Atuagagdliutit - 30.01.1964, Síða 14

Arbejdsløshed er flere ting
Ny rapport om det grønlandske arbejdsmarked med Sukkertoppen og
Julianehåb som udgangspunkt — Udnyttelsen af arbejdskraften på ud-
steder og i byerne — Flytningen af den ledige arbejdskraft — De mange
lejlighedsfiskere. Tekst: Janus + ano.
Arbejdsløsheden i Grønland er et
begreb. Det er ikke noget ganske kon-
kret som f. eks. i Danmark, hvor man
kan dele den tilstedeværende arbejds-
kraft op i dem, der har arbejde, og
de arbejdsledige for at se på, om
behovet for arbejdskraft kan dæk-
kes. Dette er sagt og skrevet tidligere.
Den sidst udkomne rapport, udarbej-
det af Grønlandsministeriets statisti-
ske afdeling, siger det endnu engang.
Til brug for A/Gs egen statistik over
sæsonledigheden i vintermånederne
vil man også kunne se af vedstående
opstilling, at de fleste tal er små for
de arbejdsløse. Men det behøver ikke,
med den erfaring vi har for det grøn-
landske arbejdsmarked, at betyde ar-
bejde og tryghed for alle. Fiskenæsset
har 30 arbejdsløse.
BEHOV FOR ARBEJDSKRAFT
Den udsendte rapport fra november
sidste år behandler arbejdsmarkeds-
situationen i to byer, Julianehåb og
Sukkertoppen. Valget er altså faldet
på Sydgrønlands administrative by og
en af vestkystens mest driftige fiskeri-
byer, Sukkertoppen. De to byer er
ret forskellige i opbygningen af ar-
bejdsmarkedet og vil således kunne
give svar på en række spørgsmål.
— I Danmark vil en undersøgelse
over antallet af de beskæftigede og
af arbejdsløse ikke volde de samme
problemer. I Grønland må vi tage
hensyn til en række særlige faktorer,
Topsøe-Jensen & Schrøder
Civilingeniører & entreprenører
Filippavej 1
København V.
Cøtlw
persiske
tæpper...
Skønhed og
kvalitet —
Vi har storf lager i Frihavnen og vore tæpper er derfor fri for told og
omsætningsafgifter.
— Vi sender gerne i udvalg — skriv blot fil os i hvilken retning Deres
ønsker går m. h. t. prislag, størrelse og farver.
Gøtlw
Cofhersgade, 43 København K.
Specialforrefning for ægte tæpper.
siger fuldmætig, cand. polit, Pie Bar-
fod, Godthåb, der har været med i til-
rettelæggelsen af undersøgelsen. Her-
oppe er der flere forskellige former
for arbejdsløshed, som oftest er de
snarere tale om underbeskæftigelse.
For det første må sæsonledigheden
siges at være mere udbredt i Grøn-
land end i Danmark. Dertil kommer
den „geografiske" ledighed (i Danmark
kaldes det „arbejdsløshedsøer"). Man
må også regne med den „frivillige"
ledighed. Det er folk, som klarer sig
ved lejlighedsvis at tage arbejde og
måske ved lidt fiskeri. Endelig har vi
den tristeste f <rm for ledighed, nem-
lig den arbejder, der gerne vil have
arbejde men ikke har den fornødne
uddannelse til at kunne beskæftiges
på stedet. y
Undersøgelsen, der vedrører juli må-
ned 1962 og februar 1963, viser bl. a.,
at Sukkertoppen har en ledighedspro-
cent på 1—2. Det må betragtes som
særdeles tilfredsstillende. I Juliane-
håb udgør antallet af ledige 2—6 pro-
cent af den samlede voksne befolkning,
hvilket heller ikke virker foruroli-
gende. Der taltes før om den „frivil-
lige" ledighed. Tilsyneladende eksiste-
rer den ikke i Sukkertoppen men nok
i Julianehåb. Lederne af institutio-
nerne i byen beklagede sig over man-
gel på arbejdskraft, samtidig med at
det fra anden side hævdes, at arbej-
dere går ledige.
Tegneren har her sammenfattet tre af hovedproblemerne
— fiskerbådene, Industrianlægget i land og dets ar-
bejdskraft samt lejlighedsfiskeren på sin sten ved strand-
kanten. På sin måde symbolsk for det grønlandske
hovederhverv. (Tegning: Chr. P. Lynge).
aulisarnikut inutigssarsiornerme taissariaKartut pingår-
nerussuf pingasut tifartaissup ersserstniagai tåssa aulisa-
riutit, nuname aulisagkanik niorKutigssiorfik sulissuilo
kfsalo KaKutigutnaK aulisagkanik tunissaKartarfui sig-
ssamlt natdlugtut.
OPGAVERNE I DAG
Den egentlige baggrund for, at un-
dersøgelsen kom igang, var KGHs øn-
ske om at få et overblik over den le-
dige arbejdskraft, man kunne regne
med var til rådighed ved opførelsen
af fiskeindustrianlæg på vestkysten.
— Hidtil er man i Grønland gået en
modsat vej end normalt, siger Pie
Barfod. Mens mængden af arbejds-
kraft og uddannelsesniveauet sædvan-
ligvis er med til at sætte en grænse
for, hvor langt man kan nå med ud-
bygningen af samfundet, har man i
Grønland set på behovet for udbygning
og derefter skaffet udsendt arbejds-
kraft. Denne fremgangsmåde kan være
udmærket i en overgansperiode, for-
di behovet for udbygning er så stort
i Grønland. På længere sigt må man
dog interessere sig for, hvad den bo-
siddende befolkning kan give arbejds-
kraft til, ellers vil samfundet næppe
kunne udvikle sig harmonisk. Proble-
met udsendte og ikke-udsendte vil i
så fald fortsætte. Når målene er nået,
skulle det gerne være sådan, at den
grønlandske befolkning sammen med
igssuak
KRAFT kvalitetsost - God smag i
skiver og pakker.
.... imukssuak sanavdluagak
KRAFT - kitita-
ne portuerkanilo M " «
1 f Ckraft]
mamartok.
de danske, der har bosat sig heroppe,
kan køre videre selv.
— Man kan stille spørgsmålet, om
den grønlandske befolkning selv fuldt
uddannet vil være talmæssig stor nok
til at kunne dække de behov for ar-
bejdskraft, der er indenfor produk-
tionsvirksomhed, administration og de
servicebetonede erhverv?
— Ja. Det vil være betænkeligt,
hvis man heller ikke på længere sigt
kan skaffe arbejdskraft til bl. a. in-
dustrianlæggene. Disse anlæg bygges
for den grønlandske befolkning og
ikke for at give arbejde til folk ude-
fra. Dette er netop grunden til, at
KGH ønskede foretaget en undersø-
gelse. Det gælder om at udnytte ar-
bejdskraften bedst muligt, og her kom-i
mer spørgsmålet om de store fisker-
både og anvendelsen af maskiner i
industrianlæggene ind i billedet. Man
må også se på bevægeligheden af ar-
bejdskraften. Ikke alene på mange
udsteder men også i visse kommuner
i Nordgrønland er der arbejdskraft
til rådighed, som i dag ikke udnyttes.
Rapporten kommer i denne forbindelse
ind på nødvendigheden af en gennem-
gribende analyse af det grønlandske
arbejdsmarked. Man går ind for ned-
sættelsen af et arbejdsmarkedsorgan,
således som foreslået af Mogens Bose-
rup i „Økonomisk politik i Grønland".
Boserup nævner heri følgende hoved-
opgaver: 1. Analyse af arbejdsmarke-
det. 2. Arbejdsanvisning. 3. Anden råd-
givningsvirksomhed (f. eks. velfærds-
arbejde for tilflyttere).
TILFLYTTERNE
En arbejdsgruppe nedsat af arbejds-
ministeriet og med repræsentanter fra
Grønlandsministeriet, og uddannelses-
rådet blev nedsat i november for at
gennemgå det grønlandske arbejds-
marked. Oplysningsrådet i Grønland
har planer om at etablere kursus for
erhversvejledere, så dette arbejde må-
ske kan komme igang til efteråret.
Med den rivende udvikling på det
grønlandske arbejdsmarked er det me-
get svært for forældrene at give de-
res børn vejledning i, hvilket erhverv
de skal vælge heroppe, slutter fru Pie
Barfod.
Ved en gennemlæsning af den ud-
sendte rapport fra Grønlandministe-
riets statistiske afdeling træffer man
tidligere kendte problemer som be-
skæftigelsen af udstedernes befolk-
ning. Rapporten påpeger, at der både
i Sukkertoppen og Julianehåb kom-
muner findes en uudnyttet arbejds-
kraftreserve på udstederne, dog i min-
dre omfang i Sukkertoppen. Der kon-
stateres et klart udflytterpres fra ud-
stederne mod Sukkertoppen, hvilket
ikke synes at være tilfældet i Julia-
nehåb. I Sukkertoppen har kommu-
nalbestyrelsen måttet etablere forbud
mod tilflytning på grund af bolig-
’orholdene.
Rapporten henviser til, at GTO sid-
ste år udsendte tilbud om sæsonar-
bejde. Man stillede som mål at få
ansat 100—150 arbejdere. Der indkom
ialt 113 ansøgninger, og 68 blev ansat.
Af disse 68 blev 37 ansat i deres
hjemstedskommune, mens resten blev
flyttet fra de nordlige til de sydlige
kommuner i arbejdssæsonen. Vi brin-
ger i forbindelse med denne artikel
udtalelser fra institutionsledere og pri-
vate i Godthåb om behovet for ar-
bejdskraft. Man vil heraf også kunne
se de fordele, der kan tilbydes tilflyt-
tere fra områder med dårlig beskæfti-
gelse.
MANGE SØMÆND
Ved forskellige sammenstillinger
giver rapporten et billede af arbejds-
markedets opbygning i de to byer.
Mens fiskeriet er hovederhveret i
Sukkertoppen, er de fleste af den
voksne befolkning i Julianehåb be-
skæftiget ved institutionerne. Dette
er for så vidt kendt i forvejen, allige-
vel peger rapporten på en række for-
hold i de to byer. En sammenstil-
ling fra juli 1962 viser, at der i
Sukkertoppen by var beskæftiget 203
mænd og 114 kvinder ved motorbåds-
fiskeri og produktionsanlæg. I Juliane-
håb er tallene 67 og 26. Det giver 32
pct. af den samlede voksne befolkning
for Sukkertoppen og 6 pct. for Julia-
nehåb.
Beskæftigelsen ved institutionerne
og private virksomheder er for Julia-
nehåbs vedkommende 37 pct. af den
mandlige befolkning og 21 pct. af den
kvindelige, for Sukkertoppen er tal-
lene noget mindre. Ser man udeluk-
kende på beskæftigede ved institu-
tioner og undtager de udsendte, er for-
skellen endnu større, nemlig 58 pct.
både mandlige og kvindelige beboere

Mand og mand imellem
PETE BROS TOBACCO MANUFACTURERS
Duhai:
- system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassok amermut
saligut kmamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
14