Atuagagdliutit - 30.01.1964, Síða 4

Grønlænderne med
ai de kommende ti
planlægningen
udvikling
års
Formanden for G-60, førstedirektør Ebbe Groes, redegør her for op-
rettelsen af det nye Grønlandsråd. De fem grønlandske medlemmer I
rådet vil få betydelig indflydelse på de kommende års planlægning.
Landsrådet og kommunalbestyrelsernes Indflydelse vil blive større.
Med stadig stigende styrke er
det i de senere års grønlands-
debat om den nye tid blevet sagt, at
den grønlandske befolkning føler sig
som tilskuere til udviklingen. t
Grønlandsudvalget af 1960 har der-
for set det som en af sine vigtigste
opgaver at forøge den grønlandske
befolknings medbestemmelsesret og
medansvar.
Inden for det politiske område er
der, siden forstanderskabeme blev op-i
rettet i forrige århundrede, foregået;
en jævn og støt udvikling, hvorefter,
grønlænderne har fået mere og mere
indflydelse på deres egne anliggender.
Denne udvikling har især taget fart
i de senere år, efter af de 2 landsråd
er blevet afløst af 1 landsråd, efter
at Grønland i 1953 blev repræsenteret
i folketinget, og efter at de nye kom-
munalbestyrelser blev oprettet.
Den udvikling må fortsætte, og vi
har ment, at oprettelse af et Grøn-
landsråd må været et af midlerne
hertil.
HVAD NYT BRINGER
GRØNLANDSRÅDET!
Ved oprettelsen af et Grønlandsråd
vil man skabe et organ, hvor ansvar-
lige grønlandske og danske politikere
i fællesskab kan analysere proble-
merne og finde frem til de retnings-
linier, hvorefter man mener, at udvik-
lingen i Grønland bør ledes. I målsæt-
ningsdebatten i landsrådet i 1959 blev
det sagt, at embedsmændene i grøn-
landsadministrationen havde en for
stor politisk indflydelse, og det i vir-
kelighenden var dem, der bestemte,
hvordan udviklingen i Grønland skal
foregå. Fremtidig skulle det blive
det politiske organ, Grønlandsrådet,
som får pålagt denne opgave, og em-
bedsmændenes virksomhed indskræn-
kes til at være rent rådgivende.
Jeg har set den indvending frem-
ført, at Grønlandrådet skulle betyde,
at det grønlandske landsråds myn-
dighed og kompetence herved skulle
blive indskrænket. Det har overrasket
mig meget, for vi har jo netop sigtet
på at give landsrådet større medind-
flydelse. Indvendingen er da efter
min mening heller ikke rigtig. Der vil
ikke på nogen måde blive foretaget
en indskrænkning af landsrådets og
Grønlandsrådet kan tilkalde kloge
hoveder.
Grønlandsråde silatunik aggersitsisi-
nauvoK.
kommunalbestyrelsernes virkeområ-
der, tværtimod arbejder vi i G-60 med
planer om en styrkelse af det grøn-
landske selvstyre.
Det, det drejer sig om, er at få
den grønlandske befolknings repræ-
sentanter ind i arbejdet på de om-
råder, der forvaltes af staten, og hvor
finansieringen sker gennem den dan-
ske statskasse. Det er her noget nyt,
at repræsentanter for den grønlandske
befolkning i Grønlandrådet sammen
med danske politikere kan være med-
bestemmende ved planlægningen af
det offentliges virksomhed i Grøn-
land; og der kan formentlig ikke være
tvivl om, at folketinget i meget høj
grad vil følge de indstillinger, som
kommer fra et politisk organ, hvor
danske og grønlandske politikere i
MORSØ STØBEGODS
Kaminer
IcamTnif
Kakkelovne
kfssarssufit
Komfurer
igavfit
Nykøbing Mors
København
fællesskab har været med til at træf-
fe afgørelserne.
Selv om kun nogle få landsråds-
medlemmer bliver medlemmer af det
nye Grønlandsråd, ligger det i sagens
natur, at disse medlemmer over for
det samlede landsråd vil aflægge be-
retning om, hvad der er sket i Grøn-
landsrådet, og alle landsrådsmedlem-
merne vil her have mulighed for at
kritisere de afgørelser, som er blevet
truffet, og de har mulighed for at
stille forslag om emner, der senere;
skal behandles af Grønlandsrådet.
Heraf følger, at man vel tør gå ud
fra, at landsrådets repræsentanter i
Grønlandsrådet i alle vigtige spørgs-
mål vil have landsrådets flertal med
sig.
FEM FRA GRØNLAND OG
FEM FRA DANMARK
I G-60 blev det vedtaget at Grøn-
landsrådet skal bestå af 11 medlem-
mer, 5 fra Grønland og 5 fra Dan-
mark, samt en formand der udnæv-
nes for en periode af 5 år.
Den grønlandske repræsentation
skal bestå af 3 landsrådsmedlemmer
og de 2 grønlandske folketingsmed-
lemmer. Af de 3 landsrådsmedlemmer
skal den ene altid være landsrådets
formand. Herudover skal de 5 stør-
ste partier i folketinget vælge hver
1 medlem. Formanden skal udnævnes
af kongen for en periode af 5 år. Når
man har bestemt sig til, at forman-
den skal udnævnes af kongen for en
så forholdsvis lang periode, skyldes
det ønsket om at sikre den fornødne
kontinuitet i rådets arbejde. Der kan
jo let ske det, at de øvrige medlemmer
af rådet udskiftes inden for en kortere
periode.
Ved denne sammensætning af Grøn-
landsrådet har man villet sikre sig, at
5 danske politikere skulle sidde over
for 5 grønlandske politikere. Der er
kommet den indvending frem, at dette
regnestykke ikke passer, idet den ene
af de grønlandske repræsentanter,
nemlig landshøvdingen, ikke er grøn-
lænder. Hertil vil jeg bemærke, at
landshøvdingen ikke bliver medlem af
Grønlandsrådet i sin egenskab af
statsembedsmand, men som formand
for landsrådet. Jeg kan ikke se, at
landshøvdingens medlemskab af
Grønlandsrådet indebærer, at rent
danske synspunkter vil få overvægt
i Grønlandsrådet.
Det må for enhver forekomme u-
tænkeligt, at landsrådets formand —
hvem han end er — vil stemme for
synspunkter, som ikke dækkes af
landsrådets flertal.
Hvis et af de grønlandske folke-
tingsmedlemmer er minister, skal
han i Grønlandsrådet erstattes af
sin suppleant
SAGKYNDIGE TILKALDES
Departementschefen i Ministeriet
WEDELA
er kvalitet
Skift til Wedéla, så er De sikker
på sko, der sidder ... sko, der
holder ... fornemme sko med
bindsål i ægte læder ...
dansk kvalitet, når den er bedst.
Deres skotøjshandler viser Dem
med glæde de mange modeller.
WEDELA kamigpaif
ilumut pitsaussusianut KularnavérKufigssauvoKl
SKO SKO
FORNEMSTE DANSKE FABRIKAT
for Grønland og cheferne for KGH og
GTO skal altid deltage i rådets mø-
der, og rådet skal endvidere kunne
tilkalde andre sagkyndige fra grøn-
landsadministrationen, herunder Sty-
relsesrådet for KGH, uddannelsesrå-
det, udvalget for samfundsforskning,
lovudvalget, den øvrige forvaltning og
udenforstående sagkyndige. Der skal
også kunne udpeges tilforordnede fra
de nævnte udvalg og fra andre mini-
sterier og institutioner.
SEKRETARIATET
Grønlandsrådet vil ikke kunne op-
fylde sin mission, hvis det ikke har
et effektivt sekretariat til sin rådig-
hed. En af svaghederne ved Folke-
tingets Grønlandsudvalg, som sam-
tidig er foreslået nedlagt, var netop,
at dette ikke havde noget sekretariat
til sin rådighed. Grønlandrådets sekre-
tariat må have en selvstændig stilling
under Ministeren for Grønland, så-
ledes at det helt kan koncentrere sig
om de meget vigtige planlæggende
og koordinerende opgaver. Sekretari-
atslederen må være kvalificeret og
have et indgående kendskab til grøn-
landske forhold. Til sekretariatet
skal der knyttes medarbejdere med
sagkundskab inden for økonomiske,
tekniske, administrative, uddannelses-
mæssige og kulturelle områder. Med-
arbejderstaben skal bl. a. ved rejser
holde sig i nøje kontakt med udvik-
lingen i Grønland, og sekretariatet
bør have mulighed for i kortere eller
længere tidsrum at knytte særlige
år er der på alle områder inden for
det grønlandske samfund foregået en
voldsom udvikling. Denne udvikling
skal ikke bare fortsættes, men den
skal også intensiveres i de kommende
år. For at skaffe den grønlandske be-
folkning bedre levevilkår skal det
grønlandske erhvervsliv yderligere
udbygges. Der må opføres flere bo-
liger til den voksende befolkning, og
skolevæsen, forsyningstjeneste, tra-
fikken, tekniske virksomheder o.s.v
o.s.v. må udbygges. Alt dette vil blive
omtalt i senere artikler.
Det er klart for enhver, at udviklin-
gen inden for de forskellige områder
må afpasses i forhold til hinanden.
Inden man opfører en fiskeindustri-
virksomhed, må man sikre sig, at ar-
bejdskraften er til stede, og at der
kan skaffes råfisk nok til fabrikken.
I byerne er det ikke blot nødvendigt
at sørge for boliger til tilflytterne,
men man må samtidig sørge for, at
skolevæsen og sundhedsvæsen o.s.v.
kan følge med udviklingen. Disse ek-
sempler viser med tilstrækkelig tyde-
lighed, at det er ganske nødvendigt,
at der findes et sted, hvor man prøver
på at bedømme forholdene i Grønland
ud fra en helhedsbetragtning og prø-
ver på at sikre, at ingen områder
glemmes eller sakker agterud.
En sådan planlæggende og koor-
dinerende virksomhed er påkrævet
allerede i dag, men den bliver det
endnu mere i fremtiden, og her er
det, at Grønlandsrådet forhåbentlig
kan få sin store betydning.
HVAD SKAL ALLE ANDRE SÅ LAVE!
De krav, der vil blive stillet til
Grønlandsrådet og dettes sekretariat,
er så omfattende, at man måske med
nogen berettigelse kan spørge, hvad
landsrådet og kommunalbestyrelserne
i Grønland egentlig skal foretage sig,
når man nedsætter et så effektivt
råd og sekretariat, som jeg her har
skitseret.
Der bliver lige mange danskere og grønlændere i Grønlandsrådet samt en for-
mand, der udnævnes af kongen.
Grønlandsrådime kalåtdlit danskitdlo ilaussortaussut amerdlanatigisåput, suju-
ligtaissoKåsavdlutigdlo kungimit atorfinigtineicartumik.
specialister til arbejdet, således at
man kan drage nytte af de erfaringer,
som man inden for specielle områ-
der har indhøstet i det øvrige Dan-
mark og i udviklingslandene.
GRØNLANDSRÅDETS OPGAVER
Det vil føre for langt her i de-
tailler at komme ind på, hvad Grøn-
landsrådet skal beskæftige sig med.
Jeg kan kort sammenfatte det således,
at det må være Grønlandsrådets op-
gave at rådgive regering og folketing,
således at de midler, der skal anven-
des til udbygning af Grønland, tjener
helheden bedst, og rådet skal sikre,
at de nyordninger, der indføres, har-
monerer med hinanden og indføres
i rette tempo og rækkefølge, og at der
også tages det fornødne hensyn til
de psykologiske faktorer.
Alle, der i den senere tid har be-
skæftiget sig med grønlandsarbejdet,
er blevet mere og mere klar over, at
det er aldeles nødvendigt at sikre en
forsvarlig central planlægning og ko-
ordinering. I den sidste halve snes
Svaret her på er ganske enkelt.
Grønlandsrådets opgave er at være
rådgivende og kontrollerende, men
det får ingen besluttende myndighed.
Det bliver som hidtil folketinget, re-
geringen, Ministeren for Grønland,
landsrådet og kommunalbestyrelserne,
der træffer beslutningerne og rådet
kan kun fremkomme med råd og hen-
stillinger til disse beslutningsdygtige
myndigheder.
Rådets opgave er at sikre, at den
virksomhed, der udøves af alle de
forskellige instanser, der beskæfti-
ger sig med Grønlandsrådet, koor-
dineres, og at trådene løber sam-
men et enkelt sted.
Jeg har den bestemte opfattelse, at
man i Grønland bør hilse Grønlands-
rådets oprettelse med tilfredshed.
Man vil her få et organ, hvor ansvar-
lige danske politikere og ansvarlige
folkevalgte repræsentanter for den
grønlandske befolkning i fællesskab
kan lægge planerne for udviklingen
af det grønlandske samfund.
' Ebbe Groes.
4