Atuagagdliutit - 15.09.1966, Side 7

udvidede differentiering af indhand-
lingspriserne på skind.
Formanden understregede, at der
ikke er tale om en fond, der dækker
hele Grønland. — Det er ikke en K-
fond, ikke en prisudlignende kon-
junkturfond, der skal holde priserne
oppe i dårlige tider, vi taler om i dag,
men lokale fonds til kommunerne f.
eks. til køb af fryserier eller lignende,
sagde han.
Medlemmerne lra Scoresbysund og
Angmagssalik støttede tanken om op-
rettelse af fonds kommunevis.
SKAL STATSTILSKUDDENE IND-
SKRÆNKES ELLER AFVIKLES HELT!
Erik Egede sagde bl. a., at fangerne
havde lagt en hel masse penge i K-
fonden og spurgte, om fangernes an-
del i denne fond ikke kan komme
fangerne til gode, selv om fonden er
holdt op med at eksistere.
Punktet blev fortsat om mandagen.
Formanden spurgte, om landsrådet
skal sætte en oplysningskampagne i
gang for at vise fangerne, hvordan
man bedst kan udnytte pengene fra
investeringsfonds. Plan mente, at sta-
tens tilskud til våben og ammunition
efterhånden må indskrænkes eller af-
vikles helt. — En ophævelse vil ram-
me hårdt, men den vil ramme fanger-
ne mindre, fordi de får større ind-
komster end før, sagde formanden bl.
a. og fortsatte: — En forbavsende stor
del af tilskuddene til våben og ammu-
nition falder i fiskeri-områderne,
Sukkertoppen har f. eks. fået den
største del. Det kan ikke bevises, men
man antager, at en meget stor del af
skydevåben bliver udført fra Grøn-
land.
Jørgen Olsen undrede sig ikke over,
at tilskuddene til byerne i åbent-
vands-området er størst, fordi man
her går på jagt hele året rundt. Han
mindede om, at landsrådet for flere
år siden havde ønsket om at få ind-
fort jagttegn for at begrænse ikke-
fastboendes indkøb af våben og am-
munition. Men dette forslag er indtil
nu blevet syltet som så meget andet,
mente han. — Jeg er imod afskaffel-
sen af statens tilskud, fordi afskaf-
felsen vil resultere i en meget stor
prisstigning på grønlandsk proviant,
sagde han.
GRØNLANDSK PROVIANT, DYRERE
NÅR TILSKUDDENE BORTFALDER
Anthon Petersen understregede, at
grønlandsk proviant allerede er så
dyr i dag, at ældre folk og familier
uden forsørgere ikke længere har råd
til at købe dem. Når tilskuddene fal-
der bort, vil de blive endnu dyrere.
Han mente, at bidragene til investe-
ringsfonds må trækkes fra, inden bo-
nus-pengene bliver udbetalt, fordi det
er meget vanskeligt at få folk til at
betale en del af pengebeløb, som de
allerede har modtaget.
Peter Heilmann understregede, at
jagt og fangst havde været hoveder-
hverv heroppe siden omkring 1850.
Han undrede sig ikke over, at det
havde været nødvendigt med tilskud
indtil nu, når man tænker på, at fan-
gerne havde haft meget dårlige vilkår
før. Nu er fiskeriet blevet hoveder-
hverv, og under den store ophjælp-
ning af dette erhverv, må man være
tilbageholdende med at bevare tilskud
til ikke allernødvendigste varer. —
Vi har ikke syltet forslaget om jagt-
tegn, og vi har ikke opgivet det, men
den slags forslag er meget vanskelige
at føre ud i livet, fordi man kan få
bekendte og andre til at købe jagt-
våben og ammunition, sagde han bl. a.
Knud Kristiansen støttede tanken
om oplysningsarbejdet blandt fanger-
ne og mente, at man evt. kunne bede
handelscheferne om at trække en vis
procent af bonus-pengene, inden de
bliver udbetalt, til investeringsfonds.
Hvis der er muligheder for at bevare
tilskuddene til egentlige fangere, ville
han gerne støtte forslaget om indfø-
relse af jagttegn.
Anda Nielsen mente, at ophjælp-
ning af fangererhvervet var gået til-
bage til fordel for fiskerierhvervet. —
Foreningstilskud en sovepude?
Ønske om klar besked om tilskudsmulighederne.
Et forslag fra Erik Egede om låne-
og tilskudsmuligheder for foreninger
fik en blandet modtagelse i landsrå-
det og blev henvist til budgetudvalget
og udvalget for økonomisk planlæg-
ning.
Erik Egede ønskede øgede mulig-
heder for foreningerne for at opnå
tilskud, når de havde rejst en egen-
kapital. I det mindste skulle forenin-
gerne have klar orientering om de
muligheder, der findes i dag for at
opnå tilskud og evt. lån.
Formanden gjorde opmærksom på,
at en række landsforeninger, nemlig
Grønlands Idrætsforbund, Foreningen
„Kalåtdlit“, Grønlands Spejderråd og
Blå Kors, får landskassetilskud, og at
der iøvrigt i reglen gives statstilskud
under forudsætning af et tilskud fra
landskassen.
Oluf Høegh mente, at i betragtning
af, at landsrådet under sine bestræ-
belser for at fremme oplysningsvirk-
somheden gang på gang opfordrede
lokalforeningerne til at gøre en ind-
sats, burde man støtte Erik Egedes
forslag. Peter Heilmann betragtede
forslaget som overflødigt, da der iføl-
ge formandens oplysninger allerede
fandtes tilfredsstillende tilskudsmu-
ligheder. Erik Egede replicerede, at
de fleste tilskud blev ydet til større
foreninger, hvilket ikke løste de små
foreningers problemer.
Jørgen Olsen var bange for, at øge-
de muligheder for tilskud ville svæk-
ke foreningernes initiativ og afholde
dem fra selv at gøre en indsats for
at løse problemerne. I tilfælde af
større vanskeligheder skulle forenin-
gerne dog kunne henvende sig til
landsrådet med anmodning om støtte,
hvorefter der kunne tages stilling til
hver enkelt ansøgning.
Erik Egede fremhævede, at han ab-
solut ikke ønskede foreningerne for-
kælet. Men de skulle styrkes i deres
arbejde. Den nylige debat om anlæg
af fodboldbaner havde efter hans me-
ning vist, at selv større foreninger
ikke magtede visse opgaver uden
hjælp udefra. Og under alle omstæn-
digheder burde foreningerne have op-
lysning om mulighederne for at opnå
tilskud.
Formanden mente, at regler om for-
eningstilskud kunne indbygges i lo-
ven om ungdomsklubber, hvilket ville
lægge tilskudsordningen i faste ram-
mer.
Iøvrigt blev udtalelserne taget til
efterretning og forslaget henvist til
budgetudvalget og udvalget for øko-
nomisk planlægning.
Der er et Hellesens
batteri Dl ethvert fbimål
- og hvert eneste Hellesens batteri betyder
TIGERSTYRKE - til transistorradioer,
belysning, blitz, legetøj, motordrevne
filmkameraer og meget andet.
Fra Pol til Pol har man tillid til develkendte
Hellesens batterier med den
Handelen har benyttet overskuddet af
skindsalget i sin drift før i tiden, og
det vil være underligt, hvis fangerne
ene og alene skal oprette investerings-
fonds, fordi fiskere og fangere er med-
lemmer af en sammenslutning, sagde
han bl. a.
BØRNEINSTITUTIONS-MANGELEN
NØDVENDIGGØR STATSTILSKUD
Jørgen Poulsen mente ikke, at
man skal afskaffe tilskud, sålænge
leveomkostninger er så høje i
Grønland. Husbyggeriet er f. eks.
tre gange så dyrt som i Danmark.
Andre erhvervsgrene får større og
større statstilskud, og jægere, der
ikke får ret meget udbytte, må
ikke miste tilskuddene.
Jørgen Olsen understregede, at der
må indføres rationering i rejefiskeriet,
den eneste form for vinterfiskeri, man
har i Holsteinsborg, på grund af ar-
bejdskraftmangel. Der findes ganske
vist en slags vuggestue i byen, men
den er kun åben om sommeren. Når
mødre med mindre børn udebliver fra
arbejdet, fordi de ikke kan få passet
deres børn, må rejekutterne kun lan-
de 500 kg rejer om dagen een å to
gange om ugen — og højst tre gange.
Et sådant fiskeri er ikke rentabelt, og
sålænge staten ikke har sørget for
anskaffelse af nødvendige vuggestuer
og børnehaver, må staten bevare sine
eksisterende tilskud. Repræsentanter-
ne for husmoderforeningerne klagede
i sommer over den altfor hurtige pris-
stigning af grønlandsk proviant og
havde udtrykt ønsker om, at lands-
rådet forsøgte at bremse prisstignin-
gerne.
Lars Ostermann sagde, at man end-
nu ikke havde kendskab til KGH.s
nye klassificeringssystem for sæl-
skind, og sålænge man ikke havde
fået konkrete oplysninger, skulle man
være varsom, mente han og nævnte,
at en lille prisstigning på ammunition
i foråret allerede var meget mærkbar.
Personligt mente han, at der måtte
ske en gradvis nedsættelse af tilskud-
dene. — Ved oprettelse af investe-
ringsfonds må vi støtte KGH.s tilbud
om, at KGH ordner sagen, inden bo-
nus-pengene sendes til Grønland, sag-
de han.
Alibak Josefsen fremhævede bl. a.,
at prisstigningerne på grønlandsk
proviant har indflydelse på pristals-
reguleringen. Priserne på grønlandsk
proviant og dermed også pristallet vil
stige endnu hurtigere, hvis tilskudde-
ne på skydevåben og ammunition
bortfalder, sagde han og støttede for-
slaget om indførelse af jagttegn.
Endnu flere medlemmer havde or-
det og støttede tanken om at bevare
statstilskuddene — eller afvikle dem
gradvis, hvis man ikke kan beholde
dem.
Et tre-mands-udvalg blev nedsat til
at formulere landsrådets udtalelse.
Jubilerende syersker
merssortartut na^dliutorsiortut
Tre kvinder fra Godthåb, Bolethe
Holm, Ciga Heilmann og Hansine Niel-
sen syr fine skindfing for „Grønlandsk
Kirkesag". Tingene bliver solgf på
den årlige basar, som „Grønlandsk
Kirkesag" afholder i København, og
de indkomne midler bruges til for-
skellige velgørende formål i Grøn-
land.
Det er fi år siden, de fre kvinder
begyndte at sy for „Grønlandsk Kir-
kesag " og her ses de med deres
smukke skindpuder.
arnat nungmiut pingasuf, Bolethe
Holm, Ciga Heilmann åma Hansine
Nielsen amernik kussanavigsunik mer-
ssortarput „Grønlandsk Kirkesag" su-
lissutdlugo. suliait tamåko niorKutigi-
neKarfarpuf „Grønlandsk Kirkesag"ip
ukiumortumik Københavnime basare-
Karfarnerane, aningaussatdlo isertine-
Karfut atorneKarfardlutik nunavtine
ikiuiniarnernut åssigTngitsunut.
måna ukiut Kulit Kångiuput arnat
tåuko pingasuf „Grønlandsk Kirke-
sag" sulfssufalermassuk, månilo assi-
lineKarsiméput merssugkatik kussa-
nartut takutikait.
TAGE SCHOUBOEA/s
ELEKTROTEKNISKE ARTIKLER OG VÆRKTØJ
FOR HANDEL OG INDUSTRI
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvemermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
SKYTTEGADE 7 . KØBENHAVN N . TELEFON (01) 39 25 00
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som ftinitineKarsinauvoK moforitul 80-nlk, 120-nik, 140-nlk,
2, 3 eller 4- cylinder motorer. 210-nlk 280-nlgdlo hk-xartltdlugo, 2-nlk, 3-nlk ImalQntt
4-nlk cyllnderiligfut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKi'nerussoK sipårnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikftauteisarpoK kob-
lingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprojtningsspidserne.
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik Kitserar-
tarput.
Vælg DAN-NORMO fil den nye båd.
Kineruk DAN NORMO pujorfuléricamut nufåmut.
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
7