Atuagagdliutit - 19.11.1964, Síða 6

Det
tig:e tilbud venter man
på med stigende utålmodighed
Jeg er overbevist om, at ingen i Grønland, hverken organisationerne
eller landsrådet, ville have sagt nej til et tilbud fra dansk side om ligeløn,
udtaler folketingsmand Knud Hertiing i sin jomfrufale, som vi her bringer.
De grønlandske medlemmer af fol-
ketinget har med glæde bemærket
den højtærede statsministers opfor-
dring til et samarbejde, til saglige og
fordomsfrie forhandlinger. Det skal
med det samme erkendes, at forhand-
lingerne vedrørende grønlandske an-
liggender absolut sker på et sagligt
grundlag. Men om disse forhandlin-
ger også altid vil kunne betegnes som
fordomsfrie, vil jeg sætte et spørgs-
målstegn ved. Man får ofte — og næp-
pe altid helt fejlagtigt — det ind-
tryk, at visse befolkningsgrupper både
i Grønland og i Danmark den dag i
dag har lidt svært ved at omstille
sig fra at betragte Grønland som en
koloni til at anskue landet og dets
befolkning som en ligestillet dansk
landsdel og medborgere i det danske
rige.
I disse kredse er det ikke ualmin-
deligt at tale om, hvor meget Dan-
mark ofrer af penge hvert år i Grøn-
land. Der er i høj grad anledning til
at advare mod, at en sådan tanke-
gang vinder større indpas både her i
salen og udenfor. Ganske vist kan
man hvert år i finansloven påvise
underskud i Grønland, men man må
i denne forbindelse ikke glemme, at
der i finansloven ikke medtages for-
skellige indtægtsposter og besparel-
ser, som den danske stat og private
personer og selskaber i Danmark får
gennem Grønland, beløb af en anse-
lig størrelsesorden og som uden tvivl
GUNOL
Våbenolie
Bedste middel mod rustdannel-
se. Renser og fjerner gammel
rust.
'NOL VAABENOLIE er tilvi.
rene feutøffer 03 er vidensitatslijt
fw at <fcr derigennem ydes den r
ti for Hokttwrhed 09 Virkekraft.
ttfOL ferkindrer enhver Rujtøanisel:
'NOL Op!«»«r 09 fjerner gemmet Ri
(HOL Standser Gravrust.
* Jag# og Sportsskyti« har derfor
W GUNOL hos sig.
GUNOL
aufdlalslf Qliagssåt
mångerfornermuf igdlersuf pif-
saunerpåK. mångertorneK piso-
KaK saligtarpå.
JUL. GULDMANNS EFTF.
ret nemt kan ændre et formodet un-
derskud til et overskud.
Vi befinder os i den situation i dag i
Grønland, at Grønlandsudvalget af
1960 har skabt et fundament til den
fremtidige udvikling inden for så
godt som alle områder i Grønland.
Man kan beklage, at det store ar-
bejde, som udvalget har udført, er
blevet modtaget så køligt både her i
Danmark og ikke mindst i Grønland.
Grundene til den kølige modtagelse
kan være mangfoldige. Det er vel
først og fremmest visse af udval-
gets forslag af principiel karakter,
som har affødt skuffelse og bitterhed.
En af de væsentlige årsager er imid-
lertid også desn, at udvalget først på
et meget sent tidspunkt opdagede
nødvendigheden af at give den grøn-
landske befolkning orientering om
udvalgets arbejde. Nu skal arbejdet i
dette udvalg videreføres af det ny-
dannede Grønlandsråd, og det er mit
håb, at man ikke i dette råd gør sig
skyldig i samme forsømmelse, som
Grønlandsudvalget af 1960 har gjort.
ORIENTERING
Det er uhyre vigtigt netop i denne
overgangstid at orientere befolknin-
gen i Grønland om det arbejde, som
udføres af politikerne, om de afgø-
relser, som træffes af disse og ikke
mindst om de motiver, der har været
afgørende for netop denne beslutning.
Det er bl. a. gennem en sådan orien-
tering, vi har mulighed for at vække
den politiske interesse i Grønland,
vække den medleven i problemerne,
som er en afgørende forudsætning for
en gnidningsfri udvikling i Grønland.
Udfra disse betragtninger skal jeg
derfor henstille 'til den højtærede Mi-
nister for Grønland at undersøge mu-
lighederne for at knytte en form for
pressetjeneste til Grønlandsrådet, en
pressetjeneste, der foruden at for-
midle den almindelige nyhedstjeneste,
får til opgave — evt. i samarbejde med
Oplysningsrådet for Grønland — at
give befolkningen i Grønland en lø-
bende orientering om Grønlandsrå-
dets arbejde. Jeg er overbevist om, at
de penge, der skal bruges hertil vil
været givet godt ud.
Det er iøvrigt med megen glæde, vi
har modtaget den udviklingsplan, som
Grønlandsudvalget af 1960 har ud-
arbejdet for ti-året 1966—75. Gennem-
førelsen af planen vil medføre en
mærkbar forhøjelse af det grønland-
ske leveniveau. Samtidig har jeg dog,
med mindst lige så megen glæde —
bemærket, at denne plan kun er fo-
reløbig, således at der skulle være
mulighed for at tale sig til rette om
forskellige fornødne ændringer. Jeg
tænker her særlig på fangerdistrik-
terne, hvis andel SI den kommende ud-
vikling ikke er præciseret nærmere.
FANGERDISTRIKTERNE
For disse distrikters vedkommende
gælder det, at der i de senere år
er sket en betydelig opgang i sæl-
fangsten således, at der nu skulle
være en realistisk basis for en er-
hvervsmæssig udvikling også i disse
områder, f. eks. gennem oprettelse af
fryserier til kød m. v.
Jeg tænker også på de særlige pro-
blemer, der i disse områder knytter
sig til udbygningen af skolevæsenet,
herunder oprettelse af skolehjem for
børn fra de mindre udsteder og bo-
pladser.
I forbindelse med denne store ud-
viklingsplan må det dog være på-
krævet at påpege, at det beløb, der
tænkes anvendt i denne ti-års periode,
ikke bliver berørt af prisstigningerne.
r Tf ASni *),?■. i
vJ H0ULBER HOULBERG pølslf plnlartamiékif G
Det er overordentligt vigtigt, at hele
beløbet anvendes til hævelse af den
grønlandsk levestandard, som i dag er
utilladelig lav. Der er så meget mere
grund til at understrege dette ønske,
når der henses til, at halvdelen af den
opgivne beløbsramme på i alt 4,2
milliarder kroner skal anvendes til
dækning af driftsudgifter, således at
kun den ene halvdel på ca. 2,1 mil-
liard kroner kan bruges til ophjælp-
ning af eksporterhvervene, boligbyg-
geriet, skole- og sundhedsvæsen, an-
dre offentlige anlæg, kommunikation
og transport, forsyningstjenesten m.v.
Alle disse opgaver er vigtige og -på-
trængende. Det er derfor vanskeligt
at fremhæve et enkelt område som
noget, der skal have første prioritet.
Når jeg alligevel først og fremmets
standser ved boligbyggeriet, hænger
det sammen med boligens enorme be-
tydning for familielivet og dermed for
hele samfundet. Dårlige boliger, man-
gelen på boliger, er en de væsentlig-
ste årsager til mange sociale skader
og menneskelige nedværdigelser.
DEN SOCIALE NØD
Den sociale nød i Grønland i dag
er stor, og der må nu gøres noget
radikalt inden for socialforsorgen. Det
vil være de ærede medlemmer be-
kendt, at hele spørgsmålet om den so-
ciale sikring i Grønland hidtil er ble-
vet varetaget af den grønlandske
landskasse alene, altså uden statstil-
skud eller nogen form for refusion
fra statens side. Spørgsmålet er nu,
om denne tingenes tilstand kan op-
retholdes i dag ud fra socialpolitiske
betragtninger.
Kravene til den grønlandske lands-
kasses økonomiske formåen stiger
stærkt i disse år, og eftersom indtægts-
mulighederne fortsat er begrænsede
og i hvert fald ikke har mulighed for
passende stigning, må man befrygte,
at landskassens midler ikke vil kunne
strække til den påtrængende nødven-
dige udbygning af -socialforsorgen i
Grønland.
Det er min opfattelse, at velfærds-
staten Danmark ikke længere kan
være passiv tilskuer til den sociale
nød i Grønland. Under henvisning
hertil skal jeg derfor henstille til den
højtærede Minister for Grønland sna-
rest muligt at nedsætte et særligt ud-
valg, hvis opgave bliver at gennemgå
hele det problemkompleks, der knyt-
ter sig til den grønlandske socialfor-
sorg.
Udvalget må således bl. a. tage
stilling til, om udgifterne til forsor-
gen skal overtages af staten, på hvil-
ken -måde forsorgen og dens admini-
stration kan effektiviseres, hvilke an-
dre sikringsformer end de eksiste-
rende, der bør indføres, hvilke prin-
cipper, der bør følges i Grønland o.s.v.
FØDESTEDSKRITERIET
Et af de resultater, so-m er kommet
fra Grønlandsudvalget af 1960 og som
har givet anledning til en stærk reak-
tion både i Danmark og i Grønland
er udvalgets forslag om den frem-
tidige erhvervs- og lønningspolitik i
Grønland og det i denne sammenhæng
indførte fødestedskriterium. Der er in-
gen grund til -at betvivle, at udvalget
ved denne målsætning virkelig havde
bestræbt isig på -at nå frem til den,
efter udvalgets opfattelse mest ret-
færdige løsning.
Imidlertid har denne målsætning
som bekendt -givet anledning -til en
kraftig debat, og man kan uden over-
drivelse sige til en meget bitter strid
mellem tilhængere og -modstandere af
denne mål-sætn'ing. Lad mi-g straks —
idet jeg dog her skal understrege, at
mine udtalelser herom ikke fuldtud
deles af det andet grønlandske med-
lem, det ærede medlem Nikolaj Rosing,
forudskikke den bemærkning, at det
ville være kortsynet af politikerne,
både danske og grønlandske, at for-
søge at bagatellisere modstanden mod
denne politik, ikke blot fordi en be-
tydelig del af den grønlandske befolk-
ning er modstander af den gennem
en sådan politik udtrykte forskelsbe-
handling, -men også fordi en sådan for-
skelsbehandling -så dårligt harmonerer
med den almindelige danskers opfat-
aperKutlgludinéklt
til pltsaunerslugkat
SINGALWATTE
THE
Fra den
mindste
til den
største -
fra verdens største
fabrik for båndoptagere
BÅNDOPTAGER
mingnerpåmTt angnerpåmut
silarssuarme båndopfageriliorflf
angneriSnif
TK 14
GRUnDIG
BÅNDOPTAGER
En prisbillig båndoptager, der trods beskedne dimensioner giver en
fuldendt gengivelse. Toneområdet 50—14.000 Hz — 2 spor — 4 watt
udgangseffekt.
båndoptager akikitsox mikissungugaluardlune pitsauvdluinamgsårtoK.
TK 46
GRUnDIG
BÅNDOPTAGER
Den fuldendte stereofoniske båndoptager, som bringer koncertsalen
hjem i Deres stue. 3 båndhastigheder — 3 tonehoveder — Mulighed
for ekkoindspildninger og multiplayback — 4 spor — 2X3 waff ud-
gangseffekt.
båndoptager (stereofonisk, akisuassartartox) tusarnågagssiarssuarnut
åssigissåinutdlo nålaorufigalugo pifsagssuaK. pingasunik sukåssusilik
— avdlatigufdlo pisatarigsupilorujugssuaK.
V. H. PRINS
SYDVESTVEJ 129, GLOSTRUP
TELF. (01)96 88 44
TELEGRAM: NORDCOMMERCE
Følgende fyper føres: TK 2 —
TK 4 — TK 6 — TK 14 —
TK 17 — TK 19 A — TK 23 A
— TK 27 — TM 27 — TK 40
i-— TK 41 — TK 46 — TK 47
— TM 45.
6