Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 30.01.1964, Side 3

Atuagagdliutit - 30.01.1964, Side 3
Byg aldrig industrier baseret på sæsondrift (Fortsat fra forsiden) politik, men hans personlige opfat- telse af situationen. Munch Ellingsen er uddannet i Frankrig, først på en højskole i Toulouse og derefter i Pa- ris på en speciel skole for civilinge- niører med industrielt fedt-kemi som hovedfag. Efter uddannelsen tog han tilbage til Norge og har arbejdet i fiskebranchen i over 12 år. — Hvert år fanges der mellem 300.000 og 400.000 kg torsk ved Vest- grønland, fortsætter Munch Ellingsen. Af dette tager grønlænderne ca. 30.000 kg eller 1/10 af totalkvantaet. SØGÅENDE FISKERI Det er uheldigt, at grønlænderne ikke er i stand til at fange mere torsk, når den findes så at sige ud for døren. I de sidste år er fjord-fiskeriet gået stærkt tilbage. Det er uvist, om dette fiskeri vil rette sig op, og i så tilfælde, hvornår dette vil ske. En 45 fods båd giver ikke løsningen på øgede tilførsler. Det har vist sig, at en 30 fods båd, der kun koster halvt så meget som en 45 fods båd, fanger samme kvanta blandingsfisk som en 45 fods båd. Søgående fiskeri synes idag at være det, som giver de bedste og sikreste muligheder for ekspansion i det grøn- landske fiskeri. Fiskeriet på bankerne vil' give den jævne tilgang af fisk til fabrikkerne året rundt. Den fiskeri- politik, som skal følges, må derfor tage sigte på at lægge forholdene til- rette på dette område. Industrien på land må rationaliseres og effektiviseres, så den kan drives på den mest rentable måde. Dette er betingelsen for at man kan give ar- bejderne på land og fiskerne de bedste indtægter. Det kan ikke nytte noget, at man anskaffer sig store både, hvis ikke disse samtidig kan holde fabrik- ken i fuld virksomhed. Med en rationel virksomhed er det muligt at betale højere priser for rå- varen. Stigningen i omkostningerne som følge af en mindre rationel til- virkning, vil øve tryk på førstehånds- priserne. Selvom forholdene lægges tilrette for en omfattende modernisering og udbygning af fiskerflåden, vil der al- ligevel kunne være igen adskillige fiskere med små indtægter. Det dre- jer sig om fiskere, som af forskellige grunde bare driver fiskeri en del af året, eller som ikke kan deltage i en aktiv drift, som er forudsætningen for at opnå en god årsindtægt af fiskeriet. flere industriarbejdere I årene fremover må man regne med en betydelig afgang af fiskere fra denne gruppe. Der er ingen grund til at være bekymret over en sådan ud- vikling. Efterhånden som fiskerflåden moderniseres og fangstkvantaet pr. mand øges, vil behovet for arbejdere På land også øges. I øjeblikket har vi 40 både fra 20—45 fod med en gen- nemsnitlig besætning på 5 mand, d.v.s. ca. 200 fiskere. Arbejdsstyrken på fa- brikken er på 50 personer. Det bliver 4 fiskere på X industriarbejder. På fa- brikker, hvor man forædler varen i størst mulig udstrækning er forholdet X fisker på 2 industriarbejdere. Det er noget, man skal være opmærksom På også i Grønland. De fiskere som måtte blive ledige, kan absorberes af industrien. De kan skaffes arbejde, som under sikre for- hold vil give dem en god årsindtægt og høj levestandard. Det er derfor me- ningsløst, når man fraråder at gøre grønlænderen til industriarbejder. Det må være klart, at alle led i arbejdet med at bringe fisken fra havet gen- nem forædlingen og frem til ver- densmarkedet er jævnbyrdig. Fiskerierhvervet her i Grønland står over for betydelige omstillingsproble- mer. X en sådan situation trænger er- hvervet til støtte, og denne støtte bør gives i en sådan form, at den bidrager til en varig bedring af rentabiliteten i fiskeriet. Målsætningen skal være, at yderligere støtte på længere sigt skal gøres overflødig. fiskeriet i barentshavet I efterårsmånederne underviste ci- vilingeniør Munch Ellingsen på en af- tenskole i Godthåb, der var arrangeret for fiskerne. Han har lavet beregnin- ger over de forskellige bådetypers rentabilitet. Som en sammenligning brugte han den norske statistik fra vinterfiskeriet i Barentshavet og i — Forholdene i Barentshavet og ved Vestgrønland er så ens, at man uden videre kan benytte de erfaringer, man har fra det ene område på det andet, udtaler Munch Ellingsen. I begge tilfælde drejer det sig om vin- terfiskeriet i arktiske områder, men der er den forskel, at vejrforholdene ved Grønland er roligere end i Ba- rentshavet. Her i Grønland er færre storme, mindre dønninger og ingen mørketid. Officielle statistiske beregninger fra Norge viser, at fiskeriet med en båd på 40—49 fod giver så god rentabilitet, at man har været i stand til at be- tale mandskabet 214 kr. om ugen pr. mand i de tre måneder, fiskeriet på Barentshavet står på. Indtægten pr. mand ryger i vejret mere end til det dobbelte, når det drejer sig om bådestørrelser på 80—99 fod, nemlig til 449 kr. om ugen pr. mand. For- tjenesten ved det norske fiskeri ved Grønland med samme bådestørrelser er nogenlunde det samme, nemlig 433 kr. om ugen pr. mand. Men her må man tage den omstændighed med i betragtning, at sejladsen frem og til- bage i begge tilfælde tager lang tid. REKORDBÅDEN FRA GODTHÅB Til sammenligning har Munch El- lingsen lavet en statistik over line- fiskeriet fra Godthåb. Det drejer sig om rekordbåden i oktober måned 1963. Båden, der er på 35-45 fod, har på 12- 14 driftsdøgn fanget 14.300 kg torsk og hellefisk. Driftsindtægterne var på 7.491 kr. Driftsudgifterne fordeler sig således: Agn 1167 kr., solarolie og pe- troleum 610 kr., langliner 1160 kr., proviant 350 kr., twist og startpatro- ner 50 kr., renter og afdrag til båden 1970 kr. Mandskabet i alt 4, har haft en indtægt på 1798 kr. tilsammen, el- ler 112 kr om ugen pr. mand. Over- skuddet var på 385 kr. for rekordbå- den i oktober måned 1963. Munch Ellingsen har også beregnet, hvor stor fortjenesten ville blive med den samme båd, hvis den fiskede med dobbeltsæt line og fik 2 ekstra mand, som skulle sørge for at sætte agn i eget skur på land. Efter beregningen ryger fortjenesten enormt i vejret. Efter 20 driftsdøgn vil båden kunne fange 70.000 kg fisk, som giver drifts- indtægt på 35.000 kr. Udgiften til agn stiger til 5.600 kr. langliner til 2.800 kr. og proviant til 750 kr. Men der sker også en mærkbar stigning i fortje- nesten . Mandskabet ombord får nu 375 kr. om ugen pr. mand i stedet for 112 kr. De to agnere får 200 kr. hver om ugen. Når alle udgifterne er be- talt er der 15.670 kr. i overskud. Dette er ikke nogen fremtids- drøm. Det kan blive en realitet i det øjeblik man skaber en tilfredsstil- lende service på bådene. MANGLENDE BÅD-SERVICE Manglende service på bådene be- tyder en stor hemsko for fiskeriet i dag, udtaler Much Ellingsen. Frem- gangsmåden ved reparationer af fi- skerbåde er meget omstændelig. Først skal den sejle til kolonihavnen til GTO’s bådeværksted. Så får bådeeje- ren en rekvisitionsseddel, hvorpå man noterer det beløb, som man efter skøn mener, reparationen skulle koste. Manden går til kæmnerkontoret, be- taler beløbet og kommer tilbage til bådeværftet med sedlen. Først nu kan reparationen begynde. Bagefter går manden til kæmnerkontoret igen og ordner differencen på det beløb, han havde betalt. Omsider kan han sejle igen. Olieforsyningen går også trægt til. Olietankene har følgende åbningstider: Mandag, tirsdag 8—17,30, onsdag, tors- dag fredag 8—17 og lørdag 8—12, men ingen om søndagen. Det betyder, at en båd, der kommer hjem efter de faste tider om eftermiddagen må vente til efter kl. 8 næste morgen for at få olie. Det er også helt umuligt at få proviant uden for KGH’s faste åb- ningstider. Der er ingen skure på land og det sker tit, at man udgår for de mest nødvendige redskaber. Under så- danne forhold kan der aldrig blive tale om, at man kan udnytte bådene fuldt ud. Vi har også problem med ligge- plads for bådene. Kajen, der udgør tre bådelængder er beregnet til los- ning. Men fiskebådene har ingen an- den liggeplads og blokerer ofte kajen til gene for losningen. Det er sket, at man losser 22 tons fisk på 10 timer! Den slags ting må man tage med i betragtning, når man for fremtiden planlægger fabrikker i Grønland. Alle led skal passe ind i hinanden. MULIGHEDER MED 80 FODS BÅDE Hvis en fabrik skal kunne opnå rentabel drift er det nødvendigt, at man anskaffer sig større både end dem, der er brug i dag. Udsigterne for indtjeningsmulighederne med både på 80 fod er langt større. Efter den pronogse, som Munch Ellingsen har lavet skulle årsfangsten for den både- størrelse ved fiskeri i Vestgrønland udgøre 2200 tons på 220 driftsdøgn. Med den nuværende kilopris på torsk på 53 øre, vil totalbruttoindtægten være 1.166.000 kr. om året. Sådanne fartøjer med fuldt udstyr koster ca. 1 million kr. Totaludgiften om året bliver på 801.000 kr., og overskuddet beregnes til 365.000 kr. Bådens mand- skab på 14 skal fordele 349.800 kr. Det bliver ca. 480 kr. om ugen pr. mand i gennemsnit. Men betingelsen for, at den her om- talte prognose kan holde er, at ser- vicen på bådene foregår under så ideelle forhold som muligt. Hvis både- ne taber bare en dag, kan tallene ikke holde. HVAD MED SMÅ FARTØJER Overgangen til større fartøjer ska- ber imidlertid nye problemer. Hvad skal de små både så lave, når behovet for tilførsler er dækket med de store både? Hvis vi tænker os, at en fabrik har behov for 70 tons råvarer pr. døgn, og at fiskerne anskaffer sig 7 både på 80 fod, så er behovet for tilgang af fisk til fabrikken dækket. De 7 både tilsammen skal kunne lande 70 tons torsk i døgnet fra januar til april. Fra maj øges tilførslerne til 80 tons i døgnet. Samtidig kommer der en hel masse mindre både, som også vil del- tage i torskefiskeriet. Hvad skal man så gøre ved de små både, grønlandske såvel som færøske? Der er den mulighed, at de store både går over til angmagssatfiskeri i torskesæsonen. Hvis vi siger, at de store fartøjer ved notfiskeri dagligt fanger 40 tons angmagssæter pr. båd, så bliver der 280 tons om dagen. Fiske- melsfabrikken i Godthåb, som starter helikopterit (Klip. 1-imit nangitaK) amerikamiut Kulusungmut Thulemut- dlo tingmissartutdlugit. nålagauvfiup tunuliaKutsigånik — tingmissartunik sanatitsinigssa- mik måna fabrikit åssigingitsut aper- ssorneKartugssångorput aningaussat- dlo pissariaKartut pigssarsiarimiarne- Kåsavdlutik, landsrådip Grønlands- flyime sivnissua, landshøvding N. O. -Christensen OKarpoK. Grønlandsfly pigingneKatigigfiuvoic aningaussautai J/4-kutårtumik avgua- tårneKarsimassut, pigingnigtut ukuv- -dlutik: nålagauvfiik, KGH avKutiga- lugo, SAS orssugiagssioKfatigit lands- kassilo. — isumalior-KutigineKarpoK nåla- gauvfiup isumanginaitdlisagainik ani- ngaussanik taorsigagssarsissoKåsassoK, landshøvdinge nangigpoK. måna heli- kopterit inugssåinik piuikunartunik pigssarsiortOKåsaoK, sivisugatdlåsav- dlunile inugtagssat iluamérsut navsså- rinigssånut. åmame sungiusarneKa- ratdlåsåput Kalåtdlit-nunane inger- .dlavigissartagagssamikut. — tingmissartut ingerdlavigssait au- lajangemeKarpat? — erKarsautigineuarpoK Kitåta ku- jasingnerussortå tamarme angatdla- vigineKåsassoK. nautsorssutigineKar- poK Nungme eiriteruvfiussugssamik nunitarfiliornigssaK tingmissartunut inigssalingmik iluarsaissarfigtaling- migdlo. — nunitarfigssat sumivfigssåt tiku- arneicarérpa? — -någga, sule nåme, 1964-ivdle i- ngerdlanerane nunitarfigssat sumiv- figssåt aulajangerneKåsaoK ilaitdlo sa- naneKåsavdlutik åma NungmitugssaK, helikopterit tikiunigssånut piarérsi- masinaorKuvdlugit. angnertungåtsiar- tunik nunitarfeKåsaoK isumangnaitdli- saiinigssaK ipivdlugo. isumangnaitdlisainigssaK — erKarsautigineKarsimagaluarpor- taoK tingmissartuvingnik isorakitsu- mik mitarfeKartugssani'k pigssarsinig- ssaK? — åp. tingmissartut taimåitut pig- ssarsiarineKarnerat ingerdlåneKarne- ratdlo akikinerugaluarpoK, takingåt- siartunigdle mitarfeRartugssauvdlu- tik. måne pissutsit knåiput igdloKar- fit ilåinåine taimatut mitarfiliortoicar- sinauvdlune, tamatigutdle igdloKarfit i-UXOR^ GØR GENGIVELSEN il DOBBELT SÅ GOD I Radio . TV . Højttalere Grammofoner • . Båndoptagere I KVALITET FREM FOR ALT I Forlang brochurer hos radlohandleren eller pi vor degn telefon BY 9850 A. i år i maj måned, har kapacitet på 150 tons i døgnet. Det er jo også i den ret- ning, udviklingen skal gå. Men der er også behov for mindre både til at tage hånd over de værdi- fulde fiskesorter inde ved kysten og i fjordene, så som rejer, hellefisk og tildels også laks og havkat. BEDRE INDKVARTERINGSFORHOLD — Og nu tilbage til fabrikken i Godthåb. I har også problemer med arbejdskraft? — Ja, i allerhøjeste grad. Siden fa- brikkens start har vi haft vanskelig- heder med at skaffe den fornødne arbejdsstyrke. For tiden har vi svært ved at klare tilførslerne af hellefisk. Vi har haft annoncer i bladene efter arbejdskraft, dog uden held. Ved di- rekte kontakt til udstederne inde i Godthåbsfjorden har vi imidlertid for- nylig skaffet 10 personer. Nu er de indkvarteret hos GTO, og er meget tilfredse m,ed indkvarteringsforhol- dene. I udgangen af februar måned har vi 70 kamre klar i håndværker- byen, som GTO har stillet til rådig- hed. Vi håber, at der kommer mere mandskab, nu da vi har fået mulighed for indkvartering. — Producerer man udelukkende hellefisk for tiden? — Vi er klar til at modtage rejer. Prisen for rejer blev for en uge siden forhøjet fra 90 øre kiloet til 1,25 kr. Det er meningen, at vi i vintermå- nederne skal producere rejer den ene dag og anden fisk den anden dag. Julut. Helikoptertrafik begynder.. (Fortsat fra forsiden) Grønlandsfly helt overtager den in- terne flyvning i Grønland med dansk mandskab. Grønlandsfly har indkøbt en DC 4 maskine, som siden januar i år med dansk besætning har udført flyvninger for amerikanerne til Kulu- suk og Thule. LÅN MED STATSGARANTI — Nu skal man til at indhente til- bud på forskellige fabrikker og skaffe de fornødne penge, udtaler landsrå- dets repræsentant i Grønlandsfly, landshøvding N. O. Christensen. — Det er tanken, at der rejses lån med statsgaranti, fortsætter landshøv- dingen. Nu skal man til at finde egnet personale til de tre helikoptere. Det nunavtme.. Kanigdluinångisåine. amåtaordle rni- tarf iliagssat. akisorujugssussugssåuput, tamånalo pissutigalugo helikopterit torKarnejcarsimåput. torKaineKartinago lajomartorsiutit sukumissumik isumaliorKutigineKar- simåput, teknikikutdlo påsisimassa- Karnerpåt sujunersineKarsimavdlutik. teknikerit isumasarput helikopterit måna ineriartortineKarnermikut isu- mangnaitdlisagaunermikutdlo ima pit- sautigilersimassut, tingmissartunit avdlanit sagdliutitariaKalersimavdlu- tik. helikopterit åma sila pitsauvdlui- nångikaluartoK atorneKarsinåuput, i- sumaRartoKartariaKaranile isumang- .naitdlisainigssamik piumassarissat ta- matumunåkut susupagineKartut. tingmissartut erKarsautigineuartut silamik akornuteKarpatdlångitsumik atorneKarsinåuput åma Kalåtdlit-nu- nåne, isumangnaitdlisainigssamik piu- massarissat angnertut uniorKutingi- kaluardlugit. tingmissartortitsineK å- ma ingerdlåneKartugssauvoK Dan- markime tingmissartortitsinerme pi- ssortat SAS-ilo suIeKatigivdluardlu- git. Julut tager tid med at finde frem til de rigtige folk. De skal også trænes på de ruter, der skal flyves på i Grøn- land. — Har man bestemt ruterne? — Det er meningen, at hele den syd- lige del af vestkysten skal dækkes. Man regner med at bygge en hoved- station i Godthåb med hangarer og værksteder. — Har man udpeget landingsplad- serne? — Nej, endnu ikke, men i løbet af 1964 skal landingspladserne udpeges og nogle af dem skal bygges, bl. a. i Godthåb, således at de kan være klar, når helikopterne kommer. Man skal råde over ret store landingspladser af sikkerhedsmæssige grunde. SIKKERHEDSKRAVENE — Man har også tænkt på den mu- lighed, at man anskaffer sig fastvinge- de fly, der lander og starter på en kort bane? — Det har man. De fastvingede fly er ganske vist billigere i anskaffelse og drift, men de kræver temmelig lan- ge landingsbaner. Forholdene er imid- lertid sådan, at der kan anlægges lan- dingsbaner kun i nogle af byerne og ikke altid i byernes umiddelbare nær- hed. Omkostningerne ved anlæggelsen af landingsbanerne bliver desuden meget høje. Derfor faldt valget på he- likopterne. Man har overvejet problemerne me- get nøje, inden man traf valget, og man har rådført sig med den højeste kvalificerede tekniske kundskab. Tek- nikerne mener, at helikopterne nu har nået et sådant udviklingstrin og sik- kerhed, at de er at foretrække frem for anden flytype. Maskinerne kan flyve, også når vejret ikke er helt gunstigt, men man må dermed ikke tro, at man har sat sikkerhedskravene til side. De påtænkte helikoptere kan flyve med god regularitet også i Grøn- land, samtidig med, at man oprethol- der de høje sikkerhedskrav. Flyvnin- gen kommer også til at foregå i nært samarbejde med danske luftfartsmyn- digheder og SAS. Julut. Den gyldne, smidige OMA margarine er lige velegnet til bordbrug og madlavning! — Sig navnel: OMA margarinel \ \ OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo assigingmik piukunarpox! oxautlgiuk alex: \ O M A margarine! 3

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.