Atuagagdliutit - 30.01.1964, Qupperneq 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åtxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedifion:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)8611 99
Årsabonnement ......... kr. 25,00 Nfingme sinerissap
Løssalgspris .............. kr. 1,00 kujatdliup namteriviane
pissartagaKarneK uk.........kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ........ kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
Udbygning af fiskerierhvervet
J. F. Situationen for Fiskeindustrien
i Godthåb er fortvivlet i vintermåne-
derne, fordi man ikke kan skaffe
torsk, som fabrikken er beregnet på.
Der er torsk nok et par timers sejlads
fra Godthåb, men bådene er for små
til søgående fiskeri. Fiskerne taber
tid og penge, fordi servicen på bådene
er elendig og fordi man tit udgår for
de mest nødvendige redskaber.
Man kan i den forbindelse spørge,
hvorfor de store, private foretagender
heroppe skal være henvist til statens
forsyningspligt. Var det ikke bedre,
om Fiskeindustrien i Godthåb overtog
forsyningen af olie og proviant til fi-
skerne, ligeledes reparationsvirksom-
heden, hvis fremgangsmåde i øjeblik-
ket er rent ud sagt latterlig?
Hvorfor betragter vi i Grønland
staten som en anden Vorherre, der
altid skal klare ærterne for os? Hvor-
når skal vi grønlændere lære, at fæl-
lesskab gør stærk? Fiskerierhvervet
har i dag store omstillingsproblemer,
og i den situation trænger erhvervet
til støtte. Dette er sandt, men vi, som
bor heroppe, må også vise eget initia-
tiv i bestræbelserne for at fremme
udbygningen af fiskerierhvervet.
Lad os starte med aktieselskaber.
En stor del af befolkningen magter
sikkert i dag penge i større fartøjer,
hvis de virkelig vil. Bankefiskeriet er
Grønlands fremtid, og vi har ikke
andet. Det er meningen, at Grønland
i fremtiden skal kunne bære sig selv
økonomisk. De fire milliarder kroner,
som G-60 har stillet i udsigt, er ment
som hjælp til selvhjælp. Sammenlig-
ningen med Bornholm har ingen bund
i virkeligheden. Det har vi fornylig
erfaret.
Lad os starte allerede i dag med at
skabe grundlaget for at gøre Grøn-
land så meget økonomisk uafhængigt
af Danmark som muligt, som det er
tanken med G-60 forslaget. Hvem ved,
om vi ikke ved forenede kræfter og
store ofre får muligheder for at til-
bagebetale de fire milliarder.
aulisarnikut piorsainigssaK
J. F. Nungme sulivfigssuarme pissut-
sit ukiup Kåumatåine ajornakusoKaut,
sårugdlit fabrikip suliagssaisut entar-
sautigineKartut pigssarsiarineKarsi-
nåungingmata. Nungmit akunerit
mardlugsuit ornigtarissame sårugdlig-
pagssuaKamluarpoK, angatdiatitdle a-
vatåne aulisamigssamut mikivatdlår-
dlutik. aulisartut aningaussanik piv-
figs>samigdlo ånaissaKartarput angat-
dlatit isumagineKarnerat ajoKingmat,
piniutigssatdlo pissariaKarnerpåt nu-
ngutåinarmata.
tamatumunga atatitdlugo apererxa-
jånarpoK suna pivdlugo måne priva-
timi'k ingerdlatat angnertut isumav-
dlutigisaneråt nålagauvfiup pilersui-
ssugssautitaunera. ajunginerusångi-
nerdlune aulisartut uliamik taKuag-
ssanigdlo pilersorneitarnerat sulivfig-
ssu.p isumagilerpago taimatutdlo i-
luarsaisitsissarneK, manåkut Kuianåi-
nartumik periauseicardlune ingerdlå-
neKartoK?
Tegninger,
akvareller og portrætter. Hen-
vendelse til
Alibak Johansen,
Hotel Godthåb.
sok uvagut månimiussugut nåla-
gauvfik tamatigut såriarfigssatut issi-
gisavarput? Kaicuguna uvagut kalåt-
dlit ilikarniarigput peKatigingneK nu-
ikigtungortitsissarmat? aulisameK uv-
dlunut nutånut ikårsålemerme ajor-
nartorsiuteKaKaoK, taimaingmatdlo ta-
persersortariaxardlune. tamåna ilu-
morpoK, uvagutdle månimiussugut au-
lisarnerup piorsaivfigineKarnerane a-
ma nangminérdlune suliniamermik
taku ti tsissari aKaåpugut.
pigingneKatigigfingnik autdlarni-
niarta. månimiut ilarpagssue ilunger-
sordlutik piniarunik uvdlumikut ani-
ngaussagssaKarunarput angnerussunik
angatdlatitårnigssamut kétussinikut.
avatåne aulisarneK nunavta sujunig-
S9arå avdlamigdlo måna isumavdlu-
tøKångilagut. isujunertarineKarpo« nu-
narput aningaussarsiornikut ingminut
napatiniartugssaussoK. 4 milliarder
krunit G-60-ip sujunersutigissai ing-
minut ikiulernigssamut ikiutigssåu-
put. iKanigtunguåkut tusarparput ilua-
KutåungitsoK nunarput Bornholmitut
pineKartugssatut sujomiutuartåsav-
dlugo.
uvdlumikumit tungavigssaKalersit-
siniarta nunavta aningaussarsiornikut
sapingisamik Danmarkimik isumav-
dluteKarungnaeriartornigssånut, sor-
dlume tamåna G-60-ip sujunersutåne
pineKartOK. anersame tamaviårdluta
suliniaruvta angisunigdlo pigdliute-
Karuvta, 4 milliardit tåuko utertitdlu-
git akilersinaugaluångilavut?
tuberkulose akiornlardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
jdklmtf'fpo
anGlI
ANGLI llugdlex pitsaussoK
fabrikit ukioK tamåt...
(Kup. 1-imit nangitatc)
vok, sujugdlermik Toulousime højsko-
limisimavdlune kingornalo Parisime
iliniarsimavdlune civilingeniørinut,
ingmikut atuarfingme, angnenmik
sangmissarisimavdlugo orssumik nior-
Kutigssiaussartumik iliniarKigsårneK.
inerane Norgemut uterpoK månamut-
dlo ukiut 12 sivnerdlugit aulisamer-
mut tungassumik sulia«arsimavdlune.
— ukiut tamaisa sårugdlit 300.0Q0
åma 400.000 kg akornåne Kalåtdlit-
nunåta erKåne pissarineKartarput,
Munch EUingsen nangigpoK. tåuku-
nånga kalåtdlit amussarissarpait 30.000
kg migss. imalunit pissarinenartut ta-
marmik Vio-iat.
avatåne aulisarneK
ajoraluaiKaoK kalåtdlit amerdlaneru-
ssunik sårugdligsinaungingmata, uvfa
avatinguamingne sårugdligpagssua-
KartoK. kangerdlungne sinerissavdlo
Kanigtuane sårugdlingniameK ukiune
kingugdlerne kinguariarsimaKaoK. i-
lisimaneKångilaK taimatut aulisarneK
iluarsiumåmersoK taimåisagpatdlo xa-
xugo tamåna piumårnersoK.
angatdlat 45 fodilik angnerussumik
amussaKartalernigssamut isumavdlu-
tåungilaK. påsinarsisimavoK angatdlat
30 fodilik, 45 fodigdlip agfåinanga-
jånik akilik aulisagkanik tamalånik
45 fodiligtutdle pissaKartigissartoK.
nuname niorKutigssiorneK pissarit-
dlisartariaKarpoK suniuteKarnerussu-
ngortiniartariaicardlunilo, ingminut
afcilersinaussumik ingerdlåneKarsi-
naorKuvdlugo. tamåna aperccutauvoK
nuname sulissut aulisartutdlo akig-
ssarsiarigsåmerulernigssånut. iluaxu-
taunaviångilaK angisunik angatdlati-
tårtOKaraluarpat, peKatigalugo angat-
dlatit tåuko fabrik nåmagtunik su-
liagssalersorsinåungigpåssuk.
fabrikime sulineK sapingisamik u-
marinarsarneKarsimagpat tunissat
angnerussumik akilerneicarsinauliså-
put. sulinerumuna pissariunera pissu-
tigalugo aulisagkat akisa Kagfangnig-
ssaraluat naKisimaneKartarto«.
sulissugssat amerdlanerit
ukiune aggersune nautsorssutigissa-
riaKarpoK aulisartut Kulåne tainexar-
tutut ftut tunuartarianarnigssåt, ta-
månale isumakulutigissariaKångilaK.
aulisariutit nutarterneKartitdlugit a-
mussarineKartartutdlo inungmut a-
tautsimut nautsorssutdlugit amerdli-
artortitdlugit, nuname sulissugssanik
atorfigssaxartitsineK agdliartortug-
ssauvoK. manåkut Nungme fabrikime
aulisartuput angatdlatit 40 angissuse-
xartut 20 fodinit 45 fodinut, avgua-
Katigigsitdlugo tatdlimanik inugtaKar-
tut, tåssa katitdlutik aulisartut 200
erKåine. fabrikime sulissut 50-uput,
tåssa aulisartut sisamaugpata sulissox
atauseit. fabrikinile avdlane sapingi-
saK nåpertordlugo umarinarsågkamik
niornutigssiorfiussune imåitarpoK au-
lisartoK atausiugångat nuname suli-
ssut mardlussardlutik. tamåna åma
Kalåtdlit-nunåne arajutsisimassaria-
KångilaK.
aulisartut atorfigssaerutugssat nior-
Kutigssiornerme sulissungorsinåuput.
suliagssarsissuneKarsinåuput isu-
mangnaitsunik atugagssaKartitdlugit
akigssarsiarigsårtitdlugitdlo. taimaing-
mat pissutigssaKångilaK niormitig-
ssiornerme sulissartungornigssamut
kalåtdlit nangartarneKartarmata. l-
måitariaKarpoK aulisagkat nunigune-
Karnerånit suliarineKardlune silar-
ssuarme tunitsiviussar.tunut nagsiune-
Karnera tikitdlugo suliaK åssigingmik
avguatårsimassariaKardlune.
Kalåtdlit-nunåne aulisarnikut inu-
tigssarsiut sungiussiartornigssamut
angnertunik ajornartorsiuteKarpoK.
taimaingmat aulisartutut inutigssar-
siut tapersersomeKartariaKarpoK auli-
sarnerup ingminut akilersfnaulernig-
ssånut pitsångoriåumik atajuartugssa-
mik nagsataKartugssångordlugo. a-
nguniagaussoK unåusaox ikiorsineKå-
sassoK kingornamut taimailiornigssaK
pissariaerutdlugo.
Barentshavime aulisarneK
— Barentshavime Kalåtdlit-nunåta-
lo kitåne pissutsit åssigingårmata tåu-
kunane påsissat ingmingnut sanig-
dliuneKarsinåuput, Munch EUingsen
OKarpoK. tåuko tamaisa issigtup ila-
gai ukiunerane aulisarfiussartut, åssi-
glngissutåtdle tåssa Kalåtdlit-nunåne
sila unerisimanerimgmat, anorerssua-
rajunglneruvdlune ingiuleKångineruv-
dlune ukiumilo aulisarfiussartoK ka-
perdlagtarane.
angatdlat 40—49 fodilik Barentsha-
vime aulisarnermine ingminut ima
akilersinautigisimavoK inugtai tamar-
mik sap. akuneranut 214 kr.-siaxarsi-
nausimavdlutik, angatdiatitdle 80—89
fodigdlit inue sap. akuneranut 449 kr.-
siaKarsimavdlutik, Kitåtalo avatåne
aulisartut 433 kr.-siaKarsimavdlutik.
taineKartunile tamane erKaimassaria-
KarpoK aulisarfiup ungasingnerujug-
ssua akigssarsiagssanik ånaissaKarfiu-
ssartoK.
Nungme pissaKarnerpåK
sanigdliutagssatut Munch Elling-
senip nautsorssusiorsimavå Nungmi-
ngånit ningitagarssordlune aulisarneK.
tamatumane pineKarpoK oktoberime
1963 angatdlat pissaKarnerpaussoK. a-
ngatdlat tåuna 35—45 fodinik angi-
ssusilik uvdlut 12—14 aulisarfigalugit
pissaKarsimavoK sårugdlingnik Kale-
ralingnigdlo 14.300 kg-ni-k. isertine-
Karsimåput 7.491 kr. aningaussaiautit
imåiput: neKitagssanut 1167 kr., solar-
ulia petroliulo 610 kr, ningitagkat 1160
kr, taxuagssat 350 kr, twistit start-
patronitdlo 50 kr, pujortulérKamut a-
kilersutit erniaitdlo 1970 kr. angat-
dlatip inue sisamaussut katitdlutik a-
kigssarsisimåput 1798 kr-inik, imalu-
nit inungmut atautsimut 112 kr. sa-
påtip akuneranut. sivnerussut 385 kr-
uput.
Munch Ellingsenip åma nautsor-
ssorsimavå iluanårut KanoK agtigisa-
galuarnersoK pujortuléraK ardlaring-
nik ningitagaKartugpat ingmikutdlo
nuname neKitsersuissoKartugpat mar-
dlungnik, igdluarKame sulissartugssa-
nik. nautsorssuinøK maligdlugo ilua-
nårut KagfariarujugssuarpoK.
uvdlut 20 aulisarfigalugit pujortu-
léraK pissaKarsinaussugssauvoK auli-
sagkanik 70.000 kg, akeKartugssanik
35.000 kr. neKitagssanut aningaussar-
tutit agdlisåput 5.600 kr-nut, ningi-
tagkat 2.800 kr. taKuagssatdlo 750 kr.
iluanårutdle åma malungnaidssumik
agdlissugssauvoK. pujortulérKap inue
sapåtip akuneranut tamarmik ingmf-
kut 375 kr-siaKalisåput, neKitsersui-
ssutdlo tamarmik ingmikut sapåtip a-
kuneranut 200 kr-siaKåsavdlutik. ani-
ngaussartutit tamarmik akilerneKar-
pata sivnerussugssåuput 15.670 kr.
angatdlatit isumagineKarnerat
— angatdlatit atortugssåinik nåma-
ginartumik isumagingnigtoKarsinåu-
nginera uvdlumikut aulisarnermut a-
kornutaoKaoK, Munch Ellingsen OKar-
poK. iluarsaisitsiniarnerme periausiu-
ssok pissarioKaoK. sujugdlermik a-
ngatdlat uiåunøKartugssauvoK GTO-p
iluarsaissarfianut. tauva angatdlåmik
pigingnigtoK agdlagartamik pisaoK,
téssane agdlagsimavdlune iluarsåune-
Karnigsså KanoK akøKåsangatineKar-
toK. agdlagarta« tåuna pujortulérKap
inuata kæmnereKarfingmukautisavå
akigssatutdlo .migssingiussaK akiler-
dlugo. akilernermut agdlagartaK iluar-
saissarfingmut orKugpago iluarsainig-
ssaK aitsåt autdlartinøKarsinaulisaoK.
inerpat pujortulérKamik pigingnigtoK
åipagssånik kæmnereKarfingmukå-
saoK aké iluarsauterKigkiartordlugit,
tauvalo aitsåt autdlarsinaulisaoK.
uliamigtaoK pilersornøKameK pissa-
ritsungeKaoK. tankit angmassarput a-
tausingornikut mardlungornikutdlo
8—17,30, pingasungornikut, sisamå-
ngornikut tatdlimångornikutdlo 8—17,
arfiningomikut 8—12 sapåtikutdle nå-
mik. taimaingmat aulisariut angma-
ssarfit tåuko aulajangersimassut ki-
ngorKutdlugit uvalikut tikitoK ulia-
mik piumavdlune utarKissariaKarpoK
aKaguane arfineK pingasungorérnig-
ssånut. ajornardluinarportaoK taKuag-
ssanik pinigssaK handelip pisiniarfisa
angmassarfé sanericutdlugit, nuname
igdluaraKångilaK ilånikutdlo piniu-
tigssat pissariaKarnerpåt nungutarput.
pissutsit taimåititdlugit aulisariutit
■nåmagtumik iluaKutiginiarneKarsi-
nåungitdlat.
åma angatdlatinut talerxavigssaK a-
jornartorsiutigeKårput. talitarfik a-
ngatdlatit pingasut sujulerigfigisinau-
ssåt usingiainigssamut nautsorssutau-
vok, aulisariutitdle avdlamik talerna-
vigssaKångitdlat talitarfigdlo avsser-
simagajugtardlugo usingiaineK akor-
nuserdlugo. atausiardlune aulisagkat
22 tons usingiarneKarsimåput nal. a-
kunere Kulit atordlugit.
80 fodilingmik sariarfigssat
fabrik ingminut akilersinåusagpat
pissariaKarpoK manåkut angatdlatau-
ssimit angnerussunik pigssarsinigssaK.
80 fodinik angissusilingnik angatdla-
texaråine iluanårnigssamut såriarfig-
ssat angnertuneroKaut. Munch Elling-
senip migssingersersusia nåpertordlu-
go taimåitumik angatdlateKaråine Ki-
tåne aulisarnerme ukiumut pissaria-
Karsinaussugssåuput 2200 tons, uvdlut
220 aulisarfigalugit. manåkut sårug-
dlit akiat kilumut 53 øre maligdlugo
tunissat taima amerdlatigissut ake-
Kartugssåuput 1.116.000 kr. angatdla-
tit taimåitut atortugssait tamarmik i-
långutdlutik 1 million kr. migssilior-
dlugit akøKarput. ukiumut aningau-
ssartutigssat tamåkerdlutik 801.000
kr-usåput, sivnerussugssatdlo naut-
sorssuneKardlutik 365.000 kr-nut. a-
ngatdlatip inuisa 14-iussut avguåsa-
vait 349.000 kr., tåssa inungmut ataut-
simut 480 kr. migss. sapåtip akune-
ranut.
mingnerime KanoK?
OKaruvta fabrikip uvdlup unuavdlo
ingerdlaneråne niorKutigssiarissartug-
ssaugai sårugdlit suliarineKångitsut 70
tons, tauva arfinøK mardlungnik 80
fodilingnik pisårtoKarpat fabrikip su-
liagssai nåmagtineKartugssåuput. a-
■ngatdlatit tainexartut arfinøK mar-
dluk katitdlutik uvdlormut 70 tonsi-
nik tulåussissartugssåuput januarimit
aprilimut. majimit tunissat amerdli-
såput uvdlormut 80 tonsingordlutik,
peKatigalugule angatdlatit mingneru-
ssorpagssuitaoK tikiussutisåput auli-
saKataujumassutaoK. tauvame angat-
dlatit tamåko mikissut kalåtdlit sa-
valingmiormiutdlo pé «anoK pisåpat?
angatdlatit angisut sårugdlingniar-
fiup nalåne angmagssangnialersinåu-
put. OKaruvta angatdlatit angisåt Ka-
lorujugssuarnik tamarmik ingmikut
uvdlormut angmagssagtartut 40 tonsi-
nik, tauva atautsimut pissait uvdlor-
mut 280 tonsiusåput. Nungme ixaju-
ssausiorfigssaK majime atulersugssaK
uvdlup unuavdlo ingerdlanerane Ka-
jussausiagssanik 150 tonsinik tunitsi-
viusinauvoK. taimatutdluna ineriar-
torneK ingerdlassugssaK.
aulisariutitdle mingnerussut åma a-
torfigssaKartineKarput aulisagkanik
pingåruteKardluartunik kangerdlung-
ne sinerissavdlo Kanigtuane amussi-
niamigssamut, sordlo rejenik, Kalera-
lingnik åmalo ilåtigut kapisilingnik
KérKanigdlo.
inigssaKarniameK
— månalo Nungme fabrik uterfigi-
gatdlartigo. sulissugssaKarniarneK åma
ajornartorsiutigaisiuk?
— ilaunarujugssuaK. fabrikip aut-
dlartineranit sulissugssanik nåmagtu-
nik pigssarsiniarnøK ajornakusortisi-
mavar.put. manåkut waleragdlit tulåu-
neKartartut suliarineK sapingajagpa-
vut. avisit avKutigalugit sulissugssar-
siortarsimagaluarpugut iluaicutåungit-
sumigdle. Kanigtukutdle Nup kanger-
dluane niuvertoruseKarfingnut nang-
minérdlune sågfigingnissuteKarnikut
sulissugssanik Kulinik pigssarsivugut.
måna tåuko GTO-p igdlutåine inig-
ssineKarput inøKamertigdlo nåmagi-
narteKalugo. ifebruarip nålernerane su-
lissartut igdloxarfiåne inérxat 70 pia-
rérsimalisåput GTO-p atugkiussai. ne-
riugpugut sulissugssanik amerdlane-
russunik tikiutoKarumårtoK.
— månåkut 'Kaleralinait niorxutig-
ssiaraisigi-k?
— rejenik niorKutigssiornigssamut
måna piarérsimalerpugut. rejet kilu-
mut aké 90 øremit 1,25 kr-mut akit-
sorput ivsåinaK. isumaliorirutigårput
ukiup Kåumataine uvdlOK avdlortar-
dlugo rejenik niorKutigssiortåsavdlu-
ta uvdlordlo avdlortardlugutaoK Ka-
leralingnik. Julut
DAGENS
OPSLAG
Grønlands
„blå bog“
Elisabeth Johansen (Umanak), f.
1.8.1907 i Umanak. Datter af fan-
ger Johan Henningsen og hustru
Juliane. Gift m. udstedsbestyrer
Kristian Johansen (død 1958), søn
af fanger Lars Johansen og hustru
Abigael. — Uddannelse: Jordemo-
derskolcn ved Rigshospitalet i Kø-
benhavn. — Beskæftigelse: Jorde-
moder og tolk på sygehuset i
Umanak. — Tillidshverv: Medlem
af Husmoderforeningens bestyrel-
se, formand for Forsamlingshusbe-
styrelse.
Læs også de øvrige 15 valgte lands-
rådsmedlemmers biografier i
HVEM-HVAD-HVOR er uund-
værlig hele året rundt — indehol-
der hvert år et udførligt kapitel
om Grønland, i denne udgave bl.
a. artikler om Godthåb fiskeindu-
stri, Private virksomheder i Grøn-
land, Telekommunikationsnettet og
nybygninger.
Man kan ikke have
alt i hovedet, men
man skal vide,
hvor man slår det op.
POLITI KE NS FORLAG
13