Atuagagdliutit - 25.11.1965, Blaðsíða 25

Gennem kvinders
kontakt
At det er gennem kvinders virke, at
der skal skabes kontakt og udbygges
samarbejde, ikke alene i det samfund
de lever i, men også udadtil, viser sig
gang på gang. Præsidenten for den
internationale zionistiske kvindeorga-
nisation, WIZO, Ray a Jaglom har
netop besøgt Danmark og fortæller
bl. a. til „Politiken" om et officielt
jødisk besøg i Sovjet, der gengældte
ved at sende to sovjetrussiske damer
på visit i Israel. I Israel håber man
stadig på, at Sovjet engang vil lade
sine jødiske borgere rejse hertil. Den
ene af de sovjetrussiske damer havde
skrevet nogle meget fjendtlige artik-
ler om Israel. Men ved afrejsen sagde
hun, at havde hun kendt Israel bedre,
da hun skrev sine artikler, ville de
være blevet meget anderledes.
Og fru Jaglom tilføjer: Netop nu
under min rejse har jeg modtaget to
vidunderlige breve fra Sovjet med
tak. I det ene står, at måske har vi
gennem kvinders kontakt muligheden
for at finde større venskab.
Om WIZO’s formål fortæller Raya
Jaglom bl. a., at det er et socialt ar-
bejde blandt landets børn og den
strøm af indvandrere, der stadig kom-
mer til Israel. Der er kursus for både
unge og ældre kvinder, som dels op-
læres, så de kan deltage i produktio-
nen, dels får kursus i husgerning. Da
det er umuligt at skaffe hjælp til ar-
bejdet i hjemmene, må også mæn-
dene deltage i det huslige arbejde.
Israels kvinder må for at opretholde
både samfundet og deres egne fami-
lier deltage i produktionen. Men deres
arbejde har ikke alene økonomisk
betydning. Det har skaffet kvinden
en ny prestige i hjemmet. Hun er
medforsørger og respekteres derfor
lige så højt som manden.
Bedre mad i kantinen
Ti kvindelige og én mandlig vor-
dende økonoma eller kantinemed-
hjælper har sat sig på skolebænken
i Godthåb forsamlingshus for i fem
måneder at gennemgå et kursus. Kur-
susleder er kostkonsulent Birgit
Esmark og på kurset, der er arrange-
ret af skoledirektionen, vil der blive
undervist i bl. a. ernæringslære, vare-
kundskab, kemi, fysik, samfundslære,
dansk og regning.
Deltagerne, der kommer fra den
grønlandske vestkyst — fra Upernivik
til Julianehåb — kan bruge dette kur-
sus som et eventuelt springbræt til
videreuddannelse i Danmark.
Det første af denne art kursus blev
holdt sidste år og havde tolv elever.
Der bruger de
ligeretten
De kinesiske kvinder forstår at
bruge deres ligeret med mænd. I
„Kvinden og Samfundet" fortælles,
at 60 pct. af tekstilindustriens arbej-
dere er kvinder, og i Shanghai er 30
pct. af sværindustriens arbejdere af
hunkøn. De kinesiske kvinder fik først
deres stemmeret i 1953, men de har
forstået at udnytte tiden. I 1953 stemte
84 pct. af alle kvinder, og ved sidste
valg steg tallet til 90 pct. I Den natio-
nale Folkekongres sidder 542 kvinde-
lige deputerede eller 17,83 pct. af alle
deputerede. Mere end 300 kvinder ind-
tager ledende stillinger i lokalregerin-
gerne — de er viceguvernører, vice-
borgmestre og byrådsmedlemmer.
Tidligere udgjorde kvindernes løn
kun en tredjedel til halvdelen af
mændenes — i dag får de alle lige
løn for lige arbejde, og de nyder de
samme sociale goder, foruden at de
har særlige privilegier som arbejden-
de mødre.
ci A pri igdlume
31U.C1X ningiUnut
En håndsrækning der gav inspiration
Godthåb Husmoderforenings under-
afdeling „Arnat“ fik i sommer gennem
Danske Kvinders Nationalråd 5000 kr.
fra Prinsesse Benediktes Fond. Og da
nogle af bestyrelsens medlemmer
samtidig deltog i Dansk Kvindesam-
funds kursus, fik de både en stor op-
muntring og en vældig inspiration
til at bruge disse penge på et oplys-
ningsarbejde.
Det volder som bekendt ofte til-
flyttere fra udsteder til større byer
store vanskeligheder med at finde sig
til rette. Man er ikke vant til at bo
i istore husblokke med moderne møb-
ler, lakerede gulve og en elektrisk
installation, hvis finesser man kludrer
»Mad nok« - er ikke nok
siger læger og tandlæger. Maden skal
varieres, så man får noget af hvert.
Som ekstra sikring gives hver dag
fra oktober til Set. Hans 1 barnesk.
levertran eller tilsvarende pille eller
dråber, fra nytår til Set. Hans 1 ascor-
binsyrepille.
Børn, der spiser lidt, må ofres sær-
lig omtanke, når maden fordeles. De
skal først og fremmest have deres
portion af de fire første grupper. For
mange „tomme kalorier" ta’r appetit-
ten fra den værdifulde mad og rum-
mer fare for fedme. Slik, sukker, fedt,
mayonnaise, fedt flæsk, øl, søde og
fede kager og sovse giver næsten in-
gen af de livsvigtige stoffer, men
tager appetitten og er derfor uheldig
hverdagskost for børn.
Holder man af børn — holder man
måde med slik. Det er svært at vænne
børn af med islik-uvaner — det er
nemmere ikke at give dem smag for
det søde. Undgå derfor også for sød
mad. Slik-mæt før spisetid skader
dobbelt — ikke alene tænderne, men
også appetitten til den rigtige mad.
Skal der slik til, så lad det være i
tilslutning til og efter måltidet, ikke
mellem måltiderne. Æble, gulerod,
mælk, vand eller te uden sukker er
egnet til at rense tænder og mund
efter måltidet, men mest sikkert er
tandbørstning.
Man kan ha’ det rart uden at slikke
— også i biografen. Slik, der spises
„langsomt", (bl. a. tyggegummi, kara-
mellem og pastiller) er særlig farlig
for tænderne.
Er Deres barn en gumler? De små
„gumlere" slikker og spiser meget
blødt og sødt brød og andre søde
sager. De gnasker, gnasker og gnasker.
Tænderne er aldrig rene, og derfor
ødelægges de.
i og måske ødelægger. At man som
beboer i et sådant boligkompleks også
må overholde en vis husorden, kan
det nok også knibe med at forstå.
Nogle af disse problemer vil „Arnat"
prøve at afhjælpe.
Bl. a. har man fået lov til i nogle
uger i januar at leje én, måske to lej-
ligheder i .den nye Blok P. KGH stil-
ler møbler og andet udstyr til rådig-
hed, og alle interesserede er velkom-
ne til at bese lejlighederne, hvor sag-
kyndige vil være til stede og fortælle
om brug og vedligeholdelse.
Endvidere har „Arnat" været i kon-
takt med menighedsrådet og Set.
Georgsgildet om etablering af en
børnehave, og de to parter var me-
get imødekommende over for „Arnat“s
ønske. Desværre strander sagen i
hvert fald i øjeblikket på, at GTO
ikke mandskabsmæssigt vil være i
stand til at påtage sig det bygnings-
mæssige arbejde.
Det er „Arnat“s ønske og håb, at
de 5000 kr. man har fået, må blive
brugt på en måde, der vil sætte sig
spor. Der er et meget stort oplysnings-
arbejde at tage op blandt de unge
kvinder — også fra ungdomsklubben
i Godthåb har man bedt om assistance
til at få de unge piger beskæftiget —
og „Arnat" vil på sine medlemsaftener
tage aktuelle og kvindesaglige emner
op til diskussion. Og man gør op-
mærksom på, at man meget gerne ser
besøg også af danske udsendte, så
der kan skabes den vekselvirkning,
der vil være så nyttig for forståelsen
af andres forhold og problemer.
Må vi ikke høre lidt om, hvilke op-
gaver husmoderforeningerne andre
steder i Grønland tager op? Andres
gode ideer og forslag kan måske give
inspiration, hvor den mangler. Skriv
til redaktionen og fortæl om, hvad
der foregår i Deres forening.
mamartukujuit, sukut, KalunøK, ma-
yonnaise, pulukimineic orssussoK, i-
miaK, kågit tungusungnitsut orssuar-
nitsutdlo miserardlo inussutigssanik
iluaKutauvdluartunik tunissineK ajor-
put, kisiåne neriumajungnaersitsi-
ssarput taimåitumigdlo uvdlut tamai-
sa mérKanut nerissaritisavdlugit na-
lerKunatik.
mériKat asagåine mamartortortipat-
dlårnagit. mér«at mamartukujugtor-
tartut taimaititiniarneK ajornakusor-
tuput — ajungineruvoK tungusungnit-
sortortinavérsåråine. taimaingmat ne-
rissagssat tungusungnitsut ingalagsi-
maniåkit.
nerinigssaK sujomutdlugo mamar-
tukuj ungnik Kårsi tdlarneK mardlo-
riåumik ajoKutauvoK. kigutåinait ajo-
KUserneKångitdlat, kisiåne åma neni-
ssagssavingnut igdligungneK ajoKU-
serneicartarpoK.
mamartukujuit ilåusagpata tauva
merinermut atatitdlugit, kisiåne neri-
nerup kingornatigut, tuniunøKardlit,
nerisitdlune pinagit. ipilit, gulerodit,
imuk, imeK imalunit té sukOKångit-
sok nerinerup kingorna kigutit Kar-
nuvdlo salingnigssåinut piukunartu-
put, kigutinigdle børstineK pitsauner-
pauvdlune.
mamartukujugtungikaluardlune a-
jungeKaoK — åma filmertarfingme.
mamartukujuit „arritsumik" nerine-
Kartartut, (ilåtigut tyggegummi, kara-
mallit oKumiartagkatdlo) kigutinut
pingårtumik kigutinut navianartuput.
mérKat tamugartortuva? „tamugar-
tortuaricat" mamartukujugtortarput
åmalo agsut nerissardlutik igfiugka-
nik aKitsunik tungusungnitsunigdlo
mamartukujungnigdlo avdlanik. ki-
gutait sorujoKartuåinarput, taimaing-
matdlo aserortarput.
GULLASH MED KARTOFFELMOS
1 kg sæl eller hval,
60 g mel,
2 tsk. salt,
‘U tsk. peber,
2— 3 løg,
3— 4 gulerødder,
75 g margaiine,
1 Itr. suppe eller vand,
kulør,
1 pk. ærter.
Vask kødet med et rent klæde. Skær
kødet i terninger. Vend kødet i mel med
salt og peber. Skær de rengjorte gulerød-
der i terninger, løgene i tynde skiver.
Brun tingene hver for sig, først løg, så
kød, sidst gulerødder. Resten af melet
drysses i gryden og blandes rundt, før
suppe, vand og kulør hældes ved.
Låg lægges på, og retten småkoger til
det er mørt ’/*—1 time. Serveres med kar-
toffelmos.
TRE SLAGS FISKESUPPE
3 Itr. fiskesuppe,
125 g risgryn (l'h dl),
suppeurter,
tomatpuré,
salt, peber.
Brug afkog af fiskehoved og -ben. Kog
den siede suppe 3 kvarter med risgryn.
Smag til med tomatpuré og krydderier og
server med suppeurter. Spis brød eller
ostemad til.
75 g fedtstof,
1 tsk. karry,
100 g mel (2 dl),
3 Itr. fiskesuppe,
salt, peber.
Kom karry i det smeltede fedtstof. Til-
sæt mel og bag af med fiskesuppe. Kog
suppen godt igennem og smag den til.
Server med kogt fiskekød, fiskeboller,
løse ris eller ristede brødterninger.
75 g fedtstof,
Vf Itr. skivede grønsager (gulerødder,
selleri, løg og porre),
3 Itr. fiskesuppe,
100 g mel (2 dl),
salt, peber, paprika,
citronsaft.
Hæld de rå, skivede grønsager i det
brunede fedtstof. Brun det godt under
omrøring og tilsæt 2'/i Itr. fiskesuppe. Kog
det langsomt 20 minutter. Pisk melet ud
i Vi Itr. kold fiskesuppe og pisk det i den
siede suppe. Lad det koge 10 minutter.
Smag suppen til. Server med urterne og
halve æg, kogt i G minutter. Spis brød til.
»nenssagssat namagtut«
— namångilaK
taima onarput nakorsat åma kigutit
nakorsait. nerissat avdlångorartinøKå-
såput tamalånik piumavdlune.
ingmikut isumangnaitdlisautigssa-
tut uvdlut tamaisa oktoberimit aussa-
rigsineranut alugssautéraK atauseic
sårugdlit tinguisa orssuat imalunit 1-
asartagkat taimåitut kuseriarneritdlu-
nit.
mérKat ingmånguaK nerissartut ing-
mikut sianigissariaKarput merissag-
ssat avguåuneKalerångata. pingitso-
ratik uko sujugdlit sisamat dianger -
tariaKarpait.
„kalorieKångitsunik" nerivatdlårne-
rup nerissagssanut pitsaussunut av-
dlanut nererusungnerugaluaK pérsl-
tarpåt puatdlarpatdlårnigssamutdlo
årdlerinauteKalerdlune.
arnat atåssute-
narnerat
? 8
arnat suliniarneratigut inoKatigit
peKatauvfigissåt iluane pinarane åma-
le avåmut atåssuteKalersitsissarneK
malungniutuartarpoK. arnat jutit si-
larssuarmik tamåkissumik peKatigig-
fiata præsidentia måna Danmarkimut
tikerårKåmerpoK tamånalo pivdlugo
avisime Politikenime OKalugpalår-
dlune, jutinik arnanik rusit nunånut
tikerårtoKarsimassoK taimaeriarmat-
dlo rusit arnanik mardlungnik Is-
raelimut tikerårtitsisimavdlutik. is-
raelimiut neriutigisimavåt jutit rusit
nunånitut Israelimut munsiartomig-
ssåt akuerineKarsinaujumårtoK. rusip
tikerårtup éipå Israel pivdlugo ake-
rartortunik agdlagaKarsimavoK, aut-
dlalernerminile oKarsimavdlune Is-
raelime pissutsit påsisimavdluarneru-
ssugunigit avdlatordluinaK agdlaga-
Karsimasagaluardlune.
jutivdlo OKalugpalårtup oKautsine
ilavai: måna angalaornivne rusit nu-
månit nuånerdluinartunik mardlung-
nik agdlagarsivunga Kujåssutaussu-
nik. agdlagkat éipåne taineKarsima-
vok, amat atåssuteKaKatigingnerati-
gut avKutigssaKarunartugut ikinguti-
gingnerulernigssamut.
jutit arnat silarssuarmik tamåki-
ssumik peKatigigfiåne præsidente Ra-
ya Jaglom OKalugpalårpoK jutit Is-
raelimut tikerårtorpagssuit inoKatigit
tungaisigut sulivfiginiameKartut. ar-
nat inusugtut utorKassåtdlo kursuse-
•KartineKartarput niorKutigssiornermik
ikiorsineK isu m ag s s ar s is i ts issene
Nungme ningiut peKatigigfiata ing-
mikortuat „Arnat" aussaK tunissuti-
siput prinsesse Benediktep aningau-
ssauteKarfianit 5000 kr-nik Danmarki-
me arnat rådiat avKutigalugo. tama-
tuma migssåne „Arnat" bestyrelsiåne
ilaussortaussut ilait peKatåuput Dansk
Kvindesamfundip kursusøKartitsine-
rane, tamånalo Kimåtdlautigalugo i-
sumagssarsivigisimavåt aningaussat
taineKartut Kåumarsainiardlune suli-
nermut atornøKarnigssånut.
sordlo naluneKångitsoK niuvertoru-
.seKarfingnit igdloKarfingnut angner-
nut nugtertut pissutsinik sungiussini-
arnertik ajornakusortitaKåt, sungiusi-
månginamiko igdlorssuarne ilaKuta-
rigpagssuarnut inigssiane, nutåliau-
ssunik pøKutilingne, Kivdlaringnik na-
tilingne ingnåtdlagissamigdlo atortu-
lersugaussune najugaKarneK. åmå-
taordle påsiuminåititarpåt taimåitu-
nisagåine ilåtigut maligtarissagssa-
KartariaKarmat erKortitariaKartunik.
ajornartorsiutitdlo tamåko ilait måna
„Ar,nat“ tungånit iluarsiniarneKaler-
put.
januareKalerpat måna Nungme ig-
dlorssuartårssuarme inigssiat ilait i-
maKa mardluk åtartorneKartugssåu-
put, KGH-lo peKutinik atortugssanig-
dlo avdlanik atugkiniardlune, tauva
soKUtigingnigtut kikutdlunit aggersi-
nåusåput påsisimangnigtunitdlo nav-
suiåuneKartésavdlutik inigssiane a-
tortorissat nutåliaussut atornigssånik
aserfatdlatsailinigssanigdlo.
igdlumilo suliagssanik iliniartinøKar-
tardlutik. igdlume ikiortigssarsinig-
ssaK ajornardluinarmat angutit åma
igdlume suliagssatigut ikiutarput, ni-
orKutigssiornerme sulissugssaileKineK
piesutigalugo arnåtaoK sulivfigssuar-
ne pingitsorneKarsinåungingmata. su-
livfigssuarne arnat sulinerat aningau-
ssat tungaisigut taimågdlåt suniute-
KarsimångilaK, åmale arnat issigine-
Karneranut mikingitsumik iluaKutau-
simavdlune, tåssa arnat pigssarsioKa-
taunertik pissutigalugo angutitutdle
atarKineKalersimangmata.
naligigsitauvdluartut
kinserit arnartaisa påsivdluarsima-
våt angutinut naligitinøKarnermik a-
tcrdluarnigsså. Danmarkime arnanut
atuagagssiat ilåne onalugpalårine-
KarpoK, ånorågssianik niorKutigssior-
nerme sulissut 60 pet-é arnaussut,
Shanghaimilo saviminiliorfigne suli-
ssut 30 pet-é arnaussut. 1953-ime ait-
såt kineserit arnartait taisisinautitau-
lerput, tamatumale kingorna pivfig-
ssaK atorniardluarsimavåt. 1963-ime
Kinersimerme arnat tamarmik 84 pet-é
taisiput, kingugdlermigdlo Kinersiner-
me arnat 90 pet-é taisisimavdlutik. ki-
neserit inatsissartuine arnat 542 ilau-
ssortåuput, tåssa ilaussortat tamarmik
17,83 pet-é. arnat 300 sivneKartut
kommunaline Kutdlersatut atorføKar-
put. sujornagut arnat akigssarsiaKar-
simagaluarput angutit akigssarsiåta
agfå inordlugulunit, uvdlumikutdle
'arnat angutitdlo åssigingmik suliagdlit
tamarmik naligingmik akigssarsia-
Kar.put, arnatdlo igdlumik avatåne
suliaKartut agdlåt éssigingitsutigut a-
junginerussumik pineKardlutik, ig-
dlume ningunertik pissutigalugo.
kantinane sulissugssat
arnat Kulit angutdlo atauseK økono-
magssat imalunit kantinane sulissug-
ssat måna Nungme katerssortarfing-
me kursuseKartineKarput Kåumatit
tatdlimat sivisussuseKartugssamik.
kursusøKarnerme suj ulerssortauvoK
nerissat tungaisigut sujunersuissartoK
Birgit Esmark, kursusøKarnerdlo år-
KigssuneKarsimavdlune atuartitsinikut
KutdlersaKarfingmit. atuartitsissutigi-
neKarput inussutigssanik iliniarnøK,
niorKutigssanik ilisimassaKarnigssaK,
kemi, fysik, inoKatigingnut tungassut,
dansk åma kisitsisit.
peKataussut sinerissame igdloKar-
fingnit tamaningånérsuput Uperna-
vingmit K’aKortoK tikitdlugo, kursu-
seKarnertigdlo avKUtigisinåusavåt
Danmarkime iliniarKingnigssaming-
nut.
taimatut pernautaussumik sujorna
kursuseKartoKarpoK, taimane peKa-
taussut arKaneK mardlusimavdlutik.
amåtaordle „Arnat" tungånit atå-
ssuteKarfigineKarsimåpat ilagit sivni-
ssue Set. Georgsgildilo, tamatumane
sujunertarineKardlune børnehaveKa-
lersinaunigssaK. kigsautigissaK tamå-
na sågfiginøKartunit akuerssordluar-
neKarsimavoK akingmigfiugatdlarsi-
mavdiunile GTO-p sulissugssaileKine-
ra.
„Arnat" neriutigåt aningaussat 5000
kr. tunissutisiatik kingunigssaKardlu-
artumik atorneKarumårtut. arnat inu-
sugtut akornåne Kåumarsainikut suli-
niarnigssaK suliagssarujugssuvoK —
Nungme ungdomsklubip tungånisaoK
KinuteKartoKarsimavoK niviarsiat nå-
kutigissagssaKarnigssåta tungåtigut i-
kiorsernøKarnigssamik — „Arnat“dlo
atautsimitarnermingne OKatdlisigi-
ssarniarpait aperKutit pissariaKalersi-
massut arnanut tungassuteicartut.
kigsautigineKarportaoK arnat Kavdlu-
nåt peKataussarsinaunigssåt, tamåna
pingåruteKarmat sunivigeKatigingnig-
ssamut avdlatdlo ajornartorsiutåinik
påsingningnigssamut.
tusarusungnaKaoK arnat pøKatigig-
fine avdlane suliagssat sut autdluni-
arneKalersimanersut. imaKamigoK i-
sumagssarsissoKarsimagaluarnersoK
avdlanit KujaruneKarsinaussunik? år-
KigssuissoKarfingmut agdlagdluse o-
Kalugtuteriartigut peKatigigfivsine sut
dngerdlåniarnerise.
Gullash kartoffelmos-imik
akulik
1 kg puissimineK imalunit arfimineK, 60
g Kajussat, taratsut alugssautéricat mar-
dluk, 1/4 alugssautéraK Kasilitsut, uvanitsut
2—3, gulerod-it 3—4, 75 g margarine, 1 li-
ter suppe imalunit imeK, miserKap akug-
sså, értat portat atautsit.
neKe ånoråminermik evKiluitsumik sali-
guk.
neKe mikissunguåkutårdlugo avgoruk.
neKe KajOssanut taratsunik Kasilitsunig-
dlo akulingnut agssakålatiguk.
gulerod-it salitat mikissunguångordlugit
avgukit, uvanitsutdlo såtunguångordlugit.
sujalåkit tamaisa ingmikut, sujugdlermik
uvanitsut, tauva neice, kingugdliutdlugit-
dlo gulerod-it.
Kajdssat sivnere igamut nåkalagterneKå-
såput akuleruneKardlutigdlo, suppep, erv-
ngup miserKavdlo akugssåta kuinigssait
sujorKUtdlugit.
iga matuneKåsaoK, nerissagssiatdlo Ka-
laorussårtineKåsåput aKilitserdlugit 3/a—1
timimik sivisussusilingmik.
savssåuneKåsåput kartoffelmos-imik a-
kuvdlugit.
aulisagkanit suppeliat pingasut
åssigingitsut
3 liter aulisagkat suppeat (Kajuat)
125 g KaKorterKassut (lVt dl)
suppeliagssat
tomatpuré
taratsut, Kasilitsut
aulisagkat niaKuata saornisalunit Kaj uat
atoruk. Kaj ok ivsingigaK KaKorterKassuler-
dlugo 45 minutit Kalatiguk.
tomatpurémik akdtigssanigdlo akOk sup-
peliagssanigdlo akuvdlugo savssaiguk.
igfiugkanik kilitanigdlunit imugssualing-
nik ilaKartiguk.
75 g KaluneK
karry alugssautéraK atauseK
100 g Kajussat (2 dl)
3 liter aulisagkat Kaj uat
taratsut, Kasilitsut
KaluneK augtitaK karry-mik akuk. Kaj fi-
ssat akuliutikit aulisagkatdlo Kajuånik: a-
kuvdlugit igåt. suppe Kalatitdluåsavat mi-
siligtardlugulo.
savssautisavat ilaKartitdlugo aulisagkanik
Kalatanik. aulisagkanik bolle-lianik, KaKor-
tencassunik imalfinit igfiaK KaKortuminer-
nik sikagtitanik.
75 g KaluneK
literip KerKa grønsagit såtunguamik kili-
tat (gulerod-it, selleri, uvanitsoK imalunit
porre)
aulisagkat Kajuat 3 liter
100 g Kajussat (2 dl)
taratsut, Kasilitsut, parika
citronip ivsera.
Kalunermut kajortineKarsimassumut
grønsagit såtunguamik kitigkat kuikit. au-
laternerine kajortitdluåkit aulisagkatdlo
Kajuånik 2Vi literimik akuklt. arritsumik
Kalatiguk 20 minutine. Kajussat aulatlkit
aulisagkat Kajuånut nigdlertumut Vt liter-
imut aulatigugdlo supperne ivsingigkame.
minutine 10-ne Kalatiguk.
suppe misiliguk. savssaigugdlo suppeliag-
ssanik akuvdlugo måniuvdlo agfånik, mi-
nutine 6-ine dtamik. igfiugkamik igdlule-
ruk.
25