Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.10.1963, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 10.10.1963, Blaðsíða 13
Ny tekstrække? najorKutagssat nutat? nålagiartartut tamarmik nalungi- låt adventit sujugdliåne najorKutag- ssat nikitartut, ivangkiliut ipistilitdlo tungaisigut. ukioK måna 1. decembe- rimit najorKutagssat ardlait atuler- sugssauvdlutik. ukiutdle ardlagdlit OKatdlisigine- KartarpoK najorKutagssat mardluit a- tortorérsut sule atautsinik oKalussi- ssutaussartugssanik ilaneKåsassut na- jorKutagssat pingajuinik taineKartug- ssanik. sujunerstimut tamatumunga tunuleKutauvoK naluneKångitsoK må- na ivangkiliuvta sisamat ilangåtsiar- ssue oKalussinigssamut najoncutag- ssarKigkaluartut maungamut atorne- Karsimångitsut najor«utagssane mar- dluine måna atugaussune inigssaKå- nginamik. ukiup Kåumatisiutitigut ingerdlassup iluane sapåtit nagdliutut- dlo aulajangersimassumik amerdlå- ssuseKarmata soruname kigdleKarpoK bibilip ilå KanoK angnertutigissoK nå- lagiarnerme najor-Kutagssatut aulaja- ngersimassutut tiguneKarsinaunersoK. bibilip ilangåtsiarssuinut najorKutag- ssarKigkaluanut „erKungitsuliornertut ineK“ tamåna — tåssa nålagiarnivti- ne tusarneKajuinerat — iluarsissuser- niardlugo OKautigineKarérsutut suju- nersutigineKarsiimavoK najorKutag- ssanik atautsinik pilersitserKingnig- ssaK. najorKutagssanik ardlaKarnerussu- nik pilersitsiniartut pissutimigtut o- Kautigissarpåt uvavtinut OKalussissu- ssunut tusåvdlugit åssigiginarpasig- sinaussunut nutångorsarfiusinauju- mårtut. OKalutsinik uteKåtårinermut navianartorsiorsinauneK migdlisine- KarsimåsaoK najorKutagssanik ataut- sinik sule pilersitsinikut najorKutat ingmingnut „ungasingnerulersineKar- simagpata“. ivangkiliut testamentitåmit najor- Kutagssausinaussut pitsaussut Kavsit maungamut najorKutarissarsimångi- savta saniagut pissutigssaKarportaoK uparuåsavdlugit bibilivta erdlingnar- tusivé Dåvip tugsiutainik taineKartar- tut testamentitorKamitut nålagiartar- nivtine ingmaralånguåinaK atorne- Karsimagaluit tåukunångale pitsag- ssuit Kavsit najorKutagssartfigssatut sujunersutigineKarsimåput. ukiut Kavsit sujornagut biskorpit udvalgiliortitsiput najorKutagssat pi- ngajugssåinut nutågssanut sujunersu- tiliortugssanik. sujunersusiåt Dan- markime palasøKarfingne Kavsine i- lagit ukiorissaisa ardlåne dKåtårne- KarpoK, sulile atortugssatut aulaja- ngivfigineKarane. måna biskorpimit, akuerssissutigineKarpoK najorKutag- ssat pingajuånut sujunersut ukioK a- tauseK misilingneKarKisassoK. — a- torusungneKarfiane sapåmit angner- mit autdlarnerdlugo. biskorpip „kig- sautiginartipå" najorKutagssanik su- junersut atortugssatut aulajangersar- neKartinane ukioK atauseK misiling- neKaratdlåsassoK. misigissat OKause- Kautitdlo amerdlanerussut pineKarsi- naorKuvdlugit najorKutagssat OKalu- ssissutéusavdlutik nalerKutissusé piv- dlugit. erKarsautigssaK atorfeKarnivtinut tungassuinavigtut isorinartoK kirke- siderne sarKumiukavko aulajangersu- mik pissutøKarpunga uminga: „kig- sautigineKarfiane". tamåna isumaKéi- néngilaK palasip ajoidvdlumt kigsau- tigigpåssuk, dlagitdle sivnersigssait nalunaerpata atorumavdlugo. tåssa i- sumaKatauvdlutik ilagit ukiorissåt nåvdlugo najorKutagssat pingajugssait misilingneKåsassut najorKutagssat su- junersutigissaussut OKalussissutigine- Kartardlutik. tåssa nunaKarfingne ilagit sivner- sigssaisa atuerKussivfinaine najorKu- tagssat nutat sapåmit angnermit aut- dlartineKarsinåuput. igdluatungågut- dle ilagit sivnersigssaisa najorKutag- ssat nutat atornigssåt piumassarisi- nåungilåt palasip nangmineK atusav- dlugit kigsautigisimångigpagit. OKautigineKarérsutut biskorpip kig- sautiginartipå ukioK atauseK atorér- pata misigissaKarfiuvdlutigdlo nalu- naerssdtit biskorpimut nagsiuneKar- nigssåt. tamåna pingåruteKarsinauvoK najorKutagssat nutågssat aulajanger- savingneKarnigssåt aperKutaulerpat. palasit ajOKit ilagitdlo sivnersigssait [piårtumik Kulåne OKautigissat piv- dlugit oKaloKatigigtariaKåsåput. Som det vil være enhver kirke- gænger bekendt, har vi to forskel- lige tekstrækker at prædike over, og der skiftes hver første søndag i ad- vent. Fra den 1. dec. i år vil turen være kommet til 2. tekstrække. Der har imidlertid i adskillige år været tale om, at vi ud over de to bestående tekstrækker skulle have yderligere een, den såkaldte 3. teks- række. Baggrunden for dette forslag er den kendsgerning, at der i vore 4 evangelier er en del som prædike- tekst velegnet stof, man ikke har kun- net få puttet ind i vore to nuværende tekstrækker. Når et kirkeår har et bestemt antal søn- og helligdage, er det jo begrænset, hvor meget man således kan skaffe plads til ved vore faste gudstjenester. For at råde bod på den uretfærdighed, der på en måde er overgået en del af det evan- geliske stof - nemlig derved, at der aldrig er lejlighed til at bruge det ved vore gudstjenester - er det som sagt foreslået, at der indføres en tekstrække til. Som motiv herfor anføres endvi- dere, at det vil virke fornyende på os prædikanter, der jo let bliver lidt mosgroede og ensformige at høre på. Faren for at gentage sig selv skulle blive mindsket, hvis der gennem ind- førelsen af endnu et sæt tekstser bli- ver lidt mere „afstand" mellem teks- terne. (Apropos faren for at gentage sig selv! Kender De historien om man- den, der skulle tale med præsten om- gående og derfor gik hen til kirken, hvor han vidste præsten opholdt sig. Kirkebetjenten standsede ham imid- lertid ved kirkedøren, idet han fore- holdt ham, at pastoren i øjeblikket havde en vielse og netop var midt i sin tale til brudeparret. „Jamen, hvor længe vil det vare, før pastoren er færdig med sin tale", spurgte den utålmodige. Kirkebetjenten lindede på døren, stak det ene øre ind og lyttede et øjeblik. „Pastoren vil sige Amen om 6 minutter. Det er den med fuglen i dag.“) Ud over en række gode evangelie- tekster, vi hidtil har måttet undvære som prædiketekster, er der også grund til at gøre opmærksom på et af vor bibels virkelige skatkamre, de så- kaldte Davidssalmer i Gamle Testa- mente, som hidtil i kun ringe grad er udnyttet ved vore gudstjenester, men hvorfra der nu er foreslået en hel del perler som epistel-tekster, „hel- lige lektier", til den nye tekstrække. For flere år siden har biskoppen nedsat et udvalg, der har udarbejdet et forslag til en tredie tekstrække. Forslaget har allerede været prøve- kørt et kirkeår i en række sogne i Danmrk, men er stadigvæk ikke au- toriseret. Nu er der netop af biskop- pen givet tilladelse til, at 3. tekst- række-forslaget må prøvekøres et år til - begyndende med 1. søndag i ad- vent i år - „hvor man måtte ønske det". Og biskoppen finder dette øn- skeligt, så flest mulige erfaringer med hensyn til teksternes egnethed som prædiketekster kan blive indhen- tet. Når jeg bringer dette tilsyneladende rent tjenstlige problem frem her på kirkesiden, er det af en bestemt grund: „hvor man måtte ønske det" betyder nemlig ikke, hvor præsten eller kateketen måtte ønske det, men hvor menighedsrepræsentationen er- klærer sig indforstået hermed, altså går med til, at man et kirkeår igen- nem prøver forslaget ved at prædike over de foreslåede tekster. Man kan altså kun gå i gang med den foreslåede 3. tekstrække nu fra advent, hvor menighedsrepræsentatio- nen erklærer sig indforstået. På den anden side skal også prædikanten selv være villig dertil. Biskoppen finder det som sagt øn- skeligt med endnu en prøvekøring. De herved indvundne erfaringer kan få betydning, når der skal tages en- delig stilling til spørgsmålet om au- torisering af forslaget. Præster, kateketer og menigheds- repræsentanter bør altså snarest snakke lidt om ovenstående. ser. atuartartunut akissutit soruname Kuiasårutiginardlugo su- junersuissoKarsimavoK „atuartartut agdlagteKarfigssånik" provsteKarfing- me ivertitsissoKarKuvdlugo. — nuå- nerpoK takuvdlugo Atuagagdliutine kirkesiden atuarneKartardlunilo o- KauseKarfigineKartartoK. Kåumatit mardlungajait nunavtine angalasimavdlunga Atuagagdliutit år- KigssuissoKarfiat atåssuteKarfigiung- naersimavara. månale tuaviortariaKa- lerdlunga „atuartartunut“-mitut Kav- sit akinigssåinut agdlautigisimassav- nut tungassut. påserKuvarale avdla- tut ajornartumi'k nailisaissariaKara- ma. J. Josefsen, K’eKertarssuatsiait (A/G nr. 17) Johs. Lund, K’asigiånguit nor- mume tåssane), taimatutaoK Eli Olsen, Arsuk (A/G nr. 7) agdlagaKarput ila- gingne katerssuinigssat pivdlugit tå- ssungalo tungatitdlugit Kavsinik aper- KuteKardlutik. atautsimut OKarfigiu- mavåka: KujanaK ilagit aningaussa- tigutaoK pigdliuteKartariaKåsavdlutik pissugssaunerånut isumamut isuma- Kataunivsinut. isuma tåuna måne su- le nutauvoK. ukiordlunit aussardlunit katerssuivfigisavdlugo sordleK naler- KunerunersoK aulajangersumik OKau- seKarfiginøK ajornartuvoK. Kalåfdlit- nunåne nunaKarfit ilaisa ukioK akig- ssarsiorfigingnarnerutitarpåt avdlat- dle (amerdlanerit) aussaK. assigingitsut mauna taislnåungisåka pissutigalugit ungasingitsunguåkut bi- skopimik OKaloKatigingnigtinanga ka- låtdlit oKalugfiliornigssamut tapissu- taussartugssanik atautsimut kater- Fra den kirkelige brevkasse Det forslag er blevet fremsat, at der ved provstiet skulle oprettes et læser- brevs-sekretariat! — Det er glædeligt at se, at kirkesiden i A/G afføder reaktioner. Grundet omtrent to måneders rejser rundt i landet har jeg været ude af kontakt med bl. a. redaktionen af A/G, men iler nu med at besvare nogle ytringer fra læserne. Forstå venligst nødvendigheden af at gøre det lidt summarisk: J. Josefsen, Fiskenæsset, (A/G nr. 17) og Johs. Lund Christianshåb, (nær- værende nummer), ligesom Eli Olsen, Arsuk (A/G nr. 7) har skrevet om kir- kelige indsamlinger og har rejst for- skellige spørgsmål i den forbindelse. Under eet vil jeg sige: tak for d’her- res positive indstilling over for tanken om menighedens pligt til selv at bringe også økonomiske ofre, en tan- ke, som endnu er ret ung heroppe. Hvorvidt vinter eller sommer er den bedst egnede årstid for indsamlinger er sådan set såre vanskeligt at sige noget generelt om. Nogle steder i Grønland er der de bedste indtjenings- muligheder om vinteren, andre ste- der (de fleste) om sommeren. A forskellige grunde, som jeg ikke kan redegøre for før forestående for- handlinger med biskoppen, er tanken om oprettelse af en fælles grønlandsk kirkefond midlertidigt skudt i bag- grunden, men der vil jo over alt være mange vigtige lokale formål at samle ind til (jvf. lederen i dette nummer). I øvrigt henviser jeg i denne forbin- delse til de nu valgte menighedsre- præsentanter, der har et ord at skulle have sagt i forbindelse med indsam- linger, jvf. anordningens paragraf At bruge specielt 3. julidagen til en landsomfattende pengeindsamling til et kirkeligt formål er vi på et af vore konventer blevet enige om at afstå fra for ikke at konkurrere med Neriut. Kontakt med den danske menighed: biskoppen agter at besøge Grønland i 1964, men biskoppens rejserute ken- des endnu ikke. Marius Abeisen mener i A/G nr. 13 at have korrekset mig med hensyn til forståelsen af Luther. Oplysningskon- sulenten har gjort sig skyldig i en uheldig misforståelse med hensyn til noget af det, han citerede fra en kir- kehistorie. Han omgås såre letsindigt med citationstegn, hvilket er foreholdt ham ad anden vej. Ludvig Siegstad’s artikel i A/G nr. 15 om „børns optagelse i menigheden": det er, som om jeg skulle mene, at dåb udført i private hjem, eller „i grøn- lændernes telte" eller — for Meste- rens vedkommende — i floden Jordan ikke skulle være en ret dåb. Hvor har jeg nu sagt det??? Hvad jeg har søgt at gøre klart, er at barnedåb nor- malt hører hjemme ved menighedens gudstjeneste. For dette synspunkt har jeg anført: dels teologiske grunde (dåben som indførelse i menigheden), dels peget på kirkeministeriets hen- stilling til præsterne om at søge at „modvirke tilbøjeligheden til at fra- vige den almindelige regel om dåbens foretagelse." Hvad teologiske syns- punkter angår, kan man være uenig. Så kan man diskutere og afveje ar- gumenter. Men det er da vist kun i Grønland, at man kan blive beskyldt for herskesyge, fordi man i embeds medfør peger på et kirkeministerielt cirkulære, indeholdende en bestem- melse, der er med til at hegne om en vis folkekirkelig orden. Hans Kanutsen, Julianehåb, spørger i nærværende nummer, hvorfor på- sken ikke falder på samme dato hvert år,-------I 2. og 3. århundrede fej- rede man i Lilleasien påsken på en bestemt dato (d. 14. Nisan), uden hen- syn til hvilken ugedag denne dato faldt på. I Rom og andre steder i den unge kristne kirke holdt man imid- lertid på, at påsken burde fejres på en søndag (til minde om Kristi op- standelse en søndag morgen). På et stort kirkemøde i 325 blev man enige om, at påsken altid skulle falde på den første søndag efter fuldmåne efter forårs jævndøgn. Dette har været fulgt siden. Efter denne regel kan påskedag tidligst falde den 22. marts og senest 25. april. Udfra påsken be- regnes så datoen for fastelavn og pin- se, Kristi Himmelfartsdag og (endnu da) Store Bededag. Svend Erik Rasmussen. ssuinigssånik isuma tunuartisimagat- dlartineKarpoK. tamagingnime åma nunaKarfikutårtunik pingårtunik ka- terssuissugssaKartalisaoK (tak. kirke- sidenime tåssane agdlautigissaK pi- ngårneK). åmåtaoK tåssunga atatitdlu- go uparuarpåka ilagit sivnersaisa a- ningaussanik katerssuissarnigssåt piv- dlugit oKausigssaKartitaunerat, tak. perKussutip § 17 stik. 1. 2. julip pingajuåne nuna tamåkerdlu- go aningaussanik ilagingnut tunga- ssunut atugagssanik katerssuissarnig- ssaK palasit atautsimlnerisa ardlåne taimaitisimavarput „Neriut" unang- migdlersutut ikumanago. Johs. Lundip ilagingnut danskinut atåssuteKarnerunigssaK taisimavå. o- Kautigisinauvara biskop 1964 Kalåt- dlit-nunålialerssårtOK sumungnar- niarnerile sule ilisimaneKångitdlat. Marius Abelsenip A/G nr. 13 Lu- therimik påsingningnigssamik iliniar- tisorissorujugssuvånga. soruname er- Kungitsumik oKarsimaguma agdlagsi- magumalunit iluarsivfigineKarnigssa- ra ajoringivigpara. nalunåisavarale Kåumarsainermut pissortap kirkehi- storiamit issuagkane påsinerdluivfigi- simagå Lutherip OKauseringisai („—“) issaussalerdlugit tamånalo inuanut privatimik nalunaerutigåra. Ludvig Siegstadip agdlagå A/G nr. 15 kuisitarneK KanoK atorneKåsava?- me: sordlo isumaKarnåsassoK igdlui- narne tupinånguanilunit — Jisusimut- dlunit tugtitdlugo — Jordanip ktiane kuisineK erKortumik kuisiniviusångit- sok. sume taima OKarpunga? nåmik, erssenKigsarniagara tåssa kuissut pi- ssusigssamisut dlagit nålagiarneråni- tugssaussoK. isumamutdlo tamatumu- nga tapersiussatut taisimavåka pi- ssutsit ugperissamik ilisimatussutsi- mit tigussat sujugdlermik kuissut ila- gingnut ilångutitsivigtut dssigissaria- KartOK tåssunga ilagit najunigssåt kigsautiginardlune: åipagssånigdlo ti- kuarsimavara kirkeministeriap pala- sinut sianigerKusså: „ilagingne kui- ssutip suliarineKartarnerata ilagingne atortussunit Kimagutitauniartarnera pinavérsimatiniarKuvdlugo". sujug- dleK pivdlugo isumaKatigingineKarsi- nauvoK agssortuneKardlunilo pissuti- giniagkat ingmingnut ugtordlugit. Ka- låtdlit-nunånile taimågdlåt nålagau- niartutut pasigdlissoKarsinaugunar- poK (sordlo „atuartartunut“-me o- KauseKartoK: „pisinaussortavtinit pa- lasinit ajoKinitdlo nålagkersorneKå- saugut?), åle atorfik nåpertordlugo kirkeministeriap nalunaerutå aulaja- ngersagaK folkekirkep ordeneKartu- mik ingerdlatiniarnigssånut tungåssu- tilingmik imalik uparuartitdlugo. nå- lagaujumatorpaloKinerput agdlagkav- ne sujugdlerme (A/G nr. 5 1963) ag- dlagkåka: „mérKat pendgsut akomu- teKangitsutdlo kisisa isumagåka. nå- påumik avdlamigdlunit pissariaKavig- sumik perKuteKarpat suliariumaKår- put uvdlukut unuåkutdlunit"? Hans Kanuthsen, KaKortormio nor- mume tåssane aperivoK sok iporske u- kiut tamaisa uvdlue åssigigsumik nag- dliuneK ajortOK. — ukiut untritigdlit åipagssånut pingajugssånutdlo inger- dlaneråne AsiårKame porske nagdliu- ssineKartaraluarpoK aulajangersima- ssumik uvdlulerdlugo (Nisanip 14-iå- ne) sapåtip akunerata uvdluisa ardlå- ne sumilunit nagdllsagaluarpat. Ru- mamile taimalo kristumiulerKåt ilai- ne porske nagdliussineKartarpoK sa- påtikut ('sapåme uvdlånguaK Kristu- sip makinera erKainiardlugo). ilagit a- tautsiminerssuåne uk. 325 isumaKati- gissutigineKarpoK porske tamatigut nagdliutorsiorneKartåsassoK uperna- lerKårfiup kingornagut Kåumatip imig- siviata sujugdliup kingornagut sapå- me sujugdlerme. tamåna kingorna malingneKartuarpoK. tåuna najorKU- taralugo porske piårnerpåmik nag- dliusinauvoK 22. marts kingusingner- påmigdlo 25. april, porskivdlo sumiv- fia aulajangissussarpoK kuisivfiup pinsip Kristusivdlo Kilaliarfiata (su- lilo atagatdlartumik) tugsiarfigssilp suminigssåinut. Svend Erik Rasmussen sllarssuarme famarine pilerngttneKarfoK Bma mBne Kaiatdllf-nunåne Extra size 45 øre pr. stk. Standard size 35 øre pr. stk. CONTINENT 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.