialarssuit marraitdlo,
sinigfingnut tæppit sulivfigssuvdlo
madrasiliorfiup neriorssorpåtigut tu-
nisinåungisaminik madrasinik nagsi-
kumavdluta.
— tangmårsimavfigssaK piumåssut-
simingnik ikiutuinarnit suliarineKar-
POK?
— dp, taimåipoK. måne mernat tu-
niorKartituåinåsavdlutik sungiusima-
ssaringinamiko. nangmingneK a-
tuarfiup tunuane arssartarfiliordlu-
tik. piumatdlerångamik suliagssar-
siuinartarput.
natserssuarniåssartorpagssuit
— angajoreåt amerdlaKissut måne
piniartuput! Kanorme upernåkut
natserssuarniarfiup nalåne ipa?
— natserssuit tikiunerisa nalåne
piniartorpagssuit Kitsigsunut kipar-
tarput. ajoraluartumigdle mérKatik
atuartut ilaginiartaramikik kipaKati-
galugit. atuarfivtine atuagagssiårå-
nguavtigut agdlautigissaKarsimavugut
angajorKåtdlo oKarfigisimavdlugit Ki-
tornatik atuartut KimåinartarKuvdlu-
git, tåssame ukiut atuarfiussut tauko
arfineK-mardluk ingerdlaneråne a-
tuångitsorfé katitisagåine ukioK a-
tauseK migssigisangmåssuk. taimailiv-
dlune mérKat iliniarfingnut angner-
nut pinigssaraluaminut misiligtineK
ajornartorsiuteKarfiginerulersardlu-
go. natserssuarniartarnerit kajunger-
titsissaKigamik — pingårtumik nu-
kagpiarKanik angnernik. uvangåtaoK
pinsip nalåne atuångivfivtine Kitsig-
sunipunga, aitsåtdlo påsisinångor-
dlugo sok 'angajomåt mérKatdlo tai-
ma pilerissartigissut. KaKutigulnaK
misigineKarsinaussumik nuånersu-
mik erKigsisimanartumigdlo inuvdlu-
tik — kisalo åmalo pisanganardlui-
narKigsårtumik. agsut nuånårsimavu-
nga autdlarsimavfingmut taimåitumut
pisinausimagama. uvanga feriame
sujugdlersauvdlunga autdlarama, fe-
riåinarme.
— mérKat Kavsit ukioK måna pi"
niariartarfingnut autdlårsimajartor-
pat?
— tåukunånga 157-init 20 autdlar-
put. tdssalo mérKat issigalugit avgor-
nerisa ilåt mikigissagssdungivigsoK-
ukiup nånere amerdlanertigut uvdlut
mérKat kiparsimavfingme atortagaisa
ukioK nåvdlugo ndpar simas sandt år-
nere amerdlaKatigissarmatigik, nauk
ndpautinut dssigingitsunut assagtune-
Karaluardluta.
Hans Janussen
En del af skolen i Nanorfalik.
K’inguane lejrskoleKartarfigssan
— Nanortalingme tangmårsimår-
•tarnigssamut aningaussanik kater-
ssuissoKarpoK. KanoK tamåna inger-
dlava?
— ingerdlavdluaKaoK, taima isuma-
Karpugut. 9000 krunit katerssorérpa-
vut, Narssarssuarmitdlo telegramisi-
vugut baråkimik pismaussugut. kisiå-
nilo inguvternera agssartorneralo 700
krunit migssiliordlugit akeKartug-
ssauvoK. ajussårutigigaluarparputdle
ukioK måna nåparneKarsinåunging-
mat. Tasermiut kangerdluanitugssau-
vok, mérKat K’inguane Kavdlunåtsiait
igdlukue misigssortarniåsangmatigik.
inigssineKarnigssånut kommunalbe-
styrelsimit akuerineKarérpugut, sa-
vautigdlit najugåta encånguanut i-
nigssineKartugssångordlugo, tamatu-
muna mérKat takuniåsangmåssuk nu-
nauteKarneK KanoK ingerdlåneKar-
tartOK. tåssame inutigssarsiut tåuna
I alvor og — grin
„De illegale— 237 sider. — Steen
Hasselbalchs Forlag.
197 sider. — Hasselbalchs billigbøger.
Leif Panduro: „De uanstændige. —
Hvor mærkeligt, og det var rent til-
fældigt, jeg fik dem, Gad vide, om for-
laget lige så tilfældigt udsender to bø-
ger om samme emne, den danske fri-
hedskamp, hvor modstandsbevægelsen
i den ene bog tages gravalvorligt —
og i den anden gøres totalt til grin.
Det er i sandhed to yderpunkter,
man finder her. Panduro skildrer i sin
grovkornede men yderst vittige bog
modstandsbevægelsen som en samling
fars drenge, mange studenter, der i
kedsomhed begynder at lege krig. Den
mærkeligste familie, man længe har
set fremstillet i en bog, danner bag-
grunden for Panduros frihedskamp-
skildring. Der er to søskende, der le-
ver ganske intimt sammen, moderen
med sin kunstner-elsker og faderen
med sin mærkelige form for opfinder-
snilde. Onklen, politikeren, er ramt
lige i plet. Hans svingen kompasset
rundt fra sympatien for Hitler, af-
skyen for sabotagen, spirende sympati
for de allierede — da alt går galt for
tyskerne — og afslutningen som en
ægte patriot. Det kan dog virke gene-
rende på almindelige dødelige, når
Panduro altid skildrer de erotisk af-
sporede og modsat tænkende som nor-
male, mens den pæne mand med de
mange hæmninger er frygtelig unor-
mal. Tingene vendes altid på hovedet
hos Panduro, men sjov er han, sør’me.
De to anonyme sabotører i modsæt-
ningen, „De illegale" fortæller stilfær-
digt men ægte om modstandsfolkenes
trange kår. De tager sig selv højtide-
ligt, men det var nu også en alvorlig
sag. Lad være, at nogle unge bare
„legede krig", men frygten for at blive
anholdt og henrettet var dog en
kendsgerning og mærkede disse fred-
løse mennesker i deres eget land. Må-
ske vil vi i dag ikke goutere den lidt
højttravende fædrelandskærlighed og
nationalisme, der virker lidt naiv, men
dengang var det alvor, og man tænkte
sådan.
ano.
Otto Hansen: Grønland — i den 11-
time. — 159 sider. Hans Reitzel.
Nok har man hørt megen kritik om
Grønland i de senere år, men denne
bog overgår alt, hvad der har været
fremme af ensidig kritik. Bogen be-
skæftiger sig meget med den 11. time,
men det er et problem, hvordan man
skal sætte den i forbindelse med
Grønland. Selv for en, der nyder den
sjældne ære at blive betegnet som
Grønlands rebel, er det svært at god-
tage bogen. Nu har Adamski endelig
fået en konkurrent. Der er bare en
væsentlig forskel mellem Adamski og
Otto Hansen. Adamski er et kultiveret
og anstændigt menneske. Det kan man
ikke sige om Otto Hansen.
Jørgen Fleischer.
\
Michael Levey: Malerkunstens histo-
rie. — 324 sider, 549 reproduktioner i
farver. — Politikens Forlag.
Museumsinspektør på National Gal-
lery i London, Michael Levey’s: Ma-
lerkunstens historie fra Renæssance
til Impressionisme", som nu foreligger
på dansk i mag. art. Emma Salling’s
oversættelse og bearbejdelse, er sim-
pelthen et fund. De 549 farverepro-
duktioner af malerkunstens store me-
stre fra Giotto til Cézanne er frem-
stillet i Italien og er af fremragende
kvalitet. Teksten er forfattet på en
letfattelig og klar måde, således at en-
hver kan få glæde af bogen. Det er
en usædvanlig kunstbog, skrevet af en
højt anset ekspert for den jævne
mand. Det er næsten ikke til at tro,
at bogen indbundet kun koster 28,00
kr. Et helt leksikon i malerkunstens
historie som dette får man ikke i dag
til den pris.
J. F.
Båd og motor
MUNSALA
RUNSALA
PENTALA
PIKKALA
JOLLER
umiatsiarKaf
Båden, De sejler i
fra 12 til 23 fod
GULFIN
HEISALA
BAYFIN
SEAFIN
MOTORBÅDE
pulorfuléncat
HANS LEHRMANN
HellerupveJ 67 . Telf. Hellerup 3533
Importør af .Vire" 6 HK indenbordsmotor
12