Atuagagdliutit - 21.11.1963, Síða 13

Omkring en best’seller
tugsiutit pivdlugit
Kommissioner har det med at sidde,
Danmark som i Grønland. Anderledes
forholder det sig heller ikke med sal-
mebogskommissionen i Grønland. Den
blev nedsat i 1952 af præstekonven-
tet, og den sidder endnu, omend alle
medlemmer nu er andre end de først
valgte. Salmebogskommissionens op-
gave er ganske enkelt den at få udgi-
vet en ny „tugsiutit" en ny grønlandsk
salmebog. Det er næppe tilstrækkeligt
at tale om en revision af vores nuvæ-
rende salmebog, idet forslaget til den
nye salmebog vil fremtræde som en
så radikalt ændret udgave af vores
nuværende „tugsiutit", at det er for
lidt at tale om en revision.
Der foreligger altså nu et forslag til
en ny salmebog. Den som sagt aldren-
de kommission, salmebogsudvalget,
har fornylig været samlet til et uge-
langt møde, hvor vi fra morgen til
aften har endevendt salmebogen. Til
stede var radiofonichef Frederik Niel-
sen, pastorerne G. Egede, Isak Lund
og Bendt Lynge, overkateket Jakob
Lund, lærer Ole Brandt samt under-
tegnede, der på embeds vegne er
„født" formand for salmebogsudvalget.
Fraværende medlemmer: folketings-
mand Nikolaj Rosing samt pastor Otto
Rosing, der af forskellige grunde var
forhindret i at deltage. Dette års møde
danner en foreløbig afslutning på sal-
mebogsudvalgets arbejde. Forud er gå-
et en række solide arbejdsår, hvor
hver eneste linie i den nuværende
salmebog, der stammer fra 1905, er
blevet kritisk gennemgået, ligesom et
stort antal fremsendte salmer, især af
nulevende digtere, også har været lagt|
på vægtskålen. En del af disse er fore-
slået optaget, en del — de fleste —
fundet for lette. I 1957, 1958 og 1959
har kommissionen været samlet til
fælles arbejdsmøder i Godthåb. Både
før, imellem og efter disse 3 „plenar-
møder" er der naturligvis foregået et
grundigt arbejde ved de enkelte med-
lemmers skriveborde, og megen kor-
respondance har været ført; først i
oktober måned i år lykkedes det os at
finde sammen igen. At det har været
uhyre interessant at være med i dette
vigtige arbejde vil kunne forstås af
enhver, der fornemmer, hvor stor be-
tydning en salmebog har for en me-
nighed. Bølgerne er undertiden gået
højt, synspunkter har taget livtag,
moderate har krydset klinge med mere
kritiske medlemmer, salmerne har væ-
ret betragtet under en kristelig, er
digterisk, en metrisk eller en sproglig
synsvinkel, men alt er foregået i stort
hjertelighed. For en fornøjelse at være
med!
Der har som sagt ikke kun været
tale om en lemfældig revision af den
nuværende salmebog, men der har
været ført en ret radikal kurs. Vi er
derfor spændt på at høre, hvad folk
vil sige til det arbejde, der måske til
næste år vil kunne fremlægges som
frugten af mange års arbejde. Vort
forslag til en ny salmebog vil nemlig
blive sendt ud til bedømmelse, således
at enhver interesseret vil få lejlighed
til at udtale sig, inden der bliver tale
om autorisering af en ny „tugsiutit".
Den nuværende salmebog indehol-
der i alt 629 numre, hvoraf dog kun
de 478 forefindes i den autoriserede
del af salmebogen, medens resten ud-
gør et tillæg, der aldrig er blevet au-
toriseret. Ikke mindre end ca. 130 af
de 629 salmer har i vort forslag fået
betegnelsen „udgår. Herudover er en
række enkeltvers i de salmer, der i
øvrigt skal bibeholdes, ligeledes fore-
slået fjernet, ligesom vi har foretaget
m lang række mindre ændringer, især
af sproglig og rytmisk art, i de bestå-
ende salmer. Som kompensation for
de 130 „kasserede" er foreslået optaget
en lang række salmer, hvoraf næsten
alle er blevet til i de sidste 20-30 år,
de fleste af nulevende, eller først i
de allerseneste år afdøde salmedigtere.
De nye salmer, der er fundet vægtige
nok til optagelse, er dog væsentligt
færre end 130, således at prøvesalme-
bogen vil indeholde færre numre end
vores nuværende med 629 numre. Vi
mener så til gengæld, at kvaliteten
skulle blive bedre.
Jeg kan ikke her gå i enkeltheder
og redegøre for, hvorfor vi har kasse-
ret så forholdsvis mange. Kun så me-
get: i de fleste tilfælde er der tale om
salmer, der, så vidt vi ved, næsten al-
drig anvendes, hverken i kirke, skole
eller hjem. Endvidere er der ryddet
temmeligt meget op i de mange over-
satte salmer (især fra tillægget), som i
deres tone og hele anlæg virker over-
satte og lidet grønlandske, hvorimod
angt de fleste nyoptagne er originale
grønlandske, således at prøvesalme-
bogen som helhed vil virke mere som
en grønlandsk salmebog end den nu-
værende. På den anden side har vi
dog beflittet os på at skaffe gode over-
satte salmer til de forskellige kirkelige
handlinger — dåb, bryllup, begravel-
se — idet der mere og mere bliver
brug for salmer, der kan bruges både
på dansk og grønlandsk, navnlig i
byerne.
Vi har været uhyre forsigtige med
at fjerne salmer, som vi ved er el-
sket af menigheden, selv om vi måske
har været enige om, at de i og for sig
ikke er så meget værd som salmer.
Derimod har vi måske ikke været til-
strækkelig forsigtige med at foreslå
mindre rettelser også i sådanne meget
yndede salmer. Teologiske vurderin-
ger af en salme har vi ikke set bort
fra, naturligvis, men vi har ment at
måtte være meget tilbageholdende
med at sige: den salme (eller dette
vers) bør udgå, fordi indholdet ikke
synes at harmonere alt for godt med
bibelsk kristendom.
En række af de såkaldte „åndelige
sange" — først og fremmest morgen-
og aftensalmer — der findes i „eri-
narssutit" (den grønlandske sangbog)
er foreslået optaget. (Hvad er i øvrigt
„åndelige sange" for noget?) Vi har
således lagt vægt på, at en salmebog
'kke blot skal kunne finde anvendelse
/ed menighedens gudstjeneste, men
også i hjem og skole og ved sammen-
komster og møder.
Salmebogsudvalgets arbejde er fore-
løbig afsluttet. Foran ligger i første
omgang et stort redaktionelt arbejde,
og det er tanken, så snart der er øko-
nomisk mulighed herfor, at udgive en
duplikeret (eller multilit’et) prøve-
salmebog. Heri vil forekomme både
de bibeholdte, de mere eller mindre
ændrede og endelig de nye salmer.
Vi har foreslået, at denne prøve-
salmebog for en billig penge skal
kunne købes af enhver interesseret. Vi
er næsten sikre på, at prøvesalme-
bogen vil give anledning til en livlig
debat i menigheden, en debat, salme-
bogsudvalget selvfølgelig regner med
at kunne drage fordel af, før der bli-
ver tale om autorisering af den nye
salmebog. Inden autorisation vil kunne
finde sted, vil der gå nogle år. Indtil
da regner vi med at måtte sende 10.000
af den nuværende tugsiutit på mar-
kedet, kun en 3-4 års forbrug. Salme-
bogen er fremdeles en best’seller.
Svend Erik Rasmussen.
Danmarkime Kalåtdlit-nunånilunit
kommissionit sivitsutorajugtut-uko.
Kalåtdlit-nunåne tugsiutilerissut ta-
måkunånga avdlaunerungitsumik pi-
put. torKarneicarput 1952-ime palasit
atautsimineråne, sulilo tamåssa atå-
put, nauk ilaussortait KinerneKarKår-
tunit avdlångoraluartut. tugsiutileri-
ssut suliagssåt unåinaugaluarpoK nu-
:ånik kalåtdlisut tugsiutitårtitsiniar-
nigssaK. tugsiutivta månåkornitsat i-
.uarsåuneKarnerinånik OKåsavdlune
nåmångilaK, tugsiutitågssanut suju-
ærsutit sarKumerumårtut måna tug-
åutigissavtinit avdlaunerungåtsiaKa-
iutik sarKumersugssåusangmata iluar-
såussinerinarmik OKarneK nåmagane.
tugsiutitågssanut sujunersfitit måna
låmagsisimalerput. tugsiutilerissut pi-
soKalångortut Kanigtukut katerssusi-
rnåput sapåtip akunera nåvdlugo a-
tautsimitdlutik uvdlåmit unungmut
tugsiutit sangmiuartardlugit ukuvdlu-
tik: radiofonime pissortaK Fr. Nielsen,
palasit G. Egede, Isak Lund, B. Ly-
nge, ajoKiuneic Jakob Lund, iliniar-
titsissoK Ole Brandt, atånilo atsior-
toK, atorfine nåpertordlugo tugsiutile-
rissunut sujuligtaissussoK. ilaussorta-
.nit 'ilåungitdlat: folketingimut ilau-
ssortaK Nikolaj Rosing, palasilo Otto
Rosing åssigingitsunik aggernigssa-
mingnut akornuteKaramik. ukiume
matumane atautsiminerme tugsiutile-
rissut suliåt naggatårneKaratdlarpoK.
tamatumane sujornagut ukiut ardla-
lialuit perKigsårtumik titarneK atau-
sikutånik agdlåt misigssuivfiussut pi-
simåput, måna tugsiutivta 1905 tug-
siutilerissunit suliaussut issornartor-
siorneKarfé, taimatutdlo * tugsiutitåg-
ssarpagssuarnik måna inussunit taig-
dliaussunik sujunersutitut nagsiussau-
simassunik misigssuivfiussut. tåukua
ilarpålue tiguneKarsimåput, ilaitdlo —
amerdlanerssait — ugtorneKaramik o-
Kipatdlårissauvdlutik (tiguneicångit-
suvdlutik). 1957, 1958, 1959-ilo ilau-
ssortat suleKatiglsavdlutik Nungme
katerssusimassarput. ukiut tåuko „a-
tautsimivfiussut" sujorKutdlugit a-
kornånilo 'ilaussortat atausiåkåt nang-
mingneK agdlagfiåne perKigsårtumik
sulineKarsimavoK, agdlagfigeKatiging-
neKartarsimaKalunilo. ukiordlo måna
oktoberime aitsåt nåpeKatigisavdluta
iluagtitsisinausimavugut. suliaK pi-
ngåKissoK tamåna KanoK soKutiginar-
tigissoK tugsiutit ilagingnut pingåru-
teKåssusiånik misigissartup kialunit
påsisinauvå. ilånime isumaKatigingi-
neKangåtsiartaKaoK, uteriarumångine-
KarsinaussarpoK, nutarterivatdlårniå-
ngitsut issornartorsiuinerussut avdlå-
ngortitsiniarnerussut såssutimissårsi-
naussarpait, tugsiutitdle misigssorne-
Karput kristumiutut imait, taigdlarpa-
lårnere, taigornerisalo erinamingnut
igpingnånginere (metrisk), OKausilior-
nerilo tungavigalugit. tamarmigdlo
misigeKatigigdluarnikut ingerdlassar-
put. ilauvfigalugitdlo nuåneKaoK!
OKautigineKarérsutut måna tugsiu-
tivtinik Kajagssuartumik misigssuine-
rinåungilaK, nutåmigdle periauseicar-
neK ingerdlåneKardlune. taimåitumik
soKutigeKårput suliaK tamåna ukiut
ardlerdlugit suliarerérsimassap iner-
neratut imaKa åipågo sarKumiuneKa-
rumårtoK inuit Kanok igiumårneråt.
tåssa tugsiutitågssatut sujunersutivut
nagsiuneKarumårmata misigssorKuv-
dlugit KanoK igineritik, kinalunit so-
KutigingnigtoK OKauseKarsinångortit-
dlugo „tugsiutit“-ngortugssat ator-
tugsséngortitåungineråne.
måna tugsiutivta katitdlugit nor-
mut 629 imarait, tåukunångale 478-1-
nait tugsiutitut atortugssångorsima-
ssunlput, sivnere tapinitdlutik ator-
tugssavingortitausimångitsune. nor-
munit 629-init 130-nit ikingnerungit-
sut „atorungnaertugssatut" sujuner-
sOtivtine nalunaerKutsersimåput. tåu-
kua saniagut tugsiutine atåinartugssa-
ne versit atausiåkåt ilait pérneKar-
tugssatut mingnerussumigdlunit av-
dlångortitagssatut sujunersutigisimå-
put, pingårtumik oKausiliornere taig-
dlaisalo erinamik aulaneranut igping-
nauteKarnere pivdlugit. 130-tdlo „a-
torungnaersiniagaussut" taorserdlugit
sujunersutåuput tugsiuterpåluit ukiu-
ne kingugdlerne 20-ne 30-nilunit pi-
lersitausimassut, amerdlanerssait su-
le inussunit toKorKåmersimassunit-
dlunit taigdliarineKarsimassut.. tug-
siutigssat iluarineKardlutik ilångutug-
ssatut sujunersutaussut taimåitoK
130-nit ikingnerungåtsiarput, taimait-
dlunilo tugsiutitågssatut oKåtårutau-
ssugssat måna tugsiutivtinit 629-nik
.normulingnit ikingnerussunik tugsiu-
titaKartugssåusåput. taimåikaluardle
isumaKarpugut pitsaunerujumårsora-
lugo.
mauna atausiåkårdlugit navsuiarsi-
nåungilåka sok tugsiutit amerdlangåt-
siartut atortugssaujungnaersisimagi-
vut. imåinardle OKarsinauvunga: a-
merdlanerssait tåssausimåput tugsiu-
tit OKalugfingme, atuarfingme, igdlu-
nilo atorneKåsaivigsimassut atorneKå-
saingajagsimassutdlunit. åmåtaoK
tugsiutit nugtigaussut Kavsérpagssuit
(pingårtumik tapinitut) pérneKarsi-
måput pissutsimikut sånamikutdlo
nugtigarpalugpatdlårdlutik kalålerpa-
lungitsut. nutåtdle tigussat amerdla-
nerssait kalåtdlinit nangminerni!
taigdliauvdlutik. taimalo tugsiutitåg-
ssanut sujunersusiaK månåkornitsa-
mit kalålerpalungnerussutut isinauv-
dlune. igdluatungågutdle ilagingne su-
lianut åssigingitsunut kuisitsinermut,
katitsinermut, ilissinermutdlo — tu-
ngassut tugsiutit nugtigauvdluartut
pigssarsiariniarsimavagut, tåssa tug-
siutit Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo a-
tautsikut tugsiarneKarsinaussut ator-
figssaKaleriartuinarsimangmata pi-
ngårtumik igdloKarfingne.
tugsiutit ilagingnit nuånarissaussut
pérneKarnigssåt mianerssutigissoru-
jugssusimavarput nauk imaKa tugsiu-
titut nåmåinåssusiat isumaKatigissuti-
gisimagaluaruvtigulunit. imaKale
mianerssuaitdliorsimasinauvugut tug-
siutine nuånarissaussune angingika-
luanik iluarsissarsimagavta. ugperi-
ssamik iliniarsimassutut (teologip tu-
agånit) KanoK påsissariaKarnerat mi-
ainiartarsimångilarput, soruname, i-
sumaKardlutale ima oKarnigssamut
mianerssortariaKardlufa: tugsiut una
(versilunit una) pértariaKartoK ima-
rissamigut bibilip kristumiussusianut
tugdlutinginame.
„tugsiutaussat" Kavsit (åndelige
sange“nik taineKartartut) pingårtumik
uvdlårsiutit unugsiutitdlo „erinarssu-
tine" kalåtdlisilmtut tigussagssatut
sujunersutigineKarput („åndelige
sange“ningme taissartagkat sor-
piaungmata? — tugsiutitutdle iput).
téssuna pingårtiparput tugsiutitågssat
ilagit nålagiarnerinånut atugagssåu-
sångitsut åmåtaordle igdlume, atuar-
fingmilo, katerssoKatigingnerne, ataut-
siminernilo atorneKarsinaussugssauv-
diutik.
tugsiutilerissut sulinerat ineratdlar-
poK. tugdliutugssaK tåssa naKiter-
neKarnigssaisa tungånut piarérsai-
nigssarujugssuaK. isumauvordlo ani-
ngaussagssaKaleriarpata duplikérigau-
titdlugitdlunit åssilissautitdlugitdlunit
tugsiutitut oKåtårutigssat pilersiniar-
dlugit. tåssanitugssåusåputdlo tugsiu-
titorKat piginagkat, avdlångulågkat-
dlo, kisalo nutågssat. sujunersutigår-
putdlo tugsiutigssat OKåtårutigssat a-
kikitsungordlugit soKutigingnigtunit
kikunitdlunit pisiarineKarsinåusa-
ssut. Kularingilarput tugsiutitågssat
ilagingnit agssortussutausinaunerat,
agssortunermik tugsiutilerissut ilua-
Kutigisinausorissånik tugsiutitågssat
itulersugssatut aulaj angivingneKångi-
neråne. ukiume ardlilårdlugit Kångiu-
tugssaugunarput atulivigsineKartina-
git. nautsorssutigårput atulivingnig-
ssaisa tungånut tugsiutit månarnitsat
10.000 migssinge tunisinaujumårsora-
lugit ukiut pingasut sisamatdlunit i-
ngerdlaneråne .nunguneKarsinaussut.
.ugsiutime tåssaungmata atuagaer-
niutinit tunineKardluarnerpaussartut.
Svend Erik Rasmussen
mm
*
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
PERSISKE TÆPPER I DE KVALITE-
TER DER ER BERØMTE OG EFTER-
SPURGTE VERDEN OVER KAN DE
KØBE UDEN TOLD OG OMSÆT-
NINGSAFGIFT. SKRIV DERES ØN-
SKE TIL:
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KØBENHAVN K.
- OG VI SENDER DEM ENHVER
OPLYSNING
13