Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 15.09.1966, Síða 11

Atuagagdliutit - 15.09.1966, Síða 11
GRØNLANDSPOSTEN akissugss. åricigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, teleton 84 58 94 Annonceekspedition: Bladtorlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Teleton Minerva 8666 Årsabonnement ............. kr. 37,50 , Nungme smenssap Løssalgspris .............. kr. 1,50 , , kujatdliup na.Kitenvia.ne pissartagaKarneK uk........kr. 37,50 nanitigkat pisiarineKarnerane ........ kr. 1,50 TRYKT 1 SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB Kriminalloven igen J. F. Den meget omdiskuterede kri- minallov i Grønland er nu blevet ak- tuel igen. Efter en inspektionsrejse i Grønland meddelte justitsminister Axel Nielsen, at han ville anmode de sagkyndige om at udarbejde et nyt forslag til en kriminallov i Grønland. Grønland antager mere og mere ka- rakter af bysamfund, og den nuvæ- rende kriminallov er ikke mere fyl- destgørende, erklærede justitsministe- ren. Fornylig behandlede landsrådet spørgsmålet om en revision af krimi- nalloven på foranledning af Hans Lynges forslag herom. Synspunkterne var delte, men flere af medlemmerne gik ind for en skærpelse af kriminal- lovens foranstaltninger. Forslagsstilleren Hans Lynge gik ind for oprettelse af egentlige fængsler i Grønland og krævede iværksat en un- dersøgelse af kriminallovens virknin- ger. Han mente, at kriminallovens be- stemmelser ikke længere harmonerede med kravene i det nye Grønland. Det siges, at gamle hævdvundne grønlandske sædvaner ligger til grund for kriminallovens principper. Man har fulgt den grønlandske retsopfat- telse, da man udformede kriminallo- ven. Men er den egentlig i overens- stemmelse med denne retsopfattelse? Hans Egedes og Poul Egedes dag- bøger fra Grønland siger noget helt andet om den grønlandske retsopfat- telse Da de gamle grønlændere for al- vor fik kontakt med civilisationen, harmedes de i den grad over de så- kaldte civiliserede menneskers slette manerer, at en angakok foreslog Poul Egede, at man fra Grønland sendte en angakok til de hvides lande for at vise befolkningen dér, hvordan et menne- ske opfører sig De sidste 250 års kontakt med om- verdenen har forandret den oprinde- lige grønlandske retsopfattelse så me- get, at fædrene til kriminalloven god- tog den ændrede mentalitet som grøn- lændernes egen. Derved har de gjort Grønland en bjørnetjeneste. I kriminalloven er ordene straf og fængsel tabu. Lovovertrædelserne har taget et sådant omfang i de senere år, at politiet, der er stærkt underbeman- det, næppe har tid til at tage sig af brugstyverier, der ellers florerer slemt. Grønland er ikke noget reservat for en uddøende stamme, der skal beskyt- tes på alle tænkelige måder. Vi kan ikke længere tolerere, at farlige lov- overtrædere belønnes med en tvangs- uddannelse. Det virker demoralise- rende, når unge mordere behandles så godt, at de spiser i GTO’s kantine og køres til og fra, som Jørgen Olsen ud- taler? Når vi har bedt om den udvik- ling, der finder sted i Grønland, må vi også have rygrad nok til at indstille os på strengere straffe, der gælder i andre lande. I vore øjne er kriminalloven en di- skrimination. Dens bestemmelser har- monerer ikke længere med kravene i et moderne samfund. Vi har ikke spor krav på at blive behandlet mere skån- somt end andre mennesker. Derfor er det ikke forsvarligt at beholde krimi- nalloven længere. pinerdlungnermik inatsit amalo J. F. nunavtine pinerdlungnermik inatsit agssortussutaoxissox måna o- KatdlisaorKilerpoK. påsiniaivdlune nu- navtine angalaorsinardlune, erxartu- ssissoKarnikut ministere Axel Nielsen nalunaerpoK påsisimangnigtut xinuvi- giniarine pinerdlungnermik inatsisig- ssamut nutåmut nunavtine atugagssa- mut sujunersusiorxuvdlugit. erxartu- ssissoxarnikut ministere oKarpoK nu- navtine inoxatigingnex avdlångorsi- mangmat igdloxarfingne inoxatigit anguneKariartuinardlutik, tamåna pi- ssutigalugo pinerdlungnermik inatsi- sit mana atortussut nåmagkungnaer- simassut. igpagssåninax åma landsrådip o- Katdlisigå pinerdlungnermik inatsisip avdlångortineKarsinaunigssånik aper- Kut, Hans Lyngep tamatuminga suju- nersutexarneratigut. isumat tamatu- mane åssigingitdlat, ilaussortatdle ar- dlagdlit akuerssorpåt pinerdlugtut tu- ngaisigut årxigssussissarnerit suka- nganerulersineKarnigssåt. sujunersumik sarxumiussissup Hans Lyngep akuerssorpå nunavtine par- naerussivexalernigssax piumassaralu- gulo pinerdlungnermik inatsisip su- niutaisa misigssuivfigineKarnigssåt. Hans Lynge isumaxarpox pinerdlung- nermik inatsisip aulajangersagartai nunavtine nutåme piumassarissanut nalerxukungnaersimassut. OKartoKartarpoK pinerdlungnermik inatsisip najorxutagssaliornexarnera- ne tungaviginexarsimassut ilerxut ka- låtdlit Kangånitdle pugtåssait. erxar- tussinermik kalåtdlit påsingnigtarne- rat najorxutarinexarsimavorox piner- dlungnermik inatsit pilersineKarmat. taimaivingnerpale? Hans Egedep Poul Egedevdlo nu- navtinit uvdlorsiutait tamåna pivdlu- go avdlauvdluinartunik oxalugtuar- put. kalålitorxat sujuarsimassunit ti- kinexaramik, téuko sujuarsimassunik tainexartartut ilerxordlussusiat ima agtigissumik narrautigisimavåt, angå- kut ilåt Poul Egedemut ornigutdlune sujunersuisimavdlune nunavtiningånit angåkumik xavdlunåt nunånut aut- dlartitaussoKarnigssånik ilerxorigsår- nermik Kavdlunånik iliniartitsissug- ssamik. ukiut 250 avåmut atåssutexarnikut erKortumik iliornigssamik kalåtdlit påsingnigtarnerat ima avdlångorsima- tigaoK, erxarsartautsip avdlångorsi- manera kalålitorxat pigissarissåtut i- sumaKartineKarsimavdlune piner- dlungnermik inatsisit pilersitsissuinit, taimalo tåuko iluasårniaraluarnermit kukussinarsimavdlutik. pinerdlungnermik inatsit maligdlu- go oxautsit pitdlaut åma parnaeru- ssivik inimigisséuput. inatsisinik uni- orxutitsinerit ukiune kingugdlerne i- ma angnertusisimatigaut politit ami- galersimaxissut agdlåt pivfigssaxarfi- gerpiarungnaersimavdlugit tigdlingni- artarnerit angnikinerussut, måssa tai- måitoKaraluaKissoK. nunarput ingmikortitsivigtut inig- ssiåungilax inuiaKatigingnut nungu- lersunut, tamatigut igdlersortariaxar- tunut. nåmaginarsinaujungnaerpar- put inatsisinik uniuissut ulorianartut akilernexartarnigssåt pingitsailissu- mik iliniartitaunigssamik. ilerxor- dlungnigssamut kåmissårissuvox inu- artut inusugtut ima pitsautigissumik pinexåsagpata GTO-p nerissarfiane nerissardlutik sujumut utimutdlo bi- liunexartardlutik, sordlo Jørgen Olsen oxartOK. nunavtine ineriartorneK må- na atutoK nangminex xinutigisima- gavtigo åma tigusinaussariaxarpavut sukanganerussumik pitdlaissarnerit, nunane avdlane atortinexartut. isumarput maligdlugo pinerdlung- nermik inatsit kikunermik ingmikor- titsineruvoK. aulajangersagartai na- lerxukungnaersimåput inoxatigingne moderniussune piumassarissaussunut. piumassaringitdluinarparput avdlanit assagtussinerussumik pinexarnigssax. taimaingmat igdlersornexarsinaujung- naerpoK pinerdlungnermik inatsisip piginarnigsså. nangminerssornerunigssamik piumassax akuerssårneKartOK taimåitoK nåmaginartineKarane landshøvdinge taorserdlugo fuldmægtig oKalugsinautitaungmat Kalåtdlit-nunåta landsrådia åma kommunalbestyrelse il. il. pivdlugit inatsimut ministeriep migssiliusiåne a.vdlångutigssatut sujunersutit lands- rådip sarKumiussaisa amerdlanerssait Kalåtdlit-nunånut ministericKarfiup akuerssissutigisimavai. taimåitoK mi- nisteriep aulajangiusimavå landsrådi- me landshøvdingip OKalugsinautitau- nera tuniuneKarsindusassoK landshøv- dingeKarfingme sivnissussut ardlånut, tamatuma nagsataralugo, sordlo pi- ssariaKalersitdlugo landshøvdingeuar- fingme fuldmægtigit ardlåt landsrådi- me OKauseKarsinåusassoK. tamåna akerdliuvfiginexarérpoK u- pernagssaK atautsiminerme landsråd- ip sujunersumik oxaluseringningne- ranile. migssiliusiap avdlångortine- xarsimassup sarxumiunexarnerane ministeriep sujunersutå sujuligtaissup nåmaginångitsutut isumaxarfigå. landsrådip sujunersutigisimavå iluar- sartussinex Savalingmiune iluarsartu- ssinermut nalerxutox. Savalingmiune Rigsombudsmande, Kalåtdlit-nunåne landshøvdingip atorfianut nalerxutu- mik atorfilik, lagtingip atautsimine- rine ilausinautitauvox, kisiåne pingit- sorane ilaussugssautitaunane. rigsom- budsmande imalunit tåussuma kingo- rårtå kisime lagtingime oxalugsinau- titauvoK. Peter Heilmann, landsrådip udval- gianut inatsisigssamik oxaluseringnig- tunut ilaussortaussoK, oxalugpox, u- pernagssardle atautsiminerme aker- dliuvfigineKarérsimassoK fuldmæg- tigip kinaugaluartuvdlunit landsrådi- me oxalugsinautitaunigsså. landsråde xinuvigå aulajangiuterxuvdlugo lands- høvdinge kisime imalunit tåussuma pexånginerane agdlagfingme pissor- taussoK landsrådime oxalugsinauti- tåusassoK. Hans Lyngep kigsautigå ilångune- Karxuvdlugo aulajangersagax, tåssa landsrådip atautsiminerme landshøv- dinge xaerxunexarsinauvdlune sapi- ngisamik najuniartåsassox. kisalo Pe- ter Heilmannitut isumaxarpox oxa- lugsinautitaunex fuldmægtigimut tu- niunexarsinåungitsox. kisiåne ministeriep sujunersutånut Oluf Høegh nangfissutexångilax isu- maxarame tamåna atortinexarnermi- gut akuerinex ajornartunik kingune- xarnaviångitsox. tåssame landshøv- dingip åmalo agdlagfingme pissortau- ssup atautsikut atautsimlnerup nalå- ne autdlarsimanigssåt ilimanångilax, taima isumaxarpox, tamånalo suju- ligtaissup ilumornerarpå. matoritassumik atautsimilernigssaK inatsisigssatut migssiliumut avdlå- ngutigssatut sujunersutit avdlat mi- nisteriemit akuerinexarsimåput. mig- ssiliut maligdlugo landsrådip pigssar- siarissugssauvå atorfinigtitsinermut tungassune tamane ministeriep akuer- ssissutå. kisiåne landsrådip kigsautigå akigssautexarnermut atorfinigtitsiner- mutdlo tungassutigut inugtaussunut landsrådip atorfinigtitainut landsråde nangminex aulajangissugssaujumav- dlune. taimåitumik rådip sujunersuti- gå mingnerpåmik ima angnertutigi- ssumik oxartugssautitaujumavdlune sordlo Danmarkime amtskommunit suliagssane taimåitune oxartugssauti- tauneråtut, igdluatungåtigutdle xini- gagssaralugo ilerxorerxussap måna a- tortup avdlångortinerane atatlnarne- xarnigsså. ministeriep sujunersut ki- ngugdlex akuerisimavå. taimåtaox ministeriep akuerssissu- tigisimavå landsrådip nangminex au- lajangertåsagå oxaluserissagssat xa- xugo matorxassumik oxaluserinexar- tåsassut. perxautåne sujunersutigine- xartox nåpertordlugo ministerie per- xussisinauvox suliagssat ilait mator- xassumik atautsimlssutiginexarxuv- dlugit. landsrådip aulajangigainik lands- høvdingip erngerdlune ilisimatinexar- tarnigsså pivdlugo aulajangersagkame Aumarutigssat inuerutut ministeriep akuerssissutigisimavå o- xausex „erngerdlune" taorsernexåsa- ssox oxautsimik „sapingisamik piår- tumik“. inatsisigssatut sujunersume aulaja- ngersagausimassox landsrådip lands- kassep aningaussautai atortisinaugai ministerimit akuerssissutexarxårtina- go, imalunit landskassip aulajangersi- massumik pigissai sagdlunavérxusiu- tisavdlugit tunisinåusavdlugitdlunit imalunit pigissanik aulajangersima- ssunik pigssarsisinaunigsså pivdlugo, ministeriep pérnexartugssatut suju- nersutigisimavai danskit kommunisa inatsisåine avdlångortitsinigssap tu- ngånut, inatsisiliornerme tamatumane landsrådip aningaussanut tungassuti- gut iluarsartussisinaunera åma erxar- tornexartugssaungmat. landsrådip nalerxutingitsutut isu- maxarfigisimavå aningaussanut tu- ngassutigut tamatigut aulajanginiar- nerme ministeriep akuerssissutexar- xårtarnigsså. sujunersut oxaluserinexarpox ilagit pivdlugit inatsisigssap oxaluserine- xarneranut atatitdlugo, ilagit pivdlu- git inatsisigssap nutårtarinerungmago ilagingnut tungassutigut atautsimiti- tat (kirkenævn) pilersinexarnigssånik sujunersut, tåuko Kalåtdlit-nunåne ilagit oxartugssautitaisa xutdlersari- savdlugit Danmarkime biskorpexar- fingme oxartugssautitat åssigalugit o- xartugssåussusexåsavdlutik. måna ti- kitdlugo provste landshøvdingilo Ka- låtdlit-nunåne ilagingnik nåkutigdli- nerme xutdlersausimåput. kisalo inat- sisigssatut sujunersume ilagit sivni- ssue angnertunerussumik suniutexar- sinautitaulersimåput. sujuligtaissox navsuiaivox kungit pingasut uvdluata Kalåtdlit-nunåne nagdliututut atornexarnigssånut inat- simik avdlångortitsinigssax pissaria- xåsagunartox. nagdliutut pivdlugit i- natsime Kalåtdlit-nunånut atortine- xartumisaox kungit pingasut uvdluat tainexarsimångilax, Danmarkime nag- dliututut atornexångingmat. nagdliu- tut pivdlugit inatsisip 13. marts 1963 suliarinexarnerane sianiginexarsimå- ngilax Kalåtdlit-nunåt ingmikut nag- dliutoxartartox. kungit pingasut uvdluat, sisorarfik kungivdlo inuvia ukiox måna 1. ja- nuar autdlarnerfigalugo uvdlutut suli- ngivfigssatut atorungnaersinexarput Kalåtdlit-nunåne tjenestemandinut MAMARTAK'AOK' Sma pflrtugkat llulne mérxanut frlmærklnik navssågssaKarpos — EN NYDELSE og der er Indlagt frimærker til børnene 1 pakken TELEFONER CENTRAL 11116 - 5261 KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K kisalo ministerie oxausexarsimavox landsrådip sujunersutånut isumaxa- tauvdlune landsrådip sujuligtaissua torxardlugo tainexåsassox Grønlands- råde pivdlugo inatsime. landsrådip ag- dlagtoxarfiane pissortaussox Grøn- landsrådip ilaussortarisinaussåtut i- lautinexåsaox pexatigalugit departe- mentschef, landshøvdinge åmalo KGH-mut GTO-mutdlo direktøriu- ssut. kisalo inatsisigssatut sujunersumut migssiliume avdlångutigssatut mini- steriep akuerssissutigisimavå kom- munalbestyrelsimut ilaussortat amer- dlanerpauvfigssåt 9-nit 13-inut amer- dlisinexåsassox igdloxarfingne angne- russune udvalgit sulinerata angnertu- neruleriartuinarnera pissutigalugo. inatsisigssatut sujunersutip avdlå- ngortitap landsrådime oxaluserinexa- ratdlarnerata kingornatigut tamåna oxaluserissagssångortinexarpox ud- valgime ilaussortaxartume ukuninga: Peter Heilmann, Oluf Høegh, Erik Egede åma sujuligtaissox. atautsiml- tarnerne måkunane udvalge isuma- liutigssissugssauvox. sutdliviup maligtarissagssaliunera nå- pertordlugo. taimåitordle kungit pi- ngasut uvdluat GAS maligdlugo akig- ssarsiaxartune uvdlup agfå sulingiv- figssauvox. landsrådip ilaussortaisa ilaisa 12-it kungit pingasut uvdluata nagdliututut atatinarnexarnigsså akuerssissutigåt, taimåitordle isumaxatigissutiginexå- ngilax uvdlox tamåt imalunit uvdlup agfå sulingivfiussåsanersox. suliagssax oxaluserissagssångortine- xarpox ilagingnut inatsisigssax piv- dlugo udvalgimut, sujuligtaissup sa- niatigut udvalgime ilaussortåuput Ri- card Petersen, Alibak Josefsen åma Knud Kristiansen provste ilausinau- titauvdlune. 4W CHRYSLER ^ Outboard BÅDMOTORER fra 9,5 HK «M 108 HK All« Md vobust Ifoortmlrtlo«, moJsnii fonoalvnlng, lydsvog gng. 8yclsl»«svio« og ocigin«l« rotsfvdsis ovocolt.CliiyNsr • <bt STORE nssriw I wAboard blfci tMor. Chryslsr - ém rtowto 1MI igiilJ. > ARS QARANTI angaldlatii motoré 3,5 HK-mil 105 HK-nut tamarmik xajangnaitsumik su- liat, moderneussumik ilusigdlit, nipikitsumik ingerdlassut. pisia- rinexarsinaussut kingorårtigssa- vé åma sumilunit. Chrysler — outboard motorine ilisarnauti- vigssuax. Chrysler — 1966-ime nutårsiagssat angnerssåt. ukiune mardlungne Kularnavér- Kusigax Generalreprsssentant: SKANDINAVISK MOTOR CO. A/8 Østerbrogade 125 - Kbh. 0 kungit pingasut uvdluat Anda Nielsenip Ricard Petersenivdlo sujunersutat kungit pi- ngasut uvdluata nagdliututut Kalåtdlit-nunane atatinarneKar- nigssånik landsrådime isumaKatigineKartorujugssuvoK. K’exertarssuarme niuvertorusexar- fik Aumarutigssat 27. august inueru- tivigpox. inue tamarmik nugtersimå- put KGH-vdlo niorxutigssautai pér- nexardlutik. niuvertorusexarfiup inuerutincxar- nigsså ukiune ardlalingne piarérsar- nexarsimavox. tuberkulose akioniaidlugo sullnlartut tapersersukit ■jV ☆ ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland 11

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.