Atuagagdliutit - 19.11.1964, Qupperneq 31

Wmm
■■■■
' . -

f Den engelske regerings drastis- :
ke spareprogram ramte ikke alene |
englænderne, men også Englands |
samhandel med så godt som hele
verden. Her fortæller vicepremier- |
minister George Brown (tv) og fi-
nansminister James Callaghan om
spareprogrammet. &
^ tuluit nalagkersuissuisa angner-
tOKissumik sipårniarnerisa tuluit ki-
sisa pinagit silarssuarmiutdle tamå-
kiussardlutik Tuluit-nunanik niuve-
KateKarnerat ajornartorsiortilerpåt.
ministerit Kutdlersåta tugdlia Geor-
ge Brown (såmerdl.) aningaussarsi-
ornermutdlo ministere James Cal-
laghan sipårniarnermik OKalugtuar-
tut.
^ Efter alt at dømme reddede prof. Viggo A. Jensen, Arhus, Kommune-
hospitals Øjenafdeling, den 12-årige libanesiske drengs syn ved hjælp af
det apparatur, som en af Arhus-lægerne, røntgen-overlæge E. Ratjen,
selv har opfundet.
>f ilimagissat maligdlugit ilisimatup Viggo A. Jensenip, Århus Kommu-
nehospitalip issinik nakorsaissarfianitup, libanonimiup nukagpiarnap 12-
inik ukiugdlip issai atortumik uminga Århusime nakorsat ilåta Kinguar-
taivingme nakorsaunerup E. Ratjenip sanårissånik ånåupai.
^ Zambias nye premierminister Kenneth Kaunda ses her danse
med prinsesse Royal, dronning Elizabeths tante, der representerede
det engelske statssamfund ved uafhængighedsfestlighederne for-
nylig.
A Zambiap ministerisa nutdlersartåvat Kenneth Kaunda prin-
sesse Royalimik, tuluit kungiata ilagissånik, tuluit nålagauvfeKati-
give sivnerdlugit autdlartitamik Zambiap nangminerssortungorne-
ra nagdliutorsiutigineKarmat KitenateKartOK.
Sir Winston Churchill fylder 90 år den 30. november. Sir Win-
ston har som bekendt gjort sit land uvurderlige tjenester, ikke
mindst under den anden verdenskrig. Han symboliserede det en-
gelske folks forsvarsvilje og sejrstro i England måske mest skæb-
nesvangre timer. 2G år gammel blev han valgt til underhuset som
konservativ og trak sig tilbage fra politik først i år.
V Sir Winston Churchill novemberip 30-ane 90-inik ukioKalisaoK.
Sir Winston ilisimaneKartutut nunaminut iluaKUsérujugssuartarsi-
mavoK, pingårtumik sorssungnerssup kingugdliup nalåne. taima-
nikut Tuluit-nunåta Imana aitsåt taimak ajornartorsiortiginerane
tuluit igdlersornigssåt ajugaunigssamigdlo neriuteKarnigssåt Kasu-
suitdlune sulissutigå. 26-nik ukioKardlune konservativit ilaussor-
tåtut underhusimut ilaussortångorpoK, ukioK måna aitsåt nålag-
kersuinermut tungassunik suliaerutdlune.
A Broder Simon fra Sydfrankrig betragter en del af årets rige vinhøst. Sammen med andre brødre af Fran-
ciskaner-ordenen har han plukket druer fra stokke, der er mere end 700 år gamle. Når druerne er plukket vel-
signes de, og vandrer så gennem alle de processer, der fører dem til vinnyderes borde verden over.
-f måtutup Simup ukiaK måna vinigssarpagssuit katerssugkat ilamernge issigigai. måtutonatine franciskane-
rit vineKutilingnit 700 sivnerdlugit ukiulingnit vinigssanik katerssisimavoK. vinigssat pivdluarKunenarerånga-
mik viniliarineKartarput.
t Den russiske anti-raket, vist ved en militærparade på den Røde Plads.
t rusit raketerniutåt rakete Moskvame igdlOKånginerssarssuarme såkuttit takutitsineråne takutitanut ilau-
SSOK.
Selv med en overvældende sejr
for Lyndon Johnsons demokratiske
parti ved præsidentvalget for nylig
i USA, er det ikke uden videre
muligt at rette den slagside op, som
Barry Goldwater og hans mænd
har givet det politiske liv i USA,
ved at puste til ekstremisternes
sejl. I Californien, hvor Goldwater
vandt en overvældende sejr ved
primærvalget, appellerede han med
held til de vælgere, der har fået
foden under eget bord, er på vej
til penge og magt og mener, at den
gamle amerikanske opfattelse af
økonomisk frihed ikke engang tåler
statens indgreb i det omfang, det
sker i USA i dag. Blandt Gold-
water-tilhængerne er drømmen om
det gamle Amerika ofte kædet sam-
men med en stærk og uforsonlig
form for religiøsitet, der stadig ser
kampen mellem Gud og Satan som
hovedproblemet i det moderne sam-
fund. De ønsker sig tilbage til en
tid, da moralen ikke var gået i op-
løsning, som den er nu. Dens mod-
sætning er den liberale, ligeledes
protestantiske bevægelse, der me-
ner, at det er religionens sag at
støtte mennesket i dets kamp for
opnåelse af tålelige levevilkår.
Oven på appellerne til ekstremi-
sterne kastede Goldwater hele sin
personlige charme, tilforladelighed
og jordbundethed ind i en kam-
pagne, hvor det har været småt
med konkrete programdiskussioner,
men hvor det har regnet så meget
rigeligere med floskler og store ord
om fædrelandet, Amerikas plads i
verden og nødvendigheden af at
vise fasthed og styrke. Med sin
cowboy-baggrund og med sine me-
get jævne fritidssysler som bilmoto-
rer, radio og fotografering har
Goldwater for mange været et per-
sonificeret dementi af de mange
onde ting, som hans modstandere
har fundet på at sige om ham. Når
man har draget hans kvalifikationer
til præsidentposten i USA i tvivl,
har hans tilhængere været kloge
nok til ikke at køre frem med hans
administrative erfaringer (som han
ikke har) eller hans indsats i Se-
natet (som har været ubetydelig)
eller hans bidrag til vigtig lovgiv-
ning (hvor han ikke har været med
i) men udelukkende med hans
utrættelige, uselviske indsats for
det republikanske Parti. Hans
partiarbejde bør ikke undervurde-
res, men for dem, der ser nøgternt
på tingene, er det klart, at hans
indsats væsentligst har bestået i at
prædike en aggressiv ideologi over
for tilhørerne, som stort set var
vundet på forhånd. Goldwater har
imidlertid kaldt motiver og bevæg-
grunde frem, som tidligere er ble-
vet holdt nede i amerikansk politik,
og som ikke bliver lette at mane i
jorden, så længe hans tilhængere
har magten i Det republikanske
parti.
☆ ☆ ☆
USA-me ungasingitsukut præsi-
dentigssamik Kinersinerme demo-
kratit partiata ajugaorujugssuarne-
ragut Lyndon Johnson Kinigaugalu-
armat Barry Goldwaterip suleKatai-
salo ingassagtajårnianik suninerat
nålagauvfeKatigingne nålagkersui-
nikut ingerdlatsinermut suniuteKå-
ngitsornaviångilaK. KinerserKåmer-
me Goldwaterip Californiame aju-
gaoruj ugssuarfiane taississut tåssa
inuit nangminerssortut, aningaussa-
Kaleriardlutigdlo pissauneKaleriar-
tortut isumaKartutdlo aningaussar-
siornlkut kivfåungfssuseKardlune i-
ngerdlatsisagåine nålagauvfik uv-
dlumikutut akuliutigissariaKångit-
sok. Goldwaterimut isumaKataussut
Amerikame Kangatut ingerdlatsi-
nigssamut ilångutdlugo kigsautigi-
neKartarpoK ugperissarsiornfkut i-
lungersOteKarujugssuarnigssaK, f-
nugtaussune moderniussune agdlåt
Gutip Såtanivdlo ingmingnut sor-
ssunerat pingårnerpautmeicardlune.
Kanga månatut nalinginartigingl-
katdlarmata pfssusiussutut kingu-
mut ingerdlatsissoKåsassoK tåuko
kigsautigåt. tåukununga akerdliu-
put lutheriktissutaoK isumaKartut
inuk ajungfnerussunik atugaicaler-
niardlune sorssungneK ugperissap i-
kiusagå. (åmlkut Kalipautit åssigl-
ngfnerat pissutigalugo isumaKatigl-
ngftarnerit Goldwaterip Kinernusår-
nermine pingårnerpåtut iligssarsiu-
tigfngilai. Kanordle isumaKarnera
KularutigineKarneK ajorpoK oKarå-
ngat „avKusinivut inungnut iler-
KordlugtQngitsunut erKigsivdlune a-
ngalaorfigssångortftariaKartut“. i-
nugtut pisfnautitaunerit issertortii-
kut issornartorsiorångamigit inga-
ssagtajårniat, KaKortunik amigdlit
pitsut negerit atugarigsårnerulfsag-
pata atugardliornerulernigssaming-
nik ånilångateKartut, iligssarsiarini-
artarpai.) — ingassagtajårnianik i-
sumaKatigssarsiomerme saniagut
Goldwaterip inugsiamernine ilua-
Kutiginiarpå. ingerdlatsinigssamine
stit namagsiniarumårnerdlugit er-
sserKigsumik OKameK ajorpoK nu-
na intingorfik. Amerikap siiarssuar-
me pissauneKarnerpaujuartariaKar-
nera åmalo aulajaitstinigssaK nukig-
ttijunigssardlo OKarigsårutigerujug-
ssuartardlugit. nerssussuarnik pår-
ssissartunit pfngorttigame sukisaer-
sårutinilo nalinginaoKingmata: bilit
motore, radio åssilinerdlo Goldwa-
ter akerdliminit OKautiginerdlung-
neKartarnerminut igdlerstitigssaKar-
dluartutut amerdlaKissunit issigine-
KarpoK. USA-me præsidentiunigsså
KularutigineKarångat isumaKatai si-
latusårtarput Kutdlersatut misiligta-
gaKarnera taineK ajoramiko (mi-
siligtagaKångingmåme) imaltinit i-
natsissartune suliai (sQngivingmata)
imaltinit pingårutilingnik inatsisili-
ornerme peKataunera (peKatausimå-
ngingmat) kungitstiniatdle partiånik
Kasusuitdlune ingminutdlo isumagi-
nane sullssussisimanera. partime su-
liå nikaginlnagagssåungilaK, inuit-
dle pissunik igdluinåsiungitsumik i-
ssigingnlngniartartut nalungilåt
angnermik lsumaKatigssarsiarisf-
"aussaminut ingerdlatsiniamermik
igdlufnåsiortumik suniniartartoK.
taimåikaluartOK OKautigineKåsaoK
Goldwaterip OKautigissartagai tå-
s^.aussut matuma sujornagut Ame-
rikame nålagkersuissunit piåralugit
ninangiusimaneKarsimassut. tåuko
måna tusartlneKarmata puigortineK
ajornaussåsanaut — isumaKatai kti-
ngitstiniat partiåne oKartugssautit-
dlugit.
Fra hele verden