Atuagagdliutit - 19.11.1964, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiuf 104-at
sisamångorneK 19. november 1964
Nr. 24
i år med nogenlunde gode resul-
tater i november og december, er
der ingen tvivl om, at der bliver
tale om en tredobling af dette me-
get indbringende fiskeri i forhold
til sidste år.
Som bekendt var skællaksfiskeriet
uden betydning blot for nogle år Si-
den. Det var først omkring 1955, at
enkelte fiskere begyndte at sætte
garn efter skællaks i de grønlandske
farvande. Man har hele tiden vidst,
at laksen fandtes i havet, men en
rationel udnyttelse har man først haft
i de seneste år. Sukkertoppen distrikt
fører med en totalindhandling på over
400 tons. Her har KGH pr. 31. okto-
ber købt 349 tons, og esbjergkutteren
„Hertha" ca. 75 tons. Holsteinsborg
følger med ca. 180 tons — Gøtze har
købt ca. 100 tons og KGH 81 tons. I
Frederikshåb har KGH købt 161 tons,
d Arsuk 73 tons. Til fabrikken i Nar-
ssaK er der solgt 68 tons, til Egedes-
minde 29 tons, til Jakobshavn 15 tons
—■ alle pr. 31. oktober. Tager man ind-
handlingen til Godthåb Fiskeindustri
(Fortsættes side 3).
Ingen dårlig
samvittighed
Udnævnelsen af Jørgen Hcrtling
til politimesterembedet fik en blan-
det modtagelse i aviserne i Dan-
mark. Dertil svarer Jørgen Hert-
ling i et interview med Grønlands-
posten: Jeg føler ingen anledning
til at have dårlig samvittighed, for-
di det blev mig, der blev udpeget
til embedet. — Læs interviewet
med politimesteren side 24.
Skællaks i massevis har været behandlet i de grønlandske fabrikker. Det er ikke store
risk, der fanges heroppe, men de er af god kvalitet. Her er et parti laks, der er ophængst
i Sukkertoppens fabrik, hvor man i de sidste to måneder har behandlet 349 tons laks.
kapisiligpagssuit ukioa måna sulivfigssuarne niorKutigssiarineKarsimåput. nunavtine ka-
pisiligtarineKartartut angisujuneK ajoraluarput, pitsaussflssarputdle. auko kapisigdlit Ma-
nitsume sulivfigssuarme nivingåtiterneKarsimassut. Manitsume kåumatine kingugdlerne
mardlungne kapisigdlit 349 tonsit niorKutigssiarineKarsimåput.
kapisigdlit tunissat
Skællaksindhandlingen
har passeret iooo tons
Grønlandsrådet har fået formand
Del blev departementschef H. H. Koch, der var formand for den store
Grønlandskommission i 1949—50. — Det forventes, at Grønlandsrådet
holder sit første møde i begyndelsen af december.
Det blev som bekendt ikke Ebbe
Groes , men en anden grønlandseks-
pert, departementschef H. H. Koch,
som kom til at bestride formands-
posten i Grønlandsrådet i de kom-
mende fem år. Man havde tilbudt
Ebbe Groes stillingen, men han sagde
nej tak.
Grønlandsrådets første formand er
59 år. Han har i de sidste 20 år væ-
ret medlem af mange kommissioner,
råd og udvalg. Kun 37 år gammel
blev han departementschef i arbejds-
og socialministeriet — en danmarks-
rekord, som endnu ikke er slået. Hans
udnævnelse til formand for Grøn-
landsrådet hilser man i Grønland med
tilfredshed. Også i Grønland er depar-
tementschef H. H. Koch kendt som en
overordentlig dygtig mand. Det var
ham, der var formand for den store
kommission i 1949—50.
Det forventes, at Grønlandsrådet
holder sit første møde med sin nye
formand i begyndelsen af december,
hvor man vil behandle forslagene fra
G-60’s betænkning.
Medlemmerne til Grønlandsrådet er
forlængst udpeget. Medlemmer fra
grønlandsk side er de to grønlandske
folketingsmænd, Nikolaj Rosing og
Knud Hertling. Landsrådet repræsen-
teres i Grønlandsrådet af landsråds-
formanden, landshøvding N. O. Chri-
stensen, fåreholder Erik Egede og vi-
ceskoleinspektør Peter Heilmann. Til
medlemmer af Grønlandsrådet har de
fem største partier i folketinget ud-
peget Lis Groes, Simon From, Ninn
Hansen, J. Kirkegaard og Holger Vi-
vike.
ilerasutigssa-
Kångilanga
Jørgen Hertlingip politimesteri-
mut atorfinigtitaunera Danmarki-
me avisine akuerssorneKarpatdlå-
ngilaK. tamatumunga Jørgen Hert-
ling Atuagagdliutine aperssorne-
Kardlune akivoK: ilerasutigssalig-
tut misigisimångilanga, uvanga a-
torfingmut tåssunga tornarneKara-
ma. — atuaruk politimesterimik
aperssuineK Kup. 25-me.
Fortsætter indhandlingen med nogenlunde gode resultater i november
og december, bliver der tale om en tredobling af indhandlingen i for-
hold til sidste år. — Fiskerne har tjent 7—8 mili. kr. på skællaks. —
Boligstøtte- og erhvervsstøtferestancer er gået stærkt tilbage. — Flere
fiskere har betalt afdragene forud og bestilt nye kuttere. — Benyttelse
af drivgarn kan forlænge skællakssæsonen.
Torskefiskeriet i Grønland ser sta-
dig llige så trøstesløst ud, søm det
har gjort hele sommeren. Pr. 1. no-
vember er totalindhandlingen på 8302
tons flækket fisk mod 13.502 tons for-
rige år — en tilbagegang på 5200 tons
flækket fisk i forhold til indhandlin-
gen på samme tidspunkt i fjor. Her-
udover er der til Godthåb Fiskeindu-
stri pr. 1. november dindhandlet 892
tens flækket torsk.
STOR FREMGANG I SKÆLLAKS-
FISKERIET
Den store tilbagegang i torske-
fiskeriet andet år i træk er op-
vejet igen i år — som i fjor — af
den gode skællaksindhandling. Pr.
31. oktober har indhandlingen af
skællaks passeret 1000 tons. Sidste
års indhandling af skællaks nåede
ca. 400 tons, og fortsætter fiskeriet
Grønlandsråde måna
sujuligtaissortårpoic
sujuligtaissungortoK tåssa departementschef H. H. Koch,
1949—50 kommissionerssuaKarmat sujuligtaissusimassoK. ili-
magineKartoK Grønlandsråde atautsimérKårumårtoK decembe-
rip autdlartinerane.
ilimagineKarsimagaluartutut Ebbe
Groes pinane nunavtinigdle påsisima-
ssaKartoK avdla, departementschef H.
H. Koch, ukiune tugdlerne tatdlimane
Grønlandsrådime sujuligtaissvlssug-
ssångorpoK. Ebbe Groes aperineuarsi-
magaluarpoK sujuligtaissungorKuv-
dlugo, piumasimångilardle.
Grønlandsrådip suj uligtaissoritåva
59-inik ukioKarpoK, kommissionine,
rådine udvalginilo åssigingitsorpag-
ssuarne ilaussortaussarsimavoK ukiut
kingugdlit 20 ingerdlaneråne. 37-nar-
nik ukioKardlune sulinikut ikiuissar-
toKarnikutdlo ministereKarfingme de-
partementschefingorpoK, månamut
taimatut atorfinigtunit inusussutsimi-
gut angumaneitarane. tåussuma Grøn-
landsrådimut sujuligtaissungortine-
Karnera nunavtine nåmagisimårne-
KarpoK. nunavtinisaoK departements-
chef H. H. Koch naluneKångilaK pi-
korigsorujugssungmat, tamånalo ma-
lungniusimangmat 1949—50-ime kom-
missionerssuarme sujuligtaissunerati-
gut.
måna ilimagineKalerpoK Grønlands-
råde atautsimérKårumårtoK decembe-
rip autdlartinerane, tamatumane OKa-
luserineKåsavdlutik G-60-ip isumaliu-
tigssissutåne sujunersutit.
Grønlandsrådimut ilaussortagssat
torKarneKarérput. nunavtinit sivnissu-
såput folkelingimut ilaussortavut
H. H. Koch
mardluk, Nikolaj Rosing åma Knud
Hertling. landsrådimit sivnissusåput
landsrådip sujuligtaissua, landshøv-
ding N. O. Christensen, savautilik
Erik Egede åma viceskoleinspektør
Peter Heilmann. folketingime partinit
angnernit tatdlimanit Grønlandsrådi-
me ilaussortagssatut uko torKarne-
uarput: Lis Groes, Simon From, Ninn
Hansen, J. Kirkegaard åma Holger
Vivike.
iooo tonsit ansuvait
novemberime decemberimilo tunissineK pitsaukånersumik
ingerdlåinåsagpat sujorna tunissat pingasoriautåinik amerdla-
tigissunik ukioK måna tunissaKartoKåsaoK — aulisartut
kapisilingnit 7—8 miil. kr-nik aningaussarsisimåput — igdlo-
Karnerme inutigssarsiuteKarnermilo taorsigagssarsiat akilingit-
sortarsimassat amerdlaKissut akilersorneKarsimassut — auli-
sartut ardlagdlit akiligagssamingnik sujumut akilérérsut nutå-
nigdlo aulisariutitårniardlutik — Kagssutit tivsukartitagkat
atomerisigut kapisilingniartarneK sivitsorneKarsinauvoK
Kalåtdlit-nunavtine sårugdlingniar-
neK aussap ingerdlaneratut sule a-
jortigaoK. novemberip autdlarKautåne
tunissat katiternerat maligdlugo så-
rugdligit tissåt 8302 tons tunineKar-
simåput, sujorna taimailingmat 13.502
tons tunineKarsimagamik. taimaing-
mat måna sujorna taimailineranut
nalerKiutdlugo 5200 tonsinik ikingne-
russunik tunissaKartoKarpoK. tamatu-
ma saniatigut Nungme sulivfigssuar-
mut tunissat novemberip autdlantau-
tå tikitdlugo sårugdligit tissåt 892
tonsinik amerdlåssuseKarput.
kapisiligtat
amerdleriarujugssuartut
sårugdligit ukiut tugdlerit dipa-
ne ikileriarujugssuarnerat ukioK
måna sujornatut kapisigdlit tuni-
ssauvdluarnerdnit dnaunenartutut
OKautigineKarsinauvoK. oktoberip
naggatånut kapisigdlit tunissat
1000 tonsit sivnerpait. sujorna ka-
pisigdlit tunineKartut 400 tonsit
migssiliorpait, ukiordlo mdna auli-
sarnetc novemberime decemberimi-
lo ajorpatdlångitsunik angussanar-
fiusagpat KularutigissariaKdngilaK
sujorna kapisigdlit pigssarsivdlu-
autaussut ukioK mdna pingasoridu-
mik amerdleriarsimdsassut.
ilisimaneKartutut kapisilingniarneK
ukiut ardlaicångitsuinait matuma su-
jornagut sungilaK. 1955-ip migssåne
aitsåt aulisartut atausiåkåt Kalåtdlit-
nunavta imartaine kapisilingnut Kag-
ssusersortalerput. Kangarssuardle ili-
simaneKaraluarpoK kapisileKartoK, u-
kiunile kingugdlerpåne aitsåt kapisig-
dlit iluamik tunissagssiarineKartaler-
put. ManitsoK erKålo kapisilingnik tu-
nissaKarfiunerpauvoK 400 tonsit siv-
neKartunik pigssarsiviugame. tåssane
KGH oktoberip naggatånut 349 tonsi-
nik pisimavoK, aulisariutdlo Esbjergi-
mérsoK „Hertha" 75 tonsit migssåi-
nik. Sisimiut tugdliuput 180 tonsit
migssiliortunik pisiaKarfiussut —
Gøtze 100 tonsit migssåinik KGH-lo
81 tonsinik. Påmiune KGH 161 tonsi-
nik pisisimavoK, Arsungme 73 tonsi-
nik. Narssame sulivfigssuarmut tuni-
neKarsimåput 68 tons, Ausiangnut 29
tons, Ilulissanut 15 tons — tamane
oktoberip 31-at tikitdlugo. Nungme
sulivfigssuarmut tunineKartut igdlo-
Karfingnilo inuinarnut tunineKartut
ilångukåine kapisigdlit ukioK måna
tunissat 1000 tonsit sivnerpait. naut-
sorssutine amigautigåvut Nanorta-
lingme K’aKortumilo tunissat — ang-
nertorssungitsutdle. erKorKigsångika-
luamik nautsorssuinerit maligdlugit
kapisigdlit aulisartunit 7,5 —8 mili.
kr-nik aningaussarsissutausimåput.
rejet ukioK måna pigssarsiarineKartut
100 tonsit migssiliordlugit sujuariar-
put oktoberip naggatånut — sujorna-
mut nalerKiutdlugit. Kéncat sujorna
pissarineKartut Keririnait ukioK måna
pissarineKarsimåput, Kaleragdlitdle
sujornartut amerdlatigingajagtut pi-
ssarineKardlutik — Narssamit K’eaer-
tarssuaK tikitdlugo pisiat nautsor-
ssorneKarnerat maligdlugo.
niuvertoruseKarfik Kåumåmut
pingasoriardlune nungutsissoK
OKautigineKarérsutut kapisilingniar-
neK Kalåtdlit-nunavtine ukioK måna
aulisarnerme pigssarsissutaunerpau-
vok. kapisigdlit tupingnåinartumik
pissaussut OKautigineKartarpoK — ta-
månalo igdloKarfit ilait erKarsautiga-
lugit ilumorpoK. Kangåmiune novem-
berip arfineic-åipåt tikitdlugo — tåssa
angalaordluta tikinera tikitdlugo —
183 tonsit pisiarineKarsimåput — su-
jorna ukioK tamåt 36 tonsit pisiarine-
Karsimagamik. niuvertorusiat Ole Jo-
sefsen OKarpoK nautsorssutigigine sila
avdlångoriatårpatdlångigpat ukioK
måna kapisigdlit tunissat 200 tonsit
angujumårait. Kangåmiut 600 migssi-
liordlugit inugdlit, 30 migssiliordlugit
pujortuléragdlit — angnerit mardluk
30 fodigdlit — Kåumatit mardlugsuit
(nangisaoK Kup. 3-me)