Atuagagdliutit - 29.02.1968, Page 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 108-iat
sisamångorneK 29. februar 1968
Nr. 5
Grønlandsk landsfjernsyn
- for fantasifuldt!
—siger civilingeniør Pingel Rasmussen, der arbejder med UHF-kæden på
Vestkysten.
Civilingeniør Pingel Rasmussen, der forestår arbejdet med det permanente
radio kommunikationssystem for Vestgrønland, har netop været på gennem-
rejse i Godthåb. Pingel Rasmussen skal til København efter et længere op-
hold på station S 4 på Siggit ved Frederikshåb. 1 den anledning havde „Grøn-
landsposten" en samtale med civilingeniøren, hvor han redegør for såvel de
tekniske vanskeligheder som specielle fordele ved arbejdet med en radiokæde
i Grønland. Det meste af denne samtale bringes i „Grønlandsposten“s nr. 6.
Men med hensyn til den sidste tids megen omtale af TV i Grønland har Pingel
Rasmussen en kommentar, som vi imidlertid tillader os at bringe særskilt.
I den første debat om grønlandsk
TV udtalte daværende statsminister
Jens Otto Krag for et par år siden,
at han var meget positivt indstillet
for fjernsynsformidling i Grønland.
— Men, tilføjede han, — det vil natur-
ligvis kræve en nedskæring på andre
områder. (Bl. a. Grønlands Radio).
Kræver man fjernsynet indført på
bekostning af UHF-kæden, som netop
forcerer arbejdet på den sydlige del
af kysten til fordel for en bedre ra-
diofoniformidling, må civilingeniør
Pingel Rasmussen bryde ind!
— Men er det ikke realistisk at ind-
føre talen om fjernsyn i forbindelse
med arbejdet med den radiokæde, der
i forvejen koster 50—70 mili. kroner?
960 TELEFONKANALER
— En perfekt radioformidling kræ-
ver minimum tre telefonkanaler. TV
kræver 960, siger Pingel Rasmussen.
Med det igangværende projekt kom-
mer vi til at råde over maksimalt 48
telefonkanaler. Selv i Europa har man
derfor til for ganske nyligt kun kun-
net råde over ganske få kanaler. Men
det er da indlysende, at hvis man rå-
dede over et så stort antal kanaler,
ville TVs brug af dem alle sammen på
én gang give en ganske god økonomisk
baggrund.
— Skal man opnå frit sigt mellem
stationerne, fortsætter civilingeniøren,
— må man med et landsfjernsyn, der
bygger på mikrobølger, anlægge man-
ge stationer i en linie, der følger ky-
stens yderste punkter eller i et ringere
antal mellem fjeldtoppe inde i landet.
— Begge løsninger forekommer
imidlertid noget fantastiske. Netop på
S 4 har vi en snert af problemerne —
ved begge løsninger — den udenskærs
beliggenhed og højden. Adgangsproble-
merne fra søen til S 2 og S 4, som har
nogelunde gode naturhavne, og som
kun ligger i 175 m højde, vil blive løst,
men billigt er det ikke.
TILSYN FRA HELIKOPTERE
Tanken om at afholde lignende ud-
gifter på 10—20 pladser i Sydkæden
alene forekommer derfor noget urea-
listisk, fortsætter Pingel Rasmussen.
— Man kan naturligvis tænke
sig stationerne etableret og vedlige-
holdt af helikoptere, men før GTOs
teleafdeling vil påtage sig en sådan
opgave, vil man nok gerne se
Udmærkelse til radiofonichefen
radiop pissortå nersornausigaussoK
sume inungorsimaneK
sangmineicarKisassoK
imana ukiup åipå avigdlugo imanalunimc ukiut mardluk ator-
tariaKåsåput misigssuinigssamut akigssautinut tungassut iluar-
siniarsmaujumavdlugit, landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh
OKarpoK
sume inungorsimaneK sangminenar-
KigtugssauvoK landsrådip ingmikut i-
tumik atautsimlnigssåne. landsrådip
pissusigssamisut atautsiminerane ki-
ngugdlerme 1967-ime ukiåkut ilaussor-
tat amerdlanerit akuerssorpåt sume
inungorsimanerup taorserneKarnigsså
iliniarsimaneK imalunit pisinåussuseK
najorKutaralugo akilersorneKarnigssa-
mik. landsrådip katerssunerata ki-
ngornagut akigssautinut tungassut
sangmineKarsimåput landsrådip ani-
ngaussarsiornikut pilerssårusiorner-
mik udvalgiata åma nunavtinut mini-
stereKarfiup atautsiméKatigingnerane.
atautsimisimanerit tåuko pivdlugit
landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh
OKauseKarpoK Atuagagdliutinut:
— xularnartoxartexåra akigssauti-
nut tungassut erninax iluarsinexarsi-
naunigssåt. aperxutauvox månåkut
årxigssussinex avdldngortinexarsi-
nåusanersoK, landsrådimile sujunerta-
rårput sujunersutausinaussunik kater-
ssuinigssaK. taimaingmat inuit xinu-
viginiarpavut sume inungorsimanerup
taortigssånik sujunersutexarxuvdlugit
måna xinersinerup kingorna åma
rmutsorssutigårput Inuit-partiata su-
iunersuteKarnigsså. neriugpunga akig-
vsautinut tungassut pivdlugit A/G-me
oxatdlitoxarumårtox.
hi'KineK pitsaussoK
— akigssautinu' tungassut pivdlugit
Nunavtinut ministereKarfik KanoK i-
sumaKarpa?
— Carl P. Jensenip ministeriunera-
U nalåne isumaKartoKarpoK, ånuneK
hianåkut atortussoK nalerKutussoK
avdlångortineKarsinåungitsordlo. ilisi-
hiangilarale isuma tamåna avdlångor-
UneKarsimanersoK måna avdlamik
NiinistereKalernivta kingornagut.
manale akigssautinut tungassut mi-
sigssuatårneKarKigtugssångorput
landsrådip aningaussarsiorneK piler-
Ssårusiornerdlo pivdlugit udvalgiane.
Sujunersumik sancumiussagssaKale-
J’uvta, atautsimlneK avKUtigalugo a-
Mgssautinut tungassut iluarsiniaralu-
artugssauvavut.
— KanoK sujunersuteKartoKåsanga-
dpiuk?
— månåkut ersserKigsåumik oKau-
Ngisinåungikatdlarpara, isumaKarpu-
^gale iliniarsimaneK imalunit pisinåu-
SsUseK najorKutaralugo akigssauser-
^OissoKalisagaluarRat tamåna inusug-
tunut KimagsautaujumårtoK angneru-
SsUmik iliniarnigssamut suniuteKarne-
'Ussumigdlo sulinigssamut. isumaKå-
ngilangale månåkut årKigssussineK
Kanigtukut avdlångortineKarsinauju-
mårtoK. angnertumik sukumissumig-
dlo misigssuissoKarKårtariaKarpoK, su-
liagssardle tamåna piårnerpåmik aut-
dlartitariaKarpoK akigssautinut tu-
ngassut nåmagigtaitdliutaunerat ani-
gorsinaujumavdlugo. tamåname må-
namut aseruerérsimaKaoK.
imaita ukiup åipå avigdlugo imaxa-
lunime ukiut mardluk atortariaxdsd-
put sukumissumik misigssuinigssamut.
sujunersut atortinexartugssax pexati-
gigfingnit tamanit akigssautit tungai-
sigut angussaKarniarsinautitaussunit
akuerinexarsimassugssauvox, taimai-
livdlune årxinigssax inoxatigingnit ta-
manit ilalernexarsinaunidsavdlune.
Julut
landsrådip atautsiminerane
ministerertåK najutisava?
ilimanarsinauvoK nunavtinut mini-
sterertåK A. C. Normann tikerårumår-
toK landsrådip ingmikut itumik ataut-
simlnigssånut martsip 14-iåne ang-
marneKartugssamut atatitdlugo. mini-
stere nalunaersimavoK sapingisamik
piårtumik maunga tikerårniardlune
nunavtine pissortat oKaloKatigiartor-
dlugit ajornartorsiutitdlo ingmikut itut
påsissagssarsiorfigalugit.
landsrådip sujuligtaissuata Erling
Høeghip neriutigå tikerårumårtoK
landsrådip ingmikut itumik atautsimi-
nigsså iluagtitdlugo. — taimailisagune
nalerKunerpåusaoK, landsrådip suju-
ligtaissua OKarpoK.
A. C. Normann til
landsrådsmødet?
Det er muligt, at grønlandsminister
A. C. Normann kommer på besøg i
forbindelse med landsrådets ekstra-
ordinære møde, der åbnes den 14.
marts. Ministeren har oplyst, at han
så hurtigt, det er praktisk muligt, vil
rejse herop for at søge kontakt med de
stedlige myndigheder og blive sat ind
i landsdelens specielle problemer.
Landsrådsformand Erling Høegh
håber, at ministerbesøget falder sam-
men med landsrådets ekstraordinære
møde. — Det er den bedste anledning
til besøget, udtaler landsrådsforman-
den.
VHF-kædens stationer arbejde
fejlfrit gennem adskillige år.
Personligt tror jeg, at den bedste
ruteføring for en mikrobølgekæde op-
nås ved at lade de nuværende kæde-
stationer være hveranden station. Man
kan da nøjes med ret små antenner
på stationerne på fjeldtoppene og ud-
ligne med større antenner på de nu-
værende mere tilgængelige stationer.
Man må dog ikke på forhånd udeluk-
ke, at man måske kan klare sig med
UHF-kædens stationer alene, men
vore målinger viser, at vi løber ind
i en slags barriere, når man tæn-
ker på de helt store båndbredder. Man
kan i hvert fald ikke finde noget ud-
styr, som uden videre kan sættes op
på kædens stationer til TV-overførsel.
(Fortsættes side 3).
Som den første grønlænder blev radio-
fonichef Frederik Nielsen tildelt en uden-
landsk udmærkelse. Ved en lille højtide-
lighed på landshøvdingens kontor fik ra-
diofonichefen overrakt den norske St.
Olavs Ordens Ridderkors af 1. klasse som
en anerkendelse for Grønlands Radios
mangeårige udsendelser til den norske fi-
skerflåde i Davids Strædet.
Her lykønsker landshøvding Claus Bor-
nemann radiofonichef Frederik Nielsen
med æresbevisningen. Bagved ses fru ra-
diofonichefen, provsten og landsrådsfor-
manden.
radiop pissortå Frederik Nielsen kalåtdli-
nit sujugdlersauvdlune tunineKarpoK nu-
name avdlamiut sarKarmiuånik. landshøv-
dingip agdlagfiane nagdliutorsiualårnerme
radiop pissortå sarKarmiulerneKarpoK nor-
skit ridderkorsiånik 1. klassimik, Kalåtdlit-
nunåta Radioata ukiut ardlaKaleKissut nor-
skit aulisartuinut autdlakåtitsissarsimanera
pivdlugo KujaniarneK malungnartiniardlu-
go.
tåssa landshøvding Claus Bornemannip
radiop pissortå Frederik Nielsen pivdluar-
kugå nersornausigauneranik, tunuane ta-
kugssåuput radiop pissortåta nulia, provste
ama landsrådip sujuligtaissua.
fjernsyn nunamik tamåldssoK
er Kar sauter ssutåinauvoK!
— taima OKarpoK civilingeniør Pingel Rasmussen, mana sulia-
nartoK Kitåne radiukut atåssusinigssamik
civilingeniør Pingel Rasmussen Kitåne radiukut atåssusinigssamik sulissuti-
gingnigtoK, Kanigtukut Nungmut avxusårpoK Københavnimut ingerdlaordlune,
Påmiut erKåne Siggingme såkortusaiviliaK sivisumik najorérsimavdlugo. Pingel
Rasmussenip Nungminera iluagtitdlugo Atuagagdliutinit oxaloxatigårput nav-
suiauteKartitdlugo nunavtine radiukut atåssusiniarnerme ajornartorsiutaussu-
nik taimåitumigdlo pilersitsinigssap iluaKutigssartainik. oKalOKatigingnerup tdu-
ssuma angnersså A/G-me normorume tugdligssame ildngunexartugssauvox.
Kanigtukutdle sangmineKarsimaKi-
ssumut, nunavta fjernsyneKalersinau-
nigssånut tungatitdlugit Pingel Ras-
mussenip OKauserissai måna sarKU-
miukatdlåsavavut.
ukiut mardlugsuit Kångiutut nunav-
tine fjernsyneKalernigssaK erKartor-
neKalerKårmat taimane statsministe-
riussoK Jens Otto Krag OKarpoK tai-
måitoKalernigsså ilalernartikine, tai-
måitoKalisagpatdle suliagssanut avdla-
nut aningaussalissutigssaugaluanik i-
levKågaKartoKartariaKartoK (åma ilå-
tigut Kalåtdlit-nunåta radiua encar-
sautigalugo).
tamatumunga tungatitdlugo Pingel
Rasmussen navsuiauteKarpoK:
telefonit avnutait 960
— akornuteKångivigsumik radiukut
autdlakåtitsissoKartalisagpat mingner-
påmik pingasunik telefonikut atåssu-
sinigssaK pissariaKarpoK. fjernsyneKa-
lisagåine 960-inik avKusissoKartaria-
KåsaoK. atåssutigssaK måna suliari-
ssarput angnerpåmik telefonikut 48-
nut atorsinauvoK. Europame agdlåt Ka-
nigtunguaK tikitdlugo atåssutinik tai-
ma amerdlatigissunik peKartoKarsi-
mångilaK, atåssutitdlume taima amer-
dlatigissut fjernsynimut atusagåine,
atåssusineK ingminut akilersinauv-
dluåsaoK, nauk ingerdlanerat akisusa-
galuaKissoK.
— radiuvdle maligaussai akingmiså-
ruteKaratik ingerdlasinauniåsagpata
sinerissap avatdlersai atuardlugit ui-
guleringnik ardlaligpagssuarnik så-
kortusaivfiliortariaiiåsaoK imalunit i-
kingnerugaluanik KåKat kårfisa akor-
nåne. taimailiornigssardle imåinåuså-
ngeKaoK akisusaKalunilo.
helikopterinik nåkutigdlincK
— taimaingmat Kujatåninan 10—20-
nik såkortusaivfiliornigssaK tdukulo
Fødestedskriteriet vil blive taget
op igen, når landsrådet samles til et
ekstraordinært møde, der åbner den
14. marts. Ved dets sidste ordinære
møde i efteråret 1967 gik flertallet af
landsrådsmedlemmerne ind for, at
ingerdlånigssåt nåmagsineKarsinåusa-
ngatinångilaK, Pingel Rasmussen na-
ngigpox. — kisiånile såkortusaivigssat
tåuko helikopterit atordlugit sanane-
xarnigssåt aserfatdlatsailineKarnigssåt
erKarsautigineKarsinaugaluarpoK, su-
liagssardle taimåitOK GTO-p ingerdlå-
kumatdlisagpago aperKUtautineKdngit-
sornavidngilaK månåkut sdkortusaivi-
liat ukiune ardlalingne akornutexd-
ngitsumik ingerdlarérsimanigssåt.
atåssusinigssaK fjernsynimut avKU-
tausinaussunik ajornakusoréKaoK, å-
male teknikimut tungassutigut sule
avdlanik ajornartorsiutigssaKarpoK i-
måinaK namagsiniåsavdlugit ajornar-
sorinartunik.
KanoK ilissukutdlunit
taimåitordle fjernsynikut atåssusisi-
naunigssaK neriunartOKarsinaugunar-
poK, tåssa atordluarsinaunigssånut
piumassarissat angnertorssunaviå-
ngingmata åmale ilimanarmat uvdlor-
mut akunerit mardluinait nagsitsi-
(xup. 3-me nangisaox)
fødestedskriteriet burde afløses af et
uddannelses- eller kvalifikationskrite-
rium. Der har efter landsrådsmødet
fundet drøftelser sted om løsningen af
lønproblemet mellem landsrådets ud-
Fortsættes side 3
Fødestedskriteriet skal
genoptages i landsrådet
Man bliver nødt til at bruge 11/i—2 år til undersøgelser for at finde frem til
en løsning på lønspørgsmålet, udtaler landsrådsformand Erling Høegh.