Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.05.1967, Síða 19

Atuagagdliutit - 01.05.1967, Síða 19
ningitagarssutit danskitdlo umiarssualiorfé issorineKartut Manitsumit issornartorsiorneK Kalåtdlit-nunåne aulisarneK piv- dlugo atautsiminerme OKatdlinermut autdlarniutaussoK Kalåtdlit-nunane aulisarneK pivdlugo atautsiminerme Christiansborgime pi- ssume ningitagarssutit angisut sisamat Kalåtdlit-nunane aulisartineKartut OKatdlisigineKarput. inatsissartunut ilaussortap Nikolaj Rosingip ouautigå Ma- nitsume aulisartut målaorutigisimagåt ningitagarssutit kangerdlungne aulisar- tarnerat, imalo nangigpou: — ningitagarssutit atulisangmata erKarsautigineKar- Pok avatåne aulisagkat angatdlatinit mingnerussunit anguneK ajornartut pig- ssarsiariniartåsagait. direktør Hans C. Christiansen akivoK ningitagarssutit su- rne aulisarnigssåt hendelimit nålagkiutigineKarneK ajortOK, aulisartut nangmi- nerdlutik aulisarfigssamingnik aulajangisinexartardlutik. ningitagarssutit 1966-ime tunissait katitdlutik 2978 tonsiuput. aulisariut sisaussoK „Carl Egede“ tunissaKarner- pauvoK 992 tonsinik tunissaKarame, aulisariut kIssussok „David Olsen" tunissakinerpauvdlune 495 tonsinik tunissaKarame. „Jakob Heilmann" Ki- ssussok 749 tonsinik sisaussordlo ..Jens Mikkel" 742 tonsinik tunissa- Karput. kingugdliutdlugo taineKartoK februarip nålernerane aitsåt aulisa- lerpoK. kapisigdlit 1,4 mili. kg ukioK ki- ndugdleK Kalåtdlit-nunane pissarine- K<iraluartut taimatut agtigissumik ka- Ptsilingniarnerup nunane avdlane ka- pisigdlit ikilissortinaviångilai — Ka- i&tdlit-nunåne kapisiligtarineKartartut a'<nerdlanerpårtait nunanit avdlanér- suput. nunane avdlamiut aulisagkanik ili- simatue peKatigalugit kapisilingnik •nisigssuinertigut tamåna påsineKarsi- niassoK magister Sv. Aa. Horsted Ka- låtdlit-nunåne aulisarneK pivdlugo a- tautsiminerme nalunaerpoK. Canada- fne kuit kapisileKarfit, kapisigdlit Ka- låtdlit -nunane pissarineKarsinaussut amerdlanerpait pingorfigissartagait, tamåkivigdlutik suvfivfiup nalåne u- livkårdluinartarput. Kalåtdlit-nunane kapisiligtarineKartartut måna pissari- neKartartunit amerdlanerujugssuå- ngorpata aitsåt nunane avdlane kapi- sigdlit ikiliartornerånut malungniuti- saoK. sårugdligit piniapilugåuput sårugdligitdle pissarinenartartut a- rnerdlavatdlålernerat malungniupoK. sajugdligit Kalåtdlit-nunåta imartai- ndut nungusinaunerat erxarsautigina- 9° måna piniapilungneKarpoK. Kalåt- dlit-nunåta kimut sineriåta avatåne ukioK kingugdleK sårugdligtarineKar- tut tamåkivigdlutik 400.000 tonsit pat- Der vil i år og de kommende år ske en betydelig udbygning af de grøn- landske industrianlægs kapacitet, sam- ndig med at nye anlæg vil blive op- rettet. Udbygningen er et led i den store ti års industriplan, som blev ved- taget af Grønlandsrådet. Resultaterne beraf begynder nu at vise sig langs den grønlandske vestkyst. Lad os be- gynde i syd: Sydprøven: Rejefabrik sat i gang i November for håndpillede frosne rejer. abrikken er ligeså moderne som de øvrige rejefabrikker, der ikke har pil- lemaskiner. Nanortalik: Serviceanlæg til støtte tQr fiskeriet med rum til reparationer °S agneri. Julianehåb: Privat hermetilf abrik, torskeleverhermetik, sættes i drift i år. Serviceanlæg for fiskeriet ligesom i Nanortalik. Narssan: To nye frysebarakker op- ores i år. Skal anvendes til frysning af minkfoder af slagteriaffald fra lam- meslagtningerne. Fryselageret i fa- rikkens kælder får blæstfryser, så man Også kan indfryse laks i den pe- ri°de, hvor der slagtes lam. Frederikshåb: Industrianlægget sæt- os i drift til maj. Filetfabrikken får on kapacitet på 10.000 punds færdig- rosne filetprodukter pr. døgn. D. v. s. man kan modtage 25 tons råfisk pr. — pigssarsiarineKartut nautsorssu- tigissaraluavtinit ikingneruput, direk- tør Christiansen OKarpoK. neriutigine- KarsimagaluarpoK aulisariutit sisau- ssut tamarmik 1400 tonsinik Kissussut- dlo 1200 tonsinik pissaKartåsassut. ni- ngitagarssorneK ingerdlåneKarnerusi- mavoK, Karsorsatdlo atorneKartut av- guaKatigigsitsinerme 0,4 åma 0,5 kilup akornåne OKimåissusilingnik pissa- Kautausimåput, tamåna nåmaginar- tutut issigineKardlune. ningitagarssutit dlisimavait, sårugdligtarineKartutdlo amerdlanerssait sule iluamik agdli- ngitsut pissarineKartalerput. kigdliler- suineKaleraluarpat, sordlo Store Hel- lefiske Banke kilisaivfigerKussaujung- naeraluarpat, aulisarnerme atortut a- tortoralugit aulisartutdlo månarnit i- kingneronissut aulisartoralugit ukiut ardlaKdngitsut nångiunerisigut måna- mut ilungersuarujugssuardlune sårug- dligtarineKartartutut amerdlatigissut, amerdlanerussutdlunit, pissarineKar- talisagaluarput. mana sårugdlingniar- neu inuit nukinik atortunigdlo asule atornerdluinerinauvoK. pissutsit inuiaKatigit ardlaliussut autdlartitaisa OKatdlisigigaluarpait, i- kånerssuvdlo erKartomeKartup kili— saivfigineKåsaernigssånik Danmarkip sujunersutå tupåtdlautigineKarpoK. su- junersut såkortOKissumik akerdliler- neKarpoK, inuiaKatigitdlo tamarmik isumaKatigigsinaugpata aitsåt piviu- ssungortineKarsinauvoK. taorsiutdlu- gule isumaKatigxssutigineKarpoK At- lantikup avangnåne kitåne tamarme kilisautit Kaluisa putue 130 mm-inut agdlineKarnigssåt, sårugdligit mikine- russut kilisautinit anitdlagsinauler- niåsangmata. kilisautit Kalorssuartai- sa putorKortusineKamigssåt ukiumit tugdlermit pisaoK inuiaKatigit Kalåt- dlit-nunåta erKåne aulisartartut isu- maKatigissumik atsiuigpata. døgn. Saltfiskproduktionen skal opret- holdes. Fabriksanlægget får meget høj standard og vil hurtigt kunne udbyg- ges til en meget stor kapacitet. Privat anlæg til frysning af laks og hellefisk er opført sidste år. Sukkertoppen: Fiskerikaj til traw- lere påbegyndes i år. Samtidig opføres moderne serviceanlæg for fiskeriet med redskabslager, vodbinderi, agneri og 1. etape af et nyt industrianlæg til afløsning af det nuværende, der er for gammeldags. Holsteinsborg: Nyt skælisværk med kapacitet på 15 tons i døgnet er opført sidste år samtidig med et omfattende pakhusbyggeri. I år indledes opret- telsen af rejepillemaskineafdeling. Den skal være i drift næste år. I de nær- meste år skal der laves trawlerkaj. Godhavn: Rejeproduktionen i „Sværd- fisken" er indstillet, fordi man har fået et privat rejeanlæg. Christianshåb: Maskinpilleaf delin- gen skal udvides med to maskiner, og der skal oprettes vandforsyning til maskinerne fra en stor sø fem kilome- ter fra fabrikken. Der skal bygges rejemelsfabrik til affaldet, nyt værk- sted og reservedelslager. Jakobshavn: Nuværende to etagers fabrik udvides med to etager. Der in- stalleres to rejepillemaskiner og ska- bes plads til endnu flere. tamarmiuvdlutik sårugdligtaisa amer- dlanerunginerånut ilåtigut pissutau- vok ningitagarssutine sisaussune ne- Kitsersuissut ikigpatdlårsimanerat. i- nugtaisa arKaneK-mardlungnit 14-inut amerdlinerisigut ningitagkat neKit- sersorneKartartut amerdlanerulersini- arneKarput. ikuatdlagtorneK pissuti- galugo „Carl Egede" uningassariaKar- simagaluardlune pissaKarnerpausima- vok, angussailo nåmaginartutut issi- gineKarput, ilaisale angussait nåma- ginartutut OKautigineKarsinåungitdlat. ningitagarssutitdle angussait ka- låtdlit nåmagait. aulisariutip nåla- gå Daniel Heilmann Manitsumér- sok, „Jakob Heilmann“ Kalåtdlit- nunånut pingmatdle tåssane nåla- gaussoK Katångutiminik mardlung- nik ilaKardlune kigsautexarsima- vok aulisariut pisiariumavdlugo. kalåtdlimut aulisartumut pikorig- sumut taimatut tunissaKarnigssaK angatdlatit pigssarsiarineKarmata sujunertarissaussumut nalerKUtu- vok, k åumatitdlo ardlaKdngitsut Kångiugpata angatdlat pisavå. aulisariutit angussåinut tungassunik direktør Christiansenip OKausé piv- dlugit Dansk Fiskeriforeningip suju- ligtaissua Henry Sørensen OKarpoK danskit aulisartuisa tupigingikåt ni- ngitagarssutit angussaisa åssigingine- rat. angussaKarnermut pikorissuseK kisime pissutauneK ajorpoK, iluagtit- sineK pissutaunerussardlune. — angu- ssarineKartut ajortutut issigingilåka, nunavtine atuarfit pivdlugit inatsi- sigssaK kisame måna folketingimit a- kuerineKarpoK. inatsit maligdlugo a- ngajorKåt atuarfingne suniuteKarne- rat angnerulisaoK kalåtdlitdlo OKausi- nik atuartitsineK aulajangersumik i- nigssineKåsavdlune. atualerKåt kalåt- dlisut iliniartineKartalisåput realsko- limilo åma kalåtdlit OKausé atuartitsi- ssutigineKartåsavdlutik. inatsisitåp erKuméKutigå, ukiorpag- ssuångortut pernautaussumik folke- tingip pingårnerussutigut avdlångu- teKartisimangmago inatsisigssamut sujunersut akuerineKartugssatut landsrådip inersussutigisimasså. tama- tumane pineKartoK tåssa kalåtdlit o- Kausinik atuartitsineK. sujunersut su- jugdleK maligdlugo kalåtdlit OKausi- nik atuartitsineK autdlarnertartug- ssaugaluarpoK 3. klassimingånit åma- le realskolime kajumigtut kisimik ka- låtdlisut atuartåsavdlutik. arrissunago suliaK atuarfingnik inatsisitågssaK arrissu- nago suliarineKarsimavoK. sujunersut suliarineKarpoK 1963—64-ime nunav- tinut ministereKarfingme. sujunersut landsrådip OKaloKatigissutigå 1964— 65-ime. februarime 1966 sujunersut sujugdlermérdlune folketingime sang- mineKarpoK. sujunersutip agssortussu- tigineKarnerujugssua pissutigalugo folketingip udvalgiata tamatuminga sulissuteKartup pissariaKartisimavå ajornartorsiutinik påsiniaivdluarnig- ssaK, udvalgilume tåuna nunavtine a- ngalaorpoK sepemberime 1966. novemberime Danmarkime folke- tingimut KinersineK sujorKutdlugo sujunersut åipagssånik sujugdlermér- OKarpoK. — angussatigutdle takutine- KarpoK kalåtdlit ineriartornermut er- ninaK angumagsinaulertartut, ukiut- dlo ardlaKdngitsut Kångiugpata dan- skit kalåtdlitdlo aulisartue suleKati- gilerumårput. ukioK måna danskit au- lisartue Kulit migssiliortut Kalåtdlit- nunåliåsåput kapisilingniariartordlu- tik. Henry Sørensen oKarportaoK dan- skit angatdlataisa Kalåtdlit-nunånitut nunanit avdlamiunik inugtaKartitau- ssarnerat issornartorsiorsimagine. ki- lisautit atulerpata danskit aulisartue inugtauniartut itigartituåinarneKarta- riaKångitdlat. åma tupigusutiginerar- på kilisaut aKUmigut kahgtarfilik 500 tonseKartugssaK sananeKarnigsså piv- dlugo atsiugkamik isumaKatigissutau- simassoK Norgeme sanatineKarmat danskit umiarssualiorfisa sanågssaile- Kivdlutik ajornartorsiornerisa nalåne. direktør Christiansen akivoK Nor- geme umiarssualiorfiup kilisaut sa- najumasimagå danskit umiarssualior- fisa akikinerpåmik akigssarsiumassup pissagssåinit een miil. kr-nik akiki- nerussumik akigssarsivdlune. kilisaut pigssarsiariniarneKarpoK kingusingne- russukut kalåtdlinit pigineKalersugssa- tut erKarsautigineKardlune. taimaing- mat kalåtdlit aulisartut akiligagssa- riumågait een mili. kr-nik ilassaria- Kångitdlat danskit umiarssualiorfisa sanågssaileKinerat pissutiginardlugo. danskit aulisartue Kalåtdlit-nunane aulisariutine i nugtautitarusugkaluar- pavut, Christiansen nangigpoK, — danskitdie akigssarsiariumassartagait angnertungåramik inugtagssarsiarineK ajornaussavigtarput. åma aperKutau- titariaKdngilaK aulisariutit danskit nunasiånit Savalingmiunit ateKartu- mit danskitdlunit nunasiarisimassara- ludnit Norgemik ateKartumit inugta- KartineKarnigssåt. kilisaut 1969-ip autdlartilårnerane inerdlune tuniuneKartugssauvoK. dlune oKatdlisigineKarpoK, Kinersine- Karnerale pissutigalugo sarKumiuter- KigtariaKarsimavdlune december Kåu- mat. folketingimut ilaussortat Knud Hertlingip åma Hans Jørgen Lem- bournip angnermik atarKinautigssa- råt, kalåtdlit OKausé måna nalerKutu- mik inigssineKarmata kalåtdlit atuar- fine. kalåtdlisut — åma realskolime inatsit nutåK maligdlugo nunavtine atuarfeKarneK måna Danmarkimisut årKigssuneKarpoK børnehaveklasse- Kardlune, klassit 8, 9 imaKalo åma 10- Kåsavdlutik kisalo realskoleKardlune. 1—5. klassimut atuartarissanik ag- dlagtarissanigdlo atuartitsineKartå- saoK kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo, ka- låtdlisutdle atuartitsinigssaK 3. klassi- mut kinguartineKarsinauvoK. tamåna aulajangerneKartåsaoK angajoneåt a- tautsimineråne aperKutåusavdlunilo atuarfit atausiåkåt nåmagtunik kalåt- dlinik iliniartitsissugssaKarnersut. realskolime klassine pingasune ka- låtdlisut atuartitsineKartåsaoK, kalåt- dlitdle OKausinik soraerumértOKartå- saoK 2. realime. inatsit nutåK maligdlugo angajoneåt suniuteKarnerat agdlivoK, tåssa atu- arfingne tamane angajorKåt sivni- ssue mardlungusangmata, sujornatigut atausinarmik angajorKåt sivnissoKar- simagaluardlutik. atuarfit pivdlugit udvalgeKalisaoK ilaussortaKartunik skoleinspektørimik imalunit skolelederimik, palasimik, landsrådimut ilaussortamik, kommu- nalbestyrelsip sujuligtaissuanik åma kommunip inuiningånérsunik pinga- sunik, tåukunånga mardluk angajor- Kåt sivnissorisavdlugit. atuarfingnik inatsisitåK atulisanga- fineKarpoK ukiamut atualernigssamit. kilisautit pivdlugit inatsit avdlångusaoK u & J Kalåtdlit-nunåne inutigssarsiorner- mik inatsit måna atortussoK maligdlu- go aulisagkat nunat avdlamiut kili- sautåinit pissarineKartut Kalåtdlit- nunånut nunaliguneKarnigssåt iner- terKutauvoK, ingmikutdlo akuerine- Kardlune nunaligussisinaunigssaK i- natsime taineKarsimångilaK. januarip autdlarKautåta migssåne inutigssar- siorneK pivdlugo inatsit nutåK atuli- saoK, ingmikutdlo akuerssissuteKarto- Karsinaunigsså tåssane ilautineKåsaoK. ingmikut akuerssissuteKartoKarsi- naunera KGH-mit soKutigineKaKing- mat pissutauvoK sulivfigssuit kilisau- tinit tunitsivigineKartalernerisigut angnertunerussunik suliagssaKartitsi- lersinauneK. Kalåtdlit-nunåt nangmi- nerissaminik kilisautitårtugssauga- luarpoK, sujugdleK 500 tonseKartug- ssaK Norgeme sananenarpoK, kilisau- tivdle sananeKarnigsså kinguartorsi- mavoK åssigingitsut pissutigalugit, Kalåtdlit- nunåtalo nangminerissami- nik kilisautenalernigssåta tungånut norgemiut kilisautåt mingnerpåmik atauseK handelip åtartorniarpå, pissa- minik Kitåne tunissagssiorfingnut tu- låussuissugssaK. kilisautip åtartome- Karneragut misiligtagkat Kalåtdlit- nunåne kingusingnerussukut kilisau- tinik aulisarnerme iluaKutigineKarsi- naussut pigssarsiarineKartugssåuså- put. 1967/68-ip ukiunerane tunissasar- tarnigssaK åtartomigssardlunit han- delip måna piviussungortiniaraluåsa- vå. Kalåtdlit-nunåta kilisautigsså su- jugdleK 1969-ime inertugssauvoK. HYGIEJNISKE ARTIKLER De verdenskendte, luitprøvede latex- varer af ubegrænset holdbarhed, 3-5 års lagergaranti, kr. 2,50 - 5,20 - 6,40 - 8,40 pr. dus. Prøvesending med 15 stk. af forsk, mærker mod 6,00 kr. 1 fri- mærker ell. eftkv. Prisliste 1 lukket ku- vert uden afsenderadresse gratis. népautipilungnuf IgdlersOtif pøt sllarssuarme lllslmaneKardluartut sllålnarmlk putdlagdlugit misiligtagkat klgdleKångltsumik piusinåussusigdllt, ukiut 3—5 unlngatlneKarslnaunermlng- nut KulamavérKUSigkat, kr. 2,50—5.20— 6,40—8,40 duslnlmut. åssigingitsut 15-lt misillgutigssatut nagsiuneKarslnåuput aklllutlgaluglt 6 kr. frlmærkfngordlugit ImalQnit tlgunerlne aklllgagssångordlu- glt. akit nalunaersshtalt agdlagkat pOå- nut matussamut Iklvdlugit akexångit- sumik nagsiuneKåsåput sumit piner e nalunaemaglt. City en gros Lager Larsbjømstræde 5 - København K. Telf. (01) 11 25 40. IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER v/ HENRY L. W. JENSEN STRANDGADE 30 - KBHV. K. TLG.ADR.: IRANCARPETS SÆLGER UDSØGTE TÆPPER FRA IRAN OG AFGHANISTAN I TRANSIT, UFORTOLDET OG AFGIFTSFRIT, OVER HELE VERDEN SKRIV OG FA ET UDVALG UDEN FORBINDENDE 15,5 HK MARINEDIESEL FRA VOLVO PENTA Ny kompakt 2-cylindret, 4-takts dieselmotor, der med reverse- og reduktionsgear 2:1 kun vejer 190 kg. Forlang brochure. MARINE DIESEL 15,5 HK VOLVO PENTAmit motdre nutåK 2-nik cylinderillk 4-nik taktilik, reverseKardlunilo taimågdlåt 190 kg-nik OKimåissu- sillk. katalogimik piniarit Onga: JOHS. THORNAM Kalvebod Brygge 20, København, V. Tlgr.adresse: THORNAM Forstanderpar Til det nyopførte lærlingehjem i Egedesminde søges et forstanderpar med tiltræden ca. den 1. juni 1967. Forstanderinden må være egnet til at forestå en større husholdning for foreløbig ca. 25 personer, senere evt. ca. 30 personer, samt rengøring, hvortil der ydes hjælp af kivfat. Forstanderens opgaver bliver mere begrænsede, idet de navnlig be- står i at opretholde disciplinen i lærlingehjemmet, hvorfor han må have lønnet beskæftigelse ved siden af arbejdet ved lærlingehjemmet. Der ydes fri kost og fri bolig bestående af en opholdsstue, et sove- værelse, et kammer og et mindre kontor. Forstanderen aflønnes, under forudsætning af at forventet bevilling opnås, med 480 kr. årlig plus sædvanligt procenttillæg og forstanderinden med 475 kr. månedlig plus rådighedstillæg 125 kr. månedlig som kom- pensation for uregelmæssig arbejdstid. Ansøgninger indeholdende udførlige oplysninger om alder, uddannelse, tidligere beskæftigelse samt om familiens størrelse indsendes, evt. tele- grafisk, til landshøvdingen inden 15. maj 1967. Landshøvdingen. kalåtdlit kapisiligtait ikiliartutåungitdlat - kuit kapisileKarfit kapisigdlit suvfinerisa nalåne sule kapisilig- pagssuauartarput Stor anlægsaktivitet i de vestgrønlandske byer Man vil mere og mere gå over til rejepillemaskiner. Kort oversigt over, hvad der skal ske i sommer. atuarfingnik inatsisitåK inatsit maligdlugo angajorKåt suniuteKarnerulisåput kalåtdlit- dlo OKausé atuartitsinerme nalerKutumik inigssineKardlutik 19

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.