Atuagagdliutit - 29.02.1968, Qupperneq 2

Plutonium kommer hurtigt
ud af naturens kredsløb
Man kan ikke dræbe et dyr ved at lade det æde plutonium, da stoffet har
meget vanskeligt ved at blive absorberet af kroppen. — Men man kan
dræbe dyrene, hvis man injicerer plutonium direkte i blodet, siger lederen af
de amerikanske videnskabsmænd, der er i Thule i forbindelse med B-52
uheldet.
—Hvis vi forudsætter, at sæler er som de dyr, jeg har gjort forsøg med, ved
man på forhånd overordentlig meget om, hvad der sker, hvis dyret får pluto-
nium i sig. Vi har gjort forsøg med dyr i over tyve år og studeret plutonium ud
fra et biologisk synspunkt. Hvordan det kan registreres, hvordan det kan absor-
beres af dyr, siger Wright Langham — manden, der står øverst på den liste over
videnskabsmænd, som skal tilkaldes, hvis der sker uheld med en amerikansk
B-bombe — til Politikens udsendte medarbejder Erik Erngaard og fortsæt-
ter bl. a.:
Og lad mig fastslå: Man kan ikke
dræbe et dyr ved at lade det æde
plutonium. Stoffet har nemlig meget
vanskeligt ved at blive absorberet af
kroppen. Hvis man spiser en vis
mængde plutonium, vil kroppen kun
kunne absorbere to tusinddele af en
procent.
Lad os nu sige, at en fisk æder no-
get plutonium. Så vil den kun kunne
absorbere en meget ringe del af det,
den har ædt, og hvis fisken bliver
ædt af et andet dyr, vil dette dyr kun
kunne absorbere to tusinddele af en
procent af, hvad det andet dyr absor-
berede, forudsat at fisken ikke er
blevet ædt, mens den endnu havde
maven fuld af plutonium. Man kan
deraf slutte, at plutonium meget hur-
tigt vil være uden farlig indflydelse
i naturens kredsløb.
UR-MALERNE SOM BLEV DRÆBT
— Vil det sige, at et dyr ikke kan
dræbes af plutonium?
— Jeg har dræbt dyr med pluto-
nium, men det kan kun gøres, hvis
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
man injicerer plutonium direkte i blo-
det. Dyrenes død blev fremkaldt i
løbet af to- tre uger efter insprøjtnin-
gen. Der blev sprøjtet en betydelig
for ikke at sige meget betydelig
mængde plutonium i blodet. Det blev
opmagasineret i knoglerne, og da det
udsender alphastråler, opstod efter-
hånden knoglesvulster eller knoglerne
blev så skrøbelige, at de meget let
brækkede.
Det er denne alpha-bestråling vi er
bange for. Den kan over nogle år
fremkalde visse svulster. Men normalt
kan man altså ikke omgående dræbes
af stoffet. Der vil opstå en langsomt
fremadskridende kronisk lidelse som
den, der ramte og dræbte 50-60 eller
flere af de arbejdere, som brugte små
doser radium for at gøre ure og andre
instrumenter selvlysende, så de kunne
aflæses i mørke.
Vi har med vore utallige forsøg med
plutonium villet hindre, at noget lig-
nende tragisk skulle ske igen. Plu-
tonium har jo talrige fredsommelige
anvendelsesmuligheder og vil få større
og større udbredelse også uden for
den egentlige atomindustri.
— Kan man af det, De har sagt om
forsøgene med dyr, slutte, at uheldet
i Thule ikke indebærer nogen fare for
dyr eller mennesker?
— Vi har på forhånd aftalt — ikke
mindst af hensyn til de selvstændige
danske videnskabelige undersøgelser
her — at Thule-uheldet holdes uden
lej en bil nu
til ferien
derhjemme
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:.
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
, nar De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
for denne samtale. Det danske hold
vil selv nå frem til en videnskabelig
konklusion.
DA BOMBEN BLEV SKABT
— De overværede verdens første
atomeksplosion.
— Det var nær Alamogorda i Ny
Mexico. Det var min opgave at under-
søge de uhyggelige følgevirkninger af
det våben, vi havde anvendt. Med
mine i forhold til nu meget ufuld-
komne og primitive instrumenter
skulle jeg undersøge, om skadelige
mængder plutonium var spredt i sky-
erne og faldet ned over området i Ny
Mexico. Det viste sig, at enten havde
eksplosionen været stor nok til at for-
bruge al plutoniummet eller også var
det distribueret så effektivt, at vi ikke
kunne genfinde det med de daværende
instrumenter.
I årene, der er gået siden, har vi
frygtet, at der en dag skulle ske uheld
med de brintbomber, der opbevares i
fly eller i depoter, og i 1955 indledte
vi en række forsøg for at se, hvad
der ville ske, hvis uheldet skete.
I ørkenen ved Los Alamos gennem-
førte vi adskillige forsøg med brint-
bomber. Vi konstruerede i virkelighe-
den uheld af samme type som det, der
skete her i Thule. Vi gennemførte en
række strålingsmålinger i ørkenen,
undersøgte omhyggeligt de dyr, vi i
mange måneder havde gående i for-
søgsområdet, foretog sporinger og un-
dersøgte, med hvor stor hast det plu-
tonium spredtes, som brændte op. Det
gav os en langt bedre forhåndsfor-
ståelse for uheld, som måtte indtræffe.
Jeg skrev den første rapport, og i lø-
bet af to år skrev vi to til. De blev
naturligvis klassificeret som hemme-
lige og er det sandsynligvis stadig.
Selv den oplysning kan muligvis ta-
ges ud og blive klassificeret som hem-
melig. De forstår, at alene dette, at
den er hemmelig må hemmeligholdes.
Så kompliceret kan det være.
— Hvornår skete det første uheld
med atombomben?
— Jeg har kun været tilkaldt til to,
og jeg står øverst på listen over dem,
der skal tilkaldes. Jeg var i Spanien
og er nu her i Thule. Det spanske til-
fælde vil jeg i øvrigt ikke diskutere,
fordi jeg nødigt vil have, at det skal
sammenlignes med uheldet her.
ATOM-UHELD ER ET VIDT BEGREB
— Der har været nævnt 14 uheld
med atomvåben.
— Man ser yderst alvorligt på en-
hver uregelmæssighed i forbindelse
med atomvåben, og derfor vil der
kunne forekomme tilfælde, som fø-
res på listen over uheld, selv om de
ikke direkte har noget med atom-
uheld at gøre. Når f. eks. en mand
forstuver foden på de skinner, en
bombe transpoteres på eller en mand
hopper på bomben og falder ned og
brækker en arm. Det registreres som
atomvåben-uheld.
— Er der aldrig sket uheld i for-
bindelse med Deres arbejde med plu-
tonium?
— Vi har meget omhyggeligt holdt
øje med alle medarbejdere, og vi har
ikke haft en eneste, der er blevet ramt,
og jeg har dog arbejdet med proble-
met i mere end 20 år.
Da jeg oprindelig var biokemiker,
blev jeg efter to års arbejde med plu-
tonium overflyttet til udelukkende at
skulle beskæftige mig med den bioke-
miske side af problemet, og det har jeg
gjort siden.
plutonium piårtumik
akuliusimajungnaertarpoK
umassoK plutoniumitortitdlugo toKuneKarsinåungilaK, pluto-
nium timimut akuliuneK sapingajagdluinarmat — umassutdle
toKuneKarsinåuput auat plutoniumimik akugåine, amerikamiut
ilisimatut B-52-ip ajutornera pivdlugo påsiniaititaisa Kutdlersåt
OKartoK
— puissit umassutut misiligutigissarsimassavtut igpata angnertorujugssuar-
mik ilisimaneKarérpoK plutoniumimik isigpata Kanon pissoKarnigsså. ukiune
20-t sivnenartune umassut misiligautigisimavavut plutoniumilo pingortitat inu-
nerånut tungatitdlugo ilisimatusarsimavdlugo — plutoniumeKarnersoK Kanon
iliornikut påsiniaissoKarsinaunersoK, Kanon ilivdlune umassut timåinut akuliu-
tarnersoK, Wrigth Langham — amerikamiut brintinik naertartulidinik ajutorto-
narpat ilisimatut KaerKunenartugssat agdlagtorsimavfiåne sujugdlerpausson —
Politikenip sulissuanut autdlartitaussumut Erik Erngaardimut onarpon ilåti-
gutdlo ima nangigdlune:
ersserKigsardlara: umassoK pluto-
niumitortitdlugo toKuneKarsinåungi-
laK. plutonium timimut siåmartikumi-
naitsorujugssuvoK. angnertujåmik plu-
toniumitoråine procentiata atautsip
tusintilingordlugo avingnere mardluk
kisisa timip pigssarsiarisavai.
OKariarta aulisagaK plutoniumimik
issaKartOK. issåta ilåinårångua timå-
nut siaruåsaoK, aulisagardlo umassu-
mit avdlamit nerineKarpat plutonium-
ip aulisagkap timånut siaruarsimassup
procentiata atautsip tusintilingordlugo
avingnere mardluk kisimik aulisagar-
tortup timånut siaruarsinåuput, auli-
sagkap aKajarua sule plutoniumimik
ulivkårtOK nerineKarsimångigpat. ta-
måna najorKutaralugo oKartoKarsinau-
vok plutonium piåKissumik pingorti-
tame navianartutut suniutaerutartoK.
nalunaerKutanik Kalipaissut
radiumimit ajunårtineKartut
— imåipa umassoK plutoniumimik
toKuneKarsinåungitsoK?
— plutonium atordlugo umassunik
toKutsisimavunga, aitsåtdle taimai-
liortoKarsinauvoK plutonium umassup
auanut akuliukéine. umassut kapiti-
nermingnit sapåtit akunere mardluk-
pingasut Kångiukångata toKussarput.
plutonium ångajåKissoK imalunit ang-
nertoKissoK aungmut akuliuneKartar-
poK. plutonium saunernut unerartar-
poK, Kingornernigdlo alphanik Kingor-
neKarame saornit tinorneKalertarput
saornitdlunit ima Kajangnarsitigissar-
put napiassuararssuångortardlutik.
alphat Kingornere tåuko ersiutigå-
vut. ukiut ardlagdlit ingerdlanerine
Kingornerit tinussornernik pilersitsisi-
nåuput. amerdlanertigutdle plutonium
erninavik toKussutausinåungilaK. nå-
paut ajorungnaersineKarsinåungitsoK
kigaitsumik ajorsiartortoK pilisaoK,
sulissartut 50—60-it amerdlanerussut-
dlunit radiumimik angnikitsunguamik
atortoKardlutik nalunaerKutanik ator-
tunigdlo avdlanik unuame Kåumartar-
tungortitsiniartut toKussutigissåtut i-
tOK.
plutonium atordlugo kisigssåungit-
sunik misilissarnivtigut taimatut alia-
nartumik pissoKarxinginigsså anguni-
arparput. plutonium sorssungnermut
a tugagssiåungitsune amerdlasorparu-
jugssuarne atorneKarsinauvoK, tai-
maingmat atomimik atortoKardlune
niorKutigssiornerup avatåne atorneKa-
riartuinartugssauvoK.
— umassunik misilissarnernik o-
Kautsitit maligdlugit ima oxartoKarsi-
nauva Thuleme ajutorneK umassunut
inungnutdlunit navianauteKångitsoK?
— sujumut isumaKatigissutigerér-
parput — pingårtumik danskit ilisi-
matuisa måne nangminérdlutik misig-
ssuinerat pissutigalugo — Thuleme a-
jutorneK måna OKaloKatigingnermut
akuliuneKåsångitsoK. danskit misig-
ssuisitait ilisimatusarnermut tungassu-
tigut påsissamingnik nangminérdlutik
nalunaeruteKarumårput.
I
KaertartoK sujugdleK
— silarssuarme atomimik Kaertar-
tuliamik KaertitsencårneK issigingnår-
pat.
— Alamogordap Ny Mexicomitup
erxåne tamåna pivoK. såkup atugkav-
ta suninipilue uvanga misigssugagssa-
råka. månamut nalenuutdlugo såkut
nåmångeKissut pitsåungeKissutdlo a-
tordlugit misigssugagssaråra pluto-
nium ajoKusisinaussoK KanoK angner-
tutigissoK nuissanut siaruarsimaner-
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
Illngnul uvgQtlgsslor-
navértårnlarlt —
ABISip pQjutai kisisa
atortåkit.
pértat tamarmik Kav
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit ondinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
sok åmalo Ny Mexicome Kaertitsiviup
erxånut siaruarsimanersoK. påsivarput
KaerneK ima såkortutigisimassoK plu-
tonium tamarme atorneKarsimavdlu-
ne imalunit ima siaruarsimatigissoK
såkut taimane pigissavut atordlugit
nanisinaunago.
tamatuma kingorna ersissutigisima-
varput brintimik Kaertartuliat ting-
missartunitut såkugssausivingnitut-
dlunit uvdlut ilåne ajutortoKarsinau-
nerat, 1955-imilo misiléKåtårnerit aut-
dlarnerpavut påsiniardlugo ajutorto-
Kåsagaluarpat KanoK pissoKåsanersoK.
Los Alamosip erxåne inoKajuitsume
brintimik Kaertartulianik ardlaleriar-
dluta misilissarpugut. sordlo måne
Thuleme ajutornertut itumik pisso-
Kartitdlugo misilivugut. inoKajuitsume
KingorneKarnersoK ardlaleriardluta
misigssorparput, umassut Kåumatine
ardlaxaKissune misilivingmititavut
pendgsåKaluta misigssorpavut, plu-
toniumip ikuatdlåutup KanoK sukati-
gissumik siaruarsimanera påsiniar-
parput misigssordlugulo. taimailior-
nivtigut ajutornerme pisinaussut ang-
nertOKissumik sujumut ilisimassaKar-
figilerpavut. nalunaerut sujugdlex u-
vanga agdlagpara, ukiutdlo mardluk
ingerdlaneråne nalunaerutit avdlat,
mardluk agdlagpavut. sornguname i-
ssertugkatut issigineKarput, sulilo
issertugaugunarput. agdlåt taimatut
nalunaerutexamera imaxa issertugka-
nut ilånguneKåsaoK. påsisagunarpat
issertugaugame issertorneKartariaKa-
rame. pissutsit taima påsiuminaitsigi-
sinéuput.
— atomimik Kaertartuliamik Kanga
ajutortoKarKårpa?
— ajutornernut mardluinarnut
uvanga KaerKunenarpunga, uva-
ngalo KaerKunenartunit sujugdler-
paussugssauvunga. Spaniaminiku-
vunga, månalo måne Thulemipu-
nga. Spaniame pisimasson onatdli-
siginiångilara måne ajutornermut
asser sunenarnigsså kigsautigingi-
navko.
atomimik ajutortarnerit
åssigingitsorujugssussut
— atomimik Kaertartulianik 14-
eriardlune ajutortOKarsimassoK OKau-
tigineKarpoK.
— atomimit såkuliat pissusigssamig-
sunginere tamardluinaisa agsorujug-
ssuaK perKigsårutdlugit misigssorne-
Kartarput, taimaingmat ajutornertut
agdlagtugkanut ilånguneKardluarsi-
nåuput atomimik Kaertartulianik aju-
tornertut taineKarsinåungikaluartut
agdlåt. sordlo Kaertartunik agssartutit
Kamutit avKutåine angut singemeriar-
pat angutdlunit Kaertartumut pigsig-
dlune nåkarnermine taliminik napi-
ssorpat atomimik såkuliamik ajutor-
nertut agdlangneKåsåput.
— plutoniumimik suliaKarningne a-
jutortoKarsimångiséinarpa?
— suleKataussut tamaisa nåkutiger-
Kigsårpavut, atausinarmigdlunitdlo a-
jutortoKéngilaK, uvangalo suliaK ta-
rnéna ukiut 20-t sivnerdlugit suliarisi-
mavara.
pingortitat inunerånik misigssuissu-
gama plutoniumimik ukiune mar-
dlungne suliaKarnerma kingorna ta-
matuma pingortitat inunerånut KanoK
suniuteKarsinaunerinånik suliaKaler-
punga, tamatumalo kingorna tamåna
kisiat suliaråra.
2