Atuagagdliutit - 10.10.1963, Blaðsíða 20

Rigtig valg af
fiskerimotorer
10—300 HK
Hundested Motor
Vore motorer leveres nu
med letmetalstempler. Det
betyder stærkt forbedret
brændstoføkonomi, mindre
forbrug af smøreolie, bety-
delig kraftforøgelse og mi-
nimale rystelser.
motoriutivut måna tunini-
artalerpavut letmetalinik
stempelilerdlugit. tamatu-
ma kingunerai aningaussat
orssugssamut atugkat pitsaunerungårtumik ilevKåmeKartalernerat, olie-
mik atuinikinerulerneK, angnertungåtsiartumik såkortunerulerneK sajug-
pilungneritdlo mingnerpåt.
7s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
Direktør J. Højsgård fra Hundested Motorfabrik giver her en redegørelse
for, hvordan man bør vælge motor til en bestemt bådstørrelse under
hensyntagen til grønlandske forhold.
DEN 42 FODS BÅD
For den 42 fods båd gælder de sam-
me betragtninger som ved dene 36
fods, dog må man vel her anvende
en motor på 90—100 HK, hvis man
vil opnå en hastighed nær den kri-
tiske på l'h—8 knob. Propeldiamete-
den vil ved denne HK ved få en dia-
meter, således at omdrejningerne her
ikke bør være mere end 375 til 400
pr. minut.
Vigtigt er det også ved valg af mo-
torens hestekraft at skelne mellem de
HK, der afgives konstant og den HK,
der ved nogle motortyper kan ydes i
kortere tid.
Efter vore erfaringer gennem
mange år vil vi endog mene, at en
motor, der kan afgive 80 HK ved
kontinuerlig drift, vil være tilstræk-
kelig for de grønlandske forhold og
for de der anvendte fiskeriformer til
at give den 42 fods båd den ønskede
fart under alle forhold. Man må jo
huske på, at man under dårligt vejr
ikke kan anvende den fulde heste-
kraft, idet man så vil begrave båden
i søerne.
Jeg håber, ved denne lille rede-
gørelse at have klargjort, hvor lidt
man vinder ved at forøge hastigheden
ud over et vist punkt. Dette vil kun
tjene til at forøge brændselsudgifter-
ne og til at laste båden unyttigt.
J. Højsgård.
Når man skal vælge motor til en
bestemt bådstørrelse, er det meget
vigtigt så vidt muligt at se på, hvilket
fiskeri denne båd vil blive anvendt
til. Skal motoren kun anvendes til
fremdrift af selv båden, eller skal den
eventuelt afgive trækkraft for slæb-
ning af redskaber som trawl og lig-
nende?
DEN 30 FODS BÅD
For denne bådtype gælder det, at
den anvendes til langline- og garn-
fiskeri, hvor motorne kun skal drive
båden langsomt frem under indha-
ling af redskaberne samt til pilke-
og snørefiskeri, hvor man ligger stille
under fiskeriet.
Motorens hovedopgave bliver altså
at bringe båden fra havnen til fangst-
pladsen. For både af alle størrelser
findes noget, som hedder den kritiske
fart. Det vil sige den fart, man kan
opnå ved anvendelse af et rimeligt
antal hestekraft. Denne fart ligger
ved den 30 fods båd ved 6Vs til 7
knob, som vil kunne opnås med en
motor på 30-35 HK.
Vigtigt er det, at propelomdrejnin-
gerne for at få den rette fremdriv-
ningskraft ikke vælges for højt; det
vil sige ikke gerne over 400—450 pr.
minut. Det vil sige, at man, hvis hur-
tiggående motorer anvendes, skal
sørge for et passende reduktionsgear
mellem motoren og propellen.
Allerede Vs—1 knobs fartforøgel-
se vil formodentlig ved denne båd-
type kræve anvendelse af den dob-
belte eller større hestekraft.
Ved jagt på hvaler og sæler samt
andre havpattedyr, hvor en forøget
hastighed vel i enkelte tilfælde kunne
være ønskelig, vil denne på grund af
den forøgede støj fra båd og propel
sikkert vise sig at være nytteløs.
DEN 36 FODS BÅD
For den 36 fods båd stiller sagen
sig noget anderledes, idet den for-
uden til forannævnte fiskeri også an-
vendes til trawling efter rejer. For-
holdene ved dette fiskeri er ikke de
samme som ved trawling efter fisk,
specielt stimfisk, hvor en forøgelse af
hastighed på trawlen gennem forøget
kraftudtag fra motoren som regel gi-
ver større udbytte. Ved rejetrawling
opnår man kun det, at trawlgrejerne
ved anvendelse af for stor trækkraft
på det meget dybe vand løftes op fra
bunden.
Jeg var ude for dette ved det første
trawltræk, vi gjorde med „Jørgen
Peter" på „Savik“-feltet. Selv om vi
lod vor 90 HK motor dreje meget
langsomt rundt, fik vi ikke andet end
vandmænd i trawlen. Såvidt jeg kun-
ne se og efter de oplysninger, jeg har
fået fra adskillige erfarne rejefiske-
re, vil anvendelse af mere end 40—45
SOLGRYN nerissåkit
nukigtungorumaguvit
nerlssagssat inflssutigssatut naicvutusagunik perjdngnartQsagu-
nigdlo inQssutigssartaKartariaKarput mérKanut inersimassunutdlo
nalerKiitunik, taimåitumik SOLGRYN uvdlut tamaisa nerissåkit,
tåssame SOLGRYN akOKarmata måniup KaKOrtortåta inQssutig-
ssartarpagssuinik kalkimigdlo kisalo akugalugitaOK Jern, fosfor
åma B-vitaminer.
Rigtig ernæring skal være sund og indeholde de ting, der er nød-
vendige for både børn og voksne, derfor skal De servere SOL-
GRYN hver dag, for SOLGRYN indeholder en rigdom af protein
og kalk samt Jern, fosfor og B-vitaminer.
pOrtap tunuane dssiliartauvcllutik iput titartagkat pisanganartut
nangendtårtut Klortagagssat, indiånerlt, sdkutdt nutåmigdlo nu-
nagssarslortut.
Spændende udklipsserie med flotte indianere, soldater og nybyg-
gere på bagsiden.
pujortulårarssuit Sisimiut umiarssualiviåne.
Fiskekuttere i Holsteinsborg havn.
hestekraft til rejetrawling være nær-
mest skadeligt.
Ser man på fremdrivningen af selve
den 36 fods båd, vil 50—60 heste-
kraft bringe den meget nær den kri-
tiske hastighed, som vel her ligger
omkring 7—7V2 knob. Jeg har ved
denne bådtype forsøgt at forøge den
anvendte hestekraft helt op til 85 HK
uden derved at opnå en fartforøgelse,
der stod i et rimeligt forhold til den
anvendte motorstyrke og det deraf
forøgede brændselsforbrug. Det vil
sige, ait man ved at anvende en mo-
tortype, der kan give ca. 70 HK, maxi-
malt har al den kraft, som det vil
være nyttigt og økonomisk at an-
vende.
Omdrejningerne på propellen bør
vel ikke gerne komme over 375—425.
Hvis man går noget højere, ca. 80 HK
må dog være maximum, bør dette
gøres under den synsvinkel, at det er
praktisk at have en kraftreserve, der
ikke anvendes, og som selvfølgelig vil
betyde mindre slidtage og længere
levetid.
De 80 HK motorer bør dog kun
anvendes, hvis man har fået den
større ydelse uden vægtforøgelse,
det vil sige ved anvendelse af let-
metalstempler. For eksempel vil
jeg anse vor egen 75—85 HK motor
med støbejernsstempel for at være
håbløst for tung til denne bådtype.
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører '
Godfhåbsvej 104 — København F.
Tlgr.adr.: BYGHANS
Det bød man ikke
en syd-dansker
Ung grønlænder i Danmark peger på en række urimelige arbejdsfor-
hold i kulminen i K'utdligssaf.
Meget appropo’s til den løbende di-
skussion om kulminen i K’utdligssat
har hovedorganet for Socialistisk Fol-
keparti i Danmark offentliggjort et
interview med en 23-årig grønlæn-
der, der specielt fortæller om arbejds-
forholdene i kulminen og peger på en
række urimeligheder. Det er både for-
holdet grønlænderne og ledelsen — og
arbejdsforholdene i almindelighed.
Det bød man ikke en syddansker, si-
ger han bl. a.
Den unge grønlænder, der ikke
navngives, fortæller først om indret-
ningen af minen, afstivningen med
„props", og siger også, at der flere
steder er så lavt til loftet, at arbej-
derne må ligge ned med deres værk-
tøj. For det meste er der dog knapt
en meter til „loftet". På trods af dette
forhold skal arbejdspræstationen lig-
ge på ca. 7 meter kul dagligt, hvilket
han sammenligner med 21 tipvogne,
læsset med kul.
INGEN RUGBRØD —
INGEN FROKOST
Foruden at bryde kul skal hver
arbejder også sørge for afstivning af
minegangen med „props". I betragt-
ning af den ofte hårde arbejdsdag
kan det nok virke urimeligt på en
grønlandsk arbejder, der kan have en
halv times spadseretur bagefter, at
der ingen transportmuligheder findes
fra arbejdspladsen. Man må ikke
bruge den halve snes lastvogne, der
kører for minen. Derimod køres le-
derne i minen til deres bopæl efter
fyraften, fortæller den unge grønlæn-
der.
I minens kantine kan arbejderne
købe en madpakke med 5 stk. for 1,50
kr., hvorfor mange ikke tager mad-
pakke med hjemmefra. Det virker
derfor tragikomisk, når man f. eks.
kl. 11 om formiddagen får at vide, at
der ikke er rugbrød i byen. Så kan
en arbejder gå i op til otte timer uden
at få noget at spise. Madpakkerne
skal bestilles kl. 7 om morgenen.
Den svigtende levnedsmiddelforsy-
ning i en by som K’utdligssat må efter
grønlænderens mening lægges han-
delschefen til last. Der kommer så
få udenbys i løbet af en sæson, at
handelschefen må kunne gardere sig
mod at forsyningerne slipper op plud-
seligt. Det kan vare op til to måne-
der, siger grønlænderen.
FAREMOMENTET OG DE
ØKONOMISKE FØLGER
Efter en omtale af de 19 forskellige
lønsatser for de ansatte i kulminen,
for samme arbejde, satserne varierer
fra 1 krone i timen til de 15-årige til
en dagløn på 25—35 kr., omtaler den
unge grønlænder faremomentet og de
økonomiske følger, en ulykke kan fa
for arbejderen — og ikke mindst hans
familie.
I tilfælde af et uheld i minen findes
der principielt ingen ulykkesforsik-
ringer som i Danmark. En arbejder
får ca. 85 kr. om ugen, hvis han bli-
ver uarbejdsdygtig. Varer det længere
end to måneder, indstilles udbetalin-
gen af løn, og familien må sørge for
ham. Mister en arbejder livet, får
hans familie udbetalt fuld løn i to
måneder og må derefter klare sig selv.
Grønlænderen går ind for en mere
effektiv brydning af kullene i K’ut-
dligssat, selv om det skulle koste
penge til materiel. Der er mange kul
i minen endnu, siger han. Med hensyn
til materiellet oplyser han, at arbej-
det i minen kan ligge stille en hel
dag, fordi man mangler reservedele
og skal have værktøjet repareret i
byen. I minen findes hverken repara-
tionsværksted eller folk, der kan be-
tjene det.
20