Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 15.09.1966, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 15.09.1966, Blaðsíða 7
udvidede differentiering af indhand- lingspriserne på skind. Formanden understregede, at der ikke er tale om en fond, der dækker hele Grønland. — Det er ikke en K- fond, ikke en prisudlignende kon- junkturfond, der skal holde priserne oppe i dårlige tider, vi taler om i dag, men lokale fonds til kommunerne f. eks. til køb af fryserier eller lignende, sagde han. Medlemmerne lra Scoresbysund og Angmagssalik støttede tanken om op- rettelse af fonds kommunevis. SKAL STATSTILSKUDDENE IND- SKRÆNKES ELLER AFVIKLES HELT! Erik Egede sagde bl. a., at fangerne havde lagt en hel masse penge i K- fonden og spurgte, om fangernes an- del i denne fond ikke kan komme fangerne til gode, selv om fonden er holdt op med at eksistere. Punktet blev fortsat om mandagen. Formanden spurgte, om landsrådet skal sætte en oplysningskampagne i gang for at vise fangerne, hvordan man bedst kan udnytte pengene fra investeringsfonds. Plan mente, at sta- tens tilskud til våben og ammunition efterhånden må indskrænkes eller af- vikles helt. — En ophævelse vil ram- me hårdt, men den vil ramme fanger- ne mindre, fordi de får større ind- komster end før, sagde formanden bl. a. og fortsatte: — En forbavsende stor del af tilskuddene til våben og ammu- nition falder i fiskeri-områderne, Sukkertoppen har f. eks. fået den største del. Det kan ikke bevises, men man antager, at en meget stor del af skydevåben bliver udført fra Grøn- land. Jørgen Olsen undrede sig ikke over, at tilskuddene til byerne i åbent- vands-området er størst, fordi man her går på jagt hele året rundt. Han mindede om, at landsrådet for flere år siden havde ønsket om at få ind- fort jagttegn for at begrænse ikke- fastboendes indkøb af våben og am- munition. Men dette forslag er indtil nu blevet syltet som så meget andet, mente han. — Jeg er imod afskaffel- sen af statens tilskud, fordi afskaf- felsen vil resultere i en meget stor prisstigning på grønlandsk proviant, sagde han. GRØNLANDSK PROVIANT, DYRERE NÅR TILSKUDDENE BORTFALDER Anthon Petersen understregede, at grønlandsk proviant allerede er så dyr i dag, at ældre folk og familier uden forsørgere ikke længere har råd til at købe dem. Når tilskuddene fal- der bort, vil de blive endnu dyrere. Han mente, at bidragene til investe- ringsfonds må trækkes fra, inden bo- nus-pengene bliver udbetalt, fordi det er meget vanskeligt at få folk til at betale en del af pengebeløb, som de allerede har modtaget. Peter Heilmann understregede, at jagt og fangst havde været hoveder- hverv heroppe siden omkring 1850. Han undrede sig ikke over, at det havde været nødvendigt med tilskud indtil nu, når man tænker på, at fan- gerne havde haft meget dårlige vilkår før. Nu er fiskeriet blevet hoveder- hverv, og under den store ophjælp- ning af dette erhverv, må man være tilbageholdende med at bevare tilskud til ikke allernødvendigste varer. — Vi har ikke syltet forslaget om jagt- tegn, og vi har ikke opgivet det, men den slags forslag er meget vanskelige at føre ud i livet, fordi man kan få bekendte og andre til at købe jagt- våben og ammunition, sagde han bl. a. Knud Kristiansen støttede tanken om oplysningsarbejdet blandt fanger- ne og mente, at man evt. kunne bede handelscheferne om at trække en vis procent af bonus-pengene, inden de bliver udbetalt, til investeringsfonds. Hvis der er muligheder for at bevare tilskuddene til egentlige fangere, ville han gerne støtte forslaget om indfø- relse af jagttegn. Anda Nielsen mente, at ophjælp- ning af fangererhvervet var gået til- bage til fordel for fiskerierhvervet. — Foreningstilskud en sovepude? Ønske om klar besked om tilskudsmulighederne. Et forslag fra Erik Egede om låne- og tilskudsmuligheder for foreninger fik en blandet modtagelse i landsrå- det og blev henvist til budgetudvalget og udvalget for økonomisk planlæg- ning. Erik Egede ønskede øgede mulig- heder for foreningerne for at opnå tilskud, når de havde rejst en egen- kapital. I det mindste skulle forenin- gerne have klar orientering om de muligheder, der findes i dag for at opnå tilskud og evt. lån. Formanden gjorde opmærksom på, at en række landsforeninger, nemlig Grønlands Idrætsforbund, Foreningen „Kalåtdlit“, Grønlands Spejderråd og Blå Kors, får landskassetilskud, og at der iøvrigt i reglen gives statstilskud under forudsætning af et tilskud fra landskassen. Oluf Høegh mente, at i betragtning af, at landsrådet under sine bestræ- belser for at fremme oplysningsvirk- somheden gang på gang opfordrede lokalforeningerne til at gøre en ind- sats, burde man støtte Erik Egedes forslag. Peter Heilmann betragtede forslaget som overflødigt, da der iføl- ge formandens oplysninger allerede fandtes tilfredsstillende tilskudsmu- ligheder. Erik Egede replicerede, at de fleste tilskud blev ydet til større foreninger, hvilket ikke løste de små foreningers problemer. Jørgen Olsen var bange for, at øge- de muligheder for tilskud ville svæk- ke foreningernes initiativ og afholde dem fra selv at gøre en indsats for at løse problemerne. I tilfælde af større vanskeligheder skulle forenin- gerne dog kunne henvende sig til landsrådet med anmodning om støtte, hvorefter der kunne tages stilling til hver enkelt ansøgning. Erik Egede fremhævede, at han ab- solut ikke ønskede foreningerne for- kælet. Men de skulle styrkes i deres arbejde. Den nylige debat om anlæg af fodboldbaner havde efter hans me- ning vist, at selv større foreninger ikke magtede visse opgaver uden hjælp udefra. Og under alle omstæn- digheder burde foreningerne have op- lysning om mulighederne for at opnå tilskud. Formanden mente, at regler om for- eningstilskud kunne indbygges i lo- ven om ungdomsklubber, hvilket ville lægge tilskudsordningen i faste ram- mer. Iøvrigt blev udtalelserne taget til efterretning og forslaget henvist til budgetudvalget og udvalget for øko- nomisk planlægning. Der er et Hellesens batteri Dl ethvert fbimål - og hvert eneste Hellesens batteri betyder TIGERSTYRKE - til transistorradioer, belysning, blitz, legetøj, motordrevne filmkameraer og meget andet. Fra Pol til Pol har man tillid til develkendte Hellesens batterier med den Handelen har benyttet overskuddet af skindsalget i sin drift før i tiden, og det vil være underligt, hvis fangerne ene og alene skal oprette investerings- fonds, fordi fiskere og fangere er med- lemmer af en sammenslutning, sagde han bl. a. BØRNEINSTITUTIONS-MANGELEN NØDVENDIGGØR STATSTILSKUD Jørgen Poulsen mente ikke, at man skal afskaffe tilskud, sålænge leveomkostninger er så høje i Grønland. Husbyggeriet er f. eks. tre gange så dyrt som i Danmark. Andre erhvervsgrene får større og større statstilskud, og jægere, der ikke får ret meget udbytte, må ikke miste tilskuddene. Jørgen Olsen understregede, at der må indføres rationering i rejefiskeriet, den eneste form for vinterfiskeri, man har i Holsteinsborg, på grund af ar- bejdskraftmangel. Der findes ganske vist en slags vuggestue i byen, men den er kun åben om sommeren. Når mødre med mindre børn udebliver fra arbejdet, fordi de ikke kan få passet deres børn, må rejekutterne kun lan- de 500 kg rejer om dagen een å to gange om ugen — og højst tre gange. Et sådant fiskeri er ikke rentabelt, og sålænge staten ikke har sørget for anskaffelse af nødvendige vuggestuer og børnehaver, må staten bevare sine eksisterende tilskud. Repræsentanter- ne for husmoderforeningerne klagede i sommer over den altfor hurtige pris- stigning af grønlandsk proviant og havde udtrykt ønsker om, at lands- rådet forsøgte at bremse prisstignin- gerne. Lars Ostermann sagde, at man end- nu ikke havde kendskab til KGH.s nye klassificeringssystem for sæl- skind, og sålænge man ikke havde fået konkrete oplysninger, skulle man være varsom, mente han og nævnte, at en lille prisstigning på ammunition i foråret allerede var meget mærkbar. Personligt mente han, at der måtte ske en gradvis nedsættelse af tilskud- dene. — Ved oprettelse af investe- ringsfonds må vi støtte KGH.s tilbud om, at KGH ordner sagen, inden bo- nus-pengene sendes til Grønland, sag- de han. Alibak Josefsen fremhævede bl. a., at prisstigningerne på grønlandsk proviant har indflydelse på pristals- reguleringen. Priserne på grønlandsk proviant og dermed også pristallet vil stige endnu hurtigere, hvis tilskudde- ne på skydevåben og ammunition bortfalder, sagde han og støttede for- slaget om indførelse af jagttegn. Endnu flere medlemmer havde or- det og støttede tanken om at bevare statstilskuddene — eller afvikle dem gradvis, hvis man ikke kan beholde dem. Et tre-mands-udvalg blev nedsat til at formulere landsrådets udtalelse. Jubilerende syersker merssortartut na^dliutorsiortut Tre kvinder fra Godthåb, Bolethe Holm, Ciga Heilmann og Hansine Niel- sen syr fine skindfing for „Grønlandsk Kirkesag". Tingene bliver solgf på den årlige basar, som „Grønlandsk Kirkesag" afholder i København, og de indkomne midler bruges til for- skellige velgørende formål i Grøn- land. Det er fi år siden, de fre kvinder begyndte at sy for „Grønlandsk Kir- kesag " og her ses de med deres smukke skindpuder. arnat nungmiut pingasuf, Bolethe Holm, Ciga Heilmann åma Hansine Nielsen amernik kussanavigsunik mer- ssortarput „Grønlandsk Kirkesag" su- lissutdlugo. suliait tamåko niorKutigi- neKarfarpuf „Grønlandsk Kirkesag"ip ukiumortumik Københavnime basare- Karfarnerane, aningaussatdlo isertine- Karfut atorneKarfardlutik nunavtine ikiuiniarnernut åssigTngitsunut. måna ukiut Kulit Kångiuput arnat tåuko pingasuf „Grønlandsk Kirke- sag" sulfssufalermassuk, månilo assi- lineKarsiméput merssugkatik kussa- nartut takutikait. TAGE SCHOUBOEA/s ELEKTROTEKNISKE ARTIKLER OG VÆRKTØJ FOR HANDEL OG INDUSTRI elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvemermut sanaortorner- mutdlo tungassut. SKYTTEGADE 7 . KØBENHAVN N . TELEFON (01) 39 25 00 DAN-NORMO semi DIESEL leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som ftinitineKarsinauvoK moforitul 80-nlk, 120-nik, 140-nlk, 2, 3 eller 4- cylinder motorer. 210-nlk 280-nlgdlo hk-xartltdlugo, 2-nlk, 3-nlk ImalQntt 4-nlk cyllnderiligfut. DAN-NORMO Større KRAFT på mindre PLADS DAN-NORMO nukik angnerussoK inigssame ming- nerussume DAN-NORMO Lettere BETJENING bedre ØKONOMI DAN-NORMO suliarinerat OKi'nerussoK sipårnarne- russoK DAN-NORMO har hydraulisk omstyring og kobling DAN-NORMO hydrauliskimik nikftauteisarpoK kob- lingeKardlunilo DAN-NORMO har fuldautomatisk regulering af indsprojtningsspidserne. DAN-NORMO Kitserartue automatiskimik Kitserar- tarput. Vælg DAN-NORMO fil den nye båd. Kineruk DAN NORMO pujorfuléricamut nufåmut. A/s Motorfabriken DAN Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.