Atuagagdliutit - 15.09.1966, Blaðsíða 27

Afrikame nålagauvfik
tuluit sernigssugåt
kungitsuvfingortOK
kisiåne nangminerssuleraluarunilurrit Bechuanaland aningau-
ssatigut Sydafrikamut tungåssutekartuartugssauvoK
Afrikap kujatåtungåta KerKane nå-
lagauvfingnit KaKortumik amilingnit
nålagkersorneKartunit ungalusimav-
dlune nålagauvfik tuluit igdlersugåt
Bechuanaland ipoK. KaKortunik Ker-
nertunigdlo amigdlit åssigingisiniar-
dlugit nålagkersuinermut akerdliu-
ssunut KimåvfiussarpoK, taimåitordle
atavdluinardlune Sydafrikamut pisu-
mut, åmip Kalipautå pivdlugo åssigl-
ngisitsivdlune nålagkersuissut naju-
gavigssuånut.
Sydafrikap Rhodesiavdlo
akornåne
nålagauvfit sernigssugaussut Basu-
toland åma Swaziland peicatigalugit
Bechuanaland Den sydafrikanske re-
publikimut kigdleKarfenarpoK. kangi-
mut avangnamutdlo •— kangimut Rho-
desia ipoK, avangnamut kimutdlo
Sydvestafrikamut Sydafrikamit suju-
lerssorneKartumut. avangnamut ilåti-
gut kigdleKarfiata agtumavå Zambia,
Rhodesiap avangnamut sanilia.
nunap ilarujugssua inoKajuitsuvoK,
inuisalo amerdlanerssait inuput kuja-
tåtungåne kangiane igdloKarfit pi-
ngårnerssåta Garberones-ip erKåne.
nuna tamarmiuvdlune 700.000 kvad-
ratkilometeriuvoK, inuilo tamarmiuv-
dlutik 40.000-iuput, tåukunånga euro-
pamiut 4000-iuvdlutik.
Sydafrikamut atåssuteKarneK Be-
chuanalandimut pingårutilerujugssu-
vok. nunatamigut aningaussatigutdlo
Bechuanaland Sydafrikamut atåssu-
teKardluinartuvoK, tåssame Sydafri-
kap augtitagssarsiorfine angnertune
inuisa amerdlanerssait sulivfeKarmata.
nunanut avdlanut tuniniartagaisa
pingårnerssait, nerssutautit åmitdlo
pingårtumik Sydafrikamut Rhodesia-
mutdlo autdlartineKartarput amalume
nunanit tåukunånga niorKutigssanik
pissardlune.
inuiaKatigit akulerit
kigsautigigai
2. juni 1964 tuluit nålagkersuissuisa
akuerisimavåt ilåtigut nangminerssu-
lernigssamik nangminerssortungu-
vingnermik kinguneKartumik Bechua-
nalandip piumassarisså. ukiup Kerica
piarérsarérnerup kingorna nangmi-
nerssornigssamut nuna sujugdlerpå-
mik avdloriarpoK inatsissartugssanut
Kinersisitsigame.
1. marts ukioK kingugdleK Kinersi-
neKarpoK, ajugaorujugssuarputdlo
„Det demokratiske parti" B. D. P. su-
julerssorneKartut afrikamiut nuname
tåssane nålagkersuinikut suliaKarner-
mut pisinauvdluartutuånit Seretse
Khama-mit 44-nik ukiulingmit. B. D.
P. 28-nik ilaussortaKalerpoK, folke-
partiet (B. D. P.) pingasunik. B. D. P.-
partip partinit kiserdluinarme KaKor-
tumik amilingmik Kinigagssångortita-
icarpoK. tåssa B. Steinberg, amerdla-
nerpagssuarnit torKarneKarsimassoK,
Bechuanalandimilo europamiunit Ka-
Kortumik amilingnit 4000-init isuma-
KarfigineKartutuauvdlune Afrikame
nålagkersuinermik suliaKartutut sule-
Katigisinaussamigtut.
Kinigauniunerup nalåne Seretse
Khamap tapersersorsimavå éssigingit-
sunik åmimikut Kalipautigdlit akule-
rigdlutik inuiaKatigiunigssånik er-
Karsaut pigissaKarsinautitauneruvdlo
akornuserneKånginigsså, pingårtumik
europamiut nuname najugaKartut
pivdlugit. nauk åssigingitsunik åmi-
mikut Kalipautigdlit åssigingisineKar-
nigssåt pivdlugo ingerdlatsinermut
narrugingningnine OKautigisimagalu-
ardlugo aulajangiusimavå Bechuana-
landip aningaussarsiornikut Sydafrika
åtavigivdluinarå taimaingmatdlo nu-
na tåuna „ikingutingnersumik sanile-
rissariaKardlugo."
arnamik KaKortumik
amilingmik nulialik
tuluit nålagautitåta, Sir Peter Faw-
cus-ip martsip 3-åne Seretse Khama
ministerinut Kutdlersångortipå. tama-
tumunga peKatigititdlugo tikuarpai
ministerit Kutdlersåta tugdlerssortig-
sså ministeritdlo tatdlimat. ministerit
Kutdlersåt Khama atorfinigtineKar-
nerme kinguningua oKarpoK Sydafri-
kamik niuveKatigingningneK nangine-
KarumårtoK Bechuanalandimut tamå-
na iluaKutautitdlugo. kisiåne nålag-
kersuinermut tungassutigut kungit-
suvfik atåssuteKarfigiumångilå.
aKaguane Sydafrikame ministerit
Kutdlersåta, dr. Verwoerd-ip, oKauti-
gå Khamap Sydafrikamut tikerårnig-
ssånut inerterKut 1964-ime oktoberi-
me atorungnaersineKarsimassoK. ta-
måna påsineKartugssauvoK tungaviga-
lugo 1948-me Khama KimåssariaKar-
simangmat arnamik KaKortumik ami-
lingmik, Ruth Williams-imik, nuliar-
nine pissutigalugo. Bechuanaland
Botswanångorpat Khama kungitsuv-
fingme præsidentingortugssauvoK. i-
natsissartortåt ukiune tatdlimane a-
tassartugssatut KinerneKartartugssåu-
put. sujunigssame præsidentiussugssat
inatsissartunit KinerneKartåsåput.
nuname nagguveKatigit 8-ussut må-
na tikitdlugo inatsissartune høvdingi-
mingnit sivnissoKartarsimåput, kisiå-
ne inatsissartune nutåne nagguveKa-
tigit ingmikut sivnissoKartineKåså-
ngitdlat. tamånalo akerdlerissutauler-
sinauvoK nålagkersuineK akuerine-
Karnialisagpat, inatsissartunut ilau-
nigssamingnik høvdingit piumassaKa-
rérsimåput.
Grønlandsk
vejr er
GA-IOL
vejr
Del er i disse
mftneder, De mere
nd nogensinde har brug
(or en pakke Ga-Jol.
Den lindrer halsen
og giver omgående en
frisk og behagelig ånde
A S GALLE & JESSEN
Løv. til døt kgl. danxke huf
MILLIONER SULTER IKKE ...
kågtut millioniligpagssungitdlat
„Millioner af indere kommer ikke til at sulte i
år", erklærede Indiens fødevareminister Subra-
maniam i foråret. Han fandt det overflødigt at
konstatere, at millioner af indere ville sulte ihjel.
I tørkedistrikterne, hvor de livgivende floder er
førret ind og landsbyernes brønde ikke er andet
end mudderhuller, har menneskene kun få chan-
cer for at overleve. Menneskene på billedef, der
hviler i middagsheden, mens fermomeferef viser
45 grader i skyggen — der er ingen skygge, —
hører til de heldigere. De er beskæftiget ved et
offentligt nødhjælpsarbejde i delstaten Maha-
rashta og tjener ca. 1,50 kr. om dagen — nok
til et minimum af fødevarer.
„indiamiut millioniligpagssuit ukioK måna kång-
naviångitdlat," taima OKarpoK Indiap inussutig-
ssanut ministeria Subramaniam upernagssaK. på-
sittsavdlugo pissariaKartisimångilå indiamiut mil-
lioniligpagssuit kångnermit toKussugssaungmata.
panemexarfiussune kuit inunermut pissariaxar-
tut tigssorsimavfiåne nunaKartéricatdlo puilassu-
liaisa marugdlukujumångorfine inuit ikigtutnait
umasinåusagunarput. inuit åssiltssame takugssau-
ssut uvdlup Kerxata kiangnerane kiagsiut ala-
ngorme 45 gradinik kiagtitdlugo — alångorta-
xaranilume — xasuersårtut iluanårnerussunut
ilåuput. inuit ikiorniardlugit sulisitsinerme nåla-
gauvfit ingmikorfuisa ilåne Maharashfsame suli-
ssorinexarput uvdlormutdlo 1,50 kr. migssilior-
dlugo akigssarsissardlutik — inussutigssat iking-
nerpårtåinut nåmåinartumik.
nvnittMiiitltttf-1 a.
Vælg det driftssikre,
moderne køleskab
ATLAS CRYSTAL KING
Atlas garanterer kvaliteten, og
det betyder: brugsrigtig indret-
ning, driftssikker teknik, elegant
design. Crystal King rummer 170
liter og måler: højde 117 cm,
bredde 55 cm, dybde 54 cm.
Kineruk isumangnaifsoK
nigdlatSrtitsivik moderneussoK
ATLAS CRYSTAL KING
Atlas pitsauvdluinarssutsimut
KularnavérKutauvoK, imåipor-
dlo: iluarsartunera atorneKar-
nigssånut erKortoK, ingerdlanera
isumangnaifsoK, kussanartumik
ilusilik. Crystal King 170 literi-
nik imartussuseKarpoK ukulo
ugtutigalugit: portussusia 117
cm, silissusia 55 cm, itissusia 54
cm.

ER BEDRE!
JEG ER OGSÅ
GÅET OVER
TIL PRINCE
uvangåtaoK
PRIN CEtulerpunga
Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine.
afrundede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide fiberfilterj
der giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk . . .Filtercigaretten
med fuld tobakssmag.
ilumut, cigarettitordluartut Prince pujortagarilertarpåt mamardluarmat
Whitronimigdlo Kaugdloringmik pujua avKUSårtagaKarmat tupasungningne-
ranut cigarettivdlo mitdluarneranut akornutåungitsumik . . . cigarette
filterilik tupasungnitdluartOK.
LEVERANDØR TIL DET KEL. DANSKE HOF • ^
SKANDINAVISK TO BAKS KOM PAG NI
27