Atuagagdliutit - 30.01.1964, Side 9

ker i den henseende? Når han talei
om meget utilfredsstillende lønninger
til grønlændere, kunne man ellers gå
ud fra, at han er ude efter den så-
kaldte ligestilling, men det synes ikke
at være tilfældet; dem, som efter hans
mening skal oppebære udsendt løn,
er de grønlændere, der lige som A.
Mogensen er højere uddannet, og dem,
der lige som han tibagebetaler ud-
dannelsesudgifterne. Han fremkom
overhovedet ikke med noget forslag
om, at også alle de andre skal have
samme løn. Derfor er det lidt vanske-
ligt at forstå, at han taler om himmel-
råbende dårlige lønninger, og det ser
ud til, at han dermed tænker på sig
selv og sine ligemænd.
fødestedskriteriet
— ET SURT ÆBLE
Da det er blevet klart, at de ud-
sendte danskeres lønninger ikke kan
gælde for den lokale befolkning, blev
man i G-60 efter de langvarige for-
handlinger enige om at indføre soli-
daritetsprincippet for alle grønlæn-
dere, d.v.s. at visse grønlændere, uan-
set de har en højere uddannelse lige
som A. Mogensen, skal oppebære løn-
ninger, der står i rimeligt forhold til
det øvrige lønniveau i Grønland, da
dette princip anses som det rimeligste
for alle parter. Det er netop det, som
må anses for at være forklaringen på
A. Mogensens ubeherskede angreb,
nemlig at han, hvis han skulle vende
tilbage til Grønland, ville oppebære
en løn, der rundt regnet er 10 pct. la-
vere end hans kollegers i Danmark,
og derved kommer til at leve under
omtrent samme vilkår som den øvrige
befolkning, skønt han efter egen op-
fattelse burde have udsendt løn.
Lønspørgsmålet har været det van-
skeligste punkt i vore drøftelser i
G-60, idet vi til sidst måtte acceptere
det forslag, som vi tidligere ikke mente
at kunne gå med til — det var før
vi havde forstået den rette sammen-
hæng. Fødestedskriteriet har også for
os været det sure æble at bide i. Men
det burde fremgå af det, der allerede
er fremført, at dets baggrund har væ-
ret solidaritetsprincippet. Det, som
man så vidt muligt ville undgå, var,
at den grønlandske befolkning bliver
delt i to kategorier, nemlig de, der
har en højere løn end deres kolleger
i Danmark og de, der oppebærer la-
vere løn i forhold til deres kolleger i
Danmark. Den omstændighed, at denne
vedtagelse kommer til at ramme så-
vel vore egne børn som mange af de
herboende danskeres børn, burde være
bevis på, at der i dag ikke har været
mulighed for at opnå mere ad politisk
vej.
Om netop denne vedtagelse erklærer
A. Mogensen, at han foragter lands-
rådet, ligesom han gerne ser, at vi
sænkes i havets dyb med møllesten
bundet om vore halse. Udtalelser af
den art kan læserne selv dømme om.
A. Mogensen sagde i sit første fore-
drag: „På visse dele af jordkloden fin-
des der områder, hvor det på grund
af naturforholdene er yderst vanske-
ligt at opretholde tilværelsen. Derfor
er det sådan, at folk, der bor i et
fattigt land, trods deres medfødte in-
telligens er nødt til at leve en fattig
tilværelse hele deres liv.“
ØNSKER IKKE TILSKUD
Vort land er et af disse landområ-
der; det sagde A. Mogensen også i
sit foredrag. Foredragsholderen er-
kendte — i forbindelse med sine kul-
turhistoriske udredninger — hvor me-
get landes geografiske placering og
naturforhold kan betyde for deres be-
folknings levevilkår — og dermed
lønninger. Det vil altså sige: Hvis vi
skulle blive ved med at kræve ud-
sendt løn uden hensyn til det nævnte
forhold, forlanger vi i virkeligheden
lønninger, der ligger højere end løn-
ningerne i Danmark, og dermed for-
langer vi noget, som ved nærmere
eftertanke viser sig at være tilskud,
som ingen af os kan være stolte af
at oppebære. Disse uskrevne og stren-
ge naturlove samt vort lands geogra-
fiske placering og forhold bevirker,
at disse forhold nødvendigvis får ind-
virkning på levevilkårene og dermed
lønningerne. Når forståelsen af dette
forhold vinder mere indpas heroppe,
kan det betegnes som et betydeligt
fremskridt. Selv om foredragsholderen
kunne have ret i, at levestandarden
normalt er lavere under de omtalte
naturforhold, er der ingen grund til
at tro, at vi dermed er dømt til at
blive ved med at være fattigere end
danskerne. I dag er adskillige af
Vore fiskere i besiddelse af fartøjer
°g andet udstyr til en værdi af over
en kvart million kroner. De stadigt
forbedrede tekniske hjælpemidler har
muliggjort, at polarhavenes rigdom
kan udnyttes i langt højere grad end
tidligere.
pAS PÅ DEM
Derfor er det ikke helt hen i vej-
Cecil er altid
ensartet rullet/
Cecil’it åssigiårdluartu-
mik imussaussarput!
— og så kan
man smage den
gode tobak i Ceclll
asulo tåssa Cecil’it tu-
pasungnerrårlg-
dlutik
— derfor er der
bedre træk l Cecll
— taimditumik Cecil’it
mltdluarumlnartåssar-
putl
så er der tid til en Cecil..!
TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
ret, hvis man i det langsigtede ar-
bejde for at forbedre levestandarden i
vort land ser hen til levstandarden
i Danmark som det endelige mål, ikke
hovedsagelig ved hjælp af subsidier,
men med rentabel produktion som
grundlag. Kun med dette som ud-
gangspunkt kan vi arbejde os henimod
stadig forbedrede økonomiske kår
uden at narre os selv — en forbed-
ring af levevilkårene, som ikke hele
tiden hvisker os i øret: du må ikke
være så højt på strå, du lever jo
højt på subsidier, medens dine for-
fædre klarede sig selv, selv om de var
fattige. De mennesker, som i dag i
ligestillingens navn råber højt om at
arbejde for samme løn for danskere
og grønlændere heroppe— de søger,
uden at vide det, at skade både de
allerede eksisterende og planlagte pro-
duktionsvirksomheder. Pas på dem,
de ved ikke, hvad de gør. De søger at
arbejde for — stadigvæk uden at vide
det — at slå grundlaget væk under
vores erhvervsliv. De ved ikke, at de
på den måde forsøger at underminere
produktionen af selve vores dyreste
fisk, skællaks, en produktion, som i
Alaska måtte standses, da udsendtes
lønninger også kom til at gælde for
den lokale befolkning.
Dette er svaret på mit tidligere
stillede spørgsmål: Hvorfor ikke
(straks) lade de udsendtes lønninger
gælde for den lokale befolkning også?
Opbygningen af erhvervene må i
dag siges at være på begyndelsessta-
diet. Indhandlingen som helhed har i
en årrække opvist et underskud. Men
på den anden side kunne arbejder-
lønninger og indhandlingspriser i dag
ikke siges at være tilfredsstillende.
Og trods den omstændighed, at ind-
handlingsresultaterne ikke giver
grundlag herfor, har G-60 vedtaget
en forhøjelse af lønninger og indhand-
lingspriser med 12—15 pct. med virk-
ning fra 1. april i år, for på den måde
at forbedre levestandarden i Grønland.
Hvis man dertil medregner andre til-
skud, er dette kontante beløb, der gi-
ves Grønland, det største i Grønlands
historie, og det var også det højest
mulige, som man rent politisk kunne
opnå.
GRØNLANDSMINISTEREN
I A. Mogensens 2. foredrag findes
der ellers adskillige passager, som
endnu ikke er blevet kommenteret,
og som kunne være fristende at
imødegå; men jeg har fundet det vig-
tigere, at jeg koncentrerede mig om
hovedtemaet i foredraget, nemlig løn-
spørgsmålet. Således skal dette ikke
betragtes udelukkende som svar til
A. Mogensen, men også som et alvor-
ligt forsøg på at forklare det me-
get vanskelige lønspørgsmål. Hvis den
forklaring, som jeg har givet her,
kan bidrage til større forståelse af
dette spørgsmål, har jeg opnået mit
ene væsentlige mål med foredraget.
Det er almindelig kendt, at man i
de senere år har sat ind på at fremme
uddannelsen mest muligt. Siden sin
tiltrædelse som grønlandsminister i
Der er
krudt i
Frederik
Jeg siger som Madam Mangor:
Man tager ...
Først tager man naturligvis sit
Kruschen Salt om morgenen, så
snart man får øjne... en lille-
bitte 5-øres dosis — den rigtige
rensemester! Det må De prøve
for at forstå, hvad Kruschen gi’r
Dem i retning af veloplagthed
— og godt humør. Og en oplagt
Frederik er også en energisk
Frederik. Han gider gå sig en
tur. Han fylder sig med frisk
luft — og suger sol til sig, når
den er der. Der er krudt i Kru-
schen-folk!“
Frederik aulanlaiardluartQvoK
„Madam Mangoritut OKar-
punga: ississariairarpoK ...
soruname sujugdlermik uv-
dlakut iterniariardlune Kru-
schen Salt issariaKarput.... 5
øremik taimågdlåt naligdlit —
iluamik evKiaissut. oKåtårtaria-
Karpatit påsiumagugko KanoK
agtigissumik Kruschenip inu-
marigsisikåtit Kimagtitdlutitdlo.
Frederigdlo inumarigsoK åma
tåssauvoK Frederik aulaniatår-
toK. pisugtuarumatdlerpoK. si-
låinarigsarpoK seKineicarpatdlo
seKinissårdlune. — Kruschenip
inugtai aulaniatårtuput."
1960 har Gam anset dette spørgsmål
som en af sine allervigtigste opgaver
og har også gjort en stor indsats i
den henseende. Vi ved imidlertid, at
det ikke er menneskeligt muligt at
kunne opvise mange resultater bare
3 år efter, at man har påbegyndt
denne omfattende opgave, som kræ-
ver meget omhyggelig planlægning,
f. eks. i form af mange færdiguddan-
nede grønlandske håndværkere, der
kan afløse alle danske udsendte ar-
bejdere. Ikke desto mindre spørger
A. Mogensen: „Hvor bliver minister
Garns bebudede investering i menne-
sker af?“ og han fortsætter: „Har man
virkelig gavn af, at Nordgrønlands
folketingsmand samtidig skal være
minister? Så må han nødvendigvis
dele sig i to dele. Som folketingsmand
varetager han grønlændernes interes-
ser, men som minister skal han vare-
tage statens interesser. Sommetider
er man tilbøjelig til at tro, at han
bestræber sig så meget på at varetage
statens interesser, at han ikke har
tid til at tage sig af grønlændernes
interesser."
ET NYTÅRSØNSKE
Det er slet ikke mærkeligt, at fore-
dragsholderen kaldte sig selv „falsk
profet", for det er kun falske profeter,
der kan finde på at vildlede deres
landsmænd, som han har gjort det i
sit foredrag. Den grønlandske repræ-
sentant i folketinget, som vi grønlæn-
dere kan have mest gavn af, er en
folketingsmand, der samtidig er mi-
nister; i den henseende har vi meget
at takke Gam for. Den omstændighed,
at Gam samtidig er minister, har be-
virket, at bevillingsansøgninger til
Grønland er gået meget nemmere
igennem, fordi Gam i langt højere
grad end tidligere grønlandsministre
er inde i grønlandske spørgsmål og
således langt bedre kan forklare sine
ministerkolleger problemerne. Des-
uden er jeg vidende om, at Gam bru-
ger halvdelen af sin tid til foredrags-
rejser for at skaffe sig forståelse for
de grønlandske problemer blandt den
danske befolkning. Jeg har altid væ-
TtfE
MAMARTAK'AOK'
åma pfirtugkat iluine mérjcanut
frimærkinik navssågssaitarpoK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til
børnene i pakken
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmofor.
DAN semi-diesel
type AMI — 6/8 HK.
type AMU — 9/11 HK.
mardlungnik ulungnalingnik ulutiter-
fagkanik sarpilik kissangnago auf-
dlartartoK.
moforfypif fåuko BOSCH ventilinik
åma pumpenik pilersimåput ikuma-
teKarfine.
sfempele måna isuafungimigut
nålelejeKalerpoK.
akii agdlagsimavfiaf nalunaerssu-
tifdlo motorinik unfngatifsivingme.
Prisliste og brochure på motor-
depotet.
ret glad for, at Gam aldrig prøver på
at trække vore negative sider frem,
men altid bestræber sig på at skaffe
os et godt omdømme blandt befolk-
ningen i Danmark. Derfor er det et
af mine nytårsønsker, at Gam må
blive siddende som grønlandsminister!
A. Mogensen nævnte flere gange
i sit foredrag, at vi nødvendigvis skal
stå i modsætningsforhold til staten,
altså til ministeren, lige som han er-
klærede, at han anser samarbejdet
mellem danskere og grønlændere for
unyttigt, da Danmark kun varetager
danskernes interesser! Sådanne udta-
lelser taler for sig selv og behøver
ikke at blive kommenteret.
Lad os i dag, efter at der er gået
over 240 år siden Hans Egedes an-
komst til Grønland, vise dem, der øn-
sker vort venskab og som ønsker at
hjælpe os og arbejde sammen med
os, at ærligt venskab og samarbejds-
vilje uden falskhed, idet vi samtidig
ikke glemmer, hvad vi har at takke
for. Lad os vende det døve øre til dem,
som forsøger at sprøjte bitterhedens
og hadets lære i vort lands blodårer
og vende ryggen til de såkaldte falske
profeter og til dem, som altid prøver
at dvæle ved de ting, som de synes
er fejltagelser, og altid prøver at lægge
skylden på de andre. Og lad os ikke
glemme, at kampen mod fattigdom,
sygdomme og andre vanskeligheder
ikke kan afsluttes i de første 3, 10 år
og måske ikke heller i vor levetid, og
vi grønlændere i fællesskab har for-
pligtelser, som vi ikke kan løbe fra.
Afsløringen af mindestenen for den
fornemste samlende person i dansk-
grønlandsk tilhørsforhold, Knud Ras-
mussen, vores fineste gesandt for hele
verden for en menneskealder siden,
mindede mig om slutningsordene i
erindringsbogen om samme, skrevet
af vores gamle ven Gabel Jørgensen:
„Vores tak skal være den, at vi —
grønlændere og danskere — vil fort-
sætte dit arbejde. Vi vil forsøge ud
i fremtiden fortsat at virke i din ånd.
Det slædespor fra boplads til boplads
langs verdens ødeste kyster har knyt-
tet mennesker sammen for altid ... De
spor vil aldrig fyge til, din dåd vil
aldrig dø. Tak, Knud!"
Det er mit håb i det nye år, at disse
ord også skal være vores tak til og
vores usynlige mindesmærke for Knud
Rasmussen.
Autoudlejning uden fører
Velholdte vogne af sidste modeller udlejes til moderate priser for
kortere eller længere tid til fure i ind- og udland.
Yognene bringes og hentes overalt i Danmark. Altid bedste service.
Skriv eller ring og forhør om priser med mere.
E. MULLER
Vandtårnsvej 19, Birkerød, telf. (01) 81 01 17.
En lille pause før arbejdet går videre . . en hyg-
gelig sludder . . ild på cigaretten — selvfølgelig
en Cecil: den er altid perfekt rullet af fyldige,
mættende blended-tobakker. Det er derfor, den
lange Cecil bliver mere og mere populær, og alle
vegne hører man: . . sd er der tid til en Cecil/
Kasuersåtsiardlune . . sangmeruj ordlune . . ciga-
rlte ikitdlugo . . såruname Cecil: imuvdluagau-
vok tupatarigsOvdlune. taimaingmanuna Cecil
tangneK iluarineKaleralugtuinartOK, tamanilo tu-
sarssaussarpok: . . Cecilitorfigssak nagdliupoK.
9