Atuagagdliutit - 10.10.1963, Blaðsíða 13

Ny tekstrække?
najorKutagssat nutat?
nålagiartartut tamarmik nalungi-
låt adventit sujugdliåne najorKutag-
ssat nikitartut, ivangkiliut ipistilitdlo
tungaisigut. ukioK måna 1. decembe-
rimit najorKutagssat ardlait atuler-
sugssauvdlutik.
ukiutdle ardlagdlit OKatdlisigine-
KartarpoK najorKutagssat mardluit a-
tortorérsut sule atautsinik oKalussi-
ssutaussartugssanik ilaneKåsassut na-
jorKutagssat pingajuinik taineKartug-
ssanik. sujunerstimut tamatumunga
tunuleKutauvoK naluneKångitsoK må-
na ivangkiliuvta sisamat ilangåtsiar-
ssue oKalussinigssamut najoncutag-
ssarKigkaluartut maungamut atorne-
Karsimångitsut najor«utagssane mar-
dluine måna atugaussune inigssaKå-
nginamik. ukiup Kåumatisiutitigut
ingerdlassup iluane sapåtit nagdliutut-
dlo aulajangersimassumik amerdlå-
ssuseKarmata soruname kigdleKarpoK
bibilip ilå KanoK angnertutigissoK nå-
lagiarnerme najor-Kutagssatut aulaja-
ngersimassutut tiguneKarsinaunersoK.
bibilip ilangåtsiarssuinut najorKutag-
ssarKigkaluanut „erKungitsuliornertut
ineK“ tamåna — tåssa nålagiarnivti-
ne tusarneKajuinerat — iluarsissuser-
niardlugo OKautigineKarérsutut suju-
nersutigineKarsiimavoK najorKutag-
ssanik atautsinik pilersitserKingnig-
ssaK.
najorKutagssanik ardlaKarnerussu-
nik pilersitsiniartut pissutimigtut o-
Kautigissarpåt uvavtinut OKalussissu-
ssunut tusåvdlugit åssigiginarpasig-
sinaussunut nutångorsarfiusinauju-
mårtut. OKalutsinik uteKåtårinermut
navianartorsiorsinauneK migdlisine-
KarsimåsaoK najorKutagssanik ataut-
sinik sule pilersitsinikut najorKutat
ingmingnut „ungasingnerulersineKar-
simagpata“.
ivangkiliut testamentitåmit najor-
Kutagssausinaussut pitsaussut Kavsit
maungamut najorKutarissarsimångi-
savta saniagut pissutigssaKarportaoK
uparuåsavdlugit bibilivta erdlingnar-
tusivé Dåvip tugsiutainik taineKartar-
tut testamentitorKamitut nålagiartar-
nivtine ingmaralånguåinaK atorne-
Karsimagaluit tåukunångale pitsag-
ssuit Kavsit najorKutagssartfigssatut
sujunersutigineKarsimåput.
ukiut Kavsit sujornagut biskorpit
udvalgiliortitsiput najorKutagssat pi-
ngajugssåinut nutågssanut sujunersu-
tiliortugssanik. sujunersusiåt Dan-
markime palasøKarfingne Kavsine i-
lagit ukiorissaisa ardlåne dKåtårne-
KarpoK, sulile atortugssatut aulaja-
ngivfigineKarane. måna biskorpimit,
akuerssissutigineKarpoK najorKutag-
ssat pingajuånut sujunersut ukioK a-
tauseK misilingneKarKisassoK. — a-
torusungneKarfiane sapåmit angner-
mit autdlarnerdlugo. biskorpip „kig-
sautiginartipå" najorKutagssanik su-
junersut atortugssatut aulajangersar-
neKartinane ukioK atauseK misiling-
neKaratdlåsassoK. misigissat OKause-
Kautitdlo amerdlanerussut pineKarsi-
naorKuvdlugit najorKutagssat OKalu-
ssissutéusavdlutik nalerKutissusé piv-
dlugit.
erKarsautigssaK atorfeKarnivtinut
tungassuinavigtut isorinartoK kirke-
siderne sarKumiukavko aulajangersu-
mik pissutøKarpunga uminga: „kig-
sautigineKarfiane". tamåna isumaKéi-
néngilaK palasip ajoidvdlumt kigsau-
tigigpåssuk, dlagitdle sivnersigssait
nalunaerpata atorumavdlugo. tåssa i-
sumaKatauvdlutik ilagit ukiorissåt
nåvdlugo najorKutagssat pingajugssait
misilingneKåsassut najorKutagssat su-
junersutigissaussut OKalussissutigine-
Kartardlutik.
tåssa nunaKarfingne ilagit sivner-
sigssaisa atuerKussivfinaine najorKu-
tagssat nutat sapåmit angnermit aut-
dlartineKarsinåuput. igdluatungågut-
dle ilagit sivnersigssaisa najorKutag-
ssat nutat atornigssåt piumassarisi-
nåungilåt palasip nangmineK atusav-
dlugit kigsautigisimångigpagit.
OKautigineKarérsutut biskorpip kig-
sautiginartipå ukioK atauseK atorér-
pata misigissaKarfiuvdlutigdlo nalu-
naerssdtit biskorpimut nagsiuneKar-
nigssåt. tamåna pingåruteKarsinauvoK
najorKutagssat nutågssat aulajanger-
savingneKarnigssåt aperKutaulerpat.
palasit ajOKit ilagitdlo sivnersigssait
[piårtumik Kulåne OKautigissat piv-
dlugit oKaloKatigigtariaKåsåput.
Som det vil være enhver kirke-
gænger bekendt, har vi to forskel-
lige tekstrækker at prædike over, og
der skiftes hver første søndag i ad-
vent. Fra den 1. dec. i år vil turen
være kommet til 2. tekstrække.
Der har imidlertid i adskillige år
været tale om, at vi ud over de to
bestående tekstrækker skulle have
yderligere een, den såkaldte 3. teks-
række. Baggrunden for dette forslag
er den kendsgerning, at der i vore
4 evangelier er en del som prædike-
tekst velegnet stof, man ikke har kun-
net få puttet ind i vore to nuværende
tekstrækker. Når et kirkeår har et
bestemt antal søn- og helligdage, er
det jo begrænset, hvor meget man
således kan skaffe plads til ved vore
faste gudstjenester. For at råde bod
på den uretfærdighed, der på en
måde er overgået en del af det evan-
geliske stof - nemlig derved, at der
aldrig er lejlighed til at bruge det
ved vore gudstjenester - er det som
sagt foreslået, at der indføres en
tekstrække til.
Som motiv herfor anføres endvi-
dere, at det vil virke fornyende på os
prædikanter, der jo let bliver lidt
mosgroede og ensformige at høre på.
Faren for at gentage sig selv skulle
blive mindsket, hvis der gennem ind-
førelsen af endnu et sæt tekstser bli-
ver lidt mere „afstand" mellem teks-
terne.
(Apropos faren for at gentage sig
selv! Kender De historien om man-
den, der skulle tale med præsten om-
gående og derfor gik hen til kirken,
hvor han vidste præsten opholdt sig.
Kirkebetjenten standsede ham imid-
lertid ved kirkedøren, idet han fore-
holdt ham, at pastoren i øjeblikket
havde en vielse og netop var midt i
sin tale til brudeparret. „Jamen, hvor
længe vil det vare, før pastoren er
færdig med sin tale", spurgte den
utålmodige. Kirkebetjenten lindede på
døren, stak det ene øre ind og lyttede
et øjeblik. „Pastoren vil sige Amen
om 6 minutter. Det er den med fuglen
i dag.“)
Ud over en række gode evangelie-
tekster, vi hidtil har måttet undvære
som prædiketekster, er der også grund
til at gøre opmærksom på et af vor
bibels virkelige skatkamre, de så-
kaldte Davidssalmer i Gamle Testa-
mente, som hidtil i kun ringe grad
er udnyttet ved vore gudstjenester,
men hvorfra der nu er foreslået en hel
del perler som epistel-tekster, „hel-
lige lektier", til den nye tekstrække.
For flere år siden har biskoppen
nedsat et udvalg, der har udarbejdet
et forslag til en tredie tekstrække.
Forslaget har allerede været prøve-
kørt et kirkeår i en række sogne i
Danmrk, men er stadigvæk ikke au-
toriseret. Nu er der netop af biskop-
pen givet tilladelse til, at 3. tekst-
række-forslaget må prøvekøres et år
til - begyndende med 1. søndag i ad-
vent i år - „hvor man måtte ønske
det". Og biskoppen finder dette øn-
skeligt, så flest mulige erfaringer med
hensyn til teksternes egnethed som
prædiketekster kan blive indhen-
tet.
Når jeg bringer dette tilsyneladende
rent tjenstlige problem frem her på
kirkesiden, er det af en bestemt
grund: „hvor man måtte ønske det"
betyder nemlig ikke, hvor præsten
eller kateketen måtte ønske det, men
hvor menighedsrepræsentationen er-
klærer sig indforstået hermed, altså
går med til, at man et kirkeår igen-
nem prøver forslaget ved at prædike
over de foreslåede tekster.
Man kan altså kun gå i gang med
den foreslåede 3. tekstrække nu fra
advent, hvor menighedsrepræsentatio-
nen erklærer sig indforstået. På den
anden side skal også prædikanten
selv være villig dertil.
Biskoppen finder det som sagt øn-
skeligt med endnu en prøvekøring.
De herved indvundne erfaringer kan
få betydning, når der skal tages en-
delig stilling til spørgsmålet om au-
torisering af forslaget.
Præster, kateketer og menigheds-
repræsentanter bør altså snarest
snakke lidt om ovenstående.
ser.
atuartartunut akissutit
soruname Kuiasårutiginardlugo su-
junersuissoKarsimavoK „atuartartut
agdlagteKarfigssånik" provsteKarfing-
me ivertitsissoKarKuvdlugo. — nuå-
nerpoK takuvdlugo Atuagagdliutine
kirkesiden atuarneKartardlunilo o-
KauseKarfigineKartartoK.
Kåumatit mardlungajait nunavtine
angalasimavdlunga Atuagagdliutit år-
KigssuissoKarfiat atåssuteKarfigiung-
naersimavara. månale tuaviortariaKa-
lerdlunga „atuartartunut“-mitut Kav-
sit akinigssåinut agdlautigisimassav-
nut tungassut. påserKuvarale avdla-
tut ajornartumi'k nailisaissariaKara-
ma.
J. Josefsen, K’eKertarssuatsiait (A/G
nr. 17) Johs. Lund, K’asigiånguit nor-
mume tåssane), taimatutaoK Eli Olsen,
Arsuk (A/G nr. 7) agdlagaKarput ila-
gingne katerssuinigssat pivdlugit tå-
ssungalo tungatitdlugit Kavsinik aper-
KuteKardlutik. atautsimut OKarfigiu-
mavåka: KujanaK ilagit aningaussa-
tigutaoK pigdliuteKartariaKåsavdlutik
pissugssaunerånut isumamut isuma-
Kataunivsinut. isuma tåuna måne su-
le nutauvoK. ukiordlunit aussardlunit
katerssuivfigisavdlugo sordleK naler-
KunerunersoK aulajangersumik OKau-
seKarfiginøK ajornartuvoK. Kalåfdlit-
nunåne nunaKarfit ilaisa ukioK akig-
ssarsiorfigingnarnerutitarpåt avdlat-
dle (amerdlanerit) aussaK.
assigingitsut mauna taislnåungisåka
pissutigalugit ungasingitsunguåkut bi-
skopimik OKaloKatigingnigtinanga ka-
låtdlit oKalugfiliornigssamut tapissu-
taussartugssanik atautsimut kater-
Fra den kirkelige brevkasse
Det forslag er blevet fremsat, at der
ved provstiet skulle oprettes et læser-
brevs-sekretariat! — Det er glædeligt
at se, at kirkesiden i A/G afføder
reaktioner.
Grundet omtrent to måneders rejser
rundt i landet har jeg været ude af
kontakt med bl. a. redaktionen af
A/G, men iler nu med at besvare
nogle ytringer fra læserne. Forstå
venligst nødvendigheden af at gøre
det lidt summarisk:
J. Josefsen, Fiskenæsset, (A/G nr.
17) og Johs. Lund Christianshåb, (nær-
værende nummer), ligesom Eli Olsen,
Arsuk (A/G nr. 7) har skrevet om kir-
kelige indsamlinger og har rejst for-
skellige spørgsmål i den forbindelse.
Under eet vil jeg sige: tak for d’her-
res positive indstilling over for tanken
om menighedens pligt til selv at
bringe også økonomiske ofre, en tan-
ke, som endnu er ret ung heroppe.
Hvorvidt vinter eller sommer er den
bedst egnede årstid for indsamlinger
er sådan set såre vanskeligt at sige
noget generelt om. Nogle steder i
Grønland er der de bedste indtjenings-
muligheder om vinteren, andre ste-
der (de fleste) om sommeren.
A forskellige grunde, som jeg ikke
kan redegøre for før forestående for-
handlinger med biskoppen, er tanken
om oprettelse af en fælles grønlandsk
kirkefond midlertidigt skudt i bag-
grunden, men der vil jo over alt være
mange vigtige lokale formål at samle
ind til (jvf. lederen i dette nummer).
I øvrigt henviser jeg i denne forbin-
delse til de nu valgte menighedsre-
præsentanter, der har et ord at skulle
have sagt i forbindelse med indsam-
linger, jvf. anordningens paragraf
At bruge specielt 3. julidagen til en
landsomfattende pengeindsamling til
et kirkeligt formål er vi på et af vore
konventer blevet enige om at afstå
fra for ikke at konkurrere med Neriut.
Kontakt med den danske menighed:
biskoppen agter at besøge Grønland i
1964, men biskoppens rejserute ken-
des endnu ikke.
Marius Abeisen mener i A/G nr. 13
at have korrekset mig med hensyn til
forståelsen af Luther. Oplysningskon-
sulenten har gjort sig skyldig i en
uheldig misforståelse med hensyn til
noget af det, han citerede fra en kir-
kehistorie. Han omgås såre letsindigt
med citationstegn, hvilket er foreholdt
ham ad anden vej.
Ludvig Siegstad’s artikel i A/G nr. 15
om „børns optagelse i menigheden":
det er, som om jeg skulle mene, at dåb
udført i private hjem, eller „i grøn-
lændernes telte" eller — for Meste-
rens vedkommende — i floden Jordan
ikke skulle være en ret dåb. Hvor
har jeg nu sagt det??? Hvad jeg har
søgt at gøre klart, er at barnedåb nor-
malt hører hjemme ved menighedens
gudstjeneste. For dette synspunkt har
jeg anført: dels teologiske grunde
(dåben som indførelse i menigheden),
dels peget på kirkeministeriets hen-
stilling til præsterne om at søge at
„modvirke tilbøjeligheden til at fra-
vige den almindelige regel om dåbens
foretagelse." Hvad teologiske syns-
punkter angår, kan man være uenig.
Så kan man diskutere og afveje ar-
gumenter. Men det er da vist kun i
Grønland, at man kan blive beskyldt
for herskesyge, fordi man i embeds
medfør peger på et kirkeministerielt
cirkulære, indeholdende en bestem-
melse, der er med til at hegne om en
vis folkekirkelig orden.
Hans Kanutsen, Julianehåb, spørger
i nærværende nummer, hvorfor på-
sken ikke falder på samme dato hvert
år,-------I 2. og 3. århundrede fej-
rede man i Lilleasien påsken på en
bestemt dato (d. 14. Nisan), uden hen-
syn til hvilken ugedag denne dato
faldt på. I Rom og andre steder i den
unge kristne kirke holdt man imid-
lertid på, at påsken burde fejres på
en søndag (til minde om Kristi op-
standelse en søndag morgen). På et
stort kirkemøde i 325 blev man enige
om, at påsken altid skulle falde på
den første søndag efter fuldmåne efter
forårs jævndøgn. Dette har været
fulgt siden. Efter denne regel kan
påskedag tidligst falde den 22. marts
og senest 25. april. Udfra påsken be-
regnes så datoen for fastelavn og pin-
se, Kristi Himmelfartsdag og (endnu
da) Store Bededag.
Svend Erik Rasmussen.
ssuinigssånik isuma tunuartisimagat-
dlartineKarpoK. tamagingnime åma
nunaKarfikutårtunik pingårtunik ka-
terssuissugssaKartalisaoK (tak. kirke-
sidenime tåssane agdlautigissaK pi-
ngårneK). åmåtaoK tåssunga atatitdlu-
go uparuarpåka ilagit sivnersaisa a-
ningaussanik katerssuissarnigssåt piv-
dlugit oKausigssaKartitaunerat, tak.
perKussutip § 17 stik. 1. 2.
julip pingajuåne nuna tamåkerdlu-
go aningaussanik ilagingnut tunga-
ssunut atugagssanik katerssuissarnig-
ssaK palasit atautsimlnerisa ardlåne
taimaitisimavarput „Neriut" unang-
migdlersutut ikumanago.
Johs. Lundip ilagingnut danskinut
atåssuteKarnerunigssaK taisimavå. o-
Kautigisinauvara biskop 1964 Kalåt-
dlit-nunålialerssårtOK sumungnar-
niarnerile sule ilisimaneKångitdlat.
Marius Abelsenip A/G nr. 13 Lu-
therimik påsingningnigssamik iliniar-
tisorissorujugssuvånga. soruname er-
Kungitsumik oKarsimaguma agdlagsi-
magumalunit iluarsivfigineKarnigssa-
ra ajoringivigpara. nalunåisavarale
Kåumarsainermut pissortap kirkehi-
storiamit issuagkane påsinerdluivfigi-
simagå Lutherip OKauseringisai („—“)
issaussalerdlugit tamånalo inuanut
privatimik nalunaerutigåra.
Ludvig Siegstadip agdlagå A/G nr.
15 kuisitarneK KanoK atorneKåsava?-
me: sordlo isumaKarnåsassoK igdlui-
narne tupinånguanilunit — Jisusimut-
dlunit tugtitdlugo — Jordanip ktiane
kuisineK erKortumik kuisiniviusångit-
sok. sume taima OKarpunga? nåmik,
erssenKigsarniagara tåssa kuissut pi-
ssusigssamisut dlagit nålagiarneråni-
tugssaussoK. isumamutdlo tamatumu-
nga tapersiussatut taisimavåka pi-
ssutsit ugperissamik ilisimatussutsi-
mit tigussat sujugdlermik kuissut ila-
gingnut ilångutitsivigtut dssigissaria-
KartOK tåssunga ilagit najunigssåt
kigsautiginardlune: åipagssånigdlo ti-
kuarsimavara kirkeministeriap pala-
sinut sianigerKusså: „ilagingne kui-
ssutip suliarineKartarnerata ilagingne
atortussunit Kimagutitauniartarnera
pinavérsimatiniarKuvdlugo". sujug-
dleK pivdlugo isumaKatigingineKarsi-
nauvoK agssortuneKardlunilo pissuti-
giniagkat ingmingnut ugtordlugit. Ka-
låtdlit-nunånile taimågdlåt nålagau-
niartutut pasigdlissoKarsinaugunar-
poK (sordlo „atuartartunut“-me o-
KauseKartoK: „pisinaussortavtinit pa-
lasinit ajoKinitdlo nålagkersorneKå-
saugut?), åle atorfik nåpertordlugo
kirkeministeriap nalunaerutå aulaja-
ngersagaK folkekirkep ordeneKartu-
mik ingerdlatiniarnigssånut tungåssu-
tilingmik imalik uparuartitdlugo. nå-
lagaujumatorpaloKinerput agdlagkav-
ne sujugdlerme (A/G nr. 5 1963) ag-
dlagkåka: „mérKat pendgsut akomu-
teKangitsutdlo kisisa isumagåka. nå-
påumik avdlamigdlunit pissariaKavig-
sumik perKuteKarpat suliariumaKår-
put uvdlukut unuåkutdlunit"?
Hans Kanuthsen, KaKortormio nor-
mume tåssane aperivoK sok iporske u-
kiut tamaisa uvdlue åssigigsumik nag-
dliuneK ajortOK. — ukiut untritigdlit
åipagssånut pingajugssånutdlo inger-
dlaneråne AsiårKame porske nagdliu-
ssineKartaraluarpoK aulajangersima-
ssumik uvdlulerdlugo (Nisanip 14-iå-
ne) sapåtip akunerata uvdluisa ardlå-
ne sumilunit nagdllsagaluarpat. Ru-
mamile taimalo kristumiulerKåt ilai-
ne porske nagdliussineKartarpoK sa-
påtikut ('sapåme uvdlånguaK Kristu-
sip makinera erKainiardlugo). ilagit a-
tautsiminerssuåne uk. 325 isumaKati-
gissutigineKarpoK porske tamatigut
nagdliutorsiorneKartåsassoK uperna-
lerKårfiup kingornagut Kåumatip imig-
siviata sujugdliup kingornagut sapå-
me sujugdlerme. tamåna kingorna
malingneKartuarpoK. tåuna najorKU-
taralugo porske piårnerpåmik nag-
dliusinauvoK 22. marts kingusingner-
påmigdlo 25. april, porskivdlo sumiv-
fia aulajangissussarpoK kuisivfiup
pinsip Kristusivdlo Kilaliarfiata (su-
lilo atagatdlartumik) tugsiarfigssilp
suminigssåinut.
Svend Erik Rasmussen
sllarssuarme famarine
pilerngttneKarfoK Bma
mBne Kaiatdllf-nunåne
Extra size 45 øre pr. stk.
Standard size 35 øre pr. stk.
CONTINENT
13