Atuagagdliutit - 25.11.1965, Blaðsíða 14

Sydgrønland bliver
Fra planteskolen i Upernaviarssuk gøres der i disse år forsøg med skov-
beplantning i Sydgrønland. Der er allerede plantet 40.000 træer i Taser-
miut-fjorden, men man forventer ikke, forsøgene giver resultat i vor tid.
Drømmen om at gøre Grønland til et skovland synes nu at kunne blive til
virkelighed, i hvert fald for de sydligste distrikters vedkommende. Det sker
imidlertid ikke i vor tid, men vore efterkommere vil få glæde af de forsøg, der
i dag gøres på Grønlands eneste planteskole i Upernaviarssuk ved Julianehåb.
Siden 1953 er der fra forsøgsstationen plantet 40.000 træer ud i Tasermiut-fjor-
den. De største af de i Grønland avlede planter er nu halvanden meter høje. Det
er meningen, at man årligt vil plante 10.000 træer ud i Sydgrønlands lune dale.
— Det var professor ved landbohøj-
skolen, C. A. Jørgensen, der fik ideen
til skovplantager i Grønland, fortæller
lederen-af planteskolen, Paul Bjerge.
Det begyndte i 1953, da professor Jør-
gensen og jeg tog til Grønland med
Så store bliver agurkerne i misfbæn-
kene i Upernaviarssuk.
planter fra Danmark. Vi plantede
træer ud forskellige steder i Sydgrøn-
land, men det viste sig, at transporten
havde været for hård ved planterne.
De klarede sig dårligt, men så fandt
vi på at foretage forsøg med frø, som
Upemaviarssungme igalålingnik nau-
tifsivingne agurkit taima agfigilersar-
put.
skovland
i
blev spiret i mistbænke på forsøgs-
stationen og senere plantet ud på vok-
sestedet. Forsøget gav udmærkede re-
sultater. De største af de hjemmeavle-
de træer er nu halvanden meter høje.
Siden forsøgene begyndte er der her-
fra plantet 40.000 træer ud i Taser-
miut-f jorden, og det er meningen at
plante 10.000 træer ud om året.
HEGNSPÆLE AF LÆRK
— Det er nødvendigt med flere ud-
plantninger, fortsætter Paul Bjerge.
De første fire år vokser træerne me-
get langsomt og begynder at gro rig-
tigt, når de er på blivestedet og står
stille. For at skaffe træerne læ har vi
plantet dem ud i pilekrat, der med ti-
den må skæres for at skaffe plads til
træerne.
— Hvilke træsorter foretager man
forsøg med?
— De fleste er sibirisk lærk, men
også gran og fyr fra Alaska, Norge,
Sverige og linland. Det har vist sig,
at sibirisk lærk klarer sig bedst i
Grønland. Den vokser meget hurtigt
og synes at være særdeles modstands-
dygtig over for klimaet heroppe.
— Hvad er formålet med træbe-
plantningen i Grønland.
— Vi håber, at der kan komme
gavntræ ud af forsøgene, men det bli-
ver ikke i vores tid. Man har erfaring
for, at træer på udsatte steder vokser
meget langsomt. Man har i Danmark
plantet træer på heden for 100 år si-
den. Træerne Ira disse plantager er nu
først begyndt at give overskud.
Derfor kan man ikke forvente, at de
træer, der er plantet ud i forbindelse
med forsøgene heroppe, kan give tøm-
mer i den første generation, men der
er muligheder for, at det kan blive til-
fældet i den anden generation. Der
kan være tvivl om træer i Grønland
kan anvendes som brædder, men
stammerne vil være fortræffelige som
hegnspæle. Sibirisk lærk er meget
stærk. Som hegnspæl er den lige så
varig som egetræ. Fordelen ved skov-
plantningen er også den, at den for-
bedrer jorden, når planterne har stået
i mange år.
TRÆER I GODTHÅB
— Indskrænker træforsøgene sig
udelukkende til områderne i det syd-
ligste Grønland?
— Man mener, at vækstbetingelser-
ne andre steder i Grønland ikke er så
gunstige, netop som her i den sydlig-
ste del af landet. Men der skulle ikke
være noget i vejen for, at man også
foretager forsøg med træbeplantning
i byerne langs kysten. Den islandske
arkitekt, Reynir Vilhjalmsson har så-
ledes planer om at plante træer i
Planteskolens leder, Paul Bjerge, og
hans familie uden for deres bolig i
Upernaviarssuk.
Godthåb by. Det ser ud til, at forsøget
i Godthåb skal begynde til næste år.
Det er meningen at plante grønlandsk
pil og birk. Træerne skal gødes lidt,
indhegnes og passes.
Jeg kan også fortælle, at folk i Ju-
lianehåb, der har vist interesse for
forsøgene, har fået planter herfra.
Men det har vist sig, at børnene har
svært ved at lade planterne være i
fred. De trækker dem op og ødelæg-
ger dem.
Vi har også et stort problem med
fårene. De spiser træer, der ikke er
indhegnet. Sidste år sprøjtede vi træ-
erne med et lugtestof, der skulle virke
et helt år, men vi har ikke kontrolle-
ret, om det har virket efter hensigten.
Et andet problem er harer, der er
totalt fredet her i distriktet. Harerne
bider skuddene på de små træer. Sid-
ste år fangede vi 24 harer her ved for-
søgsområdet og satte dem over på øer-
ne i nærheden.
For fuldstændighedens skyld skal
det nævnes, at Paul Bjerge også har
sendt små træer til interesserede i
Godthåb. Planterne har nu stået i to
år og synes at klare sig fortræffeligt.
GRØNTSAGER OG STAUDER
Foruden træer foretages der også
forsøg med grøntsager og urter i Uper-
orpingnik naufifsiniarnerme sujuler-
ssortaussoK Paul Bjerge ilaKufailo å-
ssilineKarsimassuf Upemaviarssungme
igdlumik silatåne.
naviarssuk. Til grøntsager har man
over 200 mistbænke. Det har vist sig,
at blomkål giver godt under glas. Til
disse forsøg anvender man flere slags
gødningsmidler. Man har således kon-
stateret, at gulerødder giver bedst, når
de gødes med fiskeaffald. Det ser ud
til, at fiskeaffald egner sig bedst som
gødning til dyrkning af grøntsager i
Grønland.
På forsøgsmarkerne i Upernaviar-
ssuk har man desuden forskellige
slags krydderiurter som sara, dild,
protulak og løvstikke. Der er også
agurker og rødbeder under glas, og de
synes at klare sig godt.
Produktionen af grøntsager indgår i
den daglige husholdning i Upernavi-
arssuk, men man har gennem årene
sendt overskuddet til sygehuset i Juli-
anehåb. Der mangler heller ikke jord-
bær. Sidste år gav jordbærrene 2 kg.
pr. vindue. Jordbær kan ikke give no-
get på friland i Grønland, men Paul
Bjerge er af den opfattelse, at Alaska-
jordbær måske kan klare sig på fri-
land under gunstige forhold.
Haveplanter eksperimenterer man
også med i Upernaviarssuk. Det drejer
sig om flerårige sorter som jacobssti-
ge, engblomme, nellikerod, slangeurt
og ridderspore. Disse stauder skal
mangfoldiggøres og sendes ud til fåre-
holderne. Paul Bjerge tror, at flere
sorter haveplanter end de nævnte,
kan gro heroppe og klare sig igennem
den grønlandske vinter.
GRÆS I STEDET FOR KORN
Forsøgsstationen i Upernaviarssuk
er etableret først og fremmest for få-
reavlens skyld. Her oplæres unge
mennesker i fåreavl. Til stationen hø-
rer der 240 moderfår, der sidste år gav
1,3 lam i gennemsnit. Det er et meget
fint resultat, i sammenligning med,
hvad man opnår andre steder i di-
striktet.
De dyrkede arealer i Upernaviar-
ssuk er på 4 tønder land. Størstedelen
af markerne er reserveret til dyrk-
ning af ædle græsarter. Hensigt,en
med disse forsøg er at finde frem til
græsarter, der kan klare sig igennem
den grønlandske vinter.
— Det vil være en stor hjælp for
fåreholderne, hvis de vil dyrke græs
til fårefoder i stedet for korn, udtaler
lederen af forsøgsstationen H. J-
Hvidtfeldt Jørgensen. Græs er mere
værd som foder end korn. Desuden
kan græs stå 3-4 år, før man skal til
at så igen. Her bliver strået af korn
længere end i Danmark, fordi det er
lyst, men det kan ikke modnes, måske
med undtagelse af sekundakærner.
Det kan altså ikke betale sig at dyrke
korn i Grønland for kærnernes skyld.
I år har vi 20 forskellige græsarter
til dyrkning, fortsætter forsøgsleder
Hvidtfeldt Jørgensen. Mange af dem
klarede vinteren sidste år forbavsende
godt. Vi havde ærligt talt ikke ventet,
at de ædle græsarter skulle klare vin-
teren så godt. Særlig bromgræs klarer
sig fint, og vi venter os meget af den
sort. Af andre lovende græsarter kan
nævnes engrævehale, der kan høstes
to gange i Grønland samt timothin,
der bliver meget kraftig og god her-
oppe.
Julut
Kernesundt dansk smør og ost
Friluftsliv giver ekstra appetit. Derfor spiser alle
mand både smør og ost hver eneste morgen!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaridsitsut
silåinarigsume inuvdlune nerissagssat piuminarne-
russutut ilissarput. taimåitumik angutit tamarmik
uvdlåt tamaisa punersordlutigdlo imugssuartortar-
put!
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
ilingnut uvgQtigsslor-
naversårniarit —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit OKåinar-
tasautit „nanortalingnik
pingasunik -—
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
Savner De lys?
KaumarKUtigssaileKivit?
Stationære og transportable
generatorsæt (nødstrømsanlæg),
benzin- og dieseldrevne, for
jævn- og vekselstrøm, kort sagt
til ethvert formål.
Vi sender Dem gerne udførligt
prospekt- og prismateriale.
Billedet viser:
Type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50 perioder, med
luftkølet 2-takts benzinmotor SACHS, Stamo 100, 2,75 hk ved 3000 o/m i
standardudførelse som leveret til Ministeriet for Grønland. Kan opstilles
hvor som helst og give strøm til belysning, radio og elværktøj m. m.
åssilissame takuneKarsinauvoK:
type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50-eriardlune ni-
kitartoK, SACHS-imik benzinatortumik 2-taktimik motorilik, Stamo 100,
2,75 hk ved 3000 o/m grønlandsministeriamut tunineKartartutut itoK. su-
milunit ivertineKarsinauvoK, Kutdlernut, radiomut såkfltinut ingnåtdla-
giatortunut il. il. sarfalersdtigalugo.
piumaguvit påsfssutigssanik åssigingitsunik nagsisinauvavtigiL
<*/s féCecfrUc
Veslerbrogade 181, København V. Tlgr.adr.: ELMOTOR
Specialister i el-aggregafer
14