Atuagagdliutit - 29.02.1968, Blaðsíða 6

En foredragsaften under et kursus. Til venstre tolken under
kursus, fru Cecilie Lund. Midt i billedet konsulent Sigurd
Stefansson, der tidligere var bestyrer i fåreavlsstationen
i Godthåbsfjorden.
V;
kursuseKarnerit ilåne OKalugiartoKartoK. såmerdliuvoK kur-
suseKarnerme oKalugtaussoK, fru Cecilie Lund. åssilfssap
KerKane takugssauvoK konsulent Sigurd Stefansson, K’drkut
savauteKarfiugatdlarmata nålagausimassoK.
Landbruget sover ikke
i vintermånederne
Arbejdet på landbrugsstationen i Upernaviarssuk går i denne vinter ud på
at demonstrere, hvilken pasning der vil være den mest formålstjenlige i
tilfælde af meget strenge vintre.
Tekst: Ebbe Schiøler. Foto: Jens Nørgaard
Landbruget sover ikke i vintermånederne. Udefra set kan et fåreholdersted
måske nok tage sig lidt dødt ud ved vintertide, men indendørs går arbejdet vi-
dere, og både den daglige drift og forberedelserne til den udendørs sæson kan
rigeligt lægge beslag på landmandens tid. — Heller ikke fåreavlens forsøgssta-
tion — eler andbrugsstation — i Upernaviarssuk ved Julianehåb ligger i dvale
i vintersæsonen. Tværtimod virken det lille landbrugssamfund meget energisk
i denne vinter. Det tilknyttede personale er så stort som nogensinde, og sta-
tionens mangesidede arbejde giver nok at se til.
Først og fremmest kræver selve
landbrugsdriften meget stor tid. Ar-
bejdet går i denne vinter ud på at
demonstrere, hvilken pasning der vil
være den mest formålstjenlige i til-
fælde af meget strenge vintre som
den sidste, hvor alle får hele vinteren
må holdes hjemme. Situationen er i år
temmelig teoretisk, for vinteren arter
sig „normalt" d. v. s. med afvekslende
frost og tøperioder.
ET NYT FODERPROGRAM
Alle Upernaviarssuks får holdes i
indhegninger omkring staldbygninger-
ne, og det foderprogram, der er lagt
for vinteren, kræver påpasselighed.
Næsten alle stationens får deltager i
demonstrationsfodringen, der medfø-
rer at fårene er delt op i 8 grupper,
som fodres efter hver sin kostplan.
Forsøget skal illustrere, at man kan
opnå gode resultater med ganske for-
skellige kombinationer af foder, og
alle foderplanerne må anses for for-
svarlige overfor dyrene. Dog skulle
vinterens resultater vise, at der opnås
stærkere dyr — og i sidste ende flere
og mere robuste lam — med en vel-
sammensat og alsidig kost end ved den
helt ensidige fjeldgræsning suppleret
med hjemmelavet hø.
I de forskellige foderplaner indgår
naturligvis først og fremmest statio-
nens egne afgrøder, som også fårehol-
derne dyrker, det vil i første række
sige hø. Med visse grupper af får vises
værdien af de særlige grønlandske
fodertyper ensileret fiskeaffald fra fa-
brikken i NarssaK og indsamlet, frisk
tang fra strandkanten. Fra Danmark
kan foderet suppleres med de såkaldte
høpiller, fintskåret og stærkt sam-
menpresset hø, der bl. a. har den
fordel, at transportudgifterne er væ-
sentlig lavere end for frisk hø. Også
fiskemel indgår i nogle fårs daglige
foder.
Værdien af det stort anlagte demon-
strationsarbejde vil først rigtig vise
sig i anden generation, altså i lamme-
produkionen til foråret, men allerede
nu er der konkret viden at hente for
de fåreholdere, der besøger stationen
og prøver at sammenligne deres egne
fodringsplaner med stationens. Når
der kan drages konklusioner af vinte-
rens arbejde, vil materialet blive frem-
lagt i trykt form, så den største mu-
lige kreds kan drage nytte af ar-
bejdet.
VOKSENDE MASKINPARK
En anden væsentlig side af vinter-
arbejdet er vedligeholdelsen af den
store og stadig voksende maskinpark,
landbrugsstationen råder over. Beho-
vet for landbrugsmaskiner vokser ha-
stigt i det grønlandske landbrug, men
på grund af de relativt små jordstyk-
ker, hver enkelt brug disponerer over,
er det kun de færreste, der har kapi-
tal til og virkeligt effektivt kan ud-
nytte de dyre maskiner.
Stationen fungerer derfor helt på
linie med de efterhånden talrige dan-
ske maskinstationer, der lejer maski-
neriet ud på rimelige vilkår. Der skal
solidt kram til at klare den genstri-
dige grønlandske fjeldnatur, og det
er ikke for meget at have en rolig
vinterperiode til at gennemgå meka-
nikken på kryds og tværs, så alt kan
udnyttes effektivt i den korte sæson,
hvor ny jord kan indvindes og mar-
kerne bearbejdes.
Man har hidtil fortrinsvis benyttet
sig af traditionelle, danske landbrugs-
redskaber, men der er nu indkøbt
grej, der nærmest må sammenlignes
med det entreprenørmateriel, der be-
nyttes ved anlægsarbejdet i de grøn-
landske byer, og der er ingen tvivl
om, at landbrugsarealerne må vokse
med stor hast i de nærmeste år. Meka-
niseringen og dermed opdyrkningen af
nyt land er så grundlæggende en fak-
tor i hele erhvervets balance, at man
forstår, at en stor del af driftsudgif-
terne går til dete område, og det for-
bavser ikke, at der i Upernaviarssuk
findes et komplet mekanikerværksted.
LÆRLINGEUDDANNELSEN
Uddannelsen af fåreholderlærlinge
er en anden vigtig del-af arbejdet på
stationen, og det er måske den akti-
vitet, som i vintermånederne kraf-
tigst adskiller det lille samfund fra
andre fåreholderseder. Stationen ud-
nytter i denne vinter kapaciteten næ-
sten fuldt ud med 6 lærlinge indkvar-
teret på stedet. Deres uddannelse er i
helt overvejende grad lagt praktisk
an med stor vægt på deltagelsen i det
daglige arbejde med dyrene og jor-
den.
Naturligvis foregår en stor del også
af lærlingens arbejde i vintertiden
omkring maskinerne, og det er ikke
den del af erhvervet, der interesserer
dem mindst. Som et nyt indslag i lær-
lingeuddannelsen er der nu anlagt
nogle få, ugentlige timer i dansk, reg-
ning og samfundskundskab i program-
met. En lærer fra Julianehåb sejler en
gang ugentlig den korte tur til land-
brugsstationen, og selv om timerne
kun er et lille indslag i den lange ar-
bejdsuge, er det dog en stor forbed-
Stationens leder i den første del af
vinteren — under konsulent Louis Jen-
sens permission — konsulent Holger
Bjerre.
ring, at uddannelsen også rummer lidt
mere boglige sysler. Specielt har det
værdi for de årgange af fårehoider-
ungdommen, som ikke har haft alt for
stabile skoleforhold i tiden før skole-
hjemmene i distriktet blev opført.
FORSKELLIGE KURSER
Det mere udadvendte i stationens
vintertilværelse er kursusvirksomhe-
den. Sæsonen i år startede allerede i
august med et kursus i en ugestid for
fåreholderkoner. Erfaringsmæssigt er
det altid en livlig tid, når fåreholder-
konerne kommer sammen, og kursus i
år levede helt op til de gemytlige tra-
ditioner. En særlig forteelse i år var
en demonstration af den færøske
måde at udnytte et får på, og det var
med forbløffelse man overværede,
hvor utroligt lidt, der behøver at gå til
spilde af et korrekt behandlet får.
En knapt så faglig, men sikkert mindst
så væsentlig betydning havde dette
års kursus som en opmuntring for
fåreholderfamilierne efter den triste
vinter.
I december løb et nyt kursus af
stabelen med deltagelse af 16 fårehol-
dere, og sidst i januar var der atter
et hold fåreholdere på kursus. Em-
nerne for en kursusuge er naturligvis
faglige med vægt på fodring og mo-
torpasning, men de fleste aftener er
der også blevet arrangeret film- eller
foredragsaftener med gæster fra Ju-
lianehåb. Denne kursusaktivitet er nok
den bedste måde at formidle statio-
nens arbejde videre på.
KONSULENTVIRKSOMHED
Det må naturligvis ikke glemmes,
at en stor del af konsulenternes tid
går med at besøg de spredtliggende
fåreholdere for at give råd og dåd.
Efter den tabsgivende vinter 1966/67
var det netop et af de stærke ønsker
fra fåreholdernes side, at hele kon-
sulentordningen skulle udbygges, og
med de eksperter, der nu er ansat i
Upernaviarssuk indenfor næsten alle
felter af det praktiske landbrug, mang-
ler der egentlig kun en dyrlæge for
at alle ønsker er opfyldt.
Stationen arbejder så effektivt som
nogensinde, og det må formodes at
den lærestreg, som katastrofevinteren
betød, for sidste gang har hjemsøgt
erhvervet.
UpernaviarssQp nålagå Holger Bjerre,
taortaussoK Louis Jensenip sulfngivfe-
Karnerane.
tag
En G&] flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukarnåt G&J’ip sanåve tåssåuput ximagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tuniu-
sfnaussatit pitsaunerpåt!
en opmuntring
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
100 stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuld!
— alt godt fra
tflssa uvdnga pissut
A/s GALLE & JESSEN
r-
GRENAA
MOTOREN
angatdlatlnut tamanut atorslnaoK
til alle formål
Blkunlk ajomartorsluteKar-
slnauneK plssutlgalugo mo-
torlt éssigingltsut tamar-
mik pisiarltlneKarslnåuput
sisangmlk mångertornluit-
sumik sarpé ulungnaler-
dluglt.
Af hensyn til Isvanskelig-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
nakuaa isumangnalt-
sok CllattingltsoK
IkussQkumlnartOK
slvisOmlk plussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID

plnesarsInauvoK 30-nlt 360 hestlllngnut 1—2 åma 3
cyllndereKardlune. elektrisk omstyrlngllik — 2 takts
Semi-Dlesel lngnåtdlagfssamlk autdlartartOK ulug-
tartunlgdlo sarplllk. — aklkitsut nåvferardlugltdlo akllersomeKarslnaussut.
Leveres fra 30 til 360 HK 1 1-. 2- og 3-cyl Indret udførelse. Eektrlsk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENAA MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
6