Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.03.1967, Blaðsíða 26

Atuagagdliutit - 16.03.1967, Blaðsíða 26
teknik ilisimatusarnerdlo Et univers i negativ Tiden går baglæns og sol opsluger lys og varme. — En ny teori om antistof åbner fantastiske perspektiver. En verden, hvor mennesker begynder res liv i omvendt rækkefølge, indtil de det. Lyder det fuldkommen vanvittigt? en af ingredienserne i en ny fantastisk mand har fremsat. Fysikeren, dr. F. R. Stannard fra University College i London, har i tidsskriftet „Nature" skrevet om mu- ligheden for at der eksisterer et paral- med at dø og derefter gennemløber de- tilsidst fødes og forsvinder i moderskø- Måske. Men ikke desto mindre er det teori, som en anset engelsk videnskabs- lelt univers, opbygget af anti-stof. I et sådant univers ville tiden gå bag- læns. Anti-stof er stof, der består af par- Bedstemand og maskinist søges GRØNLANDS FISKERIUNDERSØGELSER søger til sit nye havforsk- ningsskib på ca. 200 BRT og med 500 HK motor følgende mandskab: 1. Bedstemand med bevis som sætteskipper af 1. eller 2. grad. Der kræves kendskab til søgående fiskeri. Tiltrædelse ca. 1. juli 1967. 2. Skibsmaskinist med bestået maskinisteksamen. Pågældende skal til- træde ca. 1. april 1967, idet han skal føre tilsyn med installation af maskinanlæg m. m. under bygningen af skibet i Frederikshavn. Løn efter nærmere aftale. Ansøgninger bilagt kopier af sønæringsbevis, andre papirer og even- tuelle anbefalinger bedes inden 25. marts 1967 tilstillet handelsinspek- tøren, Godthåb. Bedstemand maskinalerissordlo piniarneK arput Grønlands Fiskeriundersøgelser imanik misigssutitåminut 200 BRT migssiliordlugo angissusilingmut 500 HK-migdlo motorilingmut imåitu- nik inugtagssarsiorpoK. 1. bedstemand ugpernarsautilik sætteskipperitut 1. imalunit 2. graditut. avatåsiordlune aulisarnermut ilisimassaKartariaKarpoK. ivertivfigsså 1. juli migss. 1967. 2. umiarssuarme maskinalerissugssaK maskinistitut soraerumérsimassoK. tåuna ivertitugssauvoK 1. april migss. 1967, tåssa umiarssup Frede- rikshavnime sananerane maskinalersorneranik il. il. nåkutigdlissug- ssaungmat. isumaKatigissuteKarérnikut akigssarsialerneKåsåput. Kinutigissat umiartornermik inussutigssarsiuteKarnermik ugpernarsau- tinik, påpiaranik avdlanik imaKalo nålagarisimassanit OKauseicautigissa- nik tamåko åssilineKarnerinik ilagdlit nagsiuterKuneKarput Nungme handelsinspektørimut 25. marts 1967 tikitinago. DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL. tikler med en elektrisk ladning, der er den omvendte af det normale. Disse omvendte partikler har man allerede for mange år siden fundet. I tredi- verne fandt man elektronens anti-par- tikel, og kort efter anti-neutronen. Men man mente oprindelig, at disse „omvendte" atompartikler kun kunne eksistere isoleret. For et par år siden lykkedes det imidlertid med Amerikas største accelerator eller atom-smasher at skabe hele, omvendte brint-atomer. Anti-atomer var dermed en kendsger- ning. Og det ligger nær at antage, at der ikke blot kan eksistere anti-enkelt- partikler og anti-atomer, men også anti-stof i større mængder: i hele stjerner, mælkeveje, ja, måske som et helt, omvendt univers ved siden af vort eget „retvendte". TYNGDEKRAFTEN FRASTØDER Man har længe diskuteret hvilke egenskaber sådant anti-stof ville have. Køb hos specialisten - direkte fra fabrik: PAPIR POSER PAP Ingen ordre er for lille. Rekvirer vore specielle ordre- kort og indsend Deres bestillin- ger på disst Vi betaler portoen. Altid et velassorteret lager til konkurrencedygtige priser. A/S DANSK PAPIRVAREFABRIK Ranfzausgade 62—64 København N Repræsenteret ved: B. Ingeralev Petersen, Rømersgade 11, København K. DAN-NORMO semi DIESEL leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som tuniuneKarsinauvoK motoritut 80-nik, 120-nik, 140-nik, 2, 3 eller 4-cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-Kartitdlugo, 2-nik, 3-nik imalunit 4-nik cylinderiligtut. DAN-NORMO Større KRAFT på mindre PLADS DAN-NORMO nukik angnerussoK inigssame ming- nerussume DAN-NORMO Lettere BETJENING bedre ØKONOMI DAN-NORMO suliarinerat oKincrussoK sipårnarne- russoK DAN-NORMO har hydraulisk omstyring og kobling DAN-NORMO hydrauliskimik nikitauteicarpoK kob- lingeKardlunilo DAN-NORMO har fuldautomatisk regulering af indsprøjtningsspidserne DAN-NORMO Kitserartue automatiskimik Kitserar- tarput Vælg DAN-NORMO til den nye båd. Kineruk DAN NORMO pujortulérKamut nutåmut. A/s Motorfabriken DAN Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR Man ved, det har positiv inertimasse — at det altså ikke udviser den karak- teristiske „materiens træghed". Det ligger så ret nært at slutte, at anti- stof også vil have negativ gravitations- masse. I stedet for at tiltrækkes af tyngdekraften skulle det altså frastø- des. Et æble af anti-stof ville falde op fra træet i stedet for ned. Om det virkelig forholder sig så- ledes, ved man dog ikke endnu. Hvis det er tilfældet, kan det komme til at føre til betydelige vanskeligheder for Einsteins relativitetsteori. Negativ tyngdekraft kan ikke på nogen måde forenes med denne teori, og der er hel- ler ikke fremsat nogen anden teori, der bedre ville kunne forklare et så- dant fænomen. Så hvis man virkelig finder, at anti-stof har negativ gravi- tationsmasse, må fysikerne gå tilbage til Newtons klassiske fysik og starte helt forfra igen fra dette punkt. METEORET I SIBIRIEN Mange fysikere, for eksempel den amerikanske nobelpristager W. F. Lib- by, mener, at et sammenstød mellem et anti-atom og et almindeligt atom vil føre til, at begge omdannes til ren energi ved en slags atom-eksplosion. Libby har endda hævdet, at der er mu- lighed for, at et sådant sammenstød faktisk er sket engang — i året 1908 i Sibirien. Da styrtede et meteor ned ved Tunguska, men til trods for, at meteoret forårsagede enorme ødelæg- gelser over et stort område, har man aldrig fundet rester af det, som man har af andre store meteorer. Øjen- vidner, der befandt sig mere end 60 kilometer fra nedslagsstedet, beretter, hvorledes tøj brændte af kroppen på dem, og de blev slynget bort af en trykbølge. Inden for en radius af 15-20 kilometer fra nedslagsstedet var sko- ven fuldkommen raseret. Og mest fantastisk: en sovjetisk, videnskabelig ekspedition til Tungu- ska-området i 1959 har vist, at ned- slagsstedet endnu halvtreds år efter begivenheden er dobbelt så radio- aktivt som andre steder på egnen. Det ligger derfor nær at antage, at Tungu- ska-meteoret ikke var noget alminde- lige meteor, men en klippe af anti- stof på omkring en meter i diameter. Et klippestykke af denne størrelse skulle ved sammenstød med alminde- ligt stof kunne fremkalde en eksplo- sion svarende til en 30 megatons brint- bombe. Den engelske science-fiction forfat- ter Peter Phillips har udmalet, hvilke konsekvenser det vil få, hvis Jorden er det eneste sted i universet, der har „normalt" stof, mens alle andre him- mellegemer består af anti-stof. I så fald, siger han, sker der en fantastisk eksplosion i det øjeblik, det første jordiske rumskib lander på Mars. Og derefter: Intet rumskib. Ingen Mars. DET ANDET UNIVERS Hvis man forestiller sig, der et eller andet sted eksisterer et univers af anti-stof, vil tiden i dette univers løbe baglæns. Og hvis der bor levende væ- sener i dette univers, vil de starte deres liv med at dø og så vokse nedad til de fødes og forsvinder. En sådan tanke forekommer os helt absurd, men der er ingen tvivl om, at vores liv vil forekomme de andre væsener lige så fornuftstridigt. At et sådant univers skulle eksistere, er ikke rent hjernespind. Faktisk ville kun eksistensen af et sådant univers kunne forklare en del ejendommelige gåder i den sub-nukleære fysik. Den føromtalte dr. Stannard, der har udformet teorien om et omvendt paral- lel-univers, begynder med at beskrive, hvorledes vi har to forskellige sæt naturlove. Et sæt, der for eksempel beskriver atompartiklers bevægelser, går ud på, at universet er fundamen- talt symmetrisk i tid og rum. Det an- det sæt love derimod beskriver pro- cesser, der kun løber i en retning- Universet bliver stadig ældre, aldrig yngre. Det udvider sig, og trækker sig aldrig sammen. Et radioaktivt atom nedbrydes til ikke-radioaktive stoffer, men der opstår aldrig nye radioaktive stoffer. STJERNER, DER IKKE KAN SES Hvorfor skulle universets ellers fun- damentale symmetri ikke passe i disse tilfælde? Dr. Stannard foreslår, at der måske findes et parallelt univers af anti-stof. Hvis man antager det, kan teorien om universets symmetri opretholdes. I et sådant univers ville stjernerne forekomme os at opsuge lys i stedet for at udsende det. Man kan derfor ikke se disse antistjerner, men man kunne måske finde dem ved at lede efter „kolde pletter" på himlen, hvor lys og varme suges ind i en slags kuldevaccum. Et sådant anti-univers kunne også forklare den mærkværdige opførelse, de atompartikler, der hedder k-meso- ner, har. Disse partikler nedbrydes normalt meget hurtigt. Men nogle af dem lever meget længere end de bur- de. Man kunne måske tænke sig, de kan „bryde gennem muren" til et anti- univers og derved blive yngre. For dr. Stannard mener, at anti-universet kan eksistere oven i vores eget, uden vi har mulighed for at iagttage det. Han tror ikke, som dr. Libby, at et sam- menstød mellem anti-stof og alminde- lige stof vil føre til en atom-eksplo- sion, men mener tværtimod, at partik- lerne vil gå lige igennem hinanden uden at bemærke hinanden. Hvis vi kunne etablere kontakt med anti-mennesker i et anti-univers kun- ne de fortælle os, hvad der sker * fremtiden. For det vil være deres for- tid. Og vi kunne gøre dem en tilsva- r'ende tjeneste. Spørgsmålet er så, om vi kunne lade være med at gøre noget, som anti- menneskene fortæller os, vi allerede har gjort i fremtiden. Dr. Stannard slutter sin afhandling 1 „Nature" med at forudsige, at en slags gensidig foryngelse skulle være mulig’ hvis vi kan udveksle stof med anti- universet. A/S Nordisk Solar Compagni Rosenborggade 3 København K Elektriske artikler og belysninger en gros fluor

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.