Atuagagdliutit - 15.09.1966, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åricigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, teleton 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladtorlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Teleton Minerva 8666
Årsabonnement ............. kr. 37,50 ,
Nungme smenssap
Løssalgspris .............. kr. 1,50
, , kujatdliup na.Kitenvia.ne
pissartagaKarneK uk........kr. 37,50
nanitigkat
pisiarineKarnerane ........ kr. 1,50
TRYKT 1 SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Kriminalloven igen
J. F. Den meget omdiskuterede kri-
minallov i Grønland er nu blevet ak-
tuel igen. Efter en inspektionsrejse i
Grønland meddelte justitsminister
Axel Nielsen, at han ville anmode de
sagkyndige om at udarbejde et nyt
forslag til en kriminallov i Grønland.
Grønland antager mere og mere ka-
rakter af bysamfund, og den nuvæ-
rende kriminallov er ikke mere fyl-
destgørende, erklærede justitsministe-
ren.
Fornylig behandlede landsrådet
spørgsmålet om en revision af krimi-
nalloven på foranledning af Hans
Lynges forslag herom. Synspunkterne
var delte, men flere af medlemmerne
gik ind for en skærpelse af kriminal-
lovens foranstaltninger.
Forslagsstilleren Hans Lynge gik ind
for oprettelse af egentlige fængsler i
Grønland og krævede iværksat en un-
dersøgelse af kriminallovens virknin-
ger. Han mente, at kriminallovens be-
stemmelser ikke længere harmonerede
med kravene i det nye Grønland.
Det siges, at gamle hævdvundne
grønlandske sædvaner ligger til grund
for kriminallovens principper. Man
har fulgt den grønlandske retsopfat-
telse, da man udformede kriminallo-
ven. Men er den egentlig i overens-
stemmelse med denne retsopfattelse?
Hans Egedes og Poul Egedes dag-
bøger fra Grønland siger noget helt
andet om den grønlandske retsopfat-
telse Da de gamle grønlændere for al-
vor fik kontakt med civilisationen,
harmedes de i den grad over de så-
kaldte civiliserede menneskers slette
manerer, at en angakok foreslog Poul
Egede, at man fra Grønland sendte en
angakok til de hvides lande for at vise
befolkningen dér, hvordan et menne-
ske opfører sig
De sidste 250 års kontakt med om-
verdenen har forandret den oprinde-
lige grønlandske retsopfattelse så me-
get, at fædrene til kriminalloven god-
tog den ændrede mentalitet som grøn-
lændernes egen. Derved har de gjort
Grønland en bjørnetjeneste.
I kriminalloven er ordene straf og
fængsel tabu. Lovovertrædelserne har
taget et sådant omfang i de senere år,
at politiet, der er stærkt underbeman-
det, næppe har tid til at tage sig af
brugstyverier, der ellers florerer slemt.
Grønland er ikke noget reservat for
en uddøende stamme, der skal beskyt-
tes på alle tænkelige måder. Vi kan
ikke længere tolerere, at farlige lov-
overtrædere belønnes med en tvangs-
uddannelse. Det virker demoralise-
rende, når unge mordere behandles så
godt, at de spiser i GTO’s kantine og
køres til og fra, som Jørgen Olsen ud-
taler? Når vi har bedt om den udvik-
ling, der finder sted i Grønland, må vi
også have rygrad nok til at indstille
os på strengere straffe, der gælder i
andre lande.
I vore øjne er kriminalloven en di-
skrimination. Dens bestemmelser har-
monerer ikke længere med kravene i
et moderne samfund. Vi har ikke spor
krav på at blive behandlet mere skån-
somt end andre mennesker. Derfor er
det ikke forsvarligt at beholde krimi-
nalloven længere.
pinerdlungnermik inatsit amalo
J. F. nunavtine pinerdlungnermik
inatsit agssortussutaoxissox måna o-
KatdlisaorKilerpoK. påsiniaivdlune nu-
navtine angalaorsinardlune, erxartu-
ssissoKarnikut ministere Axel Nielsen
nalunaerpoK påsisimangnigtut xinuvi-
giniarine pinerdlungnermik inatsisig-
ssamut nutåmut nunavtine atugagssa-
mut sujunersusiorxuvdlugit. erxartu-
ssissoxarnikut ministere oKarpoK nu-
navtine inoxatigingnex avdlångorsi-
mangmat igdloxarfingne inoxatigit
anguneKariartuinardlutik, tamåna pi-
ssutigalugo pinerdlungnermik inatsi-
sit mana atortussut nåmagkungnaer-
simassut.
igpagssåninax åma landsrådip o-
Katdlisigå pinerdlungnermik inatsisip
avdlångortineKarsinaunigssånik aper-
Kut, Hans Lyngep tamatuminga suju-
nersutexarneratigut. isumat tamatu-
mane åssigingitdlat, ilaussortatdle ar-
dlagdlit akuerssorpåt pinerdlugtut tu-
ngaisigut årxigssussissarnerit suka-
nganerulersineKarnigssåt.
sujunersumik sarxumiussissup Hans
Lyngep akuerssorpå nunavtine par-
naerussivexalernigssax piumassaralu-
gulo pinerdlungnermik inatsisip su-
niutaisa misigssuivfigineKarnigssåt.
Hans Lynge isumaxarpox pinerdlung-
nermik inatsisip aulajangersagartai
nunavtine nutåme piumassarissanut
nalerxukungnaersimassut.
OKartoKartarpoK pinerdlungnermik
inatsisip najorxutagssaliornexarnera-
ne tungaviginexarsimassut ilerxut ka-
låtdlit Kangånitdle pugtåssait. erxar-
tussinermik kalåtdlit påsingnigtarne-
rat najorxutarinexarsimavorox piner-
dlungnermik inatsit pilersineKarmat.
taimaivingnerpale?
Hans Egedep Poul Egedevdlo nu-
navtinit uvdlorsiutait tamåna pivdlu-
go avdlauvdluinartunik oxalugtuar-
put. kalålitorxat sujuarsimassunit ti-
kinexaramik, téuko sujuarsimassunik
tainexartartut ilerxordlussusiat ima
agtigissumik narrautigisimavåt, angå-
kut ilåt Poul Egedemut ornigutdlune
sujunersuisimavdlune nunavtiningånit
angåkumik xavdlunåt nunånut aut-
dlartitaussoKarnigssånik ilerxorigsår-
nermik Kavdlunånik iliniartitsissug-
ssamik.
ukiut 250 avåmut atåssutexarnikut
erKortumik iliornigssamik kalåtdlit
påsingnigtarnerat ima avdlångorsima-
tigaoK, erxarsartautsip avdlångorsi-
manera kalålitorxat pigissarissåtut i-
sumaKartineKarsimavdlune piner-
dlungnermik inatsisit pilersitsissuinit,
taimalo tåuko iluasårniaraluarnermit
kukussinarsimavdlutik.
pinerdlungnermik inatsit maligdlu-
go oxautsit pitdlaut åma parnaeru-
ssivik inimigisséuput. inatsisinik uni-
orxutitsinerit ukiune kingugdlerne i-
ma angnertusisimatigaut politit ami-
galersimaxissut agdlåt pivfigssaxarfi-
gerpiarungnaersimavdlugit tigdlingni-
artarnerit angnikinerussut, måssa tai-
måitoKaraluaKissoK.
nunarput ingmikortitsivigtut inig-
ssiåungilax inuiaKatigingnut nungu-
lersunut, tamatigut igdlersortariaxar-
tunut. nåmaginarsinaujungnaerpar-
put inatsisinik uniuissut ulorianartut
akilernexartarnigssåt pingitsailissu-
mik iliniartitaunigssamik. ilerxor-
dlungnigssamut kåmissårissuvox inu-
artut inusugtut ima pitsautigissumik
pinexåsagpata GTO-p nerissarfiane
nerissardlutik sujumut utimutdlo bi-
liunexartardlutik, sordlo Jørgen Olsen
oxartOK. nunavtine ineriartorneK må-
na atutoK nangminex xinutigisima-
gavtigo åma tigusinaussariaxarpavut
sukanganerussumik pitdlaissarnerit,
nunane avdlane atortinexartut.
isumarput maligdlugo pinerdlung-
nermik inatsit kikunermik ingmikor-
titsineruvoK. aulajangersagartai na-
lerxukungnaersimåput inoxatigingne
moderniussune piumassarissaussunut.
piumassaringitdluinarparput avdlanit
assagtussinerussumik pinexarnigssax.
taimaingmat igdlersornexarsinaujung-
naerpoK pinerdlungnermik inatsisip
piginarnigsså.
nangminerssornerunigssamik
piumassax akuerssårneKartOK
taimåitoK nåmaginartineKarane landshøvdinge taorserdlugo
fuldmægtig oKalugsinautitaungmat
Kalåtdlit-nunåta landsrådia åma
kommunalbestyrelse il. il. pivdlugit
inatsimut ministeriep migssiliusiåne
a.vdlångutigssatut sujunersutit lands-
rådip sarKumiussaisa amerdlanerssait
Kalåtdlit-nunånut ministericKarfiup
akuerssissutigisimavai. taimåitoK mi-
nisteriep aulajangiusimavå landsrådi-
me landshøvdingip OKalugsinautitau-
nera tuniuneKarsindusassoK landshøv-
dingeKarfingme sivnissussut ardlånut,
tamatuma nagsataralugo, sordlo pi-
ssariaKalersitdlugo landshøvdingeuar-
fingme fuldmægtigit ardlåt landsrådi-
me OKauseKarsinåusassoK.
tamåna akerdliuvfiginexarérpoK u-
pernagssaK atautsiminerme landsråd-
ip sujunersumik oxaluseringningne-
ranile. migssiliusiap avdlångortine-
xarsimassup sarxumiunexarnerane
ministeriep sujunersutå sujuligtaissup
nåmaginångitsutut isumaxarfigå.
landsrådip sujunersutigisimavå iluar-
sartussinex Savalingmiune iluarsartu-
ssinermut nalerxutox. Savalingmiune
Rigsombudsmande, Kalåtdlit-nunåne
landshøvdingip atorfianut nalerxutu-
mik atorfilik, lagtingip atautsimine-
rine ilausinautitauvox, kisiåne pingit-
sorane ilaussugssautitaunane. rigsom-
budsmande imalunit tåussuma kingo-
rårtå kisime lagtingime oxalugsinau-
titauvoK.
Peter Heilmann, landsrådip udval-
gianut inatsisigssamik oxaluseringnig-
tunut ilaussortaussoK, oxalugpox, u-
pernagssardle atautsiminerme aker-
dliuvfigineKarérsimassoK fuldmæg-
tigip kinaugaluartuvdlunit landsrådi-
me oxalugsinautitaunigsså. landsråde
xinuvigå aulajangiuterxuvdlugo lands-
høvdinge kisime imalunit tåussuma
pexånginerane agdlagfingme pissor-
taussoK landsrådime oxalugsinauti-
tåusassoK.
Hans Lyngep kigsautigå ilångune-
Karxuvdlugo aulajangersagax, tåssa
landsrådip atautsiminerme landshøv-
dinge xaerxunexarsinauvdlune sapi-
ngisamik najuniartåsassox. kisalo Pe-
ter Heilmannitut isumaxarpox oxa-
lugsinautitaunex fuldmægtigimut tu-
niunexarsinåungitsox.
kisiåne ministeriep sujunersutånut
Oluf Høegh nangfissutexångilax isu-
maxarame tamåna atortinexarnermi-
gut akuerinex ajornartunik kingune-
xarnaviångitsox. tåssame landshøv-
dingip åmalo agdlagfingme pissortau-
ssup atautsikut atautsimlnerup nalå-
ne autdlarsimanigssåt ilimanångilax,
taima isumaxarpox, tamånalo suju-
ligtaissup ilumornerarpå.
matoritassumik
atautsimilernigssaK
inatsisigssatut migssiliumut avdlå-
ngutigssatut sujunersutit avdlat mi-
nisteriemit akuerinexarsimåput. mig-
ssiliut maligdlugo landsrådip pigssar-
siarissugssauvå atorfinigtitsinermut
tungassune tamane ministeriep akuer-
ssissutå. kisiåne landsrådip kigsautigå
akigssautexarnermut atorfinigtitsiner-
mutdlo tungassutigut inugtaussunut
landsrådip atorfinigtitainut landsråde
nangminex aulajangissugssaujumav-
dlune. taimåitumik rådip sujunersuti-
gå mingnerpåmik ima angnertutigi-
ssumik oxartugssautitaujumavdlune
sordlo Danmarkime amtskommunit
suliagssane taimåitune oxartugssauti-
tauneråtut, igdluatungåtigutdle xini-
gagssaralugo ilerxorerxussap måna a-
tortup avdlångortinerane atatlnarne-
xarnigsså. ministeriep sujunersut ki-
ngugdlex akuerisimavå.
taimåtaox ministeriep akuerssissu-
tigisimavå landsrådip nangminex au-
lajangertåsagå oxaluserissagssat xa-
xugo matorxassumik oxaluserinexar-
tåsassut. perxautåne sujunersutigine-
xartox nåpertordlugo ministerie per-
xussisinauvox suliagssat ilait mator-
xassumik atautsimlssutiginexarxuv-
dlugit.
landsrådip aulajangigainik lands-
høvdingip erngerdlune ilisimatinexar-
tarnigsså pivdlugo aulajangersagkame
Aumarutigssat
inuerutut
ministeriep akuerssissutigisimavå o-
xausex „erngerdlune" taorsernexåsa-
ssox oxautsimik „sapingisamik piår-
tumik“.
inatsisigssatut sujunersume aulaja-
ngersagausimassox landsrådip lands-
kassep aningaussautai atortisinaugai
ministerimit akuerssissutexarxårtina-
go, imalunit landskassip aulajangersi-
massumik pigissai sagdlunavérxusiu-
tisavdlugit tunisinåusavdlugitdlunit
imalunit pigissanik aulajangersima-
ssunik pigssarsisinaunigsså pivdlugo,
ministeriep pérnexartugssatut suju-
nersutigisimavai danskit kommunisa
inatsisåine avdlångortitsinigssap tu-
ngånut, inatsisiliornerme tamatumane
landsrådip aningaussanut tungassuti-
gut iluarsartussisinaunera åma erxar-
tornexartugssaungmat.
landsrådip nalerxutingitsutut isu-
maxarfigisimavå aningaussanut tu-
ngassutigut tamatigut aulajanginiar-
nerme ministeriep akuerssissutexar-
xårtarnigsså.
sujunersut oxaluserinexarpox ilagit
pivdlugit inatsisigssap oxaluserine-
xarneranut atatitdlugo, ilagit pivdlu-
git inatsisigssap nutårtarinerungmago
ilagingnut tungassutigut atautsimiti-
tat (kirkenævn) pilersinexarnigssånik
sujunersut, tåuko Kalåtdlit-nunåne
ilagit oxartugssautitaisa xutdlersari-
savdlugit Danmarkime biskorpexar-
fingme oxartugssautitat åssigalugit o-
xartugssåussusexåsavdlutik. måna ti-
kitdlugo provste landshøvdingilo Ka-
låtdlit-nunåne ilagingnik nåkutigdli-
nerme xutdlersausimåput. kisalo inat-
sisigssatut sujunersume ilagit sivni-
ssue angnertunerussumik suniutexar-
sinautitaulersimåput.
sujuligtaissox navsuiaivox kungit
pingasut uvdluata Kalåtdlit-nunåne
nagdliututut atornexarnigssånut inat-
simik avdlångortitsinigssax pissaria-
xåsagunartox. nagdliutut pivdlugit i-
natsime Kalåtdlit-nunånut atortine-
xartumisaox kungit pingasut uvdluat
tainexarsimångilax, Danmarkime nag-
dliututut atornexångingmat. nagdliu-
tut pivdlugit inatsisip 13. marts 1963
suliarinexarnerane sianiginexarsimå-
ngilax Kalåtdlit-nunåt ingmikut nag-
dliutoxartartox.
kungit pingasut uvdluat, sisorarfik
kungivdlo inuvia ukiox måna 1. ja-
nuar autdlarnerfigalugo uvdlutut suli-
ngivfigssatut atorungnaersinexarput
Kalåtdlit-nunåne tjenestemandinut
MAMARTAK'AOK'
Sma pflrtugkat llulne mérxanut
frlmærklnik navssågssaKarpos
— EN NYDELSE
og der er Indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 - 5261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
kisalo ministerie oxausexarsimavox
landsrådip sujunersutånut isumaxa-
tauvdlune landsrådip sujuligtaissua
torxardlugo tainexåsassox Grønlands-
råde pivdlugo inatsime. landsrådip ag-
dlagtoxarfiane pissortaussox Grøn-
landsrådip ilaussortarisinaussåtut i-
lautinexåsaox pexatigalugit departe-
mentschef, landshøvdinge åmalo
KGH-mut GTO-mutdlo direktøriu-
ssut.
kisalo inatsisigssatut sujunersumut
migssiliume avdlångutigssatut mini-
steriep akuerssissutigisimavå kom-
munalbestyrelsimut ilaussortat amer-
dlanerpauvfigssåt 9-nit 13-inut amer-
dlisinexåsassox igdloxarfingne angne-
russune udvalgit sulinerata angnertu-
neruleriartuinarnera pissutigalugo.
inatsisigssatut sujunersutip avdlå-
ngortitap landsrådime oxaluserinexa-
ratdlarnerata kingornatigut tamåna
oxaluserissagssångortinexarpox ud-
valgime ilaussortaxartume ukuninga:
Peter Heilmann, Oluf Høegh, Erik
Egede åma sujuligtaissox. atautsiml-
tarnerne måkunane udvalge isuma-
liutigssissugssauvox.
sutdliviup maligtarissagssaliunera nå-
pertordlugo. taimåitordle kungit pi-
ngasut uvdluat GAS maligdlugo akig-
ssarsiaxartune uvdlup agfå sulingiv-
figssauvox.
landsrådip ilaussortaisa ilaisa 12-it
kungit pingasut uvdluata nagdliututut
atatinarnexarnigsså akuerssissutigåt,
taimåitordle isumaxatigissutiginexå-
ngilax uvdlox tamåt imalunit uvdlup
agfå sulingivfiussåsanersox.
suliagssax oxaluserissagssångortine-
xarpox ilagingnut inatsisigssax piv-
dlugo udvalgimut, sujuligtaissup sa-
niatigut udvalgime ilaussortåuput Ri-
card Petersen, Alibak Josefsen åma
Knud Kristiansen provste ilausinau-
titauvdlune.
4W CHRYSLER
^ Outboard
BÅDMOTORER
fra 9,5 HK «M 108 HK
All« Md vobust Ifoortmlrtlo«, moJsnii
fonoalvnlng, lydsvog gng. 8yclsl»«svio«
og ocigin«l« rotsfvdsis ovocolt.CliiyNsr
• <bt STORE nssriw I wAboard blfci
tMor. Chryslsr - ém rtowto 1MI igiilJ.
> ARS QARANTI
angaldlatii motoré 3,5 HK-mil
105 HK-nut
tamarmik xajangnaitsumik su-
liat, moderneussumik ilusigdlit,
nipikitsumik ingerdlassut. pisia-
rinexarsinaussut kingorårtigssa-
vé åma sumilunit. Chrysler —
outboard motorine ilisarnauti-
vigssuax. Chrysler — 1966-ime
nutårsiagssat angnerssåt.
ukiune mardlungne Kularnavér-
Kusigax
Generalreprsssentant:
SKANDINAVISK MOTOR CO. A/8
Østerbrogade 125 - Kbh. 0
kungit pingasut uvdluat
Anda Nielsenip Ricard Petersenivdlo sujunersutat kungit pi-
ngasut uvdluata nagdliututut Kalåtdlit-nunane atatinarneKar-
nigssånik landsrådime isumaKatigineKartorujugssuvoK.
K’exertarssuarme niuvertorusexar-
fik Aumarutigssat 27. august inueru-
tivigpox. inue tamarmik nugtersimå-
put KGH-vdlo niorxutigssautai pér-
nexardlutik.
niuvertorusexarfiup inuerutincxar-
nigsså ukiune ardlalingne piarérsar-
nexarsimavox.
tuberkulose akioniaidlugo sullnlartut tapersersukit
■jV ☆ ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11