Atuagagdliutit - 01.02.1968, Síða 5

Kinersmermut OKauseKautit
Kinigagssångortitut KinersineK namagisimardlugo oKausenartut jornartorsiutai folketingertåp årKing-
— K’aKortup kommunalbestyrelsia nuånaruteKartoK K’aKortu-
me Kinersinerup ilaorKuvfigivdluarneKarsimanera pivdlugo
Kujatåne Kinersinerme silardluk na-
lårdluarneKarsimaKaoK. sinerissap
angnerssåne anorerssuaK ilimasåruti-
gineKartOK tikiupoK igdloKarfingne ar-
dlalingne angalaniarneK ajornartiler-
dlugo.
kingugdlermik 1966-ime Kinersine-
Karneratut Påmiune KinersineK per-
serssup atåne pivoK. taimåikaluartoK
uvdlup KerKata tungånut Kinersiartor-
simassut 1966-ime taisissunit amerdla-
neruput. uvdlup KerKane kisitsinerme
180-it taiserérsimåput, tåssa Kinersisi-
naussut 22 procentiat, 1966-ime På-
miune uvdlup KerKata tungånut inuit
177-it taisisimåput.
Påmiut kommunalbestyrelsiata u-
torKait igdluamiut taisiartortineKarne-
rat isumagisimavå, kommunalbesty-
relsimilo sujuligtalssup nalunaerutigi-
simavå utorKait pitsordlugtutdlo av-
dlat kommunimit ikiorneKardlutik Ki-
nersiartortineKartarsinaussut igdlo-
Karfingme taxa atordlugo.
Påmiut kommuniåne Kinersisinau-
ssut 1966-ime 1174-iuput, måna Kiner-
sinerme Kinersisinaussut 1070-iuput,
tåssa 104-nik ikileriardlutik. tamåna
kæmnerip perKuteKarnerarpå inuit
agdlagtorsimavfiata nautsorssuivfigiv-
dluarnera.
procente angnerpåK
K’aKortume Kinersisitsissut sujulig-
taissuat, kommunalbestyrelsime suju-
ligtaissoK Oluf Høegh KinersineK pe-
KatauvfigineKardluarsimangmat tug-
dlusimåruteKarpoK. K’aKortup kom-
muniane Kinersisinaussut 74 procenté
taisiartorsimåput, tåssa kommunime
atautsime angnerssauvdlune, tamåna
nålagkersuinikut Kalåtdlit-nunåne so-
KutigissaKarnerpånertut ersserneru-
vok.
taima taisissoKartigigaluartoK tai-
måitOK avgornerit sisamarissåt taisiar-
tungitsorsimåput, tåukulo amerdla-
nerssait Kinersinerme peKataussalersi-
nagit tamåkissumik tugdlusimårneK
ajornaKaoK.
Oluf Høeghip tupåtdlautiginerarpå
Jonathan Motzfeldtip Nikolaj Rosing-
imit amerdlanerujugssuarnik taine-
icarnera, Kinersinerup sujornatigut na-
lånilume KinerKusårissarnerne amer-
dlaKatigipajånik igdlersorteKånguat-
siarmata.
taisinerit Kulingiluat atungitsortine-
Kartut ilait mardlugsuit Danmarkime
Kinigagssanik taisisimåput, atautsip
konservativit taisimavai avdlavdlo
Hilmar Baunsgård Kinersimavdlugo.
Kinersivingme atautsime Kinersine-
rup inernera sujugdlerpåK K’agssi-
miunit pivoK. K’agssimiune Kinersisit-
sissup KinersineK arferngup KerKanut
unigtisimavå Kinersisinaussut 80-it
taisiartorérsutdlo, Kinersisitsissup nu-
narKatine nalungitdluaramigit tama-
tuma nalåne nalusimångilå kikut aut-
dlarsimassut taimalo Kinersinerme pe-
Katausinaunatik.
Nikolaj Rosing oKauseKarpoK
ukioK måna jan. 23-åne KinersineK
— folketingimut KinerserKårneK er-
Kåisångikåine — pisanganavigsutut
OKautigissariaKarpoK, tamånalo tama-
nut taimåisimassoK malungnarpoK.
1964-imitdle akigssausersuineK akig-
ssautitdlo pivdlugit ajugauniuneruvoK.
måna Inuit-partimut Kanganit angne-
russumik tapersersuineK sujorna
landsrådip akigssautitigut årKiniarnig-
ssamik isumaKatigissuteKarneranik
tunuleKarnerussoK malungnarpoK; tai-
matut KinerKusåKatima avdlaunera
avdlatutdlo OKalugtausia suniuteKå-
ngitsorsimagunångilaK.
tamavtale naluvarput landsrådip su-
junersutigiumågagsså KanoK imaKaru-
mårnersoK folketingertåmilo KanoK
ilagsineKarumårnersoK imaKalo folke-
tingip tungånit KanoK itumigdlunit
piumassaKåumik ilaKarumårnersoK.
måna sujumut tikuartariaKartipara:
nålagauvfiup aningaussarsiornikut a-
niagagssarisagai, tamånalo sujornati-
gornit angnerussumik aningaussat a-
tugagssat tungåtigut kigdleKartitsiner-
mik ilaKångitsornaviångilaK.
måna Kinersinerup inernera sujuli-
nut nalerKiutdlugo angnikineroKissu-
mik nikingåssuteKarpoK, taimåikaluar-
tordle nalunaitsumik ajugauneruvoK,
tamånalo åmårdlunga Kinersissivnut
Kujåssutigilara.
1964-ime Kinersinerup procentia å-
paseKissoK 1966-ime Kagfariartitausi-
mangmat — KinerKusårnivtine soKuti-
gissaKåssuseK påsissarput najorKuta-
ralugo — neriugsimagaluarpunga pro-
centimik angnerungårtumik angussa-
Karumårdluta, taiméisiméngilardle. ta-
måna silapilungneranik patsiseKarti-
neKarnerusagaluarpatdlunit OKartaria-
KarpoK inugtaussutut pisinautitauvfik
tåuna — sivnissigissagssat pivdlugit
aulajangéKatausinautitauneK — sule
ardlaKarpatdlårtunit påsivdluarneKar-
simångitsoK.
taisiartorsimassut amerdlåssusiat u-
vaguvtinut pinarane avåmutaoK taku-
titsinermigut kissarnersiutitut ipoK pi-
ssugssauvfit KanoK agtigissumik ang-
nikitsigissumigdlunit pingårtineKame-
rånut. nåmångilaK kina Kinisavdlugo
aulajangersimaneK tamåna taisiartor-
nikut nåmagsineKarsimångigpat. inui-
ait suliagssautåinik soKutigissaKåssu-
seK KinerseKataussut procentiata angi-
ssusiagut erssertugssaussarpoK, tamå-
nalo tugdliane erKaimaniarisigo.
Jonathan Motzfeldt nalunaerpoK
KinersineK pivdlugo oKauseKåsaguv-
ta tångagsimårutigingitsortariaKéngi-
lavut Inuit-partiata nålagkersuinikut
ingerdlatsiniarnerånik tapersersuiniar-
torpagssuit. Kinersinerup inernerata
takutipå nålagkersuinerup tungåtigut
ingerdlatsiniarneK partip ingerdlånia-
gå angnikitsuinarmik tiguneKarsimå-
ngitsoK, pingårtumik aningaussarsior-
nerup tungåtigut suliariniagaK entar-
sautigalugo. kisalo Påmiut kujatånitu-
ne ineriartortitsinerup angnikitsigine-
ranik inutigssarsiutitdlo su’miginarne-
Karpatdlårnerånik oKauseKautaussut
asulinaK tiguneKarsimångitdlat. akiu-
tuarumavugut kalåtdlit Kavdlunåtdlo
kalåleKatigitdlo akornåne åssigingit-
sumik pineKartitsinermut. pissugssåu-
ssuserputdlo atorumavarput inuiaKa-
tigit akornåne akissugssåussuseK sia-
ruarniåsavdlugo inusugtortavla akor-
nåne. Kinersinerme takuneKarpoK inu-
sugtut kigsautigigåt nålagkersuinerup
tungåtigut autdlartitaKarnigssartik.
Katsupavut akuerssåginartunik aut-
dlartitaKartuarnigssaK. uvagut nang-
mineK peKataujumavugut Kalåtdlit-
nunåta ineriartortineKarneranut ani-
ngaussatigutdlo akilissarnikut pissug-
ssåussusermut peKataujumavdluta. Ki-
nersinerme tapersersuiningnut Kuja-
naK — tugdliane åmalo.
Valget i Sydgrønland
Igen oplevede man et forrygende stormvejr på valgdagen. — Tilfredshed
med resultaterne fra begge kandidater.
I sydkredsen af Grønland oplevede
man atter et folketingsvalg under de
mest ugunstige vejrforhold. På store
områder langs den grønlandske vest-
kyst var den ventede sydvestlige storm
kommet, og der var i flere byer sne-
storm med dårlig sigt og ufremkom-
meligt føre.
I lighed med valget i 1966 i Frede-
rikshåb foregik også dette valg i for-
rygende snestorm. Men valgdeltagel-
sen om formiddagen havde dog været
en smule større end ved valget i 1966.
Kl. 12 var der afgivet 180 stemmer,
hvilket svarer til 22 procent af samt-
lige stemmeberettigede i byen. Tallene
for samme tidspunkt ved valget 6.
dec. 1966 var 177 stemmer, hvilket sva-
rede til 20 procent af samtlige stemme-
berettigede.
Kommunalbestyrelsen havde sørget
Folketingsvalget i sydkredsen
Kujatåne inatsissartunut KinersineK
kommune Kinersivik valgkreds Vælger antal i kommunen 1968 Vælger antal 1 1966 Nikolaj Rosing Jonathan Motzfeldt Samlet antal gyldige stemmer Antal blanke stemmer Antal ugyldige stemmer Ialt afgivende stemmer Stemme i procent 1968
AugpilagtoK 135 119 44 44 88 3 1 92 68,15
NarssaK kujatdleK 124 102 54 38 92 0 0 92 74,19
Nanortalik 660 617 196 165 361 6 5 372 56,36
Angmagssivik 128 124 51 50 101 0 0 101 78,91
Agdluitsup på 360 333 139 130 269 0 1 270 75,00
TasiussaK 65 26 21 47 0 0 47 72,31
Nanortalik tamåt 1472 1295 510 448 958 9 7 974 66,17
SårdlOK 55 63 19 29 48 0 0 48 87,27
EKalugårssuit 79 81 35 28 63 0 0 63 79,75
K’aKortOK 1082 1094 286 471 757 31 9 797 73,66
Tasiluk 31 34 7 4 11 0 0 11 35,48
K’agssimiut 103 105 31 48 80 0 0 80 77,67
K’aKortOK (Julianehåb) tamåt.. 1350 1377 378 581 959 31 9 999 74,00
Igaliko 67 68 53 8 51 0 0 51 76,12
K’agssiarssuk 148 138 51 22 73 1 0 74 50,00
NarssaK 860 801 260 233 493 23 7 523 60,81
NarssaK tamåt 1075 1007 354 263 617 24 7 648 60,28
Ivigtut 142 128 14 10 24 4 1 29 20,42
Arsuk 150 157 42 56 98 2 1 101 67,33
Narssalik 46 81 12 22 34 0 0 34 72,34
Påmiut 829 888 324 153 477 12 10 499 60,69
Avigait 44 48 10 9 19 0 0 19 43,18
Påmiut (Frederikshåb) tamåt .. 1070 1174 388 240 628 14 11 653 61,03
K’eKertarssuatsiait 147 161 79 46 125 0 1 126 80,77
Nuk 3244 2811 800 686 1486 141 18 1645 50,71
KangeK 55 60 23 12 35 0 0 35 62,50
K’ornoK 46 57 14 19 33 0 0 33 71,74
Kapisigdlit 95 94 38 17 55 1 0 56 58,95
Nuk (Godthåb) tamåt) 3587 3183 954 780 1734 142 19 1895 52,68
Atangmik 89 93 21 46 67 1 1 69 77,53
NapassoK 102 94 48 18 66 1 0 67 65,69
ManitsoK 1139 963 351 109 460 34 4 498 43,72
Kangåmiut 255 266 93 37 130 6 0 136 53,13
ManitsoK (Sukkertoppen) tamåt 1586 1416 513 210 723 42 5 770 48,55
ItivdleK 61 76 21 17 38 0 0 38 62,30
SarfånguaK 58 59 15 41 56 0 0 56 96,55
(K’errortussoK) -f- 21 25
Sisimiut 1331 1178 196 392 588 17 2 607 45,60
KangerdlugssuaK 648 371 23 8 31 3 1 35 5,40
Sisimiut (Holsteinsborg) tamåt.. 2119 1709 255 458 713 20 3 736 34,73
Kinersivingme kujatdlerme katitdlutik 12.411 11.289 3366 2990 6356 62 62 6704 54,02
for transport af beboerne på byens
alderdomshjem til valgstedet, og havde
også sørget for, at ældre og svagelige
blev befordret til valgstedet med byens
taxa-vogne.
Antallet af stemmeberettigede i Fre-
derikshåb kommune var ved valget
1966 på 1174, og antallet af stemme-
berettigede var ved valget den 23. ja-
nuar 1070, en tilbagegang på 104
stemmer, som ifølge kæmneren skyld-
tes, at byens folkeregister i mellemti-
den var bevet ajour-ført.
STØRSTE STEMMEPROCENT
Formanden for valgbestyrelsen i
J ulianehåb, kommunalbestyrelsesfor-
mand Oluf Høegh, udtrykte stor til-
fredshed med kommunens rekordvalg-
deltagelse. Oluf Høegh fandt, at de
godt 74 procents deltagelse var et me-
get tilfredsstillende resultat, idet det
placerede kommunen som én af de
politisk mest aktive i Grønland.
På den anden side var der dog sta-
dig en fjerdedel af vælgerne, der ikke
havde gjort brug af deres stemmeret,
og man kunne ikke være fuldt tilfreds,
før også hovedparten af denne gruppe
møder op på valgdagene, sagde Oluf
Høegh.
løvrigt havde det lokale resultat
med den meget store overvægt i Ju-
lianehåb for Jonathan Motzfeldt over-
rasket Oluf Høegh, idet han mente på
den almindelige stemning under og
efter vælgermødet at kunne fornemme,
at stemmerne ville fordele sig ret lige-
ligt mellem de to kandidater.
Blandt de ni ugyldige stemmer i
Julianehåb by var et par, der forgæ-
ves støttede den sejrende front i Dan-
mark. En havde stemt for de konser-
vative på liste C, mens en anden
vælger på sin stemmeseddel havde
skrevet Hilmar Baunsgård.
Det grønlandske valgs første resul-
tat, som indløb fra K’agssimiut i Ju-
lianehåb kommune, viste sig at være
fremkommet så tidligt på grund af en
uregelmæssighed ved valgets afvik-
ling. Valglederen i K’agssimiut afslut-
tede allerede kl. 17,30 valget. På det
tidspunkt havde 80 af de stemmebe-
rettigede afgivet deres stemme, og ud
fra det grundige kendskab til denne
lille vælgerflok, kunne valglederen
konstatere, at ikke flere havde mulig-
hed for at kunne deltage i valget på
grund af fravær fra bygden.
NIKOLAJ ROSING OM VALGET
Folketingsvalget den 23. januar var
en spændende valgkamp, ikke bare for
kandidaterne, men for hele Grønland.
Det var en kamp om lønpolitik, som
er oprettet siden 1964. Der var flere
stemmer til Inuit end før. Partiet op-
stillede til valget med samme pro-
gram som landsrådets arbejdsprogram
for at forbedre lønpolitikken.
Men vi ved endnu ikke, hvordan
landsrådet vil udforme sit forslag i
dette spørgsmål, og hvordan det vil
blive modtaget af det nye Folketing.
Må jeg pege på den danske økonomi,
som det nye Folketing skal arbejde
for at oprette igen. Det vil medføre, at
staten forøger sine nedskæringer og
besparelser.
Valgets resultat for de to kandidater
var meget lige, men det var en sejr
for mig, og det vil jeg endnu engang
sige mine vælgere mange tak for.
JONATHAN MOTZFELDT SIGER:
Inuit-partiet er kommet for at blive
i grønlandspolitikken. Valgets resul-
tat viste, at den politik, vi har frem-
sat, er helt berettige, ikke mindst med
hensyn til den førte økonomiske po-
litik heroppe, og endelig vores konsta-
tering af den manglende indsats i
erhvervspolitikken syd for Frederiks-
håb.
Vi vil fortsat kæmpe for at afskaffe
forskelsbehandling mellem danskere
og grønlændere og grønlænderne ind-
byrdes, og vi vil gøre vort bedste for
at lægge ansvar over for samfundet
hos den voksende ungdom. Valget har
også vist, at ungdommen ønsker at
være repræsenteret i politikken. Vi er
trætte af modtagermentaliteten, og vi
vil selv være med i det nye Grønlands
opbygning, også i dens økonomiske
forpligtelser. Mange tak for den støtte,
jeg fik.
Planlagt hovedentreprise er byggeprincippet for dansk
erhvervsliv i dag. Det betyder, at bygherren sparer tid
og besvær ved at placere det fulde ansvar hos AJS -
een kontakt og een ansvarlig, der garanterer levering
af det samlede byggeri til fastsat tid og fastsat pris.
Information og brochuremateriale med eksempler
på byggerier udført af AJS kan fås ved henvendelse til:
A. JESPERSEN & SON A/S
Nyropsgade 18, V - tlf. (01) *12 58 43
A. JESPERSEN & SØN RISSKOV A/S
Lystrupvej 50, Risskov, tlf. (06) * 17 80 77
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKutcicar-
tarsimavugut!
«io
w 0 Wm
JyV vu
l A*/
# * * • • *
* t