Atuagagdliutit - 15.09.1966, Blaðsíða 12

„Martin S" laster tomme ølflasker i „Martin S" Nungme puiaussåricanik
Godthåb. imaernikunik usilersortoK
Kræver engangsflasker forbudt
Onde tunger påstod engang, at tom-
me ølflasker var Grønlands vigtigste
eksportvare. I løbet af det sidste års
tid har imidlertid engangsflaskerne,
de såkaldte „stubbies", vundet stærkt
indpas. De koster ganske vist 5 øre
mere pr. pilsner end returflaskerne,
men til gengæld slipper forbrugerne
for besværet med at indløse de tomme
flasker.
Hvis engangsflaskerne så ville ende
i de dertil indrettede affaldsbeholde-
re, ville alt være i sin skønneste or-
den. Titusinder af dem havner imid-
lertid alle mulige uvedkommende
W4.LTEK J E55EN
Danasvej 20—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Hårdtræ — Trælast — Krydsfiner
Isoleringsplader — Plasticplader
ftnerit mångertut — Kissult Krydsfi-
nerit — OKorsautigssat cellodexikut
åsslgissaitdlo — plasticpladit
steder, mange af dem skæmmer na-
turen som flaskeskår og er til fare
for både børn og dyr. Derfor foreslog
Anthon Petersen et forbud mod at
indføre engangsflasker, og 12 andre
landsrådsmedlemmer var enige med
ham. Den eneste, der tog til orde imod
forslaget, var Erik Egede, der som
forbruger var glad for den lettelse,
engangsflaskerne betød.
Formanden mente, at man, indtil et
forbud blev gennemført, måtte gøre
en propagandistisk indsats for at be-
grænse tilsviningen af byerne og na-
turen med flasker og flaskeskår. Det
ville sikkert også hjælpe, hvis der i
byerne blev anbragt kommunale af-
faldsbeholdere. løvrigt mente han, at
Folketinget utvivlsomt ville kræve en
meget god begrundelse for at vedta-
ge en lov, der forbyder indførsel til
Grønland af øl og sodavand i engangs-
flasker.
Forbrugerudvalget i Godthåb har
allerede protesteret imod, at man i
løbet af 10 minutter med en hånds-
oprækning afskaffede et forbruger-
gode.
Nye marinediesler fra
VOLVO PENTA
VOLVO PENTA introducerer en ny
serie 6-cylindrede, 4-takfs marinediesel-
motorer, som omfatter tre grundtyper:
MD 50 A. MD 70 A og MD 100 A.
Desuden findes to motorer med turbo,
TMD 50 A og TMD 100 A. Motorernes
kontinuerlige effekt dækker omraadet
75—225 HK. Motorerne er fremstillet
til haard marinebrug med kompakt kon-
struktion, smaa yderdimensioner og lav
vægt.
★ MD 100 A og TMD 100 A har
separate topstykker for hver
cylinder.
★ Turboladeren giver højere effekt.
★ Effektiv ny ferskvandskøler.
★ Fire velplacerede kraftudtag.
★ Mulighed for dobbelt startmotor
for øget sikkerhed.
★ Krumtapaksel med 7 hovedlejer for
haard belastning.
Af andre interessante detaljer kan næv-
nes vekselsframsgeneratoren — som la-
der selv ved lave omdrejningstal ——
samt inspektionsluger paa bundkarret.
motorit nutåt
VOLVO PENTA
VOLVO PENTA måna nutånik
dieselinik motoriufeKalerpoK 6-
cylindrelingnik 4-taktsinigdlo, å-
ssiglngitsut pingasunik, taiguti-
lingnik: MD 50 A, MD 70 A åma
MD 100 A. åmåtaordle moforit
mardluk furbo-Kartut pigåvut:
TMD 50 A åma TMD 100 A. mo-
torif såkortussuseKarput 75—225
HK. motorit imåne angafdlafinut
atugagssiåuput Kajangnaitsut, tai-
måikaluartordle mikissut oKitsut-
dlo. ,|t
★ MD 100 A åma TMD 100 A
cylindere tamarmik ingmikut
topstykkeicarput.
★ turboladere suniufeKarneru-
VOK.
-Ar imermik nigdlarsaissoK nufåK
suniuteKardluartordlo.
Ar kraftudfagit sisamat inigssif-
dluarsimassut.
Ar mardloriåumik startmotorimut
periarfigssaxarpoK.
★ krumtapakselia 7-inik hoved-
lejereKarpoK, famaviårtine-
Karnigsså sitdlimavfiginiar-
dlugo.
avdlanit taineKarsmåuput vekselstrømgeneratore, imertartoK arritsumik
kåvi'kaluarfoK åma bundkarretime inspektionsluge.
JOHS. THORNAM
KALVEBOD BRYGGE 20
KØBENHAVN V.
TLGR.ADRESSE: THORNAM
FRA LANDSRÅDET
Langtidsplanlægningen har nu fået
til følge, at man må udsætte en del
planlagte anlæg eller byggerier, så-
fremt man ønsker at få bygget noget
andet eller ønsker at ændre række-
følgen af de planlagte projekter, op-
lyste formanden under redegørelsen
af tidligere sager.
Opførelsen af Sømandshjemmet i
Holsteinsborg forventes at blive på-
begyndt næste år, og hjemmet, der
ifølge den seneste beregning kommer
til at koste godt tre mili. kr., kan ta-
ges i brug i 1968.
En 30 fods redningsbåd er blevet
anskaffet til Jakobshavn til brug for
redningsaktioner på Isfjorden, og det
er tanken, at politiet skal overtage
båden.
De grønlandske tuberkuloseramtes
forening „Neriut" havde foreslået, at
staten overtager forsorgen for hjem-
vendte tuberkulosepatienter med ned-
sat erhvervsevne, men Ministeriet for
Grønland mener, at foranstaltninger
for grønlandske handicappede må af-
vente en generel udbygning af det al-
mindelige sociale sikkerhedsapparat.
Der er ikke afsat midler til opførelse
af institutioner for handicappede i an-
lægsprogrammet indtil 1970.
Peter Jensen oplyste, at det er gået
godt med de indførte rener til Thule-
distrikte t.
Anda Nielsen foreslog, at man op-
giver planerne om at opføre en butik
i Kronprinsens Ej lande, da stedet af-
folkes.
Formanden oplyste, at KangåtsiaK
og Sydprøven ikke får egne kæmner-
assistenter foreløbig. Det beror fort-
sat på udbygning af kæmnervæsenet
i Grønland, og i Sydprøven vil man
først undersøge, hvor stort et kæm-
nerarbejde, der udføres af handels-
forvalteren.
Flere medlemmer af landsrådet un-
drede sig over den store avance, KGH
tager ved udhandlingen af sælspæk
og hvidfiske-måtak. Indhandlingspri-
sen for sælspæk er 50 øre kiloet og
udhandlingsprisen 2,50 og for hvidfisk-
måtak henholdsvis 2,00 kr- og 6,00 kr.
Landsrådet vil bede KGH om at frem-
komme med redegørelse over, hvorfor
udhandlingspriserne er henholdsvis
fem og tre gange så høje for de nævn-
te varers indhandlingspriser. Kvalite-
ten på de første pakker sælspæk var
god, fordi spækket var pakket i luft-
tætte pakker. Nu får man kun harsk
spæk, sagde et enkelt medlem.
Landsrådet foreslog sidste år, at
„KununguaK" forbliver i kysttrafik-
ken indtil slutningen af december må-
ned med henblik på en afvikling af
julerejserne. KGH har oplyst, at rej-
sebehovet i kysttrafikken i efterårs-
månederne falder meget kraftigt. Der-
for vil det ikke være økonomisk for-
svarligt at indsætte et skib af „Ku-
nunguaK“s størrelse i trafikken i de-
cember måned. Rejsebehovet på denne
tid af året vil kunne dækkes af den
interne flyvning og af kystskibene
„Åvok“ og „AgdleK", mener KGH.
Hans Lynge pegede på den stærke stig-
ning i kysttrafikken. Man hører alt for
meget om, at trafikken i Grønland gi-
ver underskud. Det gør den også i Dan-
mark, men man taler ikke så meget
om det, mente han og efterlyste bedre
kahytsforhold ombord på de grøn-
landske kystskibe. Det nye rejsefartøj
til Diskobugten har ikke engang ka-
hytter, sagde han og anmodede om, at
landsrådet snarest forlanger, at far-
tøjet får kahytter.
Erik Egede oylyste, at fartøjet, der
bliver lidt større end „TåteråK", blev
projekteret, inden „TikeråK" brændte,
og da det allerede er under bygning,
kan man ikke lave om på indretnin-
gen, mente han og sagde, at landsrå-
det må forlange at få et skib til er-
statning for „TikeråK". Egede oplyste,
at rejsefartøjet „TåteråK", der har
BYG G E RI
I GRØNLAND
Karmaissut entreprenøritdlo
suliait
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
plads til 80 passagerer, er blevet for
lille.
Ricard Petersen mente, at det nye
rejsefartøj i Diskobugten kommer til
at overnatte et eller andet sted på sin
rute udenfor sommersæsonen. — Man
regner ellers med, at fartøjet skulle
vende tilbage til udgangspunktet i lø-
bet af et døgn. — Af den grund er det
påkrævet at indrette fartøjet med ka-
hytter.
Formanden oplyste, at „TikeråK"
skulle have været forlænget, hvis ski-
bet ikke var ødelagt af brand. Inden
rådets samling er slut, skulle der være
muligheder for at få at vide, om der
skal bygges et nyt skib til kysttrafik-
ken.
Anthon Petersens forslag om, af der
foretages undersøgelser af reje-fore-
komster i Frederikshåb-distrikt, fik
støtte i landsrådet. Landsrådet hen-
stillede til Ministeriet for Grønland,
sujumungåK pilerssårusiortarnerup
kingunerilersimavå sanaortugagssat
pilerssårusiorneKarsimassut ilaisa ki-
nguartitariaKartalernerat avdlanik sa-
naortugagssanik pilerssårusiorigkat-
dlunit tugdleringnerisa avdlångorti-
neKarnigssånik kigsauteKaråine, ma-
tuma sujornagut OKatdlisaorérsima-
ssut erKartornerine sujuligtaissoK na-
lunaerpoK.
Sisimiune umiartortut angerdlarsi-
mavfigssåt åipågumit sananeKalisa-
ngatineKarpoK, angerdlarsimavfigdlo
nautsorssuinerit kingugdlerpåt najor-
Kutaralugit tre miil. kr. sivnerdlugit
akeKartugssaK 1968-ime atulisangati-
neKarpoK.
ånåussiniut isigkatut 30-tut takiti-
gissoK Ilulissanut pigssarsiarineKar-
simavoK Kangerdlungme atugagssaK,
erKarsautigineKarpordlo angatdlat po-
litinit tiguneKåsassoK.
kalåtdlit sakiagdluteKarsimassut pe-
Katigigfiata „Neriut“ip sujunersutigi-
simavå sakiagdluteKarsimanertik pi-
ssutigalugo iluamik inutigssarsiorsi-
n au j ungnaersima vdlutik angerdlartu t
isumagineKarnerat nålagauvfiup tigu-
sagå, nunavtinutdle ministeriaKarfik
isumaKarpoK kalåtdlit akornuteKar-
nertik pissutigalugo inutigssarsiutinik
iluamik ingerdlatsineK sapersut Ka-
noK iliuseKarfigineKarnigssåt utand-
sineKåsassoK ikiorsissarnikut nuna ta-
måkerdlugo piorsainigssamut. 1970-ip
tungånut sanaortugagssanut aningau-
ssalissutit ilaKartineKångitdlat nå-
magtumik sulisinåussusérusimassunut
isumagingnigfigssaliutigssanik.
Peter Jensenip oKautigå tugtumik
Thulip erKånut nugsineK iluagtitdlu-
arsimassoK.
Anda NieIsenip sujunersutigå Ime-
rigsune niuvertarfiliornigssamik pi-
lerssårutit taimaitineKarKUvdlugit ni-
uvertoruseKarfik inuerukiartuinarmat.
sujuligtaissup taivå Kangåtsiap Ag-
dluitsup påtalo nangminerissamingnik
kæmnerassistenteKalernigssåt piviu-
ssungortineKångikatdlåsassoK. KanoK
pissoKarnigssånut aperKutaujuarpoK
Kalåtdlit-nunåne kæmnereKamerup
agdlilerneKarnigsså. Agdluitsup pånilo
misigssorneKarKåratdlåsaoK kæmnerip
suliagsså KanoK agtigissoK niuiverto-
rutsimit suliarineKartarnersoK.
landsrådimut ilaussortat urdlagdlit
tupigusutigåt puissip orssuata Kila-
lugkatdlo måtåta tunineKartarnerine
KGH-p iluanåruteKarpatdlårtarnera.
orssoK KGH-mut tunineKarnermine
kilomut 50 ørisissutaussarpoK, niuver-
tarfingnilo pisiarineKardlune 2,50 kr-
Kardlune, Kilalugkavdlo måtå KGH-
mut tunineKardlune kilomut 2,00 kr-
sissutaussarpoK KGH-mitdlo pisiari-
sagåine 6,00 kr-Kardlune. landsrådip
KGH Kinuviginiarpå navsuiauteKar-
Kuvdlugo suna pissutigalugo niorKU-
tigssat taineicartut tatdlimariåumik
pingasoriåumigdlo akitsortarnersut.
orssut Kerissut tunineKancårtut pit-
saussunerarneKarput silåinartaKå-
ngitsunut portugaugamik, månale or-
ssorsiarineKartartut tamarmik puja-
sungniput, ilaussortaK atauseK oKar-
poK.
landsrådip sujorna sujunersutigå
„KununguaK" decemberip nålernera-
nut nunavtinitineKartarKuvdlugo jut-
dliliardlutik angalassunik angatdlå-
ssissarsinauniåsangmåt. KGH-p na-
lunaerutigisimavå sinerssordlutik a-
ngalaortartut ukiåkut ikileriarujug-
ssuartartut. taimaingmat umiarssuaK
at undersøgelserne eventuelt foreta-
ges af flere grønlandske rejefiskere,
hvis staten ikke kan stille fartøjer til
rådighed.
Grønlændere, der rejser til Danmark
for egen regning heriblandt unge kvin-
der og ferierende, har brug for en kon-
sulent, der kan hjælpe dem i de uvante
omgivelser. Landsrådet foreslog for et
par år siden, at der ansættes en sådan
konsulent, men Ministeriet for Grøn-
land har svaret, at man principielt
mener, at det ikke er Ministeriets op-
gave at yde en sådan hjælp. Ministe-
riet beklagede, at man ikke kan løse
opgaven på nuværende tidspunkt. Da
ministeriets svar blev forelagt lands-
rådet, foreslog formanden, at lands-
rådet opfordrer foreningen „Kalåt-
dlit" og „De unge grønlænderes Råd"
til at oprette en hjælpetjeneste, og at
landsrådet stiller penge til rådighed
for dette arbejde.
Formanden nævnte det yellykkede
for ca. 20 institutions-tolke i sommer.
Resultaterne af dette kursus skal dan-
ne grundlag for videre arbejde i ud-
dannelse af tolke. Der kan muligvis
startes tolke-kursus på aftenskoler.
„KununguaK“tut ItoK decembereKar-
r.era ilångutdlugo atusavdlugo ing-
minut akilersinaunaviångitdluinartOK.
ukiup taimailinerane angalaniartut
tingmissartunit nunavta iluane angat-
dlataussunit åmalo sinerssortautinit
„AvoK“mit åma „AgdleK“mit isuma-
gineKarsinausorineKarput.
Hans Lyngip tikuarpå sinerssordlu-
tik angalassartut amerdleriarujugssu-
arsimassut. nunavtine angatdlånerme
amigartorutit tusartineKakulavatdlå-
Kaut. angatdlåneK Danmarkime åma
amigartorutaussarpoK, oKatdlisigine-
Kangångilardle, OKarpoK taivdlugulo
nunavtine sinerssortautit pitsauneru-
ssunik initaKartariaKartut. Diskobug-
time sinerssortautitågssaK sinigfeKå-
sångilaK, OKarpoK Kinutigalugulo
landsrådip piårnerpåmik piumassari-
sagå angatdlatip sinigfilersorneKar-
nigsså.
Erik Egede OKarpoK angatdlat er-
KartorneKartoK „TåteråK“mit angne-
rulårtugssaK pilerssårusiorneKarsima-
ssok „TikeråK" ikuatdlångikatdlarmat,
sananeKalerérmatdlo iluata pissusiler-
sorneKarnera avdlångortfneKarsinåu-
ngitsorå OKardlunilo landsrådip kig-
sautigissariaKarå „TikeråK“mut taor-
tigssamik umiarssuartårnigssaK. Ege-
dip OKautigå „TåteråK" 80-inik ilau-
ssoKarsinaussoK mikivatdlålerérsoK.
Richard Petersen isumaKarpoK Di-
skobugtime angatdlatigssaK aussaune-
rata avatåne avKutime ilåne månlnaK
unuissariaKartarumårtoK. — nautsor-
ssutigineKaraluarpoK angatdlat uv-
dlup unuavdlo atautsip ingerdlanera-
ne autdlarfingminut utertåsassoK. —
taimaingmat angatdlatip sinigfilersor-
nigsså pissariaKarpoK.
sujuligtaissup OKautigå „TikeråK"
ikuatdlagdlune ajutorsimångikaluaru-
ne tagdlineKartugssaugaluartoK. lands-
rådip atautsiminera nåtinago ilisima-
neKalersinaugunarpoK sinerssortau-
tigssamik nutåmik umiarssualiortoKå-
sanersoK.
Anthon Petersenip sujunersutigå
Påmiut erKåne rejeKarfingnik misig-
ssuissoKarKuvdlugo, sujunersutdlo
landsrådimit ilalerneKarpoK nunavta
ministeriaKarf ianut kaj umigsårutigi-
neKardlune nålagauvfik angatdlatinik
misigssutausinaussunik amigauteKå-
sagpat kalåtdlit rejerniartartut ar-
dlagdlit misigssuitineKarKuvdlugit.
kalåtdlit nangmineK akiligkaming-
nik Danmarkiliartut sordlo arnat su-
lingivfeKartutdlo sujunersuissartumik
amigauteKartarput, sungiusimångisa-
mingnik nåpitaKartartitdlutik ikiorti-
gisinaussamingnik. ukiut mardlugsuit
matuma sujornagut landsrådip suju-
nersutigå sujunersuissartugssamik a-
torfinigtitsissoKarKuvdlugo, nunavtale
ministeriaKarfia akisimavoK taimatut
ikiuinigssaK ministeriaKarfiup suliag-
ssarpiåtut issigineKéngitsoK. ministe-
riaKarfiup ajussårutigå suliagssaK
måna nåmagsineKarsinåungingmat.
ministeriaKarfiup akissutå landsrådi-
mut tusartineKarmat sujuligtaissup
sujunersutigå peKatigit „Kalåtdlit"
åma kalåtdlit inusugtut sivnissue „De
unge grønlænderes Råd" landsrådimit
kajumigsårneKåsassut ikiorsissarfig-
ssamik pilersitsencuvdlugit, suliamut-
dlo tamatumunga atugagssanik lands-
råde aningaussanik tumssuteKaruuv-
dlugo.
sujuligtaissup taivå sulivfeKarfit
nugterissuinut 20 migssiliortunut au-
ssaK atuartitsineK. atuartitsinerme tå-
ssane påsissat nugterissut iliniartine-
Kartarnerisa nangineKarnigssane tu-
ngavigineKåsåput. nugterissugssanik
atuartitsissarneK aftenskolitigut inger-
dlåneKalersinaugunarpoK.
LANDSRÅDIMIT
12