Atuagagdliutit - 21.11.1963, Page 6

Grønland savner opsparet startkapital
kulturindslag. Jeg vil derfor henstille
til den højtærede kulturminister at
tage en drøftelse med sin kollega,
grønlandsministeren, om disse for-
hold.
Folketingsmand Nikolaj Rosing foreslår i Folketinget, at man opmuntrer
grønlænderne til opsparing ved en veltilrettelagt propaganda og præ-
mieringsordning fra statens side.
I den højtærede statsministers ud-
førlige redegørelse er der som tidli-
gere givet klart udtryk for, at Dan-
mark fortsat fører den samme uden-
rigs- og forsvarspolitik, og at Dan-
mark fortsat vil medvirke til bestræ-
belserne for afspænding og løsning af
en række internationale problemer.
Uden at komme nærmere ind på disse
spørgsmål vil jeg som tidligere ud-
trykke vor tilslutning hertil fra grøn-
landsk side.
I indenrigspolitiske spørgsmål vil
jeg som før ikke blande mig i de syd-
danske politiske forhold, men hen-
holde mig til de grønlandske. Jeg kan
dog ikke undlade at sige, at vi i Grøn-
land i sommerens løb gennem pressen
med interesse har fulgt virkningen af
de i vinter vedtagne økonomiske for-
anstaltninger, og at vi var tilfredse
med at konstatere, at der — trods sta-
dig vanskeligheder på visse områder,
som det er udtrykt i den højtærede
statsministers redegørelse — er ind-
truffet en almindelig fremgang i den
danske økonomi, og at valutareserven
igen er gået i opadgående retning.
Det skulle ikke være mærkeligt at
vi i grønlandske kredse er glade for
de mere stabile økonomiske forhold
her i landet, da vi ved, at Grønland
i økonomisk henseende ligger i den
magre ende af riget og stadig er af-
hængig af den øvrige del af riget. Det-
te siger jeg både i relation til den hid-
til fulgte økonomiske politik for Grøn-
land og til den del af åbningstalen,
der vedrører Grønland, idet den højt-
ærede statsminister klart udtrykker
følgende: „Under den fortsatte udvik-
ling i Grønland vil den erhvervsmæs-
sige og sociale udbygning af denne del
af Danmark stille store krav til os i
de kommende år.“ Disse ord, som in-
deholder en klar forståelse af vore op-
gaver i Grønland, takker jeg for.
Ja, allerede i denne samling vil der
for det høje ting blive fremlagt for
Grønland betydningsfulde lovforslag.
Jeg kan nævne forslag om en særlig
tjenestemandslov for Grønland, for-
slag til lov om læreruddannelse i
Grønland og et forslag til lov om ydel-
se af generelle børnetilskud i Grøn-
land.
SAMORDNINGSUDVALG FOR
GRØNLAND
Inden jeg kommer med nogle be-
mærkninger om den del af åbnings-
talen, der vedrører Grønland, vil jeg
først berøre et spørgsmål, nemlig om
der ikke bør nedsættes — hvad skal
jeg kalde det — et samordningsud-
valg for Grønland, et samlende og
overskuende permanent udvalg, der
overvåger alle planlægninger og nøje
følger udviklingens gang og handler
eller indstiller derefter, så de penge,
udviklingen har brug for, kan anven-
des i rette tid og på rette sted.
Hidtil samles alle sager i ministe-
riet for Grønland, som også er delt i
afdelinger: Den kongelige grønlandske
Handel, som virker som selvstændig
institution, og hvis øverste råd er sty-
relsesrådet, Grønlands tekniske Orga-
nisation og de ministerielle kontoraf-
delinger, der tager sig af andre sager
end netop de tekniske, handelsmæssi-
ge samt planlægning af kommende ar-
bejder. Derudover er der et uddannel-
sesråd, der laver kortsigtede og lang-
sigtede planer om uddannelse i Grøn-
land. Endelig kommer den centrale
administration, der har sæde i Godt-
håb, underlagt ministeriet for Grøn-
land.
I KGH og GTO har man to uafhæn-
gige planlægningssektioner vedrøren-
de anlægsarbejder for de kommende
4—5 år, og det grønlandske landsråd
fandt det under den sidste samling
nødvendigt at udarbejde planer over
landskassens opgaver på længere sigt.
Jeg ved, at repræsentanter fra de
nævnte planlægningssektioner holder
møder hvert år i Godthåb sammen
med landsrådets forretningsudvalg og
lederne i centraladministrationen i
Godthåb og i relation til den forhån-
denværende arbejdskraft fastlægger
alle de arbejder, der skal udføres sam-
me år. For mig er denne ordning et
stort fremskridt i grønlandsarbejdet,
og jeg vil ved denne lejlighed udtryk-
ke min fulde tillid til sådanne drøftel-
ser om de kommende arbejder, men
finder ikke denne ordning dækkende
nok til den sikring, jeg her taler om,
da parterne, KGH, GTO og landsrå-
dets forretningsudvalg hver især øn-
sker så meget som muligt udført af
deres egne planlagte bygge- og an-
lægsprogrammer.
UDSTEDERNES FREMTID
Mange mindre steders fremtid i fi-
skeridistrikterne har aldrig været så
usikker som nu og i den nærmeste tid.
Efter at fabriksanlægget i Godthåb er
taget i brug og overtaget af aktiesel-
skabet Godthåb Fiskeindustri, og ind-
handlingspriserne dermed er sat høje-
re op, og efter at fiskeproduktionen i
de distrikter, hvor der findes en fa-
brik, nu er centraliseret ved indførelse
af transport af friske råvarer til fa-
brikken fra de mindre produktions-
steder, bliver sådanne mindre steders
eksistens endnu mere svævende, og
BOSCH
COMBI-FIX
er køkken-
maskinen for
enhver
husholdning
Den pisker alt og rører Deres
dej og fars, medens De har
hænderne fri fil andet arbejde.
Den mikser den fineste mayon-
naise på mindre end et minut.
Den presser den dejligste, vi-
taminrige saft. Den snitter bøn-
ner og agurker hurtigere, end
De kan tænke Dem. Den kan
sørge for, af De altid har frisk-
malef kaffe til rådighed. Den er
— kort sagt — en ydersf al-
sidig køkkenhjælp og en stor
arbejdsbesparelse. Kraftig 400
watt motor. Standardudførelsen
indbefatter røreskål, pisker, dej-
krog og komplet mikserkande.
Stort udvalg i ekstra tilbehør.
BOSCH
BOSCH COMBI-FIX
fassauvoK maskina igavfingme
suliagssanuf famanut atorslnau-
SSOK
sut tamaisa aulagstnauvai, naxt-
tåissusmauvdlutif aulisagkatdlo
neKitdlunit seKugtigkaf aulafer-
sfnauvdlugit, imågdlåtdlo ivdlit
avdlanik suliagssarsiorsinåusau-
tit. minutiungitsordlunit mayon-
naise kussanardluinarlumik au-
lagsinauvå. paorngat vitamine-
Kardluartut pitsavingmik ivse-
riarsinauvai. érfaussat agurkifdlo
avgorsfnauvai sukangårame ug-
pernéngingajagtumik. kavfinik
aserorterKånik peKarfuartisinau-
våtit. tåssa — naitsumik OKau-
tigalugo — igavfingme ikior-
tauvoK tamafigortoK suliagssa-
nutdlo pissaritdlisaufaoKissoK.
nakussamik 400 waftilingmik
motoreKarpoK. pisiarinerane
ilaussarput skåle aulaterivigssaK,
piskerut, naidtåussut kandilo
akorivfiustnaussoK. atortugssa-
nik avdlarpagssuarnik saniatigut
pisiagssaKarpoK.
KENDT VERDEN OVER
NUNARSSUAK' TAMÅKERDLUGO ILISIMANEK'ARPOK’
det forhold vil også komme til at gæl-
de for andre distrikter, når industri-
planen er endelig gennemført og andre
nye fiskefabrikker før eller senere er
opført. Jeg ved, at et ikke ringe antal
familier står på spring til flytning,
såsnart der er muligt at få et hus i en
eller anden fabriksby, netop fordi be-
skæftigelsesmulighederne ude på de
små produktionssteder ikke længere
eksisterer. Mange udsteders fremtid
har således som sagt ikke været så
usikker som nu og i den nærmeste
fremtid, og en eventuel fejlopførelse
af udbygningsarbejder under sådanne
usikre forhold vil være en dyr histo-
rie.
Det påtænkte permanente udvalg
kan jo f. eks. bestå af videnskabs-
mænd, grønlandske (eventuelt også
danske) politikere og top-embeds-
mænd eller andre, der alle har nøje
kendskab til og fulgt den grønlandske
udvikling i den senere tid og på nær-
meste hold.
Vi anerkender samfundsforsknin-
gens udførte arbejde, som har vist et
sandt billede på flere områder, og vi
forstår meningen med disse indhøste-
de undersøgelser, nemlig at få klar-
hed over, om vi hidtil nu har handlet
rigtigt i den igangværende udvikling,
og det, jeg nu foreslår, har også rela-
tion til dette, nemlig at handle så rig-
tigt og forsvarligt som muligt.
BOLIGPROBLEMET
I den højtærede statsministers åb-
ningstale er boligproblemet, og hvad
der iøvrigt må gøres på dette område,
en af de vigtigste opgaver, der træn-
ger til løsning. Denne situation har vi
i Grønland, det forhold, om hvilket
åbningstalen bruger ordene, at „en
forøgelse af boligbyggeriet vil være
påkrævet".
Drøftelse af boligsituationen i
var også det vigtigste punkt under
den for nylig afsluttede landsråds-
samling, og boligproblemet var hoved-
spørgsmål i alle kommunalbestyrelser
i min opstillingskreds. Til trods for en
betydelig forøgelse af midlerne til bo-
ligstøttebyggeri i år — i følge finans-
loven 1963—64 til 14 mili. kr. — er
behovet for boliger til befolkningens
hurtige tilvækst, erstatning af sane-
ringsmodne huse, ophobet boligbehov,
dækning af behov for befolkningstil-
flytning fra udsteder til byer samt til
boligreserver, navnlig beregnet til
midlertidig indkvartering for tilflytte- ’
re, inden de flytter ind i det nye, sta-
dig stort og vil være det i den kom-
mende tid, men for at vise behovets
størrelse i tal har landsrådets forret-
ningsudvalg sidste forår henvendt sig
til ministeriet om at udarbejde et sta-
tistisk materiale for tidsrummet
1960—70.
I boligpolitikken har man i de se-
neste år koncentreret sig mest om
etagebyggeri i byerne, og disse boli-
ger er, hvad angår standard, udstyr og
indretning, gode, men i forhold til
indtægten meget dyre, navnlig når
der tales om tilflyttere ude fra de små
pladser. Billigere og mere passende
boliger til sådanne tilflyttere må være
målet i boligpolitikken i Grønland i
den kommende tid. I rapporten om be-
folkningssituationen i Vestgrønland
pag. 73 udtaler samfundsforskningen
bl. a. følgende: „.. Boligproblemet sy-
nes bedst løst, når der tages hensyn
til tilvante boligformer, ligesom man
bør være opmærksom på, hvilke øko-
nomiske muligheder tilflytterne i den-
ne henseende har". Dette synspunkt
deler jeg fuldt ud.
SOCIALPOLITIKEN
På socialpolitisk område forestår en
behørig revision af de bestående so-
ciale vedtægter efter nutidens krav og
mønster. Men i forsorgen for de inva-
liderede og et velorganiseret revalide-
ringsarbejde for disse ligger stadig en
uløst opgave.
Allerede for seks år siden støttede
det grønlandske landsråd tanken om
oprettelse af et invalidehjem i Godt-
håb og har i 1959 bevilget 350.000 kr.
til opførelsen af det omhandlede
hjem, men på grund af tovtrækkeri
mellem forskellige instanser vedrø-
rende placeringen, finansieringen,
størrelsen og formen af det er denne
vigtige sag forhalet indtil nu og er
ikke engang taget med i anlægspla-
nerne for 1963—67.
For mig synes dette en oplagt op-
gave, som et samarbejdet mellem
landsrådet, ministeriet for Grønland
og de danske invalideorganisationer
her i landet kan løse i den nærmeste
fremtid. Her drejer det sig jo ikke
alene om oprettelse af et invalide-
hjem, men også en løsning af beskæf-
tigelses- og revalideringsspørgsmålet,
i nær kontakt og samarbejde med
„Dronning Ingrids Hospital" i Godt-
håb. Her tænkes ikke alene på de in-
validerede, der bor rundt omkring hos
deres familier i Grønland, men også
dem, der tidligere er anbragt i de
danske invalidehjem her i landet, og
som — trods en nødvendig og god om-
sorg og pleje — sprogligt og psykisk
set er dobbelthandikappede og som
følge heraf længes efter at komme til-
bage til Grønland og hjemlige omgi-
velser.
På grund af denne sags vigtige ka-
rakter vil jeg specielt henvende mig
til den højtærede socialminister om
at gøre sin indflydelse gældende for
opgavens snarlige gennemførelse.
KULTURELLE OPGAVER
I åbningstalen blev der', også givet
udtryk for, at den danske regering vil
søge at fremme muligheden for op-
rettelse af et særligt nordisk fond, der
kan lette finansieringen af specielle
opgaver inden for uddannelsen, forsk-
ningen og kulturlivet i almindelighed.
Jeg ved selvfølgelig ikke, om man på
de nævnte arbejdsområder eventuelt
også har tænkt på Grønland eller ej.
Det kan formodes, at der kun er tænkt
på interne nordiske specielle opgaver
her, og at det kunne tænkes, at det
blev for specielt at tage Grønland ind
i billedet. Men ikke desto mindre er
der specielle kulturelle opgaver, som
ikke har mulighed for at blive finan-
sieret gennem de årlige finanslove,
men bør finde løsning på en anden
økonomisk baggrund.
Her tænkes på kulturelle indslag el-
ler arrangementer til styrkelse af fæl-
lesskabsfølelsen mellem grønlændere
og danske: arrangementer af turneer
af udøvende danske kunstnere (musik,
teater) til Grønland, udstillinger af
danske eventuelt også nordiske kunst-
neres malerier, kunsthåndværk o. lign.
Omvendt kan der arrangeres grøn-
landsudstillinger både her og i de an-
dre nordiske lande. Sådanne arrange-
menter savnes meget i dag og kan
ikke føres ud i livet uden etablering
af et fond. Mener man, at de grøn-
landske kulturelle sager ikke er et
nordisk anliggende, men en intern
dansk opgave, så må man i relation til
tanken om oprettelse af et særligt
nordisk fond søge at fremme tanken
om oprettelse af et grønlandsk kultur-
fond, der muliggør de ovennævnte
KAPITALDANNELSEN I GRØNLAND
Jeg vil gerne berøre problemet om
kapitaldannelsen i Grønland.
Det er en kendsgerning, at Grøn-
land er et kapitalfattigt land. Som
følge heraf må der ske en stor kapi-
taltilførsel fra det øvrige rige. Det er
også en kendt sag, at der blandt be-
folkningen i mange tilfælde savnes
opsparet startkapital til etablering af
privatvirksomhed eller til eget ind-
skud i anskaffelse af større fartøjer,
dyre redskaber og lignende. Ligeledes'
er det også tiltrængt, at der bliver op-
sparet beløb til etablering af hjem,
når de unge gifter sig.
Vel udgjorde det grønlandske spare-
kasseindestående ca. 15 mili. kr. sidste
år, men en større del af beløbet er
indskud af de udsendte eller af de
private virksomheder deroppe. Ser vi
derimod på grønlændernes egen an-
del, er denne meget lille, og jeg vil i
denne forbindelse særligt interessere
mig for ungdommens andel.
Ungdomsopsparing har for det før-
ste et værdifuldt pædagogisk sigte;
det er af værdi for et land, når dets
ungdom viser vilje og ovne til at
komme opad gennem opsparingen og
dermed bidrager til landets trivsel.
For det andet er det jo netop til
gode for denne ungdom, at vi investe-
rer alle de mange penge i Grønland i
disse år, og det ville derfor være na-
turligt, om ungdommen, der jo også
har meget bedre mulighed herfor end
familieforsørgere, selv bidrog til deres
fremtid gennem opsparing.
Men der findes ingen opsparings-
tradition blandt Grønlands unge, og
problemet bliver da at få skabt en
sådan. En veltilrettelagt propaganda
fra statens side vil kunne udrette no-
get, men den må suppleres med en
præmieringsordning. Det må kunne
gøres således, at når en ung tager sine
penge ud af sparekassen til et fornuf-
tigt formål, honorerer staten dette ved
en kontant præmie af en størrelsesor-
den, så det kan mærkes. Når rygtet
herom og en veltilrettelagt propagan-
da arbejder sammen, skulle det være
mærkeligt, om ikke mange unge ville
gå hen og gøre ligeså.
Jeg ved godt, at dette vil kræve
nye penge af staten, men på langt
sigt vil disse penge komme igen, da
en virkelig grønlandsk investerings-
kapital vil nedsætte behovet for stats-
investering.
Er de unges opsparing her i landet
i forbindelse med spørgsmålet om eget
vigtig — som udtrykt i åbningstalen
bidrag til finansieringen af boligen,
så et det i endnu højere grad vigtigt,
at den grønlandske ungdom, som har
beskæftigelse eller erhverv, sparer op
for sin fremtid. Mit forslag tjener
hertil.
Jeg har forstået, at den højtærede
grønlandsminister har en lignende op-
fattelse af dette spørgsmål, hvorfor
jeg forventer, at den højtærede mini-
ster vil foranledige en fornøden un-
dersøgelse heraf.
Til slut vil jeg udtrykke min glæde
over, at efterhånden flere og flere
danske love, som vor udvikling har
brug for, er indført i Grønland i mere
eller mindre tilpasset form. Således
er det nu meget ønskeligt, at ung-
domsaftenskoleloven også bliver ud-
strakt til at gælde for Grønland. Bag-
grunden for dette ønske er nemlig
den, at oplysningsrådet for Grønland
savner en sådan lov i forbindelse med
omorganiseringen og effektiviseringen
af oplysningsarbejdet deroppe.
Nik. Rosing.
I år er del 25 år siden. „Dansk Nordøstgrønlandsekspe-
dition" startede. I anledning at jubilæet samledes del-
tagerne Ira ekspeditionen. Fra venstre: Den danske
ambassadør i Thailand Ebbe Munck, arveprins Knud, der
er protektor for ekspeditionen og grev Eigild Knuth.
ukioic måna ukiuf 25 Kångiuput danskif Tunumut ilisina-
ssagssarsiornerånit. tamåna nagdliussiniardlugo taimane
peKafausimassut katerssuput. såmerdlermt: danskit Thai-
landime ambassadøriat Ebbe Munck, kungip nukå Knud,
ilisimassagssarsiortunut igdlersuissussoK kisalo grev Ei-
gild Knuth.
6