Atuagagdliutit - 30.01.1964, Side 24

CIGARETTER og LUNGEKRÆFT
Amerikanske eksperter: Storrygeren har 20 gange så stor chance for at
dø af lungekræft som ikke-rygeren — Tyske eksperter: Det er storby-
luften, der er mest farlig.
Amerikanske læger og aindre eksper-
ter har afsagt dommen over cigaret-
rygning. En raipport, der indtil for
ikort tid siden opbevaredes som en
militær hemmelighed med bevæbnede
vagtposter, er blevet offentliggjort.
Den siger, at en storryger har 20 gan-
ge så store muligheder for at dø af
lungekræft som en, der ikke ryger.
Derimod frikender de amerikanske
eksperter næsten piben og cigaren.
Rapporten bygger på 'ikke mindre end
syv forskellige undersøgelser. Årsagen
til, at den blev opbevaret under skarp
bevogtning var, at dens indhold ikke
måtte sive ud. Cigaretindustrien i USA
er kæmpemæssig, og milliarder af kro-
ner står på spil for det amerikanske
samfund, hvis en stor part af rygerne
i dag holdt op med at ryge.
PIBEN FRIKENDT
Amerikanerne finder det bevist, at
cigaretrygning også har forbindelse
med kronisk bronchitis. Den skal så-
ledes være en betydelig større fare
for bronchitis end f. eks. atombombe-
forsøg og fabriksrøg.
Eksperterne siger, at den måde-
holdne cigaretryger (under 10 cigaret-
ter daglig) løber 40 pct. større risiko
for at dø af lungekræft end ikke-ry-
geren. Forbrug af cigaretter på 10—
19 cigaretter daglig giver 70 pct.
større chance. Storrygeren (20—39 ci-
garetter daglig) 90 pct. og kæderygeren
(40 cigaretter og derover om dagen)
har 120 pct. større chance for lunge-
kræft end dem, som ikke ryger.
De amerikanske eksperter siger, at
piberygeren og cigarrygeren også sæt-
ter sit helbred på spil, men ikke i nær
så,høj grad som cigaretrygeren. Komi-
teen har dog fundet en vis forbindelse
mellem piberygning og læbekræft.
Som en trøst siger rapporten, at
chancerne for lungekræft er mindre,
hvis man ike lader røgen gå ned i
lungerne (inhalerer). Dødsrisikoen for
cigarrygeren med fem stk. am dagen
er næsten den samme som for ikke-
rygere.
Det samme er næsten tilfældet for
piberygeren, uanset om han ryger ti
stop om dagen eller mere. Årsagen til,
at piberygeren ikke iløber samme risi-
ko som cigaretrygeren, kan være, at
piberygeren ikke indsuger røgen i lun-
gerne i samme omfang som cigaret-
rygerne, siger eksperterne. Det kan
også skyldes, at cigaretpapiret er den
største fare ved rygningen.
FILTER OG NIKOTIN
De amerikanske undersøgelser sy-
nes at vise, at det har mindre betyd-
ning for rygerne, om de ryger cigaret-
ter med filter eller ej. Det undersøges
nu nærmere. Ligesådan fremgår det
af den amerikanske rapport, at niko-
tinen heller ikke spiller den hoved-
rolle, man hidtil har regnet med.
Kommisionen har valgt at studere
tidligere udarbejdede rapporter og har
altså ikke selv gennemført undersøgel-
ser. Kommissionen fremkom derfor
heller ikke med egentlige nye og epo-
kegørende resultater. Derimod lægger
man i USA stor vægt på de udtalelser,
som fcommisionen imed landets fø-
rende eksperter er fremkommet sned.
Det er en meget kraftig understreg-
ning af tidligere fremsatte kommen-
tarer om cigaretrygningens farer for
helbredet.
Som en bitter ironi til den alvorlige
amerikanske rapport har en russisk
videnskabsmand, matematiker og ik-
ke-ryger, sagt nogle ting om rygnin-
gen. Hans udtalelser er den specielle
form for russisk humor. Han siger:
En ryger risikerer ikke at få ind-
brudstyve om natten (Grunden: hans
rygehoste afskrækker enhver ind-
brudstyv). En ryger risikerer ikke at
blive bidt af en hund. (Grunden: mis-
bruget af cigaretterne underminerer
hans muskler og benvæv, således at
han må bruge stok, hvilket er det bed-
GIØBE
Betonblanderen
en 100%
arbejdskraft
ste forsvarsvåben mod en gal hund).
En ryger behøver ikke at blive gam-
mel og savne fritidsbeskæftigelse.
(Grunden: Han dør alt for tidligt).
BILERNES UDBLÆSNING
Ovenpå disse dystre perspektiver
kamer så en meddelelse fra Vesttysk-
land. En gruppe videnskabsmænd ar-
bejder i øjeblikket på en rapport lige-
som den amerikanske. Tyskerne siger,
at i deres rapport vil man fastslå, at
det ikke er cigaretrygningen, som er
hovedårsagen til, at folk dør af lunge-
kræft.
De tyske eksperter mener derimod,
at den røgforgiftede luft i storbyerne
verden over må bære den store skyld.
Det er især udblæsningen fra motor-
køretøjer, der er farlig, siger lederen
af den vesttyske undersøgelse. Folk,
der arbejder i en atmosfære af røg
eller støv, er særligt udsatte for at
få lungekræft.
Gode råd om motorer
motorit pivdlugit suj unersutit
Når De har startet motoren, lad den så løbe lidt i tomgang og belast den
langsomt, således at cylinder og stempel varmes samtidig. Mange stem-
pelrivninger skyldes, at regulatoren skrues i bund straks efter start. Man
får på den måde et varmt stempel i en kold cylinder, og det betyder, at
stemplet især ved nyere motorer bliver for stort til at arbejde i cylin-
deren.
motore aufdlartikugko fauva sarpeKarttnago ingerdlatilåratdlauk, arrit-
sumigdlo såkortusitikiartoruk cylinderia stempelialo atautstkut unagkiar-
tortugssångordlugit. sfempelif Kupissortarnerpagssuisa pencutigissarpåt
aufdlarfmiutå regulaforiafa famåkismeKarfarnera. taimailiormkuf stempe-
lia kfssagtarpoK cylinderia nigdlungassoK, famånalo imåipoK stempelia
pingårtumik moforit nutaunerutitdlugit cylinderip iluane aulanigssaminut
angigutilersardlune.
En professor siger, at cigaretryg-
ningen så gainske givet forkorter et
menneskes levealder. Men det sker
gennem andre sygdomme, hovedsage-
lig hjertesygdomme og forstyrrelser i
blodets kredsløb gennem organismen.
Her foreligger altså to rapporter,
hvoraf den ene fra Vesttyskland of-
fentliggøres om kort tid. Tilsynela-
dende er videnskaben stadig uenig
om cigaretrygningen og lungekræft.
Mens vi andre, rygerne, formentlig
fortsætter trofast med at undergrave
vort eget helbred — eller gør vi?
ano.
cigaretitortarneK
puangnilo kræfte
amerikamiut ilisimatue: tupalordluartut tupafungifsunit 20-riéumik puang-
mikuf kræfteKardlufik toKunigssåt ilimanarneruvoK — tyskit ilisimaifie:
igdloKarfingne silåinaK pujoKarpatdlårdlunilo pujoralaicarpatdlartOK na-
vlanarnerpauvoK.
.\w.\
ivS GLOBE leveres 1 to typer — begge karakteristiske ved let Hyldning, ud-
tømning og 1. kl.s blandeegenskaber. Type 150 leveres med 2 eller 4 hk
::::::::: luftkølet Bernard-benzinmotor eller elmotor — fås også med 250 kg frik-
::::::::: tionshejsespil med sikkerhedsanordning.
Type 100 — for det mindre byggeri — har 100 liter rumindhold og er forsy-
net med 1,25 HK luftkølet Bernard-benzinmotor.
GLOBE
betonimik akulerigsitsissartOK 100 °/o-imik sulisson
Wx GLOBE pislarineKarsinauvoK SssiglngitsOtltdlugit mardluk — tamarmik
ilisarnautigdlit imeruminarnermikut, lmaeruminarnermikut akSrivdluar-
¥:¥:• Kigsårtarnermikutdlo. Type 150 pislarineKarsinauvoK 2 ImalQnit 4 hk silål-
:::::::: narmik nigdlorsagkamik Bemard-benzlnmotorilerdlugo imaldnit elektrlci-
:::::::: tetitortumik motorilerdlugo — åma pislarineKarsinauvoK 250 kg-mik taglu-
, tamermut amdruser-
dlugo isumangnait-
dlisautilingmik.
I J 4 I 1 4 1 -I *—I 1 I I I I I • Type 100 — lgdlu-
w * ^ ■ * - I"*-*-'* liornernut angniki-
nerussunut — 100 li-
terimik imartdssuse-
KarpoK silåinarmig-
dlo nigdlorsagkamik
BRØNDERSLEV, TLF. (088 1) 450 nard-benzlnmotore-
AALBORQ, tlf. (081) 2 74 55 #A\ Kardlune.
AARHUS, tlf. (061) 3 14 00
KBHVN., Herlev, tlf. (01) 94 70 66 //i A\
amerikamiut nakorsaisa avdlatdlo
ingmikut påsisimassagdlit cigaretitor-
tarneK navianartutut OKautigisimavåt.
nalunaerut ungasingitsoK tikitdlugo
såkutoKarnermut tungassutut issertor-
neKarsimavoK såkulingnit pårineKarsi-
mavdlune, månale nalunaerutigine-
Karsimavdlune. nalunaerume ersser-
Kivigsumik OKautigineKarpoK pujor-
tardluartoK pujortångitsumit 20-riåu-
mik angnerussumik puangmigut kræf-
teKalernigssaminik ilimasugtariaKar-
toK. pujortåumigdle sikånigdlo pujor-
tartut navianartorsiungingajagtut o-
KautigineKarpoK. nalunaerume najor-
KutarineKarput misigssuinerit åssigi-
ngitsut arfineK-mardluk, nalunaeru-
tivdlo taima angnertutigissumik isser-
torneKarneranut pissutauvoK imåta
tusameKångitdluinarnigsså. USA-me
cigaretit nioncutigssiarineKartartut a-
merdlasorpapilorujugssuput, pujortar-
tartutdlo ilarpagssue tåssångåinaK tu-
patusåisagaluarpata aningaussat mil-
liarderpagssuarnik naligdlit ånaine-
Kartugssåusåput.
pujortaut „navianångilak"
amerikamiut påsinerarsimavåt ciga-
retitorneK bronchitiseKartuarnermut
pissutaussartut ilagigåt. cigaretitorneK
atomimik Kaertartulianik oKåtårissar-
nermit sulivfigssuitdlo pujuånit bron-
chitiseKalernigssamut pissutauneru-
ssartoK ilimagineKarpoK. (bronchitis
tassauvoK puait putdlartåråine aseru-
torneK).
ingmikut påsisimassagdlit OKautigåt
cigaretitorpatdlångitsoK (uvdlormut
Kulit inordlugit cigaretitortartOK) tu-
patomeK ajortumit 40 procentimik
angnerussumik puangmigut kræfte-
Kardlune tOKunigssamik ilimasugtaria-
KartoK, uvdlormut Kulinit 19-inut ci-
garetitortartOK 70 procentimik angne-
russumik, pujortardluartoK (uvdlor-
mut 20—39-nik cigaretitortartOK) 90
procentimik cigaretitugkaminigdlo Ka-
mitsinardlunilo avdlamik ikitsissartoK
(40-nik amerdlanerussunigdlunit uv-
dlormut cigaretitortartOK) 130 procen-
timit angnertunerussumik puangmigut
Columbus Emballage als
Holmbladsgade 126 Kabenhavn S Telefon *SU. 9700
Bølgepapkasser
i alle størrelser til alle formål
kræfteKardlune tOKunigssamik ilima-
sugtariaKartoK.
amerikamiut ingmikut påsisimassa-
ligtaisa OKautigåtaoK pujortåumik si-
kånigdlo pujortartut pendngnertik
ama navianartorsiortikåt, cigaretitor-
tunitdle mingnerussumik. komitimut-
dle ilaussortat nalunaerput pujortåu-
mik pujortartut siggungmikut kræfte-
Kalersinaussartut.
tugpatdlersautausinauvoK 'nalunaeru-
me oKautigineKarmat puagtigut kræf-
teKalernigssaK ilimanånginerussoK pu-
jortagkap pujua ilungmorutångikåine.
uvdlormut tatdlimanik sikåtortartoK
pujortångitsutungajak issigissariaKar-
poK, taimatutdlo issigissariaKardlune
pujortåumik pujortartoK uvdlormut
Kuleriardlune, amerdlanerussunigdlu-
nit, pujortartaraluarune agdlåt. OKau-
tigineKarpoK pujortåumik pujortartut
cigaretitortunit putsumik ilungmoru-
ssikulénginerunertik pissutigalugo
ingmingnut navianartorsiortingineru-
ssut. åma imåisinauvoK cigaretip på-
piarartå tupatornerme navianautau-
nerpaussoK.
nikofinimuf kaferssQt
amerikamiut misigssuinerisigut på-
sineKarunarpoK cigaretit filterigdlit
(nikotinimut Kiviussaussanik unerar-
figdlit) filtereKångitsutdlunit navianå-
ssutsimikut åssigigtut; åssigingissute-
Karsinauneratdle måna misigssorne-
KarpoK. nalunaerutigineKarportaoK ni-
kotin navianauteKarnerpåungitsoK,
nauk måna tikitdlugo taima isuma-
KartOKaraluartoK.
matuma sujornagut nalunaerutau-
ssarsimassut misigssoriardlugit kom-
missione nalunaeruteKarsimavoK,
nangminérdlune misigssuisimanane.
taimaingmat kommission nutånik tu-
påtdlangnartunigdlo påsissaKartitsi-
ngilaK. amerikamiut ingmikut påsisi-
massaligtaisa kommissionimutdlo ilau-
ssortat nalunaerutait USA-me pingår-
tineKartorujugssuput, tåssaungmata
cigaretitornerup navianauteKarnera-
nik matuma sujornagut OKauserine-
Kartartunik såkortoKissumik ersser-
Kigsainerit.
amerikamiut nalunaerutåt taima tu-
påtdlangnartigissoK erKarsautigigåine
Kungujutigssåuput rusit ilisimatuata
matematikerip pujortarneK ajortup tu-
patortarneK pivdlugo oKausé, rusit
tivsinarsårtarnerånut erssiutaussut,
uko:
tupatortoK unuame tigdlingniarfigi-
neKarnigssaminik ilimasugtariaKdngi-
lau (pissutå: tupatornine pivdlugo
Kuersukulungnerata tigdlingniartug-
ssaugaluit tamaisa tupåtortitdlugit
tigdlingniångitsortitåsangmagit). tupa-
tortup kingmimit kineKarnigssane ili-
magissariaKdngilå (pissutå: cigaretitu-
pilungnermigut nukine sauninilo ajor-
tungortisimåsangmagit ajdupianarta-
riaKalerdlune, ajdupiardlo tdssa King-
mimut kamagsimassumut (perdleror-
tumut) igdlersutigssat pitsaunerssåt).
tupatortoK utorKalivatdlårtariaKdngi-
name sukisaersautigssaminik eruasug-
tariaKdngilaK (pissutå: toKujåsagame).
bilif motorlsa pujuaf
ånilårnartunik nalunaeruteKamerup
kingorna tyskit kitdlit ilisimatue ar-
dlagdlit nalunaerutigssamingnik sulia-
Kartut tutsiupoK. tyskit OKautigåt na-
lunaerumingne ersserKigsarniarigtik
cigaretitorneK puagtigut kræfteKau-
tauvdlune toKussutaussamermut pi-
ssutaussut pingårnerssaringikåt.
tyskit ilisimatue isumauarput igdlo-
uarfigssuarne tamane silåinaK pujo-
KauissoK puagtigut kræfteKdlertarner-
mut pissutaunerpaussoK. bilit motårisa
pujuat angnermik navianauteuartOK.
misigssuinerme tyskit KUtdlersåt onar-
Pok; taivålo inuit pujulingme pujora-
lalingmilo sulissut puangmikut kræf-
teualernigssåt ilimanarnerpaussoK.
ilisimatup OKautigå cigaretitornikut
inup inunera naililerneKartartoK. ta-
matumungalo pissutåuput nåpautit
avdlat, pingårtumik umatdliornerit
inuvdlo timåne aup ingerdlaomerata
akornuserneKartarnera.
nalunaerutit mardluk erKartorne-
Karput, åipå Tysklandimit kitdlermit
pissoK ungasingitsukut nalimaerutigi-
neKartugssaK. cigaretitortarneK puag-
tigutdlo kræftcKartarncK ilisimatunit:
sule isumaiiatigingissutaugunarpoK.
uvagutdle pujortartartut, pujortar-
tuarniarunarpugut perKitdlinigssarput
sujunertaralugo — imalunit pujortar-
nerput permssutsivtinut suniuteKå-
ngila? ano.
24