Atuagagdliutit - 29.02.1968, Page 8

naggongsameK
sisamariåumik agdlisassoK
savautit amerdlassusiat najorKutaralugo ivigartarsinaunigssa-
mik aulaj angersagaK
tuma saniatigut nautitsiniarrierme
KGH-p nautitsiniarfiutånit ikiome-
Karput, ajungitsumigdlo nautitsiniar-
nikut angussaKartOKarsinauvoK På-
miut tikitdlugit.
uvdlumikut Påmiunit sule avang-
narpasingnerussume savauteKamer-
mik ingerdlataKartoKarpoK, tåssa Nup
kangerdluane. tamånile savanik inger-
dlataKarniarneK ajornakusortuvoK.
Tunugdliarfik, Kanga Erik augpalår-
tup najugarisimasså, Påmiunit uvdloK
isuvkåginardlugo ornigtariauvoK. ta-
månalo tåssauvoK Kalåtdlit-nunane
nunalerinikut KiterissaussoK, tamåni-
lo iput kalåtdlit savautaisa amerdla-
nerssait, tåssa pingasungordlugit av-
gornerisa ilait mardluk.
sujorna ukiup isserssua maje tikit-
dlugo atusimavoK, tamånalo savauti-
lingnut ajunårutausimaKaoK. taimatut
pissoKancinginigsså anguniardlugo i-
vigausivit savautilingne nåpåtiter-
neKarsimåput.
nunavtine nuna naggorigsagau ukiu-
ne aggersune pingasoriåumik sisama-
riåumigdlunit angnertusineKartug-
ssauvoK, taima KGH-p pissortå Hans
C. Christiansen, avisimit Kristeligt
Dagbladimit aperssorneKardlune OKar-
POK.
naggorigsainerup angnertusinenar-
nigssåne sujunertarineKartut pingår-
nerssaråt savarpagssuit nunavtine nu-
nalerinikut pingåruteKarnerpå j ussut
neruvkautigssaKarnerulerKuvdlugit.
tamatumunga maligtigititdlugo kalåt-
dlit savautigdlit nunavtinilo niuver-
nen sulenatigigput nunavtine savaute-
Karnerme maligtarissagssat suliarine-
rinut. isumaKatigissutigissame aulaja-
ngersameKarpoK savat piginexartut
amerdlåssusé aulajangemeKartåsassut
KanoK neruvkautigssaKartiginerat nå-
pertordlugo.
uvdlumikut Kalåtdlit-nunane nuna
100 hektaritut angnertutigissoK agssat-
dlagtigauvoK, Hans C. Christiansen
oKarpoK. — nunale tamåna ukiune
tugdliutune sisamariåumik agdlissa-
riaKarpoK. nåmångilaK månåkutut
naggorigsagaK ukiumut hektarinik
mardlugsungnik agdleriartåsavdlugo.
traktorit
kalåtdlit savautigdlit amerdlasiar-
tuinartut nangminerissamingnik trak-
toreKalerput, taimailivdlutigdlo pe-
riarfigssaKarnerulisavdlutik nunap
angnertunerussup agssatdlagternig-
ssånut naggorigsarnigssånutdlo. tama-
INDUSTRI
Tal først med
fagmanden, når
De skal sælge
eller købe
virksomhed. Kontakt venligst
Industri- og forretningsspecialisten
Goth.g. 28 c, Fredericia, (059) 2 06 66
kalåtdlit frimærkiat nutåK
Kalåtdlit-nunane agdlagkerissarto-
Karfiup februarip 29-åne 1968 frimær-
ke nutåK kunge Frederik Kulailuåt å-
norålissårtoK åssiliartaralugo sarKU-
mersiniarpå, tåunalo 60 øremik nale-
KarpoK.
frimærke titartameKarpoK Viggo
Bang-imit kigartorneralo suliarine-
Kardlune Czeslaw Slania-me. mærke
augpatdlorigsumik KalipauteKartoK a-
tautsimortut 100-ikårdlugit naKitau-
vok, tåunalo agdlagkerissarfeKarfing-
nut tamanut januar/februarip inger-
dlanerane nagsiussorneKarsimavoK a-
torKårtineKåsaordlo februarip 29-åne.
uvdlorme sujugdlerme atorKårtine-
Karfigssåne malungnartitsiniumik na-
KissusilerneKartartugssauvoK Kanger-
dlugssuarme agdlagkerissarfingme.
ardlalingnit issornartorsiorneKartar-
poK ilaussartautip „Tugdlik“up ukiu-
nerane sinerssortitaulersimanera Sisi-
miut K’aKortuvdlo akornåne. issornar-
torsiuinerne tikuarneKartarput angat-
dlatip mikivatdlårdlune ukiunerane
tutsiviginåisinaunera ilauvfigalugulo
erKigsisimåmångipatdlårnera.
taimåitumik pissusigssamisusaoK i-
laussartautip ukiunerane sinerssorti-
neKartarneranut pissutaussunik nav-
suiauteKåsavdlune.
sujornatigut uparuarneKartarsima-
vok ukiunerane angatdlatinik atåssu-
teRarnikut amigauteKameK pingårtu-
mik Nup K’aKortuvdlo akornåne ilau-
ssunik agdlagkanigdlo agssartortug-
ssanik. malugineKarsimavorme nu-
navtine tingmissartortitseRatigit sine-
rissap isorartunerssua ajornartorsiu-
titdlo avdlat pissutigalugit nåmaginar-
tumik atåssuteKartitsisinåungitsoR
tingmissartut ikilinerisigut kinguåu-
tortarnerit pingitsornagit.
sinerissame pineKartume uvane a-
ngalajumassut KanoK angnertutigine-
rat ilisimavdluångikaluardlugo tama-
nit kigsautigissaussoK Kujåmut atå-
ssuteRalernigssaK nåpertordlugo „Tug-
dlip“ nåmagtunik ilaussunut inigssa-
lik atulersineKarpoK. angissutsimigut
namagpoK, anginerussumik sordlo
„Kunungup" angeKatånik pisåmigssaK
så kortu mi k
ingerdlatiguk
tamane
apume sikumilo!
Kør den hårdt
overalt
på sneen
eller isen!
Evinrude-p scooteria aputisiut 1968
nutåK oKmeruvoK, sukaneruvoK Kajangnåinerujugssuvdlunilo.
savauteKarnermik, tugtuteKarnermik, aulisarnermik piniar-
nermigdlo sangmissaKartut nalungilåt Evinrude-p „Skeeter"-
iaiianoK iluaKutautigissoK. model 1968 nakOvoK, Kajangnait-
dlune, tamasiutigssalvingneruvdlune sujornatigornitdlo akiu-
sinauneruvdlune - piarérsimavox uvdlut tamaisa pivfigssamik
sipårutisavdlutit! „Skeeter“-ip nutåmik 16 HK-lingmik mo-
torigdlip narssat Kagtunerasårtutdlo, aputilerujugssuaK sikulo
KuasartoK ajornartorsiutigingivigdlugit ingerdlavigisinauvai.
model ukioK månamit pissoK uteriartumik geareicarpoK, tåus-
sumalo periatårsinaunerulersipå. motore KaleKutsigavvoK,
nipåineruvdlune supissineralo pitsaunerulersineKarsimavdlune.
KaleKutsiutåta onitsup „Skeeter" apusinersiutigssarKingneru-
lersipå, perdlå, perdlåvisalo avdlaunganerussut upiåineruler-
slpåt. uigutit ingmikut ilånguneKarsimassut „Skeeter" niorKut-
igssanik agssartutigssarivingnerulersipåt. Kamutit ingmikut
pineKarsinåuputaoK. „Skeeter" tamatigut nangåriångivigdlune
autdlartarpoK-misilingneKarsimavoK 45-nik issilik tikitdlugo.
gearingssystemik automatiskiuvdluinartup sulinerne sukå-
ssutsinilo nikeriarnerit erKordluinartut pisitarpait, agdlåme
sivingaKissune imalunit useKardluartitdlune autdlartiitautitut-
dlo tatigissagssautigissumik sulissarpoK. „.r,ceeter“ sukut-
dlunit tatigissagssarivat - Evinrude-vdlo kivfartussinera. såk-
ortumik ingerdlatiguk - akiorsinauvå!

Evinrudes nye 1968-snescooter er
lettere, hurtigere og mere robust.
De der er beskæftiget med fårehold, rens-
dyrhold, fiskeri og jagt kender værdien af
en Evinrude „Skeeter". 1968-modellen er
stærk, robust, alsidig og endnu mere hård-
før end nogensinde - parat til at spare tid
for Dem hver eneste dag! Med den nye
16 HK motor krydser „Skeeter" uden be-
svær over både fladt og ujævnt terræn, dyb
sne og glat is. Dette års model har bakgear,
der giver meget fin manøvredygtighed. Mo-
toren er indkapslet, roligere, og udblæsnin-
gen er forbedret. Et nyt letvægtschassis gør,
at „Skeeter" klarer de høje snedriver endnu
bedre, og bred sporvidde giver den større
stabilitet. Et ekstra forlængersæt gør „Skee-
ter" særdeles velegnet til varetransport. Se-
parat slæde kan også leveres. „Skeeter" star-
ter altid sikkert - er afprøvet helt ned til
45° C. Det fuldautomatiske gearingssy-
stem giver en korrekt udveksling under alle
arbejdsforhold og hastigheder, - selv ved
stejle stigninger eller med tung last arbejder
det lige så glat som startmekanismen. De
kan stole på „Skeeter" - og på den effek-
tive Evinrude-service. Kør den hårdt - den
kan tåle det!
GENERALAGENT: KETNER MARINE, VORDINGBORGGADE 6-8, KØBENHAVN 0.
Salg og service overalt i Grønland.
Kalåtdlit-nunane sumilunit tuniniaissoKarpoK iluarsaissarfeKardlunilo.
1
EVINRUDE SKEETER
ukiune 60-ne påsissagssarsiarineKarsimassnt nakunerulersitsissarput!
TIL KETNER MARINE, VORDINGBORGGADE 6-8, KØBENHAVN 0.
kinåussuseK/Navn:
najugaK/Adresse: ..
igdloKarfik/By: .
60 års erfaring giver styrke!
Evinrude-p scooterinik
aputisiutinik brochure
sisamanik Kalipautilik
uvavnut nagsiuguk.
Send mig venligst den
store 4-farvede
brochure over Evinrude
snescootere.
aningaussartutauvatdlasaKaoK, ukiuv-
me taimailinerane ilaussut amerdla-
vatdlårneK ajorput.
kisalo nunavtine tingmissartortitse-
Katigit pilerssåKatigisimavavut kujå-
mut sineriak tingmissartumik atåssu-
teKarfigerKilerniardlugo tingmissartut
pingajugssåt tåkuteriarpat, nauk ili-
simagaluardlugo Nungmit K’aKortu-
mut angalaneK angnertusinaviångika-
luartOK.
oKautigineKartartOK „Tugdlik" a-
ngatdlatigisavdlugo nalerKutingitsoR
pivdlugo oKåinarumavunga, umiarssu-
åraK pisatsersordluagaungmat piko-
rigsurugdlo inugtaKardlune, åmalo u-
miarssuåraK nålagauvfiup umiarssu-
arnik nåkutigingnigtOKarfianit iluari-
neKarsimavdlune, kisalo ilångusinau-
vara „Tugdlik“-up månåkut nalaga-
nsså niuvernerup angatcflataine anug-
toK angnerussarsimassoK umiarssup
naiagagssåtut soraerumérnikuvdlune
OKautigingmago „Tugdlik" angatdiati-
kuminartussoR.
umiarssuai'Kap erKigsisimanångi-
patdlårsinaunera pivdlugo OKauseKau-
taussut ilumortortaKarsinåuput inig-
ssaK kigdleKaRingmat, tåssame urm-
arssuårKame sinigfingnik pilersorsi-
månginame, pissutigalugo angatdla-
viussup iluane ilaussut 30-t sivnertar-
naviångikåt nautsorssutigineKarmat,
taimalo nalaussårfigssuit sinigfiussug-
ssatut nautsorssuneKardlutik tæppimk
OKorutinigdlo pilersorneKarsimåput.
umiarssuårKap ilaussoKartarnigsså å-
ma nautsorssutigalugo igassulerne-
KarsimavoK iliniarsimassumik, taimai-
livdlutik ilaussut nerivfigssat tamaisa
umiarssuårKap nerissarfiane nerisi-
nauvdlutik, avdlanigdlo pisiumassut
umiarssuårKap kioskianut niuverniåi-
narsinåuput. ilaussunut pitsauneror-
Kuvdlugo umiarssuårKap angalanigssai
årKigssorneKarsimåput angatdlat u-
nuame umiarssualivigssitartugsså-
ngordlugo silamik pissuteKartumik ki-
nguartorneKartinago. amalo umiarssu-
årKap nålagå perKussivfigineKarsima-
vok umiarssuåraK angalatiniainartar-
Kunago angalanigssame aulajangersa-
rigaK erKortmiåinardlugo ilaussutdle
isumangnaitdlisimanigssåt pingårne-
ruterKuvdlugo.
angatdlatip atulemeranit decembe-
rip 12-iånit februarip 3-at tikitdlugo
ilaussut angatdlåneKarsimassut imåi-
put:
K’aKortoK—NarssaK ..
K’aicortOK—Påmiut
K’aKortoK—Nuk ......
NarssaK—Påmiut......
NarssaK—Ntik .......
Påmiut—Ntik ........
Påmiut—Sisimiut ....
K’eKertarssuatsiait—Ntik
Ntik—ManitsoK ......
Ntik—Sisimiut ......
ManitsoK—Sisimiut ..
ManitsoK—K’aKortoK
avangna- mukartut kujåmu- kartut katit- dlugit
6 4 10
6 2 8
21 17 38
3 4 7
2 4 6
31 17 48
3 3
11 5 16
19 2 21
14 15 29
4 4
4 4
116 76 192
naggatåtigut nalunaerutigisinauvara
niuvernerup pilerssårutigingmago „A-
vok“ ilaussartautitut taperniardlugo i-
laussunut 36-nut sinigfigssalerdlugo,
neriutigårput aningaussat atugagssat
akuerineKarumårtut taimailivdlune
„Avok“ ilaussartautitut ukiume tug-
dlermit atulersinauvdlune ilaussunut
ilorrisimårnameruvdlune. KanoK „A-
vok“p ilaussoKarsinaunigssaminut
angnertutigiumårnera ukiunerane ma-
tumane tugdligssamilo takuneKaru-
mårpoK.
ukiup nigdlertarnera pissutigalugo
ukiunerane angalaniarumassoKartå-
nginera malungnarpoK, sujunigssamile
angalaneK angnertusiartortitdlugo ing-
minut akilersmaulerumårungnarsivoK
ilaussartåumik angnerussumik pisårsi-
naunigssaK.
agdlautigissåkut matumuna neriuti-
gåra påsisitsissutigisavdlugo KGH-ip
„Tugdlik" atulersisimångikå angala-
ssut ajoKusersorniåinarc'J.ugit, sapi-
ngisarputdle maligdlugo ukiunerane
angalaniartartut amerdlångikaluartut
agdlagkatdlo apuvfigssånut ingerdlå-
tarumavdlugit, pingartumik angatdla-
vik ajornartorsiutaussartoK Nuk, —
Påmiut — K’aKortoK ikiorsivfiginiar-
dlugo, „Avok“ „AgdleK“dlo tamarmik
ilaussunut arfimiingnut inigssaKartit-
sissut saniatigut.
ikingutingnersumik inuvdluaritse
J. Holten Møller,
niuvernerme inspektøre.
påsinerdlug-
simavåme
„.. imåisinauvordlume uvanga på-
sinerdlugsimagiga.. “ taima Grøn-
landsbankip bestyrelsiane sujuligtai-
ssup tugdlia, KarmaissoK nangminer-
ssortoK Poul Brandt Atuagagdiiutine
nr. 3-me 1968 ilatigut agdlagaKarpoK
KuleKutserulugo „måne aningausseri-
vit“.
ilimasumissåraluarama Atuagagdli-
utit tugdliamk sarKumermata Poul
Brandtip atuartine nalunaerfigisimå-
sagai ajoraiuartumiK påsinerdluisi-
mavdlune.
tassame Poul Brandtip agdlagkami-
ne ernartugai radioavisip aecemberip
27-åne 1967 nalunaerutigissainut Poul
Brandtivdlo agdiagkamme tungavigi-
ssainut nalerKiutdiugit mikmgitsumik
mkingåssuteKarput.
radioavisip decemberip 27-åne 1967
nalunaerutigissai manåkut erKartor-
neKartumut pingåruteaartut imåiput:
„Bikubep Kalatdiit-nunånit tamar-
nit isertitai 1966-imut nalerKiutalugit
17 miil. kruninik amerdleriarsimåput.
måna katitdlugit 26 miil. krunit mig-
ssigissait Bikubime lsertmeKarsima-
put.
ukiup ingerdlanerane Bikubep 15—
20 miliionit akornåne atugkiusimavai.
1966-imut nalerKiutdlugo tåssa atug-
kiuneKartut pingasoriautait, tåssame
Bikuben ukioK tåuna Kåumatine pi-
ngasuinarne ingerdlåneKarsimagame
oktobere Kåumataugå angmarneKara-
me“.
radioavisikut OKautigineKartut na-
jorKutaralugit ukiup nikinerane 1967/
68 Bikubep isertitarisimavai 26 miil.
krunit migssiliordlugit atugkiusimav-
dlugitdlo 24 miil. krunit migssilior-
dlugit.
tassungalo ilångutdlugo OKautigissa-
riaKarpoK Bikubep atugkiuneKavigsu-
inait nalunaerutigisimangmagit atug-
kiukumavdlugit neriorssutigisimassa-
ne pinagit, måssa Grønlandsbankip
tamaisa ilångutdlugit nalunaerutigisi-
magai. taimatut åma Bikubemit OKau-
tigineKarsimångilaK — kisitsisime a-
tornerdlungneKarnigssåt ilimagingika-
luaravtigo — miliionit ardlalialuit Bi-
kubemit Københavnimitumit atorni-
artunut Kalåtdlit-nunåne najugaKar-
tunut atugkiuneKarsimassut.
tåssuna erssersiniåinarpara „Biku-
bep Københavnimitup 10—15 miil.
krunit Kalåtdlit-nunånit autdlarusi-
magai“ ilumungitsoK, sordlume Poul
Brandtip taimatut OKalugtuterusugka-
luaråtigut, åmalume Bikubep Kalåt-
dlit-nunåt pitsungorsångikå.
Bikuben lokalkomite
sivnerdlugo
Jørgen Hertling.
8