Atuagagdliutit - 01.05.1967, Page 19
ningitagarssutit danskitdlo
umiarssualiorfé issorineKartut
Manitsumit issornartorsiorneK Kalåtdlit-nunåne aulisarneK piv-
dlugo atautsiminerme OKatdlinermut autdlarniutaussoK
Kalåtdlit-nunane aulisarneK pivdlugo atautsiminerme Christiansborgime pi-
ssume ningitagarssutit angisut sisamat Kalåtdlit-nunane aulisartineKartut
OKatdlisigineKarput. inatsissartunut ilaussortap Nikolaj Rosingip ouautigå Ma-
nitsume aulisartut målaorutigisimagåt ningitagarssutit kangerdlungne aulisar-
tarnerat, imalo nangigpou: — ningitagarssutit atulisangmata erKarsautigineKar-
Pok avatåne aulisagkat angatdlatinit mingnerussunit anguneK ajornartut pig-
ssarsiariniartåsagait. direktør Hans C. Christiansen akivoK ningitagarssutit su-
rne aulisarnigssåt hendelimit nålagkiutigineKarneK ajortOK, aulisartut nangmi-
nerdlutik aulisarfigssamingnik aulajangisinexartardlutik.
ningitagarssutit 1966-ime tunissait
katitdlutik 2978 tonsiuput. aulisariut
sisaussoK „Carl Egede“ tunissaKarner-
pauvoK 992 tonsinik tunissaKarame,
aulisariut kIssussok „David Olsen"
tunissakinerpauvdlune 495 tonsinik
tunissaKarame. „Jakob Heilmann" Ki-
ssussok 749 tonsinik sisaussordlo
..Jens Mikkel" 742 tonsinik tunissa-
Karput. kingugdliutdlugo taineKartoK
februarip nålernerane aitsåt aulisa-
lerpoK.
kapisigdlit 1,4 mili. kg ukioK ki-
ndugdleK Kalåtdlit-nunane pissarine-
K<iraluartut taimatut agtigissumik ka-
Ptsilingniarnerup nunane avdlane ka-
pisigdlit ikilissortinaviångilai — Ka-
i&tdlit-nunåne kapisiligtarineKartartut
a'<nerdlanerpårtait nunanit avdlanér-
suput.
nunane avdlamiut aulisagkanik ili-
simatue peKatigalugit kapisilingnik
•nisigssuinertigut tamåna påsineKarsi-
niassoK magister Sv. Aa. Horsted Ka-
låtdlit-nunåne aulisarneK pivdlugo a-
tautsiminerme nalunaerpoK. Canada-
fne kuit kapisileKarfit, kapisigdlit Ka-
låtdlit -nunane pissarineKarsinaussut
amerdlanerpait pingorfigissartagait,
tamåkivigdlutik suvfivfiup nalåne u-
livkårdluinartarput. Kalåtdlit-nunane
kapisiligtarineKartartut måna pissari-
neKartartunit amerdlanerujugssuå-
ngorpata aitsåt nunane avdlane kapi-
sigdlit ikiliartornerånut malungniuti-
saoK.
sårugdligit piniapilugåuput
sårugdligitdle pissarinenartartut a-
rnerdlavatdlålernerat malungniupoK.
sajugdligit Kalåtdlit-nunåta imartai-
ndut nungusinaunerat erxarsautigina-
9° måna piniapilungneKarpoK. Kalåt-
dlit-nunåta kimut sineriåta avatåne
ukioK kingugdleK sårugdligtarineKar-
tut tamåkivigdlutik 400.000 tonsit pat-
Der vil i år og de kommende år ske
en betydelig udbygning af de grøn-
landske industrianlægs kapacitet, sam-
ndig med at nye anlæg vil blive op-
rettet. Udbygningen er et led i den
store ti års industriplan, som blev ved-
taget af Grønlandsrådet. Resultaterne
beraf begynder nu at vise sig langs
den grønlandske vestkyst. Lad os be-
gynde i syd:
Sydprøven: Rejefabrik sat i gang i
November for håndpillede frosne rejer.
abrikken er ligeså moderne som de
øvrige rejefabrikker, der ikke har pil-
lemaskiner.
Nanortalik: Serviceanlæg til støtte
tQr fiskeriet med rum til reparationer
°S agneri.
Julianehåb: Privat hermetilf abrik,
torskeleverhermetik, sættes i drift i år.
Serviceanlæg for fiskeriet ligesom i
Nanortalik.
Narssan: To nye frysebarakker op-
ores i år. Skal anvendes til frysning
af minkfoder af slagteriaffald fra lam-
meslagtningerne. Fryselageret i fa-
rikkens kælder får blæstfryser, så
man Også kan indfryse laks i den pe-
ri°de, hvor der slagtes lam.
Frederikshåb: Industrianlægget sæt-
os i drift til maj. Filetfabrikken får
on kapacitet på 10.000 punds færdig-
rosne filetprodukter pr. døgn. D. v. s.
man kan modtage 25 tons råfisk pr.
— pigssarsiarineKartut nautsorssu-
tigissaraluavtinit ikingneruput, direk-
tør Christiansen OKarpoK. neriutigine-
KarsimagaluarpoK aulisariutit sisau-
ssut tamarmik 1400 tonsinik Kissussut-
dlo 1200 tonsinik pissaKartåsassut. ni-
ngitagarssorneK ingerdlåneKarnerusi-
mavoK, Karsorsatdlo atorneKartut av-
guaKatigigsitsinerme 0,4 åma 0,5 kilup
akornåne OKimåissusilingnik pissa-
Kautausimåput, tamåna nåmaginar-
tutut issigineKardlune. ningitagarssutit
dlisimavait, sårugdligtarineKartutdlo
amerdlanerssait sule iluamik agdli-
ngitsut pissarineKartalerput. kigdliler-
suineKaleraluarpat, sordlo Store Hel-
lefiske Banke kilisaivfigerKussaujung-
naeraluarpat, aulisarnerme atortut a-
tortoralugit aulisartutdlo månarnit i-
kingneronissut aulisartoralugit ukiut
ardlaKdngitsut nångiunerisigut måna-
mut ilungersuarujugssuardlune sårug-
dligtarineKartartutut amerdlatigissut,
amerdlanerussutdlunit, pissarineKar-
talisagaluarput. mana sårugdlingniar-
neu inuit nukinik atortunigdlo asule
atornerdluinerinauvoK.
pissutsit inuiaKatigit ardlaliussut
autdlartitaisa OKatdlisigigaluarpait, i-
kånerssuvdlo erKartomeKartup kili—
saivfigineKåsaernigssånik Danmarkip
sujunersutå tupåtdlautigineKarpoK. su-
junersut såkortOKissumik akerdliler-
neKarpoK, inuiaKatigitdlo tamarmik
isumaKatigigsinaugpata aitsåt piviu-
ssungortineKarsinauvoK. taorsiutdlu-
gule isumaKatigxssutigineKarpoK At-
lantikup avangnåne kitåne tamarme
kilisautit Kaluisa putue 130 mm-inut
agdlineKarnigssåt, sårugdligit mikine-
russut kilisautinit anitdlagsinauler-
niåsangmata. kilisautit Kalorssuartai-
sa putorKortusineKamigssåt ukiumit
tugdlermit pisaoK inuiaKatigit Kalåt-
dlit-nunåta erKåne aulisartartut isu-
maKatigissumik atsiuigpata.
døgn. Saltfiskproduktionen skal opret-
holdes. Fabriksanlægget får meget høj
standard og vil hurtigt kunne udbyg-
ges til en meget stor kapacitet. Privat
anlæg til frysning af laks og hellefisk
er opført sidste år.
Sukkertoppen: Fiskerikaj til traw-
lere påbegyndes i år. Samtidig opføres
moderne serviceanlæg for fiskeriet
med redskabslager, vodbinderi, agneri
og 1. etape af et nyt industrianlæg til
afløsning af det nuværende, der er for
gammeldags.
Holsteinsborg: Nyt skælisværk med
kapacitet på 15 tons i døgnet er opført
sidste år samtidig med et omfattende
pakhusbyggeri. I år indledes opret-
telsen af rejepillemaskineafdeling. Den
skal være i drift næste år. I de nær-
meste år skal der laves trawlerkaj.
Godhavn: Rejeproduktionen i „Sværd-
fisken" er indstillet, fordi man har
fået et privat rejeanlæg.
Christianshåb: Maskinpilleaf delin-
gen skal udvides med to maskiner, og
der skal oprettes vandforsyning til
maskinerne fra en stor sø fem kilome-
ter fra fabrikken. Der skal bygges
rejemelsfabrik til affaldet, nyt værk-
sted og reservedelslager.
Jakobshavn: Nuværende to etagers
fabrik udvides med to etager. Der in-
stalleres to rejepillemaskiner og ska-
bes plads til endnu flere.
tamarmiuvdlutik sårugdligtaisa amer-
dlanerunginerånut ilåtigut pissutau-
vok ningitagarssutine sisaussune ne-
Kitsersuissut ikigpatdlårsimanerat. i-
nugtaisa arKaneK-mardlungnit 14-inut
amerdlinerisigut ningitagkat neKit-
sersorneKartartut amerdlanerulersini-
arneKarput. ikuatdlagtorneK pissuti-
galugo „Carl Egede" uningassariaKar-
simagaluardlune pissaKarnerpausima-
vok, angussailo nåmaginartutut issi-
gineKarput, ilaisale angussait nåma-
ginartutut OKautigineKarsinåungitdlat.
ningitagarssutitdle angussait ka-
låtdlit nåmagait. aulisariutip nåla-
gå Daniel Heilmann Manitsumér-
sok, „Jakob Heilmann“ Kalåtdlit-
nunånut pingmatdle tåssane nåla-
gaussoK Katångutiminik mardlung-
nik ilaKardlune kigsautexarsima-
vok aulisariut pisiariumavdlugo.
kalåtdlimut aulisartumut pikorig-
sumut taimatut tunissaKarnigssaK
angatdlatit pigssarsiarineKarmata
sujunertarissaussumut nalerKUtu-
vok, k åumatitdlo ardlaKdngitsut
Kångiugpata angatdlat pisavå.
aulisariutit angussåinut tungassunik
direktør Christiansenip OKausé piv-
dlugit Dansk Fiskeriforeningip suju-
ligtaissua Henry Sørensen OKarpoK
danskit aulisartuisa tupigingikåt ni-
ngitagarssutit angussaisa åssigingine-
rat. angussaKarnermut pikorissuseK
kisime pissutauneK ajorpoK, iluagtit-
sineK pissutaunerussardlune. — angu-
ssarineKartut ajortutut issigingilåka,
nunavtine atuarfit pivdlugit inatsi-
sigssaK kisame måna folketingimit a-
kuerineKarpoK. inatsit maligdlugo a-
ngajorKåt atuarfingne suniuteKarne-
rat angnerulisaoK kalåtdlitdlo OKausi-
nik atuartitsineK aulajangersumik i-
nigssineKåsavdlune. atualerKåt kalåt-
dlisut iliniartineKartalisåput realsko-
limilo åma kalåtdlit OKausé atuartitsi-
ssutigineKartåsavdlutik.
inatsisitåp erKuméKutigå, ukiorpag-
ssuångortut pernautaussumik folke-
tingip pingårnerussutigut avdlångu-
teKartisimangmago inatsisigssamut
sujunersut akuerineKartugssatut
landsrådip inersussutigisimasså. tama-
tumane pineKartoK tåssa kalåtdlit o-
Kausinik atuartitsineK. sujunersut su-
jugdleK maligdlugo kalåtdlit OKausi-
nik atuartitsineK autdlarnertartug-
ssaugaluarpoK 3. klassimingånit åma-
le realskolime kajumigtut kisimik ka-
låtdlisut atuartåsavdlutik.
arrissunago suliaK
atuarfingnik inatsisitågssaK arrissu-
nago suliarineKarsimavoK. sujunersut
suliarineKarpoK 1963—64-ime nunav-
tinut ministereKarfingme. sujunersut
landsrådip OKaloKatigissutigå 1964—
65-ime. februarime 1966 sujunersut
sujugdlermérdlune folketingime sang-
mineKarpoK. sujunersutip agssortussu-
tigineKarnerujugssua pissutigalugo
folketingip udvalgiata tamatuminga
sulissuteKartup pissariaKartisimavå
ajornartorsiutinik påsiniaivdluarnig-
ssaK, udvalgilume tåuna nunavtine a-
ngalaorpoK sepemberime 1966.
novemberime Danmarkime folke-
tingimut KinersineK sujorKutdlugo
sujunersut åipagssånik sujugdlermér-
OKarpoK. — angussatigutdle takutine-
KarpoK kalåtdlit ineriartornermut er-
ninaK angumagsinaulertartut, ukiut-
dlo ardlaKdngitsut Kångiugpata dan-
skit kalåtdlitdlo aulisartue suleKati-
gilerumårput. ukioK måna danskit au-
lisartue Kulit migssiliortut Kalåtdlit-
nunåliåsåput kapisilingniariartordlu-
tik.
Henry Sørensen oKarportaoK dan-
skit angatdlataisa Kalåtdlit-nunånitut
nunanit avdlamiunik inugtaKartitau-
ssarnerat issornartorsiorsimagine. ki-
lisautit atulerpata danskit aulisartue
inugtauniartut itigartituåinarneKarta-
riaKångitdlat. åma tupigusutiginerar-
på kilisaut aKUmigut kahgtarfilik 500
tonseKartugssaK sananeKarnigsså piv-
dlugo atsiugkamik isumaKatigissutau-
simassoK Norgeme sanatineKarmat
danskit umiarssualiorfisa sanågssaile-
Kivdlutik ajornartorsiornerisa nalåne.
direktør Christiansen akivoK Nor-
geme umiarssualiorfiup kilisaut sa-
najumasimagå danskit umiarssualior-
fisa akikinerpåmik akigssarsiumassup
pissagssåinit een miil. kr-nik akiki-
nerussumik akigssarsivdlune. kilisaut
pigssarsiariniarneKarpoK kingusingne-
russukut kalåtdlinit pigineKalersugssa-
tut erKarsautigineKardlune. taimaing-
mat kalåtdlit aulisartut akiligagssa-
riumågait een mili. kr-nik ilassaria-
Kångitdlat danskit umiarssualiorfisa
sanågssaileKinerat pissutiginardlugo.
danskit aulisartue Kalåtdlit-nunane
aulisariutine i nugtautitarusugkaluar-
pavut, Christiansen nangigpoK, —
danskitdie akigssarsiariumassartagait
angnertungåramik inugtagssarsiarineK
ajornaussavigtarput. åma aperKutau-
titariaKdngilaK aulisariutit danskit
nunasiånit Savalingmiunit ateKartu-
mit danskitdlunit nunasiarisimassara-
ludnit Norgemik ateKartumit inugta-
KartineKarnigssåt.
kilisaut 1969-ip autdlartilårnerane
inerdlune tuniuneKartugssauvoK.
dlune oKatdlisigineKarpoK, Kinersine-
Karnerale pissutigalugo sarKumiuter-
KigtariaKarsimavdlune december Kåu-
mat.
folketingimut ilaussortat Knud
Hertlingip åma Hans Jørgen Lem-
bournip angnermik atarKinautigssa-
råt, kalåtdlit OKausé måna nalerKutu-
mik inigssineKarmata kalåtdlit atuar-
fine.
kalåtdlisut — åma realskolime
inatsit nutåK maligdlugo nunavtine
atuarfeKarneK måna Danmarkimisut
årKigssuneKarpoK børnehaveklasse-
Kardlune, klassit 8, 9 imaKalo åma 10-
Kåsavdlutik kisalo realskoleKardlune.
1—5. klassimut atuartarissanik ag-
dlagtarissanigdlo atuartitsineKartå-
saoK kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo, ka-
låtdlisutdle atuartitsinigssaK 3. klassi-
mut kinguartineKarsinauvoK. tamåna
aulajangerneKartåsaoK angajoneåt a-
tautsimineråne aperKutåusavdlunilo
atuarfit atausiåkåt nåmagtunik kalåt-
dlinik iliniartitsissugssaKarnersut.
realskolime klassine pingasune ka-
låtdlisut atuartitsineKartåsaoK, kalåt-
dlitdle OKausinik soraerumértOKartå-
saoK 2. realime.
inatsit nutåK maligdlugo angajoneåt
suniuteKarnerat agdlivoK, tåssa atu-
arfingne tamane angajorKåt sivni-
ssue mardlungusangmata, sujornatigut
atausinarmik angajorKåt sivnissoKar-
simagaluardlutik.
atuarfit pivdlugit udvalgeKalisaoK
ilaussortaKartunik skoleinspektørimik
imalunit skolelederimik, palasimik,
landsrådimut ilaussortamik, kommu-
nalbestyrelsip sujuligtaissuanik åma
kommunip inuiningånérsunik pinga-
sunik, tåukunånga mardluk angajor-
Kåt sivnissorisavdlugit.
atuarfingnik inatsisitåK atulisanga-
fineKarpoK ukiamut atualernigssamit.
kilisautit pivdlugit
inatsit avdlångusaoK
u & J
Kalåtdlit-nunåne inutigssarsiorner-
mik inatsit måna atortussoK maligdlu-
go aulisagkat nunat avdlamiut kili-
sautåinit pissarineKartut Kalåtdlit-
nunånut nunaliguneKarnigssåt iner-
terKutauvoK, ingmikutdlo akuerine-
Kardlune nunaligussisinaunigssaK i-
natsime taineKarsimångilaK. januarip
autdlarKautåta migssåne inutigssar-
siorneK pivdlugo inatsit nutåK atuli-
saoK, ingmikutdlo akuerssissuteKarto-
Karsinaunigsså tåssane ilautineKåsaoK.
ingmikut akuerssissuteKartoKarsi-
naunera KGH-mit soKutigineKaKing-
mat pissutauvoK sulivfigssuit kilisau-
tinit tunitsivigineKartalernerisigut
angnertunerussunik suliagssaKartitsi-
lersinauneK. Kalåtdlit-nunåt nangmi-
nerissaminik kilisautitårtugssauga-
luarpoK, sujugdleK 500 tonseKartug-
ssaK Norgeme sananenarpoK, kilisau-
tivdle sananeKarnigsså kinguartorsi-
mavoK åssigingitsut pissutigalugit,
Kalåtdlit- nunåtalo nangminerissami-
nik kilisautenalernigssåta tungånut
norgemiut kilisautåt mingnerpåmik
atauseK handelip åtartorniarpå, pissa-
minik Kitåne tunissagssiorfingnut tu-
låussuissugssaK. kilisautip åtartome-
Karneragut misiligtagkat Kalåtdlit-
nunåne kingusingnerussukut kilisau-
tinik aulisarnerme iluaKutigineKarsi-
naussut pigssarsiarineKartugssåuså-
put. 1967/68-ip ukiunerane tunissasar-
tarnigssaK åtartomigssardlunit han-
delip måna piviussungortiniaraluåsa-
vå. Kalåtdlit-nunåta kilisautigsså su-
jugdleK 1969-ime inertugssauvoK.
HYGIEJNISKE ARTIKLER
De verdenskendte, luitprøvede latex-
varer af ubegrænset holdbarhed, 3-5
års lagergaranti, kr. 2,50 - 5,20 - 6,40
- 8,40 pr. dus. Prøvesending med 15
stk. af forsk, mærker mod 6,00 kr. 1 fri-
mærker ell. eftkv. Prisliste 1 lukket ku-
vert uden afsenderadresse gratis.
népautipilungnuf IgdlersOtif
pøt sllarssuarme lllslmaneKardluartut
sllålnarmlk putdlagdlugit misiligtagkat
klgdleKångltsumik piusinåussusigdllt,
ukiut 3—5 unlngatlneKarslnaunermlng-
nut KulamavérKUSigkat, kr. 2,50—5.20—
6,40—8,40 duslnlmut. åssigingitsut 15-lt
misillgutigssatut nagsiuneKarslnåuput
aklllutlgaluglt 6 kr. frlmærkfngordlugit
ImalQnit tlgunerlne aklllgagssångordlu-
glt. akit nalunaersshtalt agdlagkat pOå-
nut matussamut Iklvdlugit akexångit-
sumik nagsiuneKåsåput sumit piner e
nalunaemaglt.
City en gros Lager
Larsbjømstræde 5 - København K.
Telf. (01) 11 25 40.
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT, OVER HELE
VERDEN
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
15,5 HK MARINEDIESEL
FRA VOLVO PENTA
Ny kompakt 2-cylindret, 4-takts
dieselmotor, der med reverse-
og reduktionsgear 2:1 kun vejer
190 kg. Forlang brochure.
MARINE DIESEL 15,5 HK
VOLVO PENTAmit
motdre nutåK 2-nik cylinderillk
4-nik taktilik, reverseKardlunilo
taimågdlåt 190 kg-nik OKimåissu-
sillk. katalogimik piniarit Onga:
JOHS. THORNAM
Kalvebod Brygge 20,
København, V.
Tlgr.adresse: THORNAM
Forstanderpar
Til det nyopførte lærlingehjem i Egedesminde søges et forstanderpar
med tiltræden ca. den 1. juni 1967.
Forstanderinden må være egnet til at forestå en større husholdning
for foreløbig ca. 25 personer, senere evt. ca. 30 personer, samt rengøring,
hvortil der ydes hjælp af kivfat.
Forstanderens opgaver bliver mere begrænsede, idet de navnlig be-
står i at opretholde disciplinen i lærlingehjemmet, hvorfor han må have
lønnet beskæftigelse ved siden af arbejdet ved lærlingehjemmet.
Der ydes fri kost og fri bolig bestående af en opholdsstue, et sove-
værelse, et kammer og et mindre kontor.
Forstanderen aflønnes, under forudsætning af at forventet bevilling
opnås, med 480 kr. årlig plus sædvanligt procenttillæg og forstanderinden
med 475 kr. månedlig plus rådighedstillæg 125 kr. månedlig som kom-
pensation for uregelmæssig arbejdstid.
Ansøgninger indeholdende udførlige oplysninger om alder, uddannelse,
tidligere beskæftigelse samt om familiens størrelse indsendes, evt. tele-
grafisk, til landshøvdingen inden 15. maj 1967.
Landshøvdingen.
kalåtdlit kapisiligtait
ikiliartutåungitdlat -
kuit kapisileKarfit kapisigdlit suvfinerisa nalåne sule kapisilig-
pagssuauartarput
Stor anlægsaktivitet i
de vestgrønlandske byer
Man vil mere og mere gå over til rejepillemaskiner. Kort oversigt over, hvad
der skal ske i sommer.
atuarfingnik inatsisitåK
inatsit maligdlugo angajorKåt suniuteKarnerulisåput kalåtdlit-
dlo OKausé atuartitsinerme nalerKutumik inigssineKardlutik
19