Atuagagdliutit - 10.10.1963, Blaðsíða 18

IJ D E N RIG S - 'j \
ORIENTERING
mmanut avdlarmt tutigassiimemgit
FN-landene skylder 1 milliard kr.
Sovjet kan risikere at miste sin stemmeret i FN, hvis man ikke befaler
sin restance — FNs 18. generalforsamling starter.
erKigsisimamgssaK
pivdlugo danskit
ikiukiartortue
ukiut mardlugsuit matuma sujor-
natigut Amerikame præsident Kenne-
dy autdlarnivoK taineKartunik „freds-
korps" — amerikamiut inusugtut
hundredet ardlagdlit Afrikame Asia-
milo nunanut nutånut sulissussinia-
rumassut. nunane ornigkamingne i-
nfissut pissarneråtut inussugssåuput,
nunap inuisa nangmingneK nerissåi-
nik nerissardlutik igdlunilo nunap i-
nuisa najugåtut itune sinigtåsavdlu-
tik — naitsumik oKautigalugo pfssut-
sinut nutånut peKatauvdluinåsavdlu-
tik. fredskorpsit ilimanauteKarneru-
jugssuput nunap inue tatigingnilersi-
savdlugit inungnit nålagauvfiup siv-
nersigissamisut autdlartitainingarnit,
tåuko nålagkersuissoKarnermut tu-
ngassunik suliaKarnerussarmata nu-
nap inue atåssuteKarfiginagit åmalo
tatigingningneK angutisinaunago su-
livfigssualiornigssamut USA-mit i-
kiutigssanik nunap inuisa kigsaute-
Karnigssånut tungaviussugssaK.
mingnerungitsumik amerikamiut
nålagkersuinermut sivnissoralugit
autdlartitaisa sorssungnerup kingor-
■natigut atugarigsårnerujugssuat _ pi-
ssutausimavoK USA-p Asiame nuåna-
rineKarnine ånaisimangmago.
danskit ikiuinerat
Kennedy fredskorpsimigut iluagtit-
sisimassorujugssuvoK, Danmarkivdlo
nunanut sujuarsimångitsunut ikiui-
niarnine taimatungajak ingerdlatisav-
dlugo kigsautigisimavå. uvdlune må-
kunane danskit infisugtut 8 Afrikame
Tanganyikamut tikiusimåput, tåssane
atuarfingne åssigingitsune ilitsersui-
ssusavdlutik. tåuko ilait sisamat, ig-
dluliortartoK ingeniøre, maskinmeste-
re, igdluliagssanik titartaissartox
Karmaissordlo ikiutugssåuput nunap
avangnåtungåne nåparsimaviliamut.
agdlagfingmioK agdlautigingnigtar-
tordlo universitetip sujulerssorneitar-
nerata iluarsartuneKarnerane ikiutug-
ssåuput, mekanikerile maskinarbej-
derilo Dar-es-Salaanime tekniske sko-
lerne atuartitsinermut ikiortåusav-
dlutik.
danskit sapingisamik Tanganyikap
nangmineK inue åssigingitsutigut å-
ssiginiartugssauvait, inuniartugssåu-
putdlo Kåumåmut 6—800 kruninik a-
kigssarsiaKardlutik Danmarkime nu-
nanut sujuarsimångitsunut katerssui-
nermit pissunik. nerissat saniatigut
akigssarsiat atorneKartugssåuput er-
rortanut, atissagssanut agssartorner-
anutdlo. taimågdlåt igdlut ikigtuinait
Tanganyikap danskinut autdlartitau-
ssunut atugagssångortisimavai.
Mellemfolkeligt Samvirke autdlar-
titsissfissoK neriugpoK jutdlertinago
sule danskit inusugtut 20 autdlartisi-
nåusavdlugit. ukiumut ardlalinguanik
Danmarkimit orningneKartartugssåu-
put sulinerat KanoK ingerdlanersoK
påsiniardlugo. danskit inusugtut per-
«igsårussaoKissumik xinerneKarsimå-
put, iliniarnertujussarsimassutdlo ki-r
simik autdlartineKarnigssåt kigsauti-
gineKarsimångilaK. mingnerungitsu-
mik håndværkerit piumaneKarnerusi-
måput.
ano.
RANDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
ATUKIT!
Forenede nationer er i denne tid
samlet i New York til sit 18. møde
siden sin oprettelse. Næppe tidligere
har FN rent politisk stået stærkere
end før denne samling, men truende
skyer findes der nu også. Skyerne be-
står i økonomiske problemer, og det
kan blive svært nok for FN at klare
skærene, hvis medlemslandene ikke
finder sammen for at løse økonomien,
der siden Congo-aktionen har været
vaklende.
Men rent politisk går det altså bed-
re. Cuba-krisen sidste år var stærkt
medvirkende hertil. FN skred ganske
vist ikke direkte ind i striden mellem
USA og Sovjetunionen, men den
kendsgerning, at de to stormagter fik
forhandlinger igang gennem FN —
Første danske
Fredskorps er
sendt af sted ,
For et par år siden tog den ameri-
kanske præsident Kennedy initiativet
til et såkaldt „fredskorps" — flere
hundrede unge amerikanere, der var
villigt til at gøre en indsats for de nye
lande i Afrika og Asien. De skulle
leve på samme måde som de indfødte
i de lande, de blev sendt ud til, spise
de indfødtes egen mad, sove i de sam-
me huse som landets beboere — kort
sagt leve sig ind i de nye forhold.
Fredskorpsene ville have større mu-
ligheder for at vinde de indfødtes til-
lid end ambassadernes folk, der for
det meste udfører deres diplomatiske
arbejde uden at opnå kontakt med be-
folkningen og uden at opnå den tillid,
der er baggrunden for, at de indfødte
ønsker at modtage hjælp fra USA til
industrialiseringen.
Ikke mindst de amerikanske ambas-
saders ophøjede leveform efter krigen
gjorde, at USA mistede sin populari-
tet i Asien.
DEN DANSKE HJÆLP
Kennedy har haft stor succes på
sine fredskorps, og Danmark har øn-
sket at gennemføre sin u-landshjælp
på nogenlunde samme måde. Et hold
på otte unge danske ankommer i disse
dage til Tanganyika i Afrika, hvor de
skal være instruktører ved forskellige
skoler. Fire af de unge danske, en
bygningsingeniør, en maskinmester, en
bygningskonstruktør og en murer skal
assistere ved et hospitalbyggeri i den
nordlige del af landet.
En kontorassistent og en korrespon-
dent skal medvirke ved opbygningen
af universitetets administration, mens
en mekaniker og en maskinarbejder
bliver undervisningsassistenter ved
den tekniske skole i Dar-es-Salaan.
Danskerne skal så vidt muligt indgå
på lige fod med Tanganyikas egne
folk på de forskellige forhold, og de
skal opretholde livet med en måneds-
løn på 6—800 kr. fra u-landsindsam-
lingen i Danmark. Lønnen skal for-
uden maden dække vask, tøj og trans-
port. Kun i få tilfælde har Tanganyika
tilbudt boliger til de udsendte danske.
Mellemfolkeligt Samvirke, der fore-
står udsendelsen, håber inden jul at
kunne udsende endnu 20 unge danske.
Et par gange om året skal der hjem-
mefra foretages besøg på stedet for at
se, hvordan indsatsen fungerer. De
unge danske er udpeget med stor om-
hu, og man har ikke ønsket alene at
sende et selskab akademikere ud. Ikke
mindst håndværkere er blevet fore-
trukne. ano.
det eneste mulige sted på dette tids-
punkt — viste, at FNs stilling som
mægler ikke kan underkendes.
KONTINGENTRESTANCE
PÅ 1260 MILLIONER
Af de 1260 millioner kroner, som
FNs medlemslande skylder i kontin-
gent til FN, vedrører alene 700 millio-
ner kroner fra udgifterne til FNs ind-
skriden i Congo for nogle år siden.
1 Sovjet ønsker ikke at betale til Con-
go-aktionen eller den politistyrke, som
FN igennem flere år har haft i Gaza
til at bevogte grænsen mellem Israel
og Ægypten efter den berømte lyn-
krig mellem disse to lande, hvor også
England og Frankrig var indblandet.
Sovjet alene skylder 250 millioner kr.
for Congo-aktionen og 1055 miil. kr.
til Gaza-styrkerne. Frankrig ønsker
heller ikke at betale for Congo-ak-
tionen og skylder ca. 90 miil. kr. her-
for.
Sovjet holder sig til en spidsfindig-
hed i FN-pagtens artikel 17 stk. 2 og
hævder ikke at være forpligtet til at
betale. Den mellemfolkelige domstol i
Haag har dog afsagt en dom, der går
Sovjet imod.
FN-pagten siger bl. a„ at et med-
lemsland ikke kan opretholde sin
stemmeret, hvis restancen overstiger
eller er lig med bidragene for de to
sidste år, og det er tilfældet for Sov-
jets vedkommende.
Det bliver interessant at se, hvilke
politiske krumspring, der skal til for
at redde Sovjets medlemskab af FN.
Må Sovjet ekskluderes af FN, vil hele
organisationen falde sammen og miste
sin position som mødested for de stor-
politiske magter.
FRYGT FOR CONGO-KAOS
Generalsekretær U-Thant har af
tvingende økonomiske og politiske
grunde, som det hedder, besluttet, at
FN-tropperne i Congo skal trækkes
tilbage ved udgangen af dette år. Fra
amerikansk og engelsk side har man
udtrykt dyb bekymring for en sådan
tilbagetrækning, og endog Belgien
uvdlune måkunane nålagauvfit pe-
Katigit autdlarnernermik kingorna
18-igssånik atautsimilerput New
Yorkime. nålagkersuinermut tunga-
ssutigut atautsiminerup tamatuma su-
jornatigut FN aitsåt taima nukigtu-
tigisimagunarpoK, kisiåne åma måna
årdlerinartoKarpoK. årdlerinartut tå-
ssåuput ajornartorsiutit aningaussa-
nut tungassut, ajornartorsiutit Kå-
ngerniarnigssåt FN-imut ajornaku-
sortorujugssusinauvoK nunat ilau-
ssortaussut isumaKatigigdlutik ani-
ngaussanut tungassut Congome aku-
liusimanerup kingorna ajornartorsior-
titsilersimassut Kångertiniångigpati-
gik.
kisiåne tåssa nålagkersuinermut tu-
ngassutigut pitsaunerussumik inger-
dlavoK. ukioK kingugdleK Cubame a-
jornartorsiutit tamatumunga iluaKU-
tauginarsimåput. USA-p Sovjetivdlo
akerdleringnerånut FN akuliutivi-
ngikaluarpoK, pisimassordle una, nå-
lagauvfigssuit mardluk FN avKutiga-
tvivler på, at Congo kan klare sig ale-
ne uden FNs tilstedeværelse.
Hertil kommer, at Congos mini-
sterpræsident Cyrille Adoula har
rettet en appel til U-Thant for at
få ham til at ændre sin indstilling.
Adoula henviser til, at han behøver
mere tid til at uddanne Congos
hær til at overtage de funktioner,
som FN indtil nu har varetaget.
Vestmagterne frygter, at der vil op-
stå kaos, såfremt FN trækker sig ud
af Congo og foreslår, at der i hvert
fald bliver 3—4000 mand tilbage i
Congo indtil næste sommer. Da
Congo-operationerne var på deres
højdepunkt, var der 21.000 FN-tropper
i Congo.
Men det vil samtidig bringe udgif-
terne ned fra 840 millioner kroner om
året til godt 200 millioner.
MANGE ANDRE PROBLEMER
Blandt andre vigtige problemer på
FNs dagsorden er nedrustningsproble-
mer og koloniernes frigørelse.
Plenarforsamlingen skal behandle
en rapport fra den særlige komite,
som Danmark er medlem af, og som
foreslår selvstændighed for bl. a. Syd-
Rhodesia, Aden, Malta, Kenya og
Zanzibar.
Plenarforsamlingen får også fore-
lagt en rapport om nedrustningskom-
missionens arbejde i Geneve samt
spørgsmålet om at indkalde til en
konference om forbud mod anvendel-
se af kernevåben. På brasiliansk ini-
tiativ har Bolivia, Chile, Ecuador og
Mexico foreslået, at der oprettes en
kernevåbenfri zone i Latinamerika.
Også Sydafrika-problemet ventes at
komme til debat. Fra dansk side for-
fægter man det standpunkt, at det
gælder om at undgå det store blodbad
og finde en fredelig løsning af race-
konflikten.
FNs plenarforsamling skal endvide-
re vælge medlemmer til den mellem-
folkelige domstol i Haag. Der skal
vælges ialt 5 medlemmer for en pe-
riode af ni år fra den 5. februar 1964.
Der er foreslået tre kandidater fra de
nordiske lande — professor Max Sø-
rensen, Danmark, professor Erik
Castren fra Finland og landsretspræ-
sident Sture Petren, Sverige.
lugo isumaKatigingniuteKalermata —
taimanime FN kisime avicutigssa-
tuaungmat — takutitsivox FN-ip isu-
maKatigigsitsiniartartutut atortarnera
susupagineKarsinåungitsoK.
akilerneKångitsut 1260
miil. kroniussut
1260 millioner kronenit nunat FN-ip
ilaussortaisa FN-imut akitsugarissåi-
nit 700 millionit kronet ukiorpåluit
matuma sujornatigut FN-p Congome
akuliuneranut aningaussartutinit pi-
ssuput.
Sovjetip kigsautigingilå akiléxatåu-
savdlune Congome akuliunermut ima-
lunit politilinermut ukiune ardlaling-
ne FN-ip Gazamititainut Israelip Æ-
gyptenivdlo kigdlexarfiat påritlniar-
dlugo nunat tåuko mardluk sorssu-
tipatdlangnerata tusåmassaussup ki-
ngornagut taimane England Fran-
krigilo åma akuliusimavdlutik. Sov-
jetip kisimitdlune Congome akuliu-
nermut 250 mili. kr. akitsugarai Ga-
zarnilo såkutujutitanut 105 miil. kr.
akiligagssaralugit. Congome akuliusi-
manermut Frankrigip akiléKataunig-
ssame åma kigsautigingilå tamatumu-
ngalo 90 mili. kr. migssait akitsugara-
lugit.
Sovjetip tungaviginiarssarisså FN-ip
isumaKatiglssutåne artikel 17, stk 2-
me agdlagsimassoK OKarsimavdlunilo
akilinigssamut pissugssautitaunane.
Haagime erKartussissoKarfiup inui-
angnut tamalånut atortup tamåna er-
Kartussissutigisimavå Sovjet akerdli-
lerdlugo.
FN-ip isumaKatiglssutåne ilåtigut
agdlagsimavoK nunap ilaussortaussup
taissisinautitaunine åtåsinåungikå u-
kiune kingugdlerne mardlungne akj-
liutaussartugssat angerxatånik imalu-
nit amerdlanerussunik akitsunik aki-
ligagssaKalerune, taimåipordlo Sov-
jetimut.
takusavdlugo soKutiginåsaoK nå-
lagkersuinermut tungassutigut KanoK
ilioriatårtoKåsanersoK Sovjetip FN-i-
mut ilaussortaunera ånåuniardlugo.
FN pérsineKåsagpat FN-imit peKati-
gigfik tamarme asiujartulersugssau-
vok nålagauvfigssuitdlo nunanut av-
dlanut tungassut pivdlugit atautsi-
miniardlutik katerssutarfiåtut atorfi-
ne ånåisavdlugo.
påtsiverunigssamut ardlerineK
generalsekretær U Thant avdlatut
ajornartumik aningaussanut nålag-
kersuinermutdlo tungassut pissutiga-
lugit — taima OKautigineKarmat —
aulajangersimavoK, Congome FN-ip
såkutue ukiup matuma nånerane tu-
nuartineKåsassut. tuluit amerikamiut-
dlo tungånit tunuartitsinigssaK tai-
méitoK agsut årdlerigalugo OKause-
KartoKarsimavoK, agdlame Belgienip
Kularå Congop kisimitdlune FN na-
jortiginago ingerdlasinaunigsså.
tamatumungalo ilauvoK Congop
ministerpræsidentia Cyrille Adoula U
Thantimut sågfigingnissuteKarsi-
mangmat isåmane avdlångorterKUV-
dlugo. Adoulap sianigerKusimavå si-
visunerussumik pivfigssaxartariaKar-
dlune suliagssat FN-ip måna tikitdlu-
go isumagisimassaisa tiguneKarnigsså-
nut Congop såkutue sungiusåsavdlu-
git.
nålagauvfit kitdlit årdlerKUtigåt FN
Congomit tunuarpat påtsivéruneKali-
sassoK sujunersutigalugulo aussap
tugdliutup 'tungånut angutit 3—4000
CongomitineKarKuvdlugit. Congome
perugtulerfiup nalåne FN-ip såkutue
Congomitut 21.000-iuput.
tamatumungale peKatigititdlugo
aningaussartutaussartut migdline-
Kartugssåuput ukiumut 840 mill-
kr.-nit 200 mill. kr. sivnerdlugit.
aperKutit ajornakusortut avdlat
FN-ip uvdlormut oKaluserissagssai-
ne aperKutit ajornakusortut pingårtut
avdlat ilagait såkugssa't migdlilerne-
Karnigssånik aperKutit åmalo nuna-
siat nangminértilerneKarnigssåt.
ilaussortat tamarmiuvdlutik ataut-
simlneréne oKaluserineKartugssauvoK
ingmikut komite-ussunit åma Dan-
markip ilaussortauvfigissånit nalu-
naerut, tåssane sujunersutigineKarsi-
mavdlutik nunat nangminerssortu-
ngortitagssat sujunersutigineKarnerat,
ilåtigut måko: Syd-Rhodesia, Aden,
Malta, Kenya åma Zanzibar.
isumalioKatigigsitat åma sarKumiu-
simavåt såkugssat migdlilerneKarnig-
ssånik kommissionip Geneverne suli-
neranik nalunaerut åma Kaertartor-
ssuit atorneKarnigssånik inerterKUte-
Karnigssamut atautsimigiarKussinig-
ssamik aperxut. Brasiliap sulincrati-
gut Boliviap, Chilep, Ecuadorip Me-
xikovdlo sujunersutigisimavåt Latin-
amerikame nunap ilå Kaertartorssua-
KångivfiussugssaK pilersineKarKUV-
Kuvdlugo.
ama Sydafrika pivdlugo ajornartor-
siutit oKatdlisigineKésagunarpoK.
danskit tungånit isuma una tamaviå-
runeKarpoK toKorainerssuaK pingit-
sortiniarneKåsassoK åmivdlo Kalipau-
tå pivdlugo akerdleringneK erKigsi-
nartumik suliaralugo KångertineKåsa-
SSOK.
kisalo FN-ip isumalioKatigigsuisa
Haagime nunat tamalåt pivdlugit er-
KartussissoKarfiup ilaussortagssai K1"
nertugssauvai. katitdlutik ilaussortat
5 KinerneKartugssåuput ukiune 9-ne
atassugssat 5. februar 1964 autdlar-
nerfigalugo. nunanit avangnardlernit
Kinigagssångortitagssat pingasut su-
junersutigineKarsimåput — professor
Max Sørensen, Danmark, professor
Erik Catren, Finlandimit åma lands-
retspræsident Sture Petren, Sverige.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
nunat FN-imut ilaussortaussut
1 milliard kr. akiligagssarigait
Sovjetip akitsune akilingitsorsimassane akilingikunigit FN-ime
taissisinåussutsime anainigsså årdlerigisinaugå — FN-ip 18-ig-
ssanik generalforsamlingeKarnera autdlartitoK
lå