Atuagagdliutit - 29.02.1968, Síða 3

fjernsyn...
(Kup. sujugdl. nangitan)
ssarnigssaK. taimåikaluartordle fjern-
synlkut atåssusinigssaK telefoninut
avKutitut iluamik atorsinåusångilaK,
telefonikume atåssusiniarnerme suju-
nertarineKarmat tamatigordluinaK a-
kornuteKångitsumigdlo atorsinauniå-
sassoK.
månåkume atåssusiniarneK ajunå-
lersoKartitdlugo kalerrisårinermutaoK
atorsinauniåsaoK KanoK iligaluartu-
kutdlunit tutsuviginardluinartuniå-
savdlune.
fjernsyn nunaKarfikutårtumik
atautsikut mardlungnik dipå fjern-
synimut åipålo kalerrisårinermut, te-
lefonimut radiumutdlo atortugssanik
atåssusinigssaK ilimagissariaKangilaK
åma aningaussat pissuvdlutik. kisidni-
le ilimagissariaKarpoK manakut atd-
ssusian Kavsitigut avKutausindusasson
kingorna fjernsynikut atdssuteKaler-
sitsiniarsinaunigssamut. tamatumani-
me påsissat iluaKutaujumårput fjern-
synikut atåssusinigssaK misigssuivfigi-
neKalisagaluarpat.
—nunaKarfikutårtuningme fjernsy-
neKalersinaunerpa?
— nunaKarfikutårtumik fjernsyne-
KalersitsisinaunigssaK nunamik tamå-
kissumik taimåitOKalernigssåtutdle pi-
ssariaKartigaoK. aitsåme nunaKarfiku-
tårtunik fjernsyneKalerpat påsineKar-
sinåusaoK fjernsynikut issigingnåruti-
nik pissariaKartitsineK KanoK angner-
tutigissoK Kanordlo angnertutigissu-
mik autdlakåtitsissarnigssaK pissaria-
KartineKarnersoK. påsissat tamåko tu-
ngaviujumårput nunamik tamåkissu-
mik f j ernsyneKalersinaunigssanut.
månåkut atåssusiniarneK åma ani-
ngaussartutigssat tungaisigut påsissa-
KarfiussugssauvoK, taimaingmatdlo
avKutigssaujumårdlunisaoK kingorna
nunamik tamåkissumik fjernsyneKa-
lersitsisinaunigssamut.
—den.
Fødestedskriteriet
(Fortsat fra forsiden).
valg for økonomisk planlægning og
ministeriet for Grønland.
Om de stedfundne drøftelser udtaler
landsrådets formand Erling Høegh, til
Grønlandsposten:
— Jeg er meget skeptisk med hen-
syn til en snarlig løsning af lønpro-
blemerne. Det er et spørgsmål, om det
kan lade sig gøre at ændre det nuvæ-
rende system, men i landsrådet er vi
indstillet på at samle på eventuelle
forslag. Derfor vil jeg appellere til
folk om at sende alternative forslag til
løsning af lønproblemerne. Nu efter
valget regner vi også med at få et
forslag fra Inuit-partiet. Jeg håber, at
vi får en debat i A/G om disse proble-
mer.
EN IDEEL LØSNING
— Hvad er Grønlandsministeriets
indstilling til lønspørgsmålet?
— Ministeriet under Carl P. Jensen
mente, at løsningen var ideel og kunne
ikke laves om. Jeg ved ikke, om man
i Grønlandsministeriet har ændret
■denne indstilling efter at vi har fået
en ny Grønlandsminister.
Men nu skal landsrådets udvalg for
Økonomisk planlægning gennemgå pro-
blemet endnu engang. Når vi får et
forslag at fremføre, skal vi gennem
forhandlinger forsøge at finde frem til
en løsning.
— Hvad tror De, at forslaget bliver?
— Det kan jeg ikke sige i øjeblikket,
men jeg tror, at et uddannelses- eller
kvalifikationskriterium vil animere
ungdommen til større uddannelse og
større lyst til at opnå effektivitet. Jeg
tror imidlertid ikke, at det vil lykkes
1 nær fremtid at ændre den nuvæ-
rende ordning. Meget dybtgående un-
dersøgelser skal der til for at løse
lønspørgsmålet. Men man må snarest
muligt tage fat på opgaven. Man må
■skabe ro om lønproblemet. Det har
■allerede ødelagt alt for meget.
Man bliver måske nødt til at bruge
l’/i—2 år til disse dybtgående under-
søgelser. Det endelige forslag skal til-
trædes af alle forhandlingsberettigede
Snipper, således at løsningen får fuld
rygdækning over for samfundet.
Julut.
Grønlandsk...
(Fortsat fra forsiden).
IVlan kommer også her ind på det mere
fantasifulde.
TO FORDELE
Fælles for alle de foreliggende mu-
ligheder er, at man sikkert kunne få
et projekt for TV-overførsel ned i et
realistisk plan ved at udnytte to sær-
lig forhold, der kendetegner en grøn-
landsk TV-kæde, nemlig dels at drifts-
sikkerheden ikke behøver at være 100
pct., dels at man kan nøjes med en
eller to timers drift om dagen. De to
forhold gør det muligt at køre med
den nødvendige større sendereffekt,
men samtidig bliver en sådan kæde
uanvendelig til de formål, UHF-kæden
skal dække. For her er netop sikker-
heden og den helt kontinuerlige drift
meget afgørende krav.
Vi må jo ikke glemme, at et af pro-
jektets historiske udgangspunkter er
Hedtoft-katastrofen og Vedel-udval-
gets betænkning, som vi nu igen er
blevet mindet om ved betænkningen
fra Hanne S-kommissionen.
UHF-ERFARINGER VIGTIGE FOR TV
Selv om man besluttede at oprette
en eller anden TV-kæde, ville dens
960 telefonkanaler altså ikke kunne
erstatte de 24 kanaler, der etableres
over UHF-kæden, der i alle tilfælde
må indgå i projektet og få stort set
samme omfang som nu planlagt. Man
vil altså ikke kunne få bevillingsmæs-
sige midler fri til et TV-projekt ved
at skære ned på UHF-kæde-projek-
tet og heller ikke opnå en billigere
TV-kæde ved fra starten at søge at få
den med i UHF-projektet!
Derimod vil UHF-projektet sikkert
på mange forskellige måder kunne
blive et væsentligt led i udviklingen
af en eventuel TV-kæde, hvis der en
dag skal indledes en realistisk under-
søgelse om disse muligheder.
EN FORUDSTNING
— Lokalt TV?
— Opbygning af lokale TV-sendere
er nok et lige så nødvendigt led i ud-
viklingen mod et egentligt landsfjern-
syn. Kun ved at etablere de lokale sen-
dere og programmer og ved at lade
befolkningen anskaffe sig modtagerne
vil behovet for og værdien af et di-
rekte udsendt landsprogram kunne
bedømmes.
Da UHF-kæde-projektet som nævnt
samtidig kan give et grundlag for be-
dømmelsen af udgifterne, er de to pro-
jekter langtfra i modstrid med hinan-
den. De vil være to nødvendige led i
udviklingen af et eventuelt lands-
fjernsyn!
-den.
Milliontab på
grønlandske
sælskind
Under denne overskrift skriver det
tidligere regeringsblad, Aktuelt, om
følgerne af kampagnen mod de brutale
canadiske fangstmetoder. Auktionspri-
serne har været svingende, og Konge-
lig grønlandske Handel konstaterer nu
et tab på omkring en mili. kr.
Bladet har talt med direktør H.
Christiansen, KGH, der oplyser, at pri-
serne for netsider, der før lå på 170 til
180 kr. pr. skind ved forrige auktion
faldt drastisk til 60 kr. pr. skind, og
han forsætter: — Auktionen sidste
efterår viste en lille stigning til 70
kr. pr. skind, og nu 15. marts skal vi
have en ny auktion, der omfatter 30-
35.000 skind. Det er med spænding, vi
imødeser resultatet.
Det er fuldstændig uretfærdigt, at
de grønlandske sælskind blev ramt af
kampagnen mod canadiske fangstme-
toder, der slet ikke bruges i Grønland.
Medens sælfangsten tidligere gav et
smukt netto-udbytte, må vi nu kon-
statere et tab på omkring en mili. kr.
De grønlandske fangere har fået en
indregningspris, der svinger fra 100
ned til 40 kr. pr. skind, alt efter stør-
relse og kvalitet. Nu er der ikke dæk-
ning for indregningsprisen. Fangerne
har regnet med en efterbetaling, men
der bliver ingen.
Ny redningsdragt
til Grønland?
Holder på varmen som en termoflaske.
En redningsdragt, der muligvis har
interesse for Grønland har været de-
monstreret i København. Demonstra-
tionen fandt sted i Skovshoved havn,
hvor en mand, iført redningsdragten,
opholdt sig i vandet halvanden time.
Det var kun to grader varmt.
Før forsøgspersonen sprang i vandet
tog man hans temperatur. Den viste
37,7. Da han kom op igen var den
præcis det samme.
Den nye dragt er fremstillet af så-
kaldte Glanz-stof-fibre og er ikke ale-
ne en vandtæt frydedragt men er til-
lige konstueret således at den holder
på den forulykkedes legemstempera-
tur.
Prisen er omkring 600 kroner. For-
søgspersonen viste at redningsdragten
kunne trækkes over det almindelige
arbejdstøj på 2—3 minutter.
Opdyrkningen i Grønland
skal tre-fire dobles
Bestemmelser om forholdet mellem antallet af får og den til rådighed væ-
rende fodermængde.
puissit amé
akikitdleKissut
canadamiut någdliugtitsivdlutik pui-
ssiniartarnerat akiorniardlugo puissit
aminik pisiumassoKarungnaemeK Ka-
låtdlit-nunåt åma erKortugssauvå, nå-
— De opdyrkede arealer i Grønland
skal tre-fire dobles i løbet af de kom-
mende år, siger direktør H. C. Chri-
stiansen, Kongelige grønlandske Han-
del, i et interview i Kristeligt Dagblad.
Først og fremmest skal der gennem
opdyrkningen skaffes mere foder til
de store fårehold, som er grundlaget
for størstedelen af det grønlandske
landbrug. Samtidig arbejder man
Danske kunstnere
på tourne i Grønland
Ifølge Vajgat avis arbejder den dan-
ske violonist Wandy Tworek samt
Katy Bøtger, harmonika-virtuosen Mo-
gens Ellegaard og Henry Hansens
spillemandsorkester med en tourne i
Grønland i juni i år. Såfremt trafik-
forholdene tillader det, er det planer-
ne at holde koncerter i alle større byer
i Grønland samt i enkelte af de større
bygder.
Billetprisen til koncerterne vil iføl-
ge lokalbladet blive 6—7 kroner.
Amerikansk protessor
hylder nordboer og
eskimoer
Kommer til K’agssiarssuk til
sommer.
En amerikanske historieprofessor af
skandinavisk afstamning, 59-årige
Norman Holmes Pearson fra Yale uni-
versitetet, der besidder det verdensbe-
rømte kort om nordboernes togt til
Vinland, har med en rundhåndet pen-
gegave sikret Grønland og Danmark
et nationalt monument i særlig klasse
på Nordboernes Brattahlid, det nuvæ-
rende K’agssiarssuk.
Med sin gave har han ønsket at yde
en hyldest til de nordboer, der opda-
gede Amerika, og at sikre sporene af
de eskimoer, der før og efter nord-
boerne levede på pladsen. Han håber
med sin gave at inspirere andre til at
yde lignende bistand for at sikre de
værdifulde nordbo- og eskimospor i
Grønland.
Professorens interesse skyldes dels,
at han er historiker, dels at han er
amerikaner. Forleden var Pearson i
København til forhandlinger om sa-
gen, og til sommer ventes han på ny
til København og Brattahlid.
Speditøren i Dundas
blev amerikanernes
arktiske konsulent
Den kongelige grønlandske handels
speditør i Dundas, Jens Jørgen Zing-
lersen, der indlagde sig hæder for
konduite og koldblodighed i forbin-
delse med nedstyrtningsulykken ved
Thule i sidste måned, er blevet fri-
gjort for sit arbejde som speditør i
Dundas.
Det er sket på direkte telegrafisk
henvendelse fra de amerikanske myn-
digheder på Thulebasen til Den kon-
gelige grønlandske Handel i Køben-
havn. Amerikanerne meddeler i tele-
grammet, at Zinglersens store og gode
fortjenester og hans overordentlige or-
ganisationstalent og kendskab til de
lokale forhold gør ham egnet til at
blive deres arktiske konsulent. De bad
derfor om, at Zinglersen måtte til-
træde en stilling som sådan arktisk
konsulent hos amerikanerne på Thule-
basen på ubestemt tid.
★
Under en højtidelighed søndag i det
amerikanske hovedkvarter på for-
svarsområdet i Thule overrakte am-
bassadør, fru Kathryn White en me-
dalje til speditør Jens Jørgen Zingler-
sen. Højtideligheden overværedes af
departementschef H. H. Koch, der er
formand for Dansk atomenergi Kom-
mission om som bekendt også for
Grønlandsrådet, departementschef
Erik Hesselbjerg, Grønlandsministe-
riet, den amerikanske ambassades
luftvåbenatache, oberst Kemp samt
general Grey og general Hunziker,
der leder undersøgelserne i Thule fra
det amerikanske luftvåbens side.
Medaljen, som har betegnelsen Uni-
ted States Airforce Exceptional Ser-
vice Awar, er blevet givet Zinglersen
som erkendelse og tak for de tjene-
ster, han har ydet under operationen
med nedstyrtningen af B 52-maskinen.
blandt grønlandske fåreholder og i
Kongelige grønlandske Handel med
udformningen af en vedtægt for fåre-
avl i Grønland. Vedtægtens bestem-
melser gælder antallet af får i et vist
forhold til den fodermængde, der står
til rådighed.
I dag er der knap 100 ha under plov
i Grønland, siger H. C. Christiansen.
— Men arealet skulle meget gerne fire
dobles i løbet af de kommende år. Det
nytter ikke noget, at man som hidtil
blot opdyrker et par ha. mere om året.
TRAKTORER
Flere og flere grønlandske fårehol-
dere får efterhånden egen traktor, og
dermed skulle de få større mulighed
for at opdyrke større arealer. Endvi-
dere ydes der bistand til opdyrkning
fra Handelens Landbrugsstation, og
med et fornuftigt resultat vil man
kunne opdyrke jord helt op til Frede-
rikshåb.
I dag er der fåreholdere endnu læn-
gere mod nord, f. eks. i Godthåb-
fjorden. Men her er driften noget mere
usikker.
Skovfjorden, hvor i sin tid Erik den
Røde slog sig ned, ligger en dagsrejse
fra Frederikshåb. Området her er ho-
vedcentret for grønlandsk landbrug,
og her findes to trediedele af alle får
i Grønland.
Sidste vinters frostperiode varede
indtil maj måned, og den krævede
forfærdende tab for den grønlandske
fåreholder. For at forhindre gentagel-
ser er der skabt hødepoter hos fåre-
holderne.
KGH-me atorfilik
amerikamiut kon-
sulentmgortikåt
Dundasime KGH-ime atorfilik Jens
Jørgen Zinglersen, Thulep erxåne
Kaertartorssutip nåkarneratigut ånåu-
ssiniarnerme sulivdluarsimanine pi-
ssutigalugo amerikamiunit atorfinigti-
kumaneKarsimavoK KGH-ime atorfine
taimaitinardlugo.
tamåna amerikamiut Thuleme OKar-
tugssarissånit KGH-ip Københavnime
KutdlersaKarfianut nalunaerasuautikut
KinutigineKarsimavoK. nalunaerasuåu-
mingne amerikamiut nalunaerutigåt
Zinglersen ånrigssueriatdlarKigsuv-
dlunilo avanerssuaK pissutsinik ilisi—
massaKardluarmat kaperdlagtartune
konsulentitut atorfinigtisavdlugo piu-
kunardluartOK. tamåna tungavigalugo
amerikamiut Kinutigisimavåt Zingler-
sen kaperdlagtartulingne konsulenti-
ngortikumavdlugo Thulep entåne sivi-
sussusigsså aulajangernago.
☆
sapåtiungmat amerikamiut Thuleme
såkutunut KutdlersaKarfiåne nagdliu-
torsiualårnerme amerikamiut Dan-
markime autdlartitarissåta mrs. Ka-
thryn White-p Jens Jørgen Zinglersen
sarKarmiulerpå. pissume najutut ilagi-
simavait departementschef H. H. Koch
Kavdlunåt atomip nukingata iluaKuti-
giniarnigssånik atautsimititat pissor-
tarissåt Grønlandsrådimilo sujuligtai-
ssussok, departementschef Erik Hes-
selbjerg, nunavta ministeriaKarfianér-
sok, amerikamiut autdlartitaKarfiåne
såkutut tingmissartortartut nålagari-
ssåt, oberst Kemp kisalo generalit
mardluk Thulemut misigssuiartortitat
pissortarissait general Grey åma ge-
neral Hunziker.
sarKarmiOK taiguteKartoK United
Statets Airforce Exceptional Service
Awar Zinglersenimut tuniuneKarpoK
Kutsatitut Kaertartorssutip Thulep er-
Kåne nåkarnerane isumangnaitdlisai-
niardlune ånåussiniardlunilo sulisima-
nine pissutigalugit.
lagkersuissusimassutdlo avisiat Ak-
tuelt isumaKarpoK. akitsorterivdlune
tuniniaissarnerme akiussut åparalug-
tuinarput, Kalåtdlit-nunånilo niuver-
nerup korunit milliunit migssinge ta-
matumane amigartorutigisimavdlugit.
avise KGH-p pissortånik Hans C.
Christiansenimik oKaloKateKarsima-
vok. tåussuma OKautigå natsit amé
sujornagut 170—180 kr-inik akilerne-
Kartarsimagaluit sujornåk akitsorteri-
nerme 60 kr-inut åpariapilorsimassut,
KGH-milo pissortaussoK nangigpoK:
— sujorna ukiåkut akitsorterunerme
ameK atauseK KagfarialårsimavoK 70
kr-nut. månalo martsip 15-iåne akit-
sorterunigssaK pisångatigivdluinarpar-
put, tåssane åmit 30—35.000-nik amer-
dlåssuseKartut nuislneKartugssåuput.
ajordluinarpoK canadamiut någ-
dliugtitsivdlutik puissiniartarnerånut
akerdliuvdlune aminik pisiumajung-
naerneK ama kalåtdlit amiutait erKor-
magit, Kalåtdlit-nunåne taimatut pi-
niartoKarneK ajormat.
sujornatigut puissit amé iluanåru-
tauvdluartarsimagaluartut måna o-
KautigineKarsinångorput koruninik
milliunit nalinginik amigartorutaussa-
lersut.
kalåtdlit piniartuinit amersinerme
akigititaussoK åmip angissusia pitsåu-
ssusialo najorKutaralugit 100 kr-nit 40
kr-nut akigitlneKartarpoK. måna pi-
niartunit amersinerme akiliutaussoK
ingminut akilersinaujungnåerpoK. pi-
niartut taimailivdlutik amérutiming-
nut tapisiagssaeruput.
Kavdlunåt tusar-
nårtitsiartortut
Vajgatip avisiata nalunaerutigå au-
ssamut junime Kavdlunåt agiartartOK
tusåmassaK Wandy Tworek erinar-
ssortartoK Katy Bøtger suputaussar-
tartordlo Mogens Ellegård ilagalugit
Henry Hansenip Kanganitsanik nipi-
lerssortartue peKatigalugit nunavtinut
tusarnårtitsiartordlutik angalaorniar-
tut. angatdlatinik iluagtitsissåsagunik
nunavtine igdloKarfit nunaKarfitdlo
angnerit tamaisa tikitarniarpait. isi-
ssutigssat aviséraic maligdlugo 6—7
koruninik akeKartugssåusåput.
Gyldne - altid sprøde
„franske kartofler”
Aktieselskabet
DANISCO
Kristianiagade 8, København 0.
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
3