Atuagagdliutit - 19.11.1964, Page 10

åp, uvdlåt tamaisa FOSKA
savlmineK, kalke, fosforilo pro-
tein, Bi-vitaminitdlo pissaria-
Kagkatit imaraif! asulume FO-
SKA mamaicaluflkl
Enklere afstemningsmetode
I „Grønlandsposten" nr. 22 rejste
en læser spørgsmålet, hvorfor man
ikke i forbindelse med valg kan lade
fremstille stemmesedler, hvorpå kan-
didaternes navne er trykt eller du-
plikeret, så at vælgerne blot kan sætte
et kryds ved navnet på den kandidat,
der ønskes valgt, i stedet for som nu
at skulle skrive kandidatens navn på
stemmesedlen.
Vedkommende læser mente, at den
nuværende ordning har to væsentlige
ulemper:
At den ikke helt betryggende sikrer
valghemmeligheden, fordi folk kender
hinandens skrift, og at den er med-
virkende til at forringe stemmepro-
centen, fordi ikke så få mennesker
har svært ved at skrive og derfor
undser sig for at gøre det.
Alle kan vist være enige om, at de
to nævnte kritikpunkter ikke er uden
berettigelse, og at der derfor er god
grund til at søge dem fjernet.
Spørgsmålet om at søge indført en
enklere afstemningsmetode end den
hidtil anvendte har da også tidligere
været rejst og har bl. a. været drøftet
i landsrådet, jvfr. referatet af Grøn-
lands landsrådsforhandlinger 1963,
dansk udgave, side 61 og side 216.
Hidtil har det imidlertid ikke væ-
ret muligt at finde frem til en accep-
tabel løsning på spørgsmålet.
Under hensyn til, at folketingsvalg
kan udskrives med meget kort varsel,
måtte landsrådet erkende, at det på
grund af klimatiske og andre forhold
ikke vil være praktisk muligt at ind-
føre samme system i Grønland som i
den øvrige del af landet.
Landsrådet foreslog i stedet, at der
indføres et system, hvorefter afstem-
ning foretages på den måde, at stem-
mesedlerne påføres bogstaverne A, B,
C, D o. s. v., så at afstemningen fore-
tages ved at mærke stemmesedlen
med et kryds ud for et af de på stem-
mesedlen anførte bogstaver. På plaka-
ter i og uden for stemmerummene
skulle samtidig anføres navnene på
de opstillede kandidater med tydelig
angivelse af de bogstaver, som hver
enkelt kandidat har fået tildelt.
Dette forslag har indenrigsministe-
riet ikke kunnet godkende ved folke-
tingsvalg. Indenrigsministeriet har
henvist til, at valgsvindel ved det
foreslåede system forholdsvis enkelt
kan begås, at vælgerne lettere af en
fejltagelse kan komme til at stemme
på den forkerte, og at bogstavsbeteg-
nelsen i øvrigt vil kollidere med den
i det øvrige rige anvendte praksis med
hensyn til tildeling af bogstaver til de
politiske partier. Specielt for så vidt
angår spørgsmålet om eventuelt at
indføre talbetegnelse i stedet for en
bogstavbetegnelse har man anført, at
talbetegnelsen vil virke som en klas-
sificering.
Det kan tilføjes, at forslaget om at
indføre en enklere afstemningsmetode
til landsrådsvalg og kommunalbesty-
relsesvalg fortsat er under overvejelse
i et af landsrådet nedsat udvalg.
J. Bang Jespersen,
adm.
En mere objektiv tone
I anledning af interviewet i ra-
dioens Aktuelt Kvarter den 3. nov.
d. a. med den nyudnævnte politimester
Jørgen Hertling føler undertegnede
sig foranlediget til at fremkomme
med et par bemærkninger.
Vi tillader os efter hukommelsen
at citere nogle af de af intervieweren
anvendte vendinger:
1. Hvor længe er det siden, De
først „satte næsen op efter" stillingen
som politimester?
2. Havde De ikke efterhånden reg-
net med, at stillingen var „gået De-
res næse forbi?
3. Har De benyttet Dem af andre
kanaler (!) for at opnå stillingen,
f. eks. „brormand, folketingsman-
den? (!!) (Vil intervieweren dermed
insiunere , at Jørgen Hertling er kom-
Dansktillægget
Før i tiden fik de grønlændere, der
tog eksamen fra seminariet i Godt-
håb, et dansktillæg på 120 kr. om
året. Dansktillægget gjaldt for elever,
der bestod danskprøven. De, som ikke
bestod eksamen i dansk på seminariet,
havde senere mulighed for at gentage
prøven.
I efteråret forlød det, at man skulle
op til danskprøve. De, der bestod,
skulle have et dansktillæg. Grønlæn-
dere, som i sin tid havde bestået
danskprøven, måtte også med. Dette
er i sig selv mærkeligt, men man må
håbe, at folk, som tidligere havde be-
stået prøven, også denne gang var
heldige.
Det vil kun være naturligt, at folk,
som i sin tid havde oppebåret et
dansktillæg, får godtgjort dansktil-
lægget, som de gik glip af. Efterbeta-
lingen skulle gælde tidsrummet fra
dansktillægget blev afskaffet, til det
blev indført igen.
Grønlændere, som kunne dansk,
fortsatte med at være tolke for ud-
sendte, der ikke kunne et ord grøn-
landsk. Det gjorde også, efter at
dansktillægget var afskaffet. De
dansktalende grønlænderes indsats på
mange områder må ikke underkendes.
Derfor vil det være naturligt og rime-
ligt med en efterbetaling af det tabte
dansktillæg.
K. A.
met uærligt til sit embede som poli-
timester?)
4. Mener De nu at kunne „klare"
de hærdebrede danske overbetjente?
5. Følte De det ikke, som om De
var „en lille grønlænder, der skulle
hjælpes? (!)
Lad dette være eksempler nok pa
det famøse interview. Ganske vist er
det ikke første gang, den samme in-
terviewer har stillet temmelig nær-
gående spørgsmål i Aktuelt Kvarter,
men dette var dog toppunktet indtil
nu. Det kan i sandhed ikke nægtes, at
der blev „gået lige på og hårdt", som
intervieweren udtrykte sig til at be-
gynde med, men en sådan fremgangs-
måde kræver større takt, end han
synes at være i besiddelse af. I en
privat samtale mellem nære bekend-
te ville en sådan „frisk" tone måske
have sin beretigelse, men det ville
klæde Aktuelt Kvarter, om man an-
lagde en mer objektiv tone, hvilket
ville virke mindre simpelt og forfla-
digende.
Vi tør ikke hævde, at intervieweren
har haft mindre pæne hensigter med
sit ordvalg, men han bør tænke på,
at andre mennesker skal kunne høre
ham uden at blive flove! Derfor vil
en nøjere overvejelse af ordvalg og
udtryksmåder være at anbefale for
eftertiden.
Til slut en kompliment til Jørgen
Hertling, som trods spørgsmålenes art,
bevarede fatningen og besvarede dem
høfligt og imødekommende.
Inger og Aksel Hansen,
Sukkertoppen.
Ingen fremhævelser
Jeg har nu efter hjemkomsten fra
den forløbne sommers ekspedition til
Grønland gennemset Grønlandsposten
og også set artiklen om brydning af
uran (nr. 14 2/7-64 pp. 8—9). Jeg vil
gerne sige tak for gengivelsen, men
vil samtidig beklage, at redaktionen
har foretaget fremhævelser i min
tekst for egen regning. Jeg vil ikke
sige, at fremhævelserne i dette til-
fælde ændrer indtrykket, men jeg fø-
ler, at det ville være rigtigere om
redationen i sådanne tilfælde ved-
gik, at fremhævelserne var redaktio-
nens eget bidrag.
K. Ellitsgaard-Rasmussen.
uvdlåt tamaisa
det lækreste lækre...
mamamerpårpårpåt
LEVERANDØR TIL DET KØL. DANSKE HOF
ODENSE MARCIPAN FABRIK
AKTIESELSKAB
LÆSERNE
Fyrbelysning i Grønland
Civilingeniør Arne Munch Elling-
sens indlæg om dette emne i „Grøn-
landsposten" nr. 21 fortjener al mulig
støtte. Også jeg har håbet på, at man
fra ansvarlig side vil rejse dette
spørgsmål. Det er en kendsgerning,
at korttegningen og afmærkningen i
de vestgrønlandske farvande er meget
tilbage at ønske.
Munch Ellingsen har ret, når han
skriver: „Nu er kortene så usikre, at
besejling af de indenskærs farvande
er mere end hasarderet selv for er-
farne skippere." Det er rigtigt. Jeg
har gang på gang erfaret, hvor ufuld-
stændig afmærkningerne er, især når
man sejler om natten. Selv om man
kender ruten særdeles godt, er det
ikke altid ligetil, når man ikke har
noget at holde sig til. Grønlænderens
veludviklede iagttagelsesevne kommer
her den grønlandske skipper tilgode,
men dette er ikke nok. Afmærknin-
gerne ligger alt for spredt, og det er
endnu værre hvad angår fyrbelys-
ning.
Jeg vil påpege hvorfor vort kloge
landsråd, som ellers lægger stor vægt
på sikker sejlads, ikke har fundet
anledning til at drøfte dette problem!
Det er meget vigtigt for sikkerheden
til søs, at man forsyner farvandene
langs Vestkysten med flere afmærk-
ninger, bøjer og fyrlygter.
Jeg vil også påpege den omstændig-
hed, at man ved placeringen af af-
mærkninger og fyrlygte ikke rådfører
sig med de grønlandske søfolk. De
grønlandske søfolk kender de steder,
hvor det er mest hensigtsmæssigt at
placere den slags. Dette er efter min
mening meget vigtigt.
Jeg er spændt på at høre, hvad
andre søfolk mener om dette spørgs-
mål.
Efraim Semionsen,
m/b „Meldorf", Nanortalik.
Berigtigelse
I bladet for 14. juli 1964 er på side 24
indløbet en fejltagelse, idet der i
teksten til de øverste af diagrammerne
i artiklen om indsendelse af sælmær-
ker står, at diagrammet vedrører sort-
og blåsider. Der skulle have stået
klapmyds.
Mange læsere har dog sikkert selv
set, at der øverst på selve diagrammet
står klapmyds.
Ph. Rosendahl.
Vi hflder
osltil
Esbjerg Tovip agdlunaussautai
aitsåt tåssa
10