Atuagagdliutit - 16.01.1964, Side 15

kalåtdlit kussanartuliait oKalugfivutdlo
Apropos grønlandsk kultur
Hvad er grønlandsk kultur? Eksi-
sterer der endnu en sådan eller er
den kvalt? Det er indholdstunge
spørgsmål, som ikke mindst i denne
tid står på spisesedlen.
Jeg skal ikke her indlade mig på
noget forsøg på en principiel artikel
om dette emne. Jeg vil blot gerne
pege på en måske nok meget lille,
men for mig at se ikke uvæsentlig
ting, der viser, at det giver mening
endnu i dag at tale om en speciel
grønlandsk kultur: grønlændernes
endnu bestående evne til spontant at
gøre salmesang til noget meget, me-
get gribende, sådan som vi især ken-
der det fra de grønlandske julesalmer.
Ligegyldigt hvor i Grønland f. eks.
„Guterput" istemmes, så er det jo,
som om taget løfter sig af kirken og
vejen ligger åben lige ind til himlen.
Denne forunderlige musikalske evne
til på stående fod at sætte stemme
til stemme, så en ganske jævn salme-
melodi ligesom af sig selv vokser
til et mangestemmingt brus, en fuld-
tonende lovsang, er et lille stykke
kultur, som grønlændere har frem
for mange vesteuropæiske folk og som
de i hvert fald har fremfor danskere.
Det må derfor forekomme beklage-
ligt, hvis denne særprægede grønland-
ske salmesang ikke får lov at være,
hvad den er. I Danmarks Radios store
juleudsendelse til Grønland oplevede
man et eksempel på, hvorledes en
dansk musikalsk perfektionisme ublu-
færdigt trampede sig vej ind på „hel-
lig grund" ved at udsætte en af vore
mest skattede grønlandske julesalmer
(nuivoK uvdloriaK) for kor med obli-
gat violin! Hvad giver man !?! Det
virkede såre musikalsk, men ikke lidet
ubehageligt. Hvad skulle den violin
der? Hvorfor skulle karakteren af en
højt skattet julesalme ændres så fuld-
stændigt ved at lade en violin kravle
rundt og væve den jævne melodi og
de jævne, men stærke ord ind i noget
sukkersødt stads?
Det er et enkelt lillebitte eksempel
på, hvordan skolede og såre musikal-
ske musikfolk kan lave noget meget
fint og perfekt, som dog alligevel må
kaldes musikalsk helligbrøde. Kan vi
til næste år forvente at høre „Guter -
put“ udsat for solister, kor og orke-
ster med hele slag- og pibetøjet?
Hvor meget ægte grønlandsk vil der
i så fald være tilbage? ser.
landshøvdingip igdlorssuane kater-
ssuninguame sapåme 12. januar Ne-
riumut sujuligtaissussup kommunal-
bestyrelsep sujuligtaissuata Niels
Hammekenip Nungme ilagingnut tu-
nissut tuniupå tåssaussoK uvkusigssa-
mit KiperugaK suliarineKar.tOK Simon
Christoffersenimit, Nungmiumit. åssi-
liartaliusimavå åniarsiomermik oKa-
iugtuap ilånit pissoK Kristusip såni-
ngassuligssaminik erssungnera Si-
mutdlo Kyrenemion. KiperugaK tåuna
Kanigtukut sarKumersitsinerme radio-
huserne pissume fritidsudvalgit ka-
låtdlitdlo kussanartuliåinik sarKu-
mersitsinerup atautsimut ingerdlåssa-
ne ilauvdlune sarKumersineKarsima-
VOK.
sarKumersitsinerup tåussuma 'kussa-
nartup kingornagut kalåtdlit fcussa-
nar.tuliåinut pissortaussut KiperugaK
rtåuna kussanardlune ingmikut ltoK i-
laussoK soKutigåt Nungmilo peKati-
gigpåluit Blåkorsit, takornariartitse-
Katigit, Neriutip, ningiut peKatigit,
peKatigingniat, sulissartut peKatigit,
spejderitdlo åma Nup aviséråta Ser-
mitsiap (katitdlutik Nup inuisa ilar-
pålugssuisa) piukutilerpåt sanåK tåu-
na pisiarerusugdlugo Nuvdlo OKalug-
fianut tuniukusugdlugo.
tuniussinerme Niels Hammeken i-
låtigut ima OKauseKarpoK: „KiperugaK
tåuna sanåjussartutut tunissagssiau-
ssartutut avdlatut issikoKångikaluar-
poK, taimåitordle pisiariumasimavar-
put. isumaKaravta sanåmut tåssunga
avdlamik inigssarKingnerussoKångit-
sok ilagit oKalugfingme takussåsag-
Hvor er præsten?
Gennem nogen tid har man både
indenfor den grønlandske og den dan-
ske kirke haft opmærksomheden hen-
ledt på, at der på de amerikanske
baser i Grønland tilsammen er over
tusinde danske og et lille antal grøn-
lændere uden fast kirkelig betjening.
At dette er en uting, er ikke blot
kirkens folk, men — hvad mere er —
mange af de pågældende danske på
baserne klare over, og man har da
også i de sidste par år søgt at bøde
på misforholdet ved at lade en præst
fra enten København eller Grønland
besøge baserne.
For Sdr. Strømfjords vedkommende
har det været sådan, at en præst fra
Holmens kirke rejste derop ved høj-
tiderne, mens en dansk præst her fra
kysten (før fra Sukkertoppen, nu fra
Holsteinsborg) med visse mellemrum
holdt gudstjeneste derinde en alminde-
lig søndag.
I forhold hertil har de danske på
Thule-basen kun sjældent haft be-
søg af en dansk præst, hvilket kir-
keligt og menneskeligt set må betrag-
påssuk nuånårutigalugulo. Kujanartu-
mik aningaussat Nungme peKatigit a-
kornéne katerssorneKarput, sanårdlo
taimailivdlune ilagingnit peKatigit av-
Kutigalugit tunissutigineKardlune."
ilagit sivnersait sivnerdlugit tuni-
ssut Ciga Heilmannimit tiguneKarpoK
Kujåssumine OKauseKardlune: „ne-
riugdlune kalåtdlit erKumitsuliortau-
siat sanaortugaitdlo pitsaunerussu-
ngortiniardlugit suliniarnerit nersor-
tariaKartut åmåtaoK ilånikut OKalug-
fingnut OKalugférånguanutdlo tunga-
ssortaKartarumårtut, neriugkavta OKa-
lugfivut kalåtdlit pinik sanaortugka-
nik pinersunik pinersarneKarnerule-
riartorumårtut. “
Grønlandsk Folkekunst og vore kirker
Ved en lille sammenkomst i lands-
høvdingeboligen søndag den 12. ja-
nuar overrakte formanden for Neriut,
kommunalbestyrelsesformand Niels
Hammeken en gave til menigheden i
Godthåb. Det drejer sig om en fedt-
stens-skulptur, udført af Simon Chri-
stoffersen, Godthåb. Som motiv har
han valgt scenen fra lidelseshistorien
købe denne figur for at skænke den
til Godthåb kirke.
Ved overrækkelsen udtalte Niels
Hammeken bl. a.: „Denne skulptur
bærer ikke præg af at være lavet for
at blive solgt, som så meget andet
husflid jo desværre gør. Alligevel har
vi gerne villet købe den, idet vi me-
ner, at figuren ikke kan finde en
tes som temmelig urimeligt. Dels er
der almindeligvis i Thule dobbelt så
mange danske som i Sdr. Strømfjord,
dels må de betingelser, som de danske
lever under i Thule vil nok betragtes
som endnu mere psykisk belastende
end deres kollegers i Sdr. Strømfjord.
Den ovenfor omtalte besøgstjeneste
. som drives fra Grønland og Køben-
havn er bedre end ingenting, men ikke
fyldestgørende.
Der er jo noget fjollet og beskæm-
mende i, at der findes sogne i Dan-
mark (og præstegæld i Grønland) med
et langt ringere befolkningstal, der
dog har deres egen faste præst.
Det er på tide, og det burde trods
præstmangel være muligt, at der an-
sættes en dansk præst i Sdr. Strøm-
fjord og i Thule, i det mindste det
sidste sted.
Behovet er så soleklart, opgaverne
for en præst så nærliggende, at man
fristes til at sige til de myndigheder,
i hvis magt det ligger at oprette nye
præstestillinger, det som afdøde Tor-
denskjold engang sagde: Hvad dælen
nøler I efter? Bent Lumholt.
,y *, f
med Kristus og Simon fra Kyrene.
Skulpturen var med på den udstilling,
som fornylig var arrangeret i Radio-
huset af Fritidsudvalget sammen med
Grønlandsk Folkekunst.
Efter den i øvrigt meget fine ud-
stilling gjorde Grønlandsk Folkekunst
opmærksom på, at denne særprægede
og smukke skulptur forefandtes og
en række af foreninger i Godthåb —
Blå Kors, Turistforeningen, Neriut,
Husmoderforeningen, PeKatigingniat,
Arbejderforeningen, samt Spejderne
og Godthåb’s lokalavis SermitsiaK (til-
sammen repræsenterende et bredt ud-
snit af befolkningen i Godthåb) —
fandt hurtigt ud af, at man gerne ville
bedre plads, end hvor menigheden i
kirken kan have glæde af at se den.
Det er en taknemlig opgave at samle
penge ind blandt foreningerne her i
Godthåb, og figuren er således en gave
fra menigheden gennem disse for-
eninger".
På menighedsrepræsentanternes
vegne modtog Ciga Heilmann gaven,
idet hun i sin takketale udtalte håbet
om, at Grønlandsk Folkekunst’s pris-
værdige bestræbelser på at højne den
grønlandske kunst og husflid også lej-
lighedsvis må komme kirker og skole-
kapeller til gode, idet vi håber, at
vore kirker i højere grad må blive
smykket med smukke grønlandske
ting".
ser.
kalåtdlit kulturiat ericarsautigititdlugo
kalåtdlit kulturiat sunauna? kalåt-
dlit kulturiat sule atava imalunit ipi-
titaorérpa? aperKuterujugssuvoK,
mingnerungitsumik mana oKatdlisigi-
neKartartoK.
mauna OKåtårniångilara aperKumik
tamatummgarpiaK agdlautigissaKar-
■neK. atauslnavik uparuarniarpara —
imaKa angnikitsuarångussoK, — u-
vavnutdlo pingåruteKartoK, takutitsi-
ssok sule uvdluime kalåtdlit ingmi-
kut kulturiånik OKalusavdlune isuma-
KartoK. tåssa: piginåussusøK kalåtdlit
sule pigiuagåt tugsiarnermik ikivdling-
nartorujugssuångortitsisinaunerat ta-
mavta ingmikut kalåtdlit jutdlisiutåi-
nit nalungisarput. sordlo Kalåtdlit-
nunåne sumilumt „Guterput" agpine-
Kartitdlugo sordlume OKalugfik Kulai-
ginartarå silåinarmutdlus&K Kilaup
tungånut magpertutut itdlugo. erinat
tungåtigut piginåussuseK erKumitsoK
tåuna tåssårénguaK tugsiut tugdlérit-
dlugo atorsinauvdlugo, erinaK fcusar-
nersorssungiikaluaK tugdléringneKar-
nermigut KavsingortitertoK igtulårpa-
iåtut nipitumik unersiutigingnissuti-
ngorångat, tåssanitarpoK kulturip i-
lamerna kalåtdlit Europap kitåmiuinit
Kavsinit angnermik pigissartagåt, i-
ilame Kavdlunånit angnenmik pigissåt.
taimåitumik ajussårnartOKartarpoK
kalåtdlit tugsiariausiat ingmikut itoK
tupingnalårtordlo tamåna pissusig-
ssane erKordlugo ingerdlasinautitåu-
ngikångat. Danimarkip radiuata jut-
dlimut inuvdluarKussunik Kalåtdlit-
nunånut autdlakåtitsinerane åssersu-
tauslnaussumik pissoKarpoK nipiler-
ssonnikut „pikorigsåssuseK" Kavdlu-
nåt piat „tungavingmut ivdlernartu-
tnut“ (tugsiumut nangminermut) Ka-
noK iserniarsinaussoK, tåssa kalåtdli-
sut jutdlisiutivta pingårtineKarnerpåt
ilåt „nuivoK uvdloriaK" tugdlérigdlugo
atorneKartitdlugo tugsiutip tåussuma
erKåne saKujoKilårtumik agiarpalug-
toKarmat! sunauna isumagigå?! nipi-
lerssutdlarKigpalugkaluarpoic tugdlu-
naranile. agiaK tåssane susagame? sok
jutdlisiutip nuånarissap pissusia av-
dlångortitauvisava agissap nipåta „a-
ngalaorpalungneragut" erinaK pilima-
niångitsoK OKautsitdlo taimatutaoK i-
tut nakussutdle takornartarpasigsisit-
dlugit? nalerKupa?
tåuna åssersutaulåginarpoK KanoK
Kavdlunåt nipilerssortartut pikorigsut
nipigigsårtitsingåraluardlutik taimåi-
toK taimailiornerat taineKarsinaussoK
„nipilerssornikut livdlernartitamik na-
linginautitsinermik." éipågumut ili-
imagismåusanerdlugo „Guterput" a-
tortineKartoK agiartartulerdlugo tug-
dlérigdlugo avdlanigdlo nipilerssortar-
tulerdlugo Kardlortautilingnik tumer-
panpålingnigdlo??? taimåisagaluarpat-
dlo kalålersungnitsortavia KanoK ag-
tigissoK amiåkusava? ser.
taimåtaoK ipoK taigdliat atorneKar-
tut ilånut, OKausertai Hallelujap sa-
niagut å-jå-jårtortut. misigissutsip
tungånit „akugigsugsséungitsunik na-
linginautitsinertut" ipoK. B. L.
naungme palase?
sivitsulerpoK kalåtdlit ilagit Dan-
markimilo ilagit akornåne soKutigine-
Kalersimangmat amerikamiut såkuto-
Karfine Kalåtdlit-nunånitune katit-
dlutik tusintit sivnerdlugit Kavdlunår-
talingne kalålersaKalårtunilo ilagit
tungåtigut uningassumik sulissoKå-
nginera.
tamatuma erKortungissusia ilaging-
ne sulissuinait pinatik — pingårtu-
imigdle — «avdlunårpagssuit såkuto-
Karfingnitut nangmingneK påsisima-
våt. ukiunilo ikingugdliunerussune
mardlugsungne tamatuma issornartua
iluarsiniarsimavdlugo palasinik Kø-
benhavnimitdlunit Kalåtdlit-nunanit-
dlunit såkutoKarfit ornigtitardLugit.
Kangerdlugssuarme .såkutoKarfiup
tungågut imåitarpoK Holmens kirkerne
palasit ilåta nagdliutorssuarne ornig-
tardlugit, sapåtåinarnile KaKutigut ta-
mauna sinerissame palasit ilåta Kav-
dlunaussup (sujornagut Manitsumit
imånalo Sisimiunit) ornigtarpai nåla-
giartitsivfigissardlugit.
tåukununga sanigdliutdlugit Kav-
dlunåt Thulep såkutoKarfianitut Ka-
Rutigulnavik palasimit Kavdlunåmit
orningnøKartarput, tamånalo ilagi-
ssutsip tungånit inugtutdlo issigalugo
naimaginångimgåtsiarpoK, ilåtigut pi-
ssutigalugo Thulep såkutoKarfiane
Kavdlunårpagssuit Kangerdlugssuar-
mitut mardloriautaisut amerdlatiging-
imata, ilåtigutdlo pissutigalugo Kav-
dlunåt Thulimitut atugarisinaussait
KavdlunåKataisa Kangerdlugssuarmi-
tut atugarisinaussåinut nalerKiutdlu-
git isumåkut ajornartorsiuteKarneru-
ngårsinaussutut issigineKarmata.
Kulåne OKautigineKarérsoK Kalåt-
dlit-nunåningånit Københav,nimingå-
nitdlo ornigutdlune sulivfigingnigtar-
neK peKånginermit ajunginerugaluar-
poK nåmangnanile.
iluångilaK kångusussarnardlunilo
Danmarkime (Kalåtdilit-nunånilo) pa-
laseKarfeKarmat Lnukineralånguga-
luardlutik uningassumik aulajanger-
siimassumik palasilingnik.
pivfigssångorpoK palasinigdlo ami-
gauteKaraluaK ilimagissariaKarpoK
Kangerdlugssup Thulevdlo Kavddunå-
mik palasilerneKarnigssåt, pingårtu-
mik kingugdliup.
pissariaKarnera erssei'KøKaoK pala-
simutdlo suliagssat tåssaorérput Kut-
dlersaussunut (nålagkersuissunut) pa-
laseKarfeKalernigssamik aulajangi-
ssugssautitaussunut OKarusungnardlu-
ne sordlo Kanga Tordenskjold OKarsi-
rnassoK: susagavsiuna nangårussågi-
•narpise?
Bent Lumhold
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassok amermut
saligut kmamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
Langbølge — Mellembølge —
Kortbølge — Fiskerbølger
Et RADIONETTE produkt
Kurér Transi AM
Fremstillet med særligt vanskelige
modtagerforhold for øje.
Bedre transistormodtager til grøn-
landske forhold findes ikke.
Kvalitet på
langdistance
UNGASIGSUNUT
NÅLAORNIUTIGSSARKIGSOK'
Kurér Transi AM
nålaorniarfilugtut encarsautigalu-
git suliaK.
nålaorutinit transistoriussunit tå-
ssånga Kalåtdlit-nunåne nalerKU-
nerussoKångilaK.
RADIONETTEmit suliaK
pineKarsinauvoK - en gros: EMIL NIELSEN A/S, Krystalgade 3, Kbh. K.
15