Atuagagdliutit - 30.01.1964, Side 3

Byg aldrig industrier
baseret på sæsondrift
(Fortsat fra forsiden)
politik, men hans personlige opfat-
telse af situationen. Munch Ellingsen
er uddannet i Frankrig, først på en
højskole i Toulouse og derefter i Pa-
ris på en speciel skole for civilinge-
niører med industrielt fedt-kemi som
hovedfag. Efter uddannelsen tog han
tilbage til Norge og har arbejdet i
fiskebranchen i over 12 år.
— Hvert år fanges der mellem
300.000 og 400.000 kg torsk ved Vest-
grønland, fortsætter Munch Ellingsen.
Af dette tager grønlænderne ca. 30.000
kg eller 1/10 af totalkvantaet.
SØGÅENDE FISKERI
Det er uheldigt, at grønlænderne
ikke er i stand til at fange mere
torsk, når den findes så at sige ud for
døren. I de sidste år er fjord-fiskeriet
gået stærkt tilbage. Det er uvist, om
dette fiskeri vil rette sig op, og i så
tilfælde, hvornår dette vil ske.
En 45 fods båd giver ikke løsningen
på øgede tilførsler. Det har vist sig,
at en 30 fods båd, der kun koster
halvt så meget som en 45 fods båd,
fanger samme kvanta blandingsfisk
som en 45 fods båd.
Søgående fiskeri synes idag at være
det, som giver de bedste og sikreste
muligheder for ekspansion i det grøn-
landske fiskeri. Fiskeriet på bankerne
vil' give den jævne tilgang af fisk til
fabrikkerne året rundt. Den fiskeri-
politik, som skal følges, må derfor
tage sigte på at lægge forholdene til-
rette på dette område.
Industrien på land må rationaliseres
og effektiviseres, så den kan drives
på den mest rentable måde. Dette er
betingelsen for at man kan give ar-
bejderne på land og fiskerne de bedste
indtægter. Det kan ikke nytte noget,
at man anskaffer sig store både, hvis
ikke disse samtidig kan holde fabrik-
ken i fuld virksomhed.
Med en rationel virksomhed er det
muligt at betale højere priser for rå-
varen. Stigningen i omkostningerne
som følge af en mindre rationel til-
virkning, vil øve tryk på førstehånds-
priserne.
Selvom forholdene lægges tilrette
for en omfattende modernisering og
udbygning af fiskerflåden, vil der al-
ligevel kunne være igen adskillige
fiskere med små indtægter. Det dre-
jer sig om fiskere, som af forskellige
grunde bare driver fiskeri en del af
året, eller som ikke kan deltage i en
aktiv drift, som er forudsætningen
for at opnå en god årsindtægt af
fiskeriet.
flere industriarbejdere
I årene fremover må man regne med
en betydelig afgang af fiskere fra
denne gruppe. Der er ingen grund til
at være bekymret over en sådan ud-
vikling. Efterhånden som fiskerflåden
moderniseres og fangstkvantaet pr.
mand øges, vil behovet for arbejdere
På land også øges. I øjeblikket har vi
40 både fra 20—45 fod med en gen-
nemsnitlig besætning på 5 mand, d.v.s.
ca. 200 fiskere. Arbejdsstyrken på fa-
brikken er på 50 personer. Det bliver
4 fiskere på X industriarbejder. På fa-
brikker, hvor man forædler varen i
størst mulig udstrækning er forholdet
X fisker på 2 industriarbejdere. Det
er noget, man skal være opmærksom
På også i Grønland.
De fiskere som måtte blive ledige,
kan absorberes af industrien. De kan
skaffes arbejde, som under sikre for-
hold vil give dem en god årsindtægt
og høj levestandard. Det er derfor me-
ningsløst, når man fraråder at gøre
grønlænderen til industriarbejder. Det
må være klart, at alle led i arbejdet
med at bringe fisken fra havet gen-
nem forædlingen og frem til ver-
densmarkedet er jævnbyrdig.
Fiskerierhvervet her i Grønland står
over for betydelige omstillingsproble-
mer. X en sådan situation trænger er-
hvervet til støtte, og denne støtte bør
gives i en sådan form, at den bidrager
til en varig bedring af rentabiliteten
i fiskeriet. Målsætningen skal være, at
yderligere støtte på længere sigt skal
gøres overflødig.
fiskeriet i barentshavet
I efterårsmånederne underviste ci-
vilingeniør Munch Ellingsen på en af-
tenskole i Godthåb, der var arrangeret
for fiskerne. Han har lavet beregnin-
ger over de forskellige bådetypers
rentabilitet. Som en sammenligning
brugte han den norske statistik fra
vinterfiskeriet i Barentshavet og i
— Forholdene i Barentshavet og
ved Vestgrønland er så ens, at man
uden videre kan benytte de erfaringer,
man har fra det ene område på det
andet, udtaler Munch Ellingsen. I
begge tilfælde drejer det sig om vin-
terfiskeriet i arktiske områder, men
der er den forskel, at vejrforholdene
ved Grønland er roligere end i Ba-
rentshavet. Her i Grønland er færre
storme, mindre dønninger og ingen
mørketid.
Officielle statistiske beregninger fra
Norge viser, at fiskeriet med en båd
på 40—49 fod giver så god rentabilitet,
at man har været i stand til at be-
tale mandskabet 214 kr. om ugen pr.
mand i de tre måneder, fiskeriet på
Barentshavet står på. Indtægten pr.
mand ryger i vejret mere end til
det dobbelte, når det drejer sig om
bådestørrelser på 80—99 fod, nemlig
til 449 kr. om ugen pr. mand. For-
tjenesten ved det norske fiskeri ved
Grønland med samme bådestørrelser
er nogenlunde det samme, nemlig 433
kr. om ugen pr. mand. Men her må
man tage den omstændighed med i
betragtning, at sejladsen frem og til-
bage i begge tilfælde tager lang tid.
REKORDBÅDEN FRA GODTHÅB
Til sammenligning har Munch El-
lingsen lavet en statistik over line-
fiskeriet fra Godthåb. Det drejer sig
om rekordbåden i oktober måned 1963.
Båden, der er på 35-45 fod, har på 12-
14 driftsdøgn fanget 14.300 kg torsk og
hellefisk. Driftsindtægterne var på
7.491 kr. Driftsudgifterne fordeler sig
således: Agn 1167 kr., solarolie og pe-
troleum 610 kr., langliner 1160 kr.,
proviant 350 kr., twist og startpatro-
ner 50 kr., renter og afdrag til båden
1970 kr. Mandskabet i alt 4, har haft
en indtægt på 1798 kr. tilsammen, el-
ler 112 kr om ugen pr. mand. Over-
skuddet var på 385 kr. for rekordbå-
den i oktober måned 1963.
Munch Ellingsen har også beregnet,
hvor stor fortjenesten ville blive med
den samme båd, hvis den fiskede med
dobbeltsæt line og fik 2 ekstra mand,
som skulle sørge for at sætte agn i
eget skur på land. Efter beregningen
ryger fortjenesten enormt i vejret.
Efter 20 driftsdøgn vil båden kunne
fange 70.000 kg fisk, som giver drifts-
indtægt på 35.000 kr. Udgiften til agn
stiger til 5.600 kr. langliner til 2.800 kr.
og proviant til 750 kr. Men der sker
også en mærkbar stigning i fortje-
nesten . Mandskabet ombord får nu
375 kr. om ugen pr. mand i stedet for
112 kr. De to agnere får 200 kr. hver
om ugen. Når alle udgifterne er be-
talt er der 15.670 kr. i overskud.
Dette er ikke nogen fremtids-
drøm. Det kan blive en realitet i det
øjeblik man skaber en tilfredsstil-
lende service på bådene.
MANGLENDE BÅD-SERVICE
Manglende service på bådene be-
tyder en stor hemsko for fiskeriet i
dag, udtaler Much Ellingsen. Frem-
gangsmåden ved reparationer af fi-
skerbåde er meget omstændelig. Først
skal den sejle til kolonihavnen til
GTO’s bådeværksted. Så får bådeeje-
ren en rekvisitionsseddel, hvorpå man
noterer det beløb, som man efter skøn
mener, reparationen skulle koste.
Manden går til kæmnerkontoret, be-
taler beløbet og kommer tilbage til
bådeværftet med sedlen. Først nu kan
reparationen begynde. Bagefter går
manden til kæmnerkontoret igen og
ordner differencen på det beløb, han
havde betalt. Omsider kan han sejle
igen.
Olieforsyningen går også trægt til.
Olietankene har følgende åbningstider:
Mandag, tirsdag 8—17,30, onsdag, tors-
dag fredag 8—17 og lørdag 8—12, men
ingen om søndagen. Det betyder, at
en båd, der kommer hjem efter de
faste tider om eftermiddagen må vente
til efter kl. 8 næste morgen for at få
olie. Det er også helt umuligt at få
proviant uden for KGH’s faste åb-
ningstider. Der er ingen skure på land
og det sker tit, at man udgår for de
mest nødvendige redskaber. Under så-
danne forhold kan der aldrig blive
tale om, at man kan udnytte bådene
fuldt ud.
Vi har også problem med ligge-
plads for bådene. Kajen, der udgør
tre bådelængder er beregnet til los-
ning. Men fiskebådene har ingen an-
den liggeplads og blokerer ofte kajen
til gene for losningen. Det er sket, at
man losser 22 tons fisk på 10 timer!
Den slags ting må man tage med i
betragtning, når man for fremtiden
planlægger fabrikker i Grønland. Alle
led skal passe ind i hinanden.
MULIGHEDER MED 80 FODS BÅDE
Hvis en fabrik skal kunne opnå
rentabel drift er det nødvendigt, at
man anskaffer sig større både end
dem, der er brug i dag. Udsigterne
for indtjeningsmulighederne med både
på 80 fod er langt større. Efter den
pronogse, som Munch Ellingsen har
lavet skulle årsfangsten for den både-
størrelse ved fiskeri i Vestgrønland
udgøre 2200 tons på 220 driftsdøgn.
Med den nuværende kilopris på torsk
på 53 øre, vil totalbruttoindtægten
være 1.166.000 kr. om året. Sådanne
fartøjer med fuldt udstyr koster ca.
1 million kr. Totaludgiften om året
bliver på 801.000 kr., og overskuddet
beregnes til 365.000 kr. Bådens mand-
skab på 14 skal fordele 349.800 kr.
Det bliver ca. 480 kr. om ugen pr.
mand i gennemsnit.
Men betingelsen for, at den her om-
talte prognose kan holde er, at ser-
vicen på bådene foregår under så
ideelle forhold som muligt. Hvis både-
ne taber bare en dag, kan tallene ikke
holde.
HVAD MED SMÅ FARTØJER
Overgangen til større fartøjer ska-
ber imidlertid nye problemer. Hvad
skal de små både så lave, når behovet
for tilførsler er dækket med de store
både?
Hvis vi tænker os, at en fabrik har
behov for 70 tons råvarer pr. døgn, og
at fiskerne anskaffer sig 7 både på
80 fod, så er behovet for tilgang af
fisk til fabrikken dækket. De 7 både
tilsammen skal kunne lande 70 tons
torsk i døgnet fra januar til april.
Fra maj øges tilførslerne til 80 tons i
døgnet. Samtidig kommer der en hel
masse mindre både, som også vil del-
tage i torskefiskeriet. Hvad skal man
så gøre ved de små både, grønlandske
såvel som færøske?
Der er den mulighed, at de store
både går over til angmagssatfiskeri i
torskesæsonen. Hvis vi siger, at de
store fartøjer ved notfiskeri dagligt
fanger 40 tons angmagssæter pr. båd,
så bliver der 280 tons om dagen. Fiske-
melsfabrikken i Godthåb, som starter
helikopterit
(Klip. 1-imit nangitaK)
amerikamiut Kulusungmut Thulemut-
dlo tingmissartutdlugit.
nålagauvfiup tunuliaKutsigånik
— tingmissartunik sanatitsinigssa-
mik måna fabrikit åssigingitsut aper-
ssorneKartugssångorput aningaussat-
dlo pissariaKartut pigssarsiarimiarne-
Kåsavdlutik, landsrådip Grønlands-
flyime sivnissua, landshøvding N. O.
-Christensen OKarpoK.
Grønlandsfly pigingneKatigigfiuvoic
aningaussautai J/4-kutårtumik avgua-
tårneKarsimassut, pigingnigtut ukuv-
-dlutik: nålagauvfiik, KGH avKutiga-
lugo, SAS orssugiagssioKfatigit lands-
kassilo.
— isumalior-KutigineKarpoK nåla-
gauvfiup isumanginaitdlisagainik ani-
ngaussanik taorsigagssarsissoKåsassoK,
landshøvdinge nangigpoK. måna heli-
kopterit inugssåinik piuikunartunik
pigssarsiortOKåsaoK, sivisugatdlåsav-
dlunile inugtagssat iluamérsut navsså-
rinigssånut. åmame sungiusarneKa-
ratdlåsåput Kalåtdlit-nunane inger-
.dlavigissartagagssamikut.
— tingmissartut ingerdlavigssait au-
lajangemeKarpat?
— erKarsautigineuarpoK Kitåta ku-
jasingnerussortå tamarme angatdla-
vigineKåsassoK. nautsorssutigineKar-
poK Nungme eiriteruvfiussugssamik
nunitarfiliornigssaK tingmissartunut
inigssalingmik iluarsaissarfigtaling-
migdlo.
— nunitarfigssat sumivfigssåt tiku-
arneicarérpa?
— -någga, sule nåme, 1964-ivdle i-
ngerdlanerane nunitarfigssat sumiv-
figssåt aulajangerneKåsaoK ilaitdlo sa-
naneKåsavdlutik åma NungmitugssaK,
helikopterit tikiunigssånut piarérsi-
masinaorKuvdlugit. angnertungåtsiar-
tunik nunitarfeKåsaoK isumangnaitdli-
saiinigssaK ipivdlugo.
isumangnaitdlisainigssaK
— erKarsautigineKarsimagaluarpor-
taoK tingmissartuvingnik isorakitsu-
mik mitarfeKartugssani'k pigssarsinig-
ssaK?
— åp. tingmissartut taimåitut pig-
ssarsiarineKarnerat ingerdlåneKarne-
ratdlo akikinerugaluarpoK, takingåt-
siartunigdle mitarfeRartugssauvdlu-
tik. måne pissutsit knåiput igdloKar-
fit ilåinåine taimatut mitarfiliortoicar-
sinauvdlune, tamatigutdle igdloKarfit
i-UXOR^
GØR GENGIVELSEN il
DOBBELT SÅ GOD I
Radio . TV .
Højttalere
Grammofoner •
. Båndoptagere
I KVALITET FREM FOR ALT I
Forlang brochurer hos radlohandleren
eller pi vor degn telefon BY 9850 A.
i år i maj måned, har kapacitet på 150
tons i døgnet. Det er jo også i den ret-
ning, udviklingen skal gå.
Men der er også behov for mindre
både til at tage hånd over de værdi-
fulde fiskesorter inde ved kysten og
i fjordene, så som rejer, hellefisk og
tildels også laks og havkat.
BEDRE INDKVARTERINGSFORHOLD
— Og nu tilbage til fabrikken i
Godthåb. I har også problemer med
arbejdskraft?
— Ja, i allerhøjeste grad. Siden fa-
brikkens start har vi haft vanskelig-
heder med at skaffe den fornødne
arbejdsstyrke. For tiden har vi svært
ved at klare tilførslerne af hellefisk.
Vi har haft annoncer i bladene efter
arbejdskraft, dog uden held. Ved di-
rekte kontakt til udstederne inde i
Godthåbsfjorden har vi imidlertid for-
nylig skaffet 10 personer. Nu er de
indkvarteret hos GTO, og er meget
tilfredse m,ed indkvarteringsforhol-
dene. I udgangen af februar måned
har vi 70 kamre klar i håndværker-
byen, som GTO har stillet til rådig-
hed. Vi håber, at der kommer mere
mandskab, nu da vi har fået mulighed
for indkvartering.
— Producerer man udelukkende
hellefisk for tiden?
— Vi er klar til at modtage rejer.
Prisen for rejer blev for en uge siden
forhøjet fra 90 øre kiloet til 1,25 kr.
Det er meningen, at vi i vintermå-
nederne skal producere rejer den ene
dag og anden fisk den anden dag.
Julut.
Helikoptertrafik begynder..
(Fortsat fra forsiden)
Grønlandsfly helt overtager den in-
terne flyvning i Grønland med dansk
mandskab. Grønlandsfly har indkøbt
en DC 4 maskine, som siden januar
i år med dansk besætning har udført
flyvninger for amerikanerne til Kulu-
suk og Thule.
LÅN MED STATSGARANTI
— Nu skal man til at indhente til-
bud på forskellige fabrikker og skaffe
de fornødne penge, udtaler landsrå-
dets repræsentant i Grønlandsfly,
landshøvding N. O. Christensen.
— Det er tanken, at der rejses lån
med statsgaranti, fortsætter landshøv-
dingen. Nu skal man til at finde egnet
personale til de tre helikoptere. Det
nunavtme..
Kanigdluinångisåine. amåtaordle rni-
tarf iliagssat. akisorujugssussugssåuput,
tamånalo pissutigalugo helikopterit
torKarnejcarsimåput.
torKaineKartinago lajomartorsiutit
sukumissumik isumaliorKutigineKar-
simåput, teknikikutdlo påsisimassa-
Karnerpåt sujunersineKarsimavdlutik.
teknikerit isumasarput helikopterit
måna ineriartortineKarnermikut isu-
mangnaitdlisagaunermikutdlo ima pit-
sautigilersimassut, tingmissartunit
avdlanit sagdliutitariaKalersimavdlu-
tik. helikopterit åma sila pitsauvdlui-
nångikaluartoK atorneKarsinåuput, i-
sumaRartoKartariaKaranile isumang-
.naitdlisainigssamik piumassarissat ta-
matumunåkut susupagineKartut.
tingmissartut erKarsautigineuartut
silamik akornuteKarpatdlångitsumik
atorneKarsinåuput åma Kalåtdlit-nu-
nåne, isumangnaitdlisainigssamik piu-
massarissat angnertut uniorKutingi-
kaluardlugit. tingmissartortitsineK å-
ma ingerdlåneKartugssauvoK Dan-
markime tingmissartortitsinerme pi-
ssortat SAS-ilo suIeKatigivdluardlu-
git.
Julut
tager tid med at finde frem til de
rigtige folk. De skal også trænes på
de ruter, der skal flyves på i Grøn-
land.
— Har man bestemt ruterne?
— Det er meningen, at hele den syd-
lige del af vestkysten skal dækkes.
Man regner med at bygge en hoved-
station i Godthåb med hangarer og
værksteder.
— Har man udpeget landingsplad-
serne?
— Nej, endnu ikke, men i løbet af
1964 skal landingspladserne udpeges
og nogle af dem skal bygges, bl. a. i
Godthåb, således at de kan være klar,
når helikopterne kommer. Man skal
råde over ret store landingspladser af
sikkerhedsmæssige grunde.
SIKKERHEDSKRAVENE
— Man har også tænkt på den mu-
lighed, at man anskaffer sig fastvinge-
de fly, der lander og starter på en
kort bane?
— Det har man. De fastvingede fly
er ganske vist billigere i anskaffelse
og drift, men de kræver temmelig lan-
ge landingsbaner. Forholdene er imid-
lertid sådan, at der kan anlægges lan-
dingsbaner kun i nogle af byerne og
ikke altid i byernes umiddelbare nær-
hed. Omkostningerne ved anlæggelsen
af landingsbanerne bliver desuden
meget høje. Derfor faldt valget på he-
likopterne.
Man har overvejet problemerne me-
get nøje, inden man traf valget, og
man har rådført sig med den højeste
kvalificerede tekniske kundskab. Tek-
nikerne mener, at helikopterne nu har
nået et sådant udviklingstrin og sik-
kerhed, at de er at foretrække frem
for anden flytype. Maskinerne kan
flyve, også når vejret ikke er helt
gunstigt, men man må dermed ikke
tro, at man har sat sikkerhedskravene
til side. De påtænkte helikoptere kan
flyve med god regularitet også i Grøn-
land, samtidig med, at man oprethol-
der de høje sikkerhedskrav. Flyvnin-
gen kommer også til at foregå i nært
samarbejde med danske luftfartsmyn-
digheder og SAS. Julut.
Den gyldne,
smidige OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning! — Sig navnel: OMA margarinel
\
\
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
assigingmik piukunarpox! oxautlgiuk alex:
\ O M A margarine!
3