Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 15.09.1966, Page 27

Atuagagdliutit - 15.09.1966, Page 27
Afrikame nålagauvfik tuluit sernigssugåt kungitsuvfingortOK kisiåne nangminerssuleraluarunilurrit Bechuanaland aningau- ssatigut Sydafrikamut tungåssutekartuartugssauvoK Afrikap kujatåtungåta KerKane nå- lagauvfingnit KaKortumik amilingnit nålagkersorneKartunit ungalusimav- dlune nålagauvfik tuluit igdlersugåt Bechuanaland ipoK. KaKortunik Ker- nertunigdlo amigdlit åssigingisiniar- dlugit nålagkersuinermut akerdliu- ssunut KimåvfiussarpoK, taimåitordle atavdluinardlune Sydafrikamut pisu- mut, åmip Kalipautå pivdlugo åssigl- ngisitsivdlune nålagkersuissut naju- gavigssuånut. Sydafrikap Rhodesiavdlo akornåne nålagauvfit sernigssugaussut Basu- toland åma Swaziland peicatigalugit Bechuanaland Den sydafrikanske re- publikimut kigdleKarfenarpoK. kangi- mut avangnamutdlo •— kangimut Rho- desia ipoK, avangnamut kimutdlo Sydvestafrikamut Sydafrikamit suju- lerssorneKartumut. avangnamut ilåti- gut kigdleKarfiata agtumavå Zambia, Rhodesiap avangnamut sanilia. nunap ilarujugssua inoKajuitsuvoK, inuisalo amerdlanerssait inuput kuja- tåtungåne kangiane igdloKarfit pi- ngårnerssåta Garberones-ip erKåne. nuna tamarmiuvdlune 700.000 kvad- ratkilometeriuvoK, inuilo tamarmiuv- dlutik 40.000-iuput, tåukunånga euro- pamiut 4000-iuvdlutik. Sydafrikamut atåssuteKarneK Be- chuanalandimut pingårutilerujugssu- vok. nunatamigut aningaussatigutdlo Bechuanaland Sydafrikamut atåssu- teKardluinartuvoK, tåssame Sydafri- kap augtitagssarsiorfine angnertune inuisa amerdlanerssait sulivfeKarmata. nunanut avdlanut tuniniartagaisa pingårnerssait, nerssutautit åmitdlo pingårtumik Sydafrikamut Rhodesia- mutdlo autdlartineKartarput amalume nunanit tåukunånga niorKutigssanik pissardlune. inuiaKatigit akulerit kigsautigigai 2. juni 1964 tuluit nålagkersuissuisa akuerisimavåt ilåtigut nangminerssu- lernigssamik nangminerssortungu- vingnermik kinguneKartumik Bechua- nalandip piumassarisså. ukiup Kerica piarérsarérnerup kingorna nangmi- nerssornigssamut nuna sujugdlerpå- mik avdloriarpoK inatsissartugssanut Kinersisitsigame. 1. marts ukioK kingugdleK Kinersi- neKarpoK, ajugaorujugssuarputdlo „Det demokratiske parti" B. D. P. su- julerssorneKartut afrikamiut nuname tåssane nålagkersuinikut suliaKarner- mut pisinauvdluartutuånit Seretse Khama-mit 44-nik ukiulingmit. B. D. P. 28-nik ilaussortaKalerpoK, folke- partiet (B. D. P.) pingasunik. B. D. P.- partip partinit kiserdluinarme KaKor- tumik amilingmik Kinigagssångortita- icarpoK. tåssa B. Steinberg, amerdla- nerpagssuarnit torKarneKarsimassoK, Bechuanalandimilo europamiunit Ka- Kortumik amilingnit 4000-init isuma- KarfigineKartutuauvdlune Afrikame nålagkersuinermik suliaKartutut sule- Katigisinaussamigtut. Kinigauniunerup nalåne Seretse Khamap tapersersorsimavå éssigingit- sunik åmimikut Kalipautigdlit akule- rigdlutik inuiaKatigiunigssånik er- Karsaut pigissaKarsinautitauneruvdlo akornuserneKånginigsså, pingårtumik europamiut nuname najugaKartut pivdlugit. nauk åssigingitsunik åmi- mikut Kalipautigdlit åssigingisineKar- nigssåt pivdlugo ingerdlatsinermut narrugingningnine OKautigisimagalu- ardlugo aulajangiusimavå Bechuana- landip aningaussarsiornikut Sydafrika åtavigivdluinarå taimaingmatdlo nu- na tåuna „ikingutingnersumik sanile- rissariaKardlugo." arnamik KaKortumik amilingmik nulialik tuluit nålagautitåta, Sir Peter Faw- cus-ip martsip 3-åne Seretse Khama ministerinut Kutdlersångortipå. tama- tumunga peKatigititdlugo tikuarpai ministerit Kutdlersåta tugdlerssortig- sså ministeritdlo tatdlimat. ministerit Kutdlersåt Khama atorfinigtineKar- nerme kinguningua oKarpoK Sydafri- kamik niuveKatigingningneK nangine- KarumårtoK Bechuanalandimut tamå- na iluaKutautitdlugo. kisiåne nålag- kersuinermut tungassutigut kungit- suvfik atåssuteKarfigiumångilå. aKaguane Sydafrikame ministerit Kutdlersåta, dr. Verwoerd-ip, oKauti- gå Khamap Sydafrikamut tikerårnig- ssånut inerterKut 1964-ime oktoberi- me atorungnaersineKarsimassoK. ta- måna påsineKartugssauvoK tungaviga- lugo 1948-me Khama KimåssariaKar- simangmat arnamik KaKortumik ami- lingmik, Ruth Williams-imik, nuliar- nine pissutigalugo. Bechuanaland Botswanångorpat Khama kungitsuv- fingme præsidentingortugssauvoK. i- natsissartortåt ukiune tatdlimane a- tassartugssatut KinerneKartartugssåu- put. sujunigssame præsidentiussugssat inatsissartunit KinerneKartåsåput. nuname nagguveKatigit 8-ussut må- na tikitdlugo inatsissartune høvdingi- mingnit sivnissoKartarsimåput, kisiå- ne inatsissartune nutåne nagguveKa- tigit ingmikut sivnissoKartineKåså- ngitdlat. tamånalo akerdlerissutauler- sinauvoK nålagkersuineK akuerine- Karnialisagpat, inatsissartunut ilau- nigssamingnik høvdingit piumassaKa- rérsimåput. Grønlandsk vejr er GA-IOL vejr Del er i disse mftneder, De mere nd nogensinde har brug (or en pakke Ga-Jol. Den lindrer halsen og giver omgående en frisk og behagelig ånde A S GALLE & JESSEN Løv. til døt kgl. danxke huf MILLIONER SULTER IKKE ... kågtut millioniligpagssungitdlat „Millioner af indere kommer ikke til at sulte i år", erklærede Indiens fødevareminister Subra- maniam i foråret. Han fandt det overflødigt at konstatere, at millioner af indere ville sulte ihjel. I tørkedistrikterne, hvor de livgivende floder er førret ind og landsbyernes brønde ikke er andet end mudderhuller, har menneskene kun få chan- cer for at overleve. Menneskene på billedef, der hviler i middagsheden, mens fermomeferef viser 45 grader i skyggen — der er ingen skygge, — hører til de heldigere. De er beskæftiget ved et offentligt nødhjælpsarbejde i delstaten Maha- rashta og tjener ca. 1,50 kr. om dagen — nok til et minimum af fødevarer. „indiamiut millioniligpagssuit ukioK måna kång- naviångitdlat," taima OKarpoK Indiap inussutig- ssanut ministeria Subramaniam upernagssaK. på- sittsavdlugo pissariaKartisimångilå indiamiut mil- lioniligpagssuit kångnermit toKussugssaungmata. panemexarfiussune kuit inunermut pissariaxar- tut tigssorsimavfiåne nunaKartéricatdlo puilassu- liaisa marugdlukujumångorfine inuit ikigtutnait umasinåusagunarput. inuit åssiltssame takugssau- ssut uvdlup Kerxata kiangnerane kiagsiut ala- ngorme 45 gradinik kiagtitdlugo — alångorta- xaranilume — xasuersårtut iluanårnerussunut ilåuput. inuit ikiorniardlugit sulisitsinerme nåla- gauvfit ingmikorfuisa ilåne Maharashfsame suli- ssorinexarput uvdlormutdlo 1,50 kr. migssilior- dlugo akigssarsissardlutik — inussutigssat iking- nerpårtåinut nåmåinartumik. nvnittMiiitltttf-1 a. Vælg det driftssikre, moderne køleskab ATLAS CRYSTAL KING Atlas garanterer kvaliteten, og det betyder: brugsrigtig indret- ning, driftssikker teknik, elegant design. Crystal King rummer 170 liter og måler: højde 117 cm, bredde 55 cm, dybde 54 cm. Kineruk isumangnaifsoK nigdlatSrtitsivik moderneussoK ATLAS CRYSTAL KING Atlas pitsauvdluinarssutsimut KularnavérKutauvoK, imåipor- dlo: iluarsartunera atorneKar- nigssånut erKortoK, ingerdlanera isumangnaifsoK, kussanartumik ilusilik. Crystal King 170 literi- nik imartussuseKarpoK ukulo ugtutigalugit: portussusia 117 cm, silissusia 55 cm, itissusia 54 cm. ER BEDRE! JEG ER OGSÅ GÅET OVER TIL PRINCE uvangåtaoK PRIN CEtulerpunga Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine. afrundede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide fiberfilterj der giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk . . .Filtercigaretten med fuld tobakssmag. ilumut, cigarettitordluartut Prince pujortagarilertarpåt mamardluarmat Whitronimigdlo Kaugdloringmik pujua avKUSårtagaKarmat tupasungningne- ranut cigarettivdlo mitdluarneranut akornutåungitsumik . . . cigarette filterilik tupasungnitdluartOK. LEVERANDØR TIL DET KEL. DANSKE HOF • ^ SKANDINAVISK TO BAKS KOM PAG NI 27

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.