Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.11.1965, Blaðsíða 27

Atuagagdliutit - 25.11.1965, Blaðsíða 27
såkutut nakigissaKaratik akiutut Indonesiap kommunistmut Indonesiame såkutut nålagkersugane præsident Sukamo åpar- tineKarsimassoK pissortamut pingåruteKångitsumut augtalingmik pissaunenarniuneK, Indonesiap præsidentianik Sukarnomik tu- nuartitseriaraluamerup påsiuminaitsup maligtigisså, måna kingumut nutå- ngordlune imaKalo aulajangivigtugssamik autdlarnerneKarsimavoK, tamatuma- ne Indonesiap såkutuisa sujunertaisa pingårnerssarilerdlugo Indonesiame kom- munistit partérujugssuata — Kina Sovjetunionilo tugdleralugit — silarssuar- me kommunistit partivisa angnerpåt pingajuata nungutitauvdluinarnigsså. nalunaerume tamanut tusagagssia- ralugo sarKumiuneKarKåmersume så- kutut ilungersomardluinartumik a- kerssunialersimåput Indonesiap kom- munistinut. Indonesiame kommunistit partiata pilerssårutigisimagaluarpå tunuartit- seriarnerup uvdluine sujugdleme tat- dlimane inuartariumavdlugit 10.000- init amerdlanerussut såkutut nåla- gait, partit sujulerssuissue atorfig- dlitdlo, neriutigalugo taimaisiornikut tåssångåinartumik akerdlilersuineK sunalunit tamåt nungutiniardlugo ki- namiut pissausiat maligdlugo Indone- siame folkerepublik-imik pilersitsi- nigssamut, taima nalunaerume ag- dlagsimavoK. atuagaK tåuna nalunaerumik ima- lik nalunaerssutauvoK kommunistit upititseriarnermingnut pilerssårutai- nik ugpernarsaissoK, taimåtaoK inung- nik tOKutagssamautinik nalunaerssu- tinik åmalo kommunistit partiata a- torfiligtaisa parnaerussat påsiniaivigi- neKarnerine oicauserissanik imalik. Dj akartame nålagkersuinermut tu- ngassutigut påsiniaissartut atuagaK tåssautipåt præsident Sukarnomut månåkorpiaK såkutut tapersersuine- rata pingårnerpårtåt ersserKingner- pårtåtdlo, „30. septemberime pisima- ssok“ nålagkersuinermut tungassuti- gut KångerneKartiniardlugo sujuner- taKarnerme, sordlo tamåna præsiden- tip kigsautigisimagå. kommunistit inertemutaunigssåt atuagkame ugpernarsautigineKartu- tut atortut tungavigalugit såkutut nu- nasiortut piumassaråt Indonesiame kommunistit partiata inerterKutigine- Kardluinarnigsså taisimavdlugo „par- ti pikigtitsiniartoK, ugperissaKarner- mut akerdliussoK nålagauvfingmik ta- kornartamik (Kina kommunistiussoK) issertordlune isumaKatigingniuteKar- simassoK.“ ugpernarsautigssatut pigssarsiarine- Karsimassut maligdlugit upititseriar- neu ingmikortune tatdlimane pissug- ssausimagaluarpoK, kisiåne novembe- rip 20-at sujorxutdlugo pissugssauna- ne. taimåitordle septemberip 30-ånile pineranut pissutauvoK parti isumaua- lersimangmat pikigtitsinigssamut nå- malersoK isumaKalersimavdlunilo in- donesiamiut 105 millioninik amerdlå- ssusigdlit amerdlanerssait tunuleri- lerdlugit, pissutsit malungnautenale- ralugtuinarmata aningaussarsiorner- mut tungassutigut Sukarnop nålag- kersuinerata iluagtingitsorneratigut, perKuserdlugtuliortarnertigut, inuni- arnerme pissariaKartut amigautaune- ratigut akitsoriartuinarnertigutdlo. partip nautsorssutigisimavå upitit- seriarnerup uvdluata åipagssånile tu- nulerilerisavdlugit Indonesiap såku- tuisa nunasiortut 40 procenté, sorssu- Vi holder OS til ESBJERG TOV Esbjerg Tovip agdlunaussautai aitsåt tdssa tit umiarssuit inugtaisa 30 procenté tingmissartortartutdlo 80 procenté pi- ssortaralugo vicemarskal Omar Dnani tamatuma kingorna Hollandimut Ki- måsimassoK. kingusingnerpåmik upititseriarnerup ingmikortuisa pingajuåne imalunit upititseriarnerup uvdluine sujugdler- ne kingusingnerpåmik uvdlut tatdli- mat Kångiugpata såkutut nålagait å- ssigingitsut tamarmik kommunistmut isumaicataunermingnik ersserKigsumik takutitsisimångitsut pérsineKåsassut kommunistinitdlo taorsemeKardlutik. upititseriarnerme su j ulerssuissup oberstløjtnant Untung-ip atorfianit angnerussumik atorfeKartut tamarmik pérsineuåsåput kommunistit såkutui- sa isumangnaitdlinerata tungånut. ajalussorneK påtsivér uner dio Peking-ime pissauseK issuardlugo pilersineKåsåput såkutut inuinait så- kulersorsimassut angutit nrnatdlo 1 millionit migssait, pissut kommunistit inusugtaisa peKatigigfiåne, Pemuda Rakyat-ime, ilaussortanit, naussorig- saissut peuatigigfiånit bti-imit, suli- ssartut peuatigigfidnit „Sobsi“mit, ar- natdlo kommunistit peicatigigfiata kå- tuvfianit Gerwani-mit. såkutut så- kugssait pineKartugssåuput såkutut nunasiortut ingmikortortaisa ilåinit i- malunit kinamiut autdlaisåinit Ysung- init issertutdlugit pigssamautigineKar- tunit. upititseriarnerdle ingmikortortame sujugdlersanile — tåssa imåipoK aku- nerit 18-inait Kångiunerine — iluag- tingitsorérpoK — Kinigagssatutdlo pi- lerssårusiat pingasut kommimistit partiata centralkomiteata suliarisi- massai, taimatut iluagtingitsortoKåsa- galuarpat atugagssat, atortineKångit- sorput, pissutauvdlune partit kåtuv- fine ersiornerssuaKalermat. upititseriarnerup iluagtingitsornera- nut pissutaunerpaussutut måna OKau- tigineKarpoK igdlersornigssamut mi- nistere Nasution, partit inuartagssa- migtut agdlagsimassaisa Kutdlersari- ssåt, kommunistit tigungitsormåssuk. taimågdlåt såkutut nunasiortut KUt- dlersåt Yani suleKatailo uaningnerit tatdlimat kommunistit parnaerupait kingornalo touutdlugit. upititseriarnerme pissortaussup, Untung-ip, oktoberlp autdlaruautåne uvdlåkut toKutsivingme påsisimavå suleuatime Nasution-imut pårdlaut- dlugo ikiortå Pierre Tendean tigussa- risimagåt. pilerssårutit atortineKarnigssåta ki- nguartulårneråne Nasution-ip akiu- tugssat sujugdlit iluarsartusimavai. såkutut nunasiortut årKigssussissartu- tut sujulerssortåt, general Suharto peKatigalugo Nasution iluagtitsivdlu- ne ingmingnut nålagtunik nåmagtu- nik såkutugssarsivoK akissivdlime så- ssussinigssaminut. upititsiniartut tamåna påsigaluar- dlugo ersiortorssuångorput. tuaviui- narssuaK Djakartamit ximarråput O- mar Dnanis-ivdlo najugarissåne Ha- lim-ime kaiterssutdlutik, tåssane præ- sident Sukarno kommunistitdlo par- tiata sujulerssortåt, Aidit, oktoberip autdlaruautåne uvdlåmitdle najuga- Karérsimassut. Sukarnop pissusia påsinaitson unugkiartulersoK Sukarno kiser- rangme aussarsiortarfingminut Bo- gor-imut biliancamik ingerdlasima- vok, Aidit-ilo Omar Dnani peKatiga- lugo Javap Kencanut tingmissartor- put tåssångånit Nasution-imut akiu- niardlutik. isumaKartoKarpordlo tåu- ko tamarmik tamatuma erKåne uni- ngaorfeKartut. upititsiniartut tåuko mardluk Ki- månerata kinguninguatigut Halim-ime tingmissartut mitarfiat såkutunit ki- gaitdlagsauserdlugit nåkåtitagkanit nålagkersuissunut isumaKataussunit såssuneKarpoK, Untung-ilo tåx ilua- Kutsiutdlugo KimåvoK neriugdlune Aidit-ip Omar Dnani-vdlo uningaor- figtåve angujumårdlugit. uvdlut ikig- tunguit tamatuma kingorna Javap KerKane tigussarineKarpoK. Sukarnop upititseriaraluamermut soKutigingningitsussåmera pikigtitsi- ssutdlo unmgaorfiånmera Halim-ime sule påsinaitsuvoK atuagkame nalu- naerssume påsinarsarneKarsimångit- sortaoK. upititseriaraluarnerup kingu- neralångua ersserKigsarneKarsimavoK Sukarno upititseriarniardlune piler- ssårutinut ilisimassaKarsimassoK. in- donesiamiut påsissaKardluarsimassut erssendgsarpåt Sukarno Aidit Omar Dnanilo peicatigalugit Halim-ime er- Kigsivdluinardlutik upititsiniarnerup ingerdlarna utarKissugssausimagalua- råt — åmalo igalåme silatåne såku- tut nålagait arfinigdlit toKuneKarma- ta ilisimangnigsimåsagaluartoK. tamåna navsuiautausinauvoK Su- karnop sujornatigut kisime OKartug- ssauvdlune nålagåussuseKarnera uv- dlumikut kimeKarane asule atortinar- neKartoK. såkutut nunasiortut Indo- nesiap atausiuinarnigsså pissutigalu- go Kajagssusimavåt, tåssa anguniag- kamingnut tåussuma arKa atorfigssa- Kartikamiko. Indonesiap inuisa Su- karno sule issigiuarpåt aniguisitsissu- tut, hollandimiut nunasiåinit avigsår- tusimassunit katititsivdlune Asiap ka- ngiane nålagauvfigssuit ilånik piler- siitsissutut. ROBUST DRIFTSSIKKER ØKONOMISK BERNARD luftkølede motorer BERNARD luftkølede mo- torer har lav vægt og leveres fra 1—12 hk for benzin og fra 6—40 hk for diesel. Bemard-motorerne kan om ønskes leveres med udryk- kerkobling, reduktionsgear el-start etc. BERNARD motorit silåinar- mik nigdlorsagkat Kajang- naitsut, isumangnaitsumik i- ngerdlassut, siparnartut, OKitsuput pisiarineKarsi- nauvdlutigdlo 1-12 hk angi- ssusigdlit benzinatortut åma 6-40 hk dieselinut. BERNARD-motorit kigsauti- gineKarpata pisiaritineKarsi- nåuput udrykkerkoblingiler- dlugit, reduktionsgeariler- dlugit, elektricitetimik aut- dlartitagångordlugit il. il. n MASKINFABRIKA/S KØBENHAVN, HERLEV SØNDERLUNDVEJ 218 Telegramadr.: CEMENTINDUSTRI Telex 9749 58VZ\ RADAR TILDEN GRØNLANDSKE FISKERFLÅDE kalåtdlit aulisariutåinut Det SKAL være KELVIN HUGHES Kompakt transistoriseret MARINE RADAR TYPE 17 med 8 afstandsområder, 24 miles rækkevidde og 9" billedror (med linse 12"). UNÅUSAOK' KELVIN HUGHES pdllk translstorllik MARINE RADAR TYPE 17 ungasissusla 8-nlk nlkltautillk, angnerpåmlk 24 mlleslnlk takungnlgsfnaussoK, bllledrørla 9" (llnsia 12"). Generalrepræsentant: Kelvin Hughesip radariliå imåne atortugssiaK, type 17, nutaunerpåK akikitsdvoK, atorsinauv- dluartoK, transistorilik, oKitsoK, inikitsoK sarfa- migdlo atuinikitsoK. radar type 17 piukunar- dluarpoK aulisariutine avdlanilo angatdlatine inigssineKåsavdlune, tåssa angatdlatine initflju- ngitsune sarfamigdlo atuinikitsune. suliarine- KarsimavoK tuluit angatdlåssinikut ministere- Karfiane piumassarineKartut nåpertordlugit, umiarssuarnilo angnerussune radaritut sitdlima- tigssatut naleruutdluinardlune, tåssa fkiinerane aningaussartutit angnikitsdgamik, atorneralo tutsuviginardluinardlune. type 17 åssinik sukutsinguinut agdlåt erssema- rigsunik takutitsissarpoK, 9 tomminigdlo billed- røreKardlune. taimaingmat linseKarnigsså pi- ssariaKångilaK, akornutigssaKångilardle agdli- sitsissumik linsilisagåine, åssit angissusiat 12 tommingordlugo. takungnigtarfiata angnertiissu- sia 8-nik avdlångortauteKarpoK 'U sømilimit 24 sømilisut isorartutigissoK takusinauvdlugo. sapingisamik tutsuviginarsarnigsså isumagalugo atortue pitsauvdluinartuput, KajangnaeKissunik transistoreKardlune issimit kissamitdlo suner- neKarsinåungitsunik, taimaingmatdlo sivisoid- ssumik piusinaussunik. radarimut atavoK anten- ne ingmikut sanåK suniuteKardluartoK. Kelvin Hughes sidste nye marineradar, type 17, er en prisbillig, ydedygtig, transistoriseret let- vægts-radar med ringe strømforbrug og små di- mensioner. Type 17 radaren egner sig overor- dentligt til installation i coasters, fiskefartøjer, slæbebåde, lystbåde og andre mindre fartøjer, der har begrænset strømforsyning og plads. Den er konstrueret i overensstemmelse med de krav, der stilles af British Ministry of Transport, og frembyder som reserve-radar for større skibe store fordele, derved at installationsomkostnin- gerne er små, samtidig med at man drager fordel af transistorernes store driftssikkerhed. Type 17 giver fremragende detaljeret billedgengivelse og er forsynet med ni tommer billedror. Billedrorets størrelse gør det overflødigt at anvende linse, men der er dog intet til hinder for, at man på- monterer en optisk forstørrelseslinse, således at billedstørrelsen bliver tolv tommer i diameter. Indikatoren har otte afstandsområder, fra V< til 24 sømil. Ud fra ønsket om at opfylde ethvert krav til driftssikkerhed har Kelvin Hughes lagt vægt på, at de anvendte komponenter er af høj standard, og da der desuden anvendes silicone transistorer, som er ualmindelig robuste og bogstavelig talt upåvirkede af temperatursvingninger, er drifts- sikkerhed og lang levetid sikret. Til anlægget hører den meget effektive „Slotted waveguide" antenne. S. Smith & Sons (England) Ltd. KELVIN HUGHES DIVISION Sf. Clare Minories London, E. C. 3 DANSK RADIO AKTIESELSKAB AMALIEGADE 33 — KØBENHAVN K — TLF. MINERVA 7282 — TELEX 5258 SALG og SERVICE: O. WINSTEDT . GODTHÅB . TELEFON 1133 og H. RASMUSSEN . SANATORIEVEJ . JULIANEHÅB 27

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.