Atuagagdliutit - 10.10.1963, Blaðsíða 17

Thules radar øjne giver
USA 15 min.s
varsel
Udviklingen er løbet fra Thule som fremskudt angrebs-base — i dag er
det en forsvarsposf, hvorfra et rakefangreb over Nordpolens Ismarker
skal observeres — Videnskabens polar-by knuses nu under indlands-
isens enorme fryk.
Med en investering på mere end
800 millioner dollars i Thuleområdets
stivfrosne ødemarker har de Forene-
de Stater sikret sig et varsel på 15
minutter.
Et gigantisk radaranlæg sender her-
fra sine stråler vifteformet ud over
store dele af Sovjetunionen og Asien.
Hvis et overraskende raketangreb
skulle blive startet, vill Thules kæm-
ten for en massiv gengældelse skal
gøre krig til en umulig løsning.
Derfor følger vagtsomme øjne
døgnet rundt de elektroniske in-
strumenters heksedans. Derfor til-
bringer tusinder af mænd en åre-
lang hundevagt i et af jordens
gående. Elektronhjerner behandler
lynhurtigt radarskærmens oplysnin-
ger, der videregives til det amerikan-
ske luftforsvars hovedkvarter. I USA
har man 15 minutter at løbe på.
Anlægget, der i øvrigt i dag indgår
i satellitforskningen, består af fire
kæmpemæssige radarskærme hver så
store, som hvis man tænker sig en
fodboldbane rejst op på siden. Dertil
kommer en søge-radar monteret i en
enorm kuppel, og en række hangar-
lignende haller, der rummer de tek-
niske installationer.
'1
L
Af THOMAS JENSEN
peradar omgående opdage det — og
så har man et kvarter at løbe på.
Disse sølle 15 minutter, inden
ødelæggelsen bryder løs i hjem-
landet, kan ikke anvendes til af-
værge-foranstaltninger af betyd-
ning. Thules egne få muligheder
for med mod-våben at standse et
angreb, ser man i det store og hele
bort fra. Anlæggets hovedformål
er at opdage og varsle angrebet.
De 900 sekunder inden døden fra
himmelrummet slår ned, skal anven-
des til at starte et gengældelses-an-
greb. Fra skjulte baser i det ameri-
kanske fastland og fra talrige atom-
ubåde dybt nede i oceanernes mørke
vil gengældelsens tunge hånd ramme
en angriber.
Sådan er vilkårene i dag. Man er-
kender det umulige i selv at undgå
et angreb. Man koncentrerer sig om
at standse så mange fjendtlige raket-
ter som muligt, men først og fremmest
samler man sig om at slå igen og mu-
ligvis derved gøre fjenden betænkelig
m. h. t. at følge overraskelses-angre-
bet op.
Derfor har de amerikanske skatte-
borgere betalt millioner af dollars —
men samtidig i håbet om derved at nå
en „terror-balance", der vil hindre en
krig i nogensinde at bryde ud. Fryg-
barskeste områder. — Måtte radar-
stråler aldrig ramme det mål, den
leder efter ..
ØJNE, DER SER 5000 KM
Thule-basen var oprindelig tiltænkt
en langt mere aktiv rolle i det net af
forsvarsinstallationer, der skal sikre
den vestlige verden. Herfra kunne
svære bombe-maskiner nå store dele
af Svojet og herfra kunne jagere for-
søge at hindre et fjendtligt angreb
over Nordpolen.
Udviklingen løb fra disse tanker.
Først forsvandt de svære bombere fra
Thule og derefter jagerne. I dag er
mindre end ti F 102-jagere statione-
ret i Thule. Disse få fly og nogle bat-
terier med jord-til-luft-raketter (luft-
forsvar) er Thules skarpe tænder. I
dag er anlæggets vigtigste mission at
tjene som forsyningsbase for de gi-
gantiske radar-installationer, der går
under betegnelsen BMEWS — det vil
sige et anlæg til tidlig varsling af
fjendtlige raketter.
Sammen med tilsvarende anlæg i
Alaska og England dækker Thule-
radaren et vældigt område af Europa
og Asien. Hvis en raket affyres mere
end 5000 km borte, observeres det om-
POLAROMRÅDETS GÅDER
Men BMEWS-anlægget og alt det
dystre det står for, er ikke hele histo-
rien om Thule. I området foregår og-
så et omfattende arbejde indenfor po-
larforskningen — et arbejde, der går
langt videre end hvad militære for-
mål kræver.
Da udbygningen af Thule-basen be-
gyndte i 1952, vidste man rent ud sagt
ikke meget om arktiske forhold, og i
de kommende år drog flere og flere
forskere til området for at finde svar
på en lang række spørgsmål. Til sidst
var man ved at gå i vejen for hinan-
den, og alt for mange videnskabs-
mænd var optaget af den daglige til-
værelse og dens besværligheder.
Resultatet blev, at den amerikanske
hær oprettede et særligt forsøgscenter,
„US army Polar Research and Deve-
lopment Center", der skulle koordi-
nere forskningen. Forsynings- og ad-
ministrative spørgsmål blev løst af
egnet personel, og videnskabsmænde-
ne kunne hellige sig det egentlige:
Forskningen.
Nu kom der fart i arbejdet, og det
førte igen til en usædvanlig ingeniør-
bedrift, nemlig oprettelse af Camp
Century — også kendt som „Byen un-
der indlandsisen".
Inde på isen — i et par hundrede
kilometers afstand fra Thule — ned-
gravede man en regulær by. Vældige
sneplove flåede i tonsvis af sne og is
væk, så der dannedes brede, dybe
grøfter. Disse blev overdækket med
hvælvede tagkonstruktioner, hvorefter
plovene skubbede snemasserne sam-
men over byen igen. I tunellerne ind-
rettedes laboratorier, værksteder, be-
boelser, værksteder og alt, hvad der
kræves i et lille isoleret samfund.
Transportproblemet løstes med re-
gulære vogntog bestående af kæmpe-
mæssige traktorer forspændt en lang
række slæder. Som da vogntogene i
det vilde vesten rullede ud i ødemar-
kerne for at vinde nyt land, rullede
nu pionerernes efterkommere ind i
hjertet af indlandsisen for at vinde
erfaringer, der kan komme os alle til
gode.
Varme- og kraftproblemet løste
man ved at konstruere en transpor-
tabel atom-reaktor, og den har i
de sidste tre år løst opgaven på
udmærket vis.
DEN DØENDE BY
I den forløbne tid har videnskabs-
mændene i deres lune, underjordiske
laboratorier arbejdet med 35 forskel-
lige projekter. De fleste af dem er
man ikke meget for at udtale sig om
endnu. Det man helst i officiel tale
koncentrerer sig om, er noget så
uskyldigt som: Sneens struktur.
Men nu er der noget, der tyder på,
at Camp Century synger på sidste
vers. Konstruktionen, der ligger dybt
under overfladen, synker for hver
dag, og den tid kommer, da lejren må
forlades inden alle knuses under isens
vægt.
Det er ikke sandsynligt, at man vil
begynde bygningen af en ny by under
isen. Dertil er omkostningerne for
store, og desuden mener man at have
samlet et så godt arbejdsmateriale,
at det vil give beskæftigelse til mange
videnskabsmænd i mange år frem-
over.
Så en skønne dag smækker portene
til den underjordiske by i for stedse,
og værdier for millioner af dollars
lades tilbage. Det kan simpelthen ikke
betale sig at „afmontere" Camp Cen-
tury — indlandsisen — den evige og
mægtige — har atter trukket det
længste strå ..
Bliv smukkere med
DU BARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassok amermut
saligut kmamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
pisiarikit nalunaerKutårKat pitsaussut
issarussatdlo
Issardssat nakorsamit agdlagartaK nåpertordlugo — erngerdlugit tiiniiineKdsdput
arnanut nalunaerKutårKat, imermik KerdlaerneKarslnåungitsut, kagdlfltdlugit ase-
rorslnåungltsut .............................. kr. 95 — 128 — 145
angutinut nalunaerKutårKat, imermik KerdlaerneKarsinåungitsut, kagdltttdlutik
aserorsinåungitsut ........................... kr. 88 — 105 — 125 —170
angutinut nalunaencutåraK 170 krdnilik uvdlorsiutitaKarpoK isugutsersinaunanilo.
tåuna tamarmik pisiarissariaKarpåt.
nalunaerKutårKat tåuko sitdlfmasigåuput tdmarnerinut, tigdlingneKarnerinut
ajOKutinutdlo sågaluanutdlQnit
nalunaerKutårKat KularnaverKusigkat:
arnat nalunaerKUtårait: kr. 39 — 69 — 77
angutit nalunaerKUtårait: kr. 39 — 69 — 77
kigsautigissat krydslleruk! ilåinik nagsiusserusugpugut. uvavtine pisiniarit,
ingminut aklierslnauvoK — nalunaerKutårKat tamarmik utertineKarsinåuput.
lluarsainerit pitsauvdlutnartut — tuaviortumik, akikltsumlk
Kularnavéncuslgkamlgdlo
pilerssårut Kiortardlugo péruk!
S. NØRGAARD ANDERSEN — STOREGADE 14 — ØLGOD
kåvingnermigut illiater-
t artoK lejesøleré må-
ngersagkat, lejeré kå-
ngusangmik aKerdlorta-
lingmik broncemigdlo
sandt.
med
omløbs-
smøring,
hærdede
lejesøler og
lejer af
kobberbly
bronce.
Dieselmotorer
4-lakt, 10—225 HK
Marine-moforer
med skrue med vendbare blade
eller med reversegear.
Slafionære motorer.
Diesel-generatorer
og andre dieselaggregater.
BEDST OG DANSK
DIESELMOTORIT
4-takt 10—225 HK
Marine-motorlt
ulutitertagkanik sarpigdlit ima-
lunit reversegearigdlit.
motorit aulajangersimassumik
inigssisimassut, Diesel-generato-
rit motoréricatdlo avdlat diese-
liussut.
pitsaunerssaussos — danskitdlo
suliåt.
A/s HERMAN SVENDSEN
GLOSTRUP DIESELMOTORFABRIK
GASVÆRKSVEJ 3, GLOSTRUP
TELEGRAMADRESSE: SVENDSENHERM.
Prøv selv - smag forskellen
og bliv som tusinder andre
begejstret for l\l Y IM ES CAFÉ
NY
N ESCAFÉ
^ en vidunderlig smag og fylde Sfcen herlig friskbrændt aroma
.ma en virkelig stimulans
•^simpelthen en bedre kaffe
17